Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
X - Rosborg Gymnasium og hf
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Line Trankjær
|
|
Hold
|
2023 DA/1k (1k DA, 2k DA, 3k DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Tilladte digitale hjælpemidler v. skr. eksamen
ONLINE - brug de direkte links fra denne liste
- https://ordnet.dk/ordnetdk
- https://app.minlaering.dk/bog/45
Lectio - Egne dokumenter fra faget
• Du må bruge alle dokumenter, der ligger på moduler og i mapper.
• Du må IKKE bruge LINKS til fx YouTube-klip og andre internetsider.
Download det, du skal bruge, FØR eksamen.
• Brug IKKE beskedfunktionen!
OFFLINE
Google Drev, OneNote o.l.
• Må KUN bruges OFFLINE. Download relevante dokumenter før eksamen.
Bøger, noter m.v.
• Alle undervisningsbøger må bruges.
• Alle egne noter må bruges.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Taler, retorik og argumentation
Taler, retorik og argumentation
Sprog og medier
Ud over en kort introduktion til faget dansk i gymnasiet, samt en samtale om lektielæsning, er der i grundforløbet fokus på:
Taler som genre, og hvad der kendetegner den gode tale. I den forbindelse arbejder eleverne med
- Talens undergenrer
- Retoriske virkemidler
- Kommunikationssituationen
- Appelformer
- Argumenttyper
- Toulmins argumentationsmodel
- Talens opbygning
- Kampagner
I forløbet har eleverne desuden skrevet et læserbrev og har analyseret udvalgte taler samt kampagner.
Derudover er der afviklet fire moduler med AP dansk i modulet med fokus på sproghandlinger og sociolingvistik.
Anvendte materialer
Marie Zeuthen Helstrup & Tina Slot Simonsen: uddrag af ”Mundtlighed i dansk”, forlaget Systime 2022 (kapitel 4 ”Taler”, side 47-56 samt 70-72)
Marianne Odgaard, Ole Ravn og Marie Borregaard Vinther: "Argumenttyper" (kapitel 5 i "Mundtlighed i dansk", Systime, 2022), s. 127-129
Ole Schultz Larsen: "Disposition" og "Argumentation" i: "Håndbog til dansk" (Systime, 4. udgave, 2015-2017), s. 154 + 157-161
Mads Rangvid og Mimi Sørensen: "Du skal forandre dit liv! - klimakampagner" i: “Perspektiver i dansk - grundbog” (Dansklærerforeningens forlag, 2018), s. 166-167
Mette Hermann, Albert Lange og Mathilde Sinding: "Sprog på spil", Gyldendal 2020, s.170-172 + 185-187.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Introduktion til tekstanalyse
Litteratur og sprog + værklæsning 1
Værk: "København" (2004) af Katrine Marie Guldager
I dette forløb introduceres klassen for en række værktøjer i forbindelse med litterær analyse af lyrik og prosatekster.
Klassen laver indledningsvist en remediering af digtet "Alle ned i fakta nu" omskrevet til "Alle ned på Rosborg nu", hvorefter der arbejdes med analyse og fortolkning af forskellige typer digte med forskellige fremstillingsformer og virkemidler. Eleverne skriver en lille analyse og fortolkning af "Natmaskinen", som de afleverer individuelt.
Hertil ses desuden udsendelsen "Helt lyrisk" (DR 2019) - med musikerne Bro og Poul Krebs, der omsætter digtet "Livets hastighed" af Michael Strunge til musik.
Dernæst arbejder klassen med analyse af prosatekster med fokus på fortælletyper, synsvinkel, fremstillingsformer og konflikt.
Hertil læses første værk, novellesamlingen "København" af Katrine Marie Guldager, hvor hele klassen laver en analyse og fortolkning af novellen "Nørreport". Klassen arbejder derfor i mindre grupper på en analyse og fortolkning af forskellige noveller fra samlingen, som de fremlægger for hinanden i mindre matrixgrupper. Eleverne afleverer en analyse og fortolkning af en selvvalgt novelle, som afleveres individuelt.
Faglitteratur der er læst:
Larsen, Ole Schultz: "Håndbog til dansk", 3. udgave: 40, 54-60, 80-81, 141
Skønlitteratur der er læst:
- Nikolaj Zeuthen: "Alle ned i Fakta nu" (2009)
- Emil Aarestrup: "Angst" (1883)
- Klaus Rifbjerg: "Fødsel" (1956)
- Michael Strunge: "Natmaskinen" (1981)
- Michael Strunge: "Livets hastighed" (1978)
- Helle Helle: "En stol for lidt" (2000)
- Værklæsning: "København" (2004) af Katrine Marie Gulager.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Sagatid (DHO)
Litterært forløb + værklæsning 2
Værk: Ravnkel Frøjsgodes Saga
Dette forløb er centreret omkring værklæsningen af Ravnkel Frøjsgodes Saga og den norrøne litteratur som genre.
Forløbet inkluderer derudover sammenlagt 5 moduler med et skriftligt fokus.
Klassen arbejder indgående med analyse og fortolkning af elementer som fremstillingsform, sprog og stilistik i sagagenren samt personkarakteristikker af sagaens vigtige personer og miljø. Analysen sættes i forbindelse med den litteraturhistoriske og historiske viden om perioden.
Derudover et uddrag af sagaen "Gunnlaug Ormstunges saga" som perspektiveringstekst med fokus på ligheder og forskelle i forbindelse med fremstillingsformer og tematikker i de to sagaer.
I forbindelse med læsning af Ravnkel Frøjsgodes saga introduceres klassen for nykritisk metode og socialhistorisk metode som bud på forskellige metoder til at åbne teksten på.
Afslutningsvist laves en litteraturhistorisk perspektiveringsøvelse, hvor vi læser frem i litteraturhistorien, for at se, hvordan litterturen udvikler sig fremadrettet.
Klassen skriver afslutningsvist en DHO om sagaen. Hvor de har kunnet vælge én af nedenstående problemstillinger:
Sagaen som litteraturhistorie
1. Redegør for vikingetidens samfundsstrukturer og værdier og for sagaen som litteraturhistorisk genre.
2. Giv derefter en analyse og fortolkning af Ravnkel Frøjsgodes Saga med særligt fokus på person- og miljøkarakteristik samt fremstillingsform.
3. Vurder ved at inddrage kilden ”Vikingerne ved Volga” , om sagaen giver det rigtige billede af vikingerne og vikingesamfundet.
Overgangen til kristendom
1. Gør rede for religionen i vikingetidens samfund og hvad vi ved om overgangen til kristendommen.
2. Giv derefter en analyse og fortolkning af Ravnkel Frøjsgodes Saga med særligt fokus på Ravnkels udvikling.
3. Vurder ved at inddrage kilderne ”Widukind om Haralds overgang til kristendommen” og ”Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen” , hvorfor kristendommen blev indført i Danmark.
Slægtens betydning
1. Redegør for vikingetidens samfundsstruktur.
2. Giv derefter en analyse og fortolkning af Ravnkel Frøjsgodes Saga med særligt fokus på slægtens betydning for individet.
3. Overvej i hvilket omfang, man kan benytte Ravnkel Frøjsgodes saga og Gunnlaug Ormstunges saga som historiske kilder og vurder hvad vores kilder til vikingetiden egentlig betyder for nutidens syn på vikinger.
Forløbet indeholder derudover et skriftlighedsforløb, hvor klassen har lavet små øvelser og trænet: at skrive indledning, analyseafsnit, redegørelse konklusion og afslutning, fokus på kohæsion og kohærens i tekster, samt variation af forbinderord. Hertil har klassen lavet en række små skriftlige øvelser.
Klassen arbejder med sekundærlitteratur fra "Litteraturens Veje" fra kapitlet "Den norrøne digtning".
samt kapitlet om litterære metoder fra "Håndbog til dansk"
Skønlitterært:
- "Ravnkel Frøjsgodes saga", oversat af Chr. N. Brodersen efter Jon Helgasons udgave (1955)
- Uddrag: "Gunlaug Ormstunges saga", oversat af Knud Hjortø. Udgivet af: Selskabet til Udgivelse af islandske Sagaer, Det Gyldendalske Forlag, 1930
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Den norrøne digtning - Litteraturens Veje, 3. udgave, 1. oplag, 2012, Johannes Fibriger og Gerd Lütken, Systime.pdf
-
Ravnkel Frøjsgodes saga.docx
-
Opgaveark modul 1 - 2024.docx
-
Vikingetiden.pptx
-
Sagatiden.pptx
-
Opgaveark modul 2 - 2024.docx
-
Opgaveark modul 3 - 2024 ny.docx
-
Opgave 4 - 2024.docx
-
Opgaveark modul 4 - 2024.docx
-
Opgaveark modul 5 - 2024.docx
-
Sagaen som litterær genre.pptx
-
Referat af Ravnkel Frøjsgodes saga.docx
-
Gunnlag Ormstunges Saga, uddrag, slutningen.docx
-
Opgaveark modul 6 - 2024.docx
-
Opgaveark modul 7 - det litteraturhistoriske overblik.docx
-
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk - 3.udg., Systime; sider: 87, 89-90, 97
-
Litteraturhistorisk overblik af 1.k
-
Metoder i dansk.pptx
-
De 7 snubletråde til 1k.pptx
-
Skriftlighedsportal - Indledning (DHO)
-
Skriftlighedsportal - Redegørelse (DHO)
-
Tragtindledning.pdf
-
Opgaveformuleringer DHO 1.k 2024.docx
-
Skriftlighedsportal - Litterær analyse og fortolkning (DHO)
-
Skriftlighedsportal - Analyse af litterær tekst
-
Skriftlighedsportal - Fortolkning
-
Skriftlighedsportal - Konklusion
-
Skriftlighedsportal - Vurdering i DHO
-
Opgaveark modul 3 - skirftlighed - 2024.docx
-
Fællesmodul 3 - videnskabelighed og troværdighed.docx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Dokumentarfilm - medieværk
Medieforløb
I dette forløb introduceres klassen for analyseredskaber til filmisk analyse og skelnen mellem fakta og fiktionskoder. Klassen arbejder praktisk med de filmiske virkemidler.
Eleverne introduceres til forskellige genrer af dokumentarfilm jf. Bill Nichols.
Vi ser korte uddrag af ”Flugten til Hollywood”, hvor vi fokuserer på filmens poetiske elementer, "En fremmed flytter end", hertil arbejder eleverne også med filmens fakta og fiktionskoder og fokuserer på filmens dramatiserede elementer og vi ser "De fem benspænd" med fokus på en genre, hvor seeren inviteres med ind i filmens maskinrum og seeren bliver delagtiggjort i filmens tilblivelsesproces.
I dette forløb har klassen set og arbejdet med medieværket, dokumentarfilmen "Testamentet - et Hollywooddrama fra det mørke Jylland" af Christian Sønderby Jepsen 2013.
I arbejdet med filmen har vi fokuseret på at genredefinere filmen, foretage en analyse af fakta - og fiktionskoder i filmen, lave en personkarakteristik af filmens hovedperson Henrik vha. analyse af filmens billed, lyd og klippefremstilling af ham.
Derudover har vi kigget på skellet mellem Henriks front- og backstage optræden, anvendt Goffmans faceteori og diskuteret, hvorvidt filmen går over stregen i skildringen af socialt udsatte personer. Dertil har eleverne læst et baggrundsinterview med Christian Sønderby Jepsen og en artikel om det er etisk forsvarligt at lave film, der går bag om socialt udsatte personer med baggrund i artiklen "socialpornografi og mediealfonser".
Faglitteratur: Håndbog til dansk: s.223-226, 316-322, 226-227
Baggrundsartikler:
"Drama dumpede ind af brevsprækken": ca. 4 sider
"Socialpornografi og mediealfonser" ca. 6 sider
Holdet har ca. læst 20 sider i alt i dette forløb.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Autofiktion
Litteratur, sprog og medier + værklæsning 4
Litteraturhistorisk forløb
Digtsamling: Yahya Hassan (2013)
I dette forløb arbejder klassen med den litterære genre autofiktion og har undersøgt, hvordan genren forgrener sig til andre medier såsom Instagram og i comedy.
Forløbet knytter sig til litterære tekster, der tematisk kredser om problematiske familieforhold.
Klassen stifter i dette forløb bekendtskab med dele af den nyeste litteratur i DK, og klassen har i dette forløb læst hele digtsamlingen "Yahya Hassan" (2013) af Yayha Hassan, hvortil klassen i mindre grupper har lavet en analyse og mundtlig præsentation af selvvalgte digte fra samlingen. Andre digte fra samlingen er blevet analyseret i fællesskab i klassen.
Klassen arbejder analytisk med begreber som fiktionalisering og autenticitetsmarkører i denne type litteratur.
Der læses uddrag af "Hovedstolen" (1998) af Christina Hesselholdt, "Den, der lever stille" (2018) af Leonora Christina Skov, "Hvis der skulle komme et menneske forbi" (2017) Thomas Korsgaard og "YAYHA HASSAN" af Yahya Hassan (2013).
Derudover har klassen arbejdet analytisk med udvalgte billeder fra Leonora Christina Skovs instagram profil, hvortil Roman Jakobsens kommunikationsmodel er anvendt til at sige noget om billedernes og den dertilhørende teksts funktion.
Klassen har skrevet en analyserende artikel om et uddrag af "Den, der lever stille" (2018) og har skullet sammenholde den litterære analyse med billeder fra forfatterens instagram profil og dertil vurdere, hvordan værket lever videre udenfor romanen.
Der er i undervisningen vekslet mellem læreroplæg, tavlegennemgange, gruppearbejde, individuelt arbejde, skriftligt arbejde og fremlæggelser.
Artikler:
- Yahya Hassan: https://forfatterweb.dk/oversigt/hassan-yahya
- Artikel fra JP af Kenneth Thygesen, d.8.2.2018: "Jeg var til at vade ind i et erindringsrum, der ikke var fyldt med glæde"
- Artikel fra Politiken af Christopher Emil Bruun d.12. juni 2014: "Vi står i gæld til den autofiktive forfatter"
- Artikel fra DR.dk: "Fik kontrakt som teenager: Nu afslutter hypet forfatter triologi", d.28. maj 2021, af Michelle From Hoxer.
- Tv Midtvest: "Raser mod sin brors debutroman: det er grotesk", d.10-2-2017, af Alexandra Lund Lysgaard.
Skønlitteratur:
- Uddrag af "Hovedstolen" (1999) af Christina Hesselholdt
- Uddrag af "Den, der lever stille" (2018) af Leonora Christina Skov s.28-35 og s.140-153.
- 1. kapitel fra: "Hvis der skulle komme et menneske forbi" (2017) af Thomas Korsgaard.
- "YAHYA HASSAN" (2013) af Yahya Hassan. Hele digtsamlingen er læst, med en fælles klassegennemgang af . Derudover har klassen i grupper arbejdet med selvvalgte digte fra samlingen, hvortil der er lavet en analyse samt mundtlig fremlæggelse.
Medieklip:
Klovn (fokus på at identificere fakta og fiktionskoder):
- https://www.youtube.com/watch?v=iHsZNItFqWU
- https://www.youtube.com/watch?v=i5TzHiZ9MuU
- https://www.youtube.com/watch?v=RM3qLvuo1R8
Martins Krasniks interview med Yahya Hassan i deadline i 2013:
- https://www.youtube.com/watch?v=xV8yIobkWNE
Instagram:
- https://www.instagram.com/p/BZgRmlqDtU4/
- https://www.instagram.com/p/BdyFb-Jjkcc/
- https://www.instagram.com/p/BZ1ZblqjxBL/
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Skriftlighed
Skriftlighedsmoduler med fokus på at skrive en analyserende artikel, en debatterende artikel, tragtindledning og andre fokusområder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Romantikken
Litterært forløb
Klassen introduceres til litteraturhistorien, kunsten og livsfilosofien der herskede i 1800-1870 under Romantikken i Danmark.
Vi arbejder med det forskellige romantiske strømninger (universalromantik/organismetanke/monoisme/panteisme, dualisme/nyplationisme, biedermeier, poetisk realisme, nationalromantik og romantisme) hver for sig, og finder strømningerne repræsenteret gennem analyse og fortolkning af forskellige kernetekster: "Guldhornene" (Adam Oehlenschläger), "Indvielsen" (Schack von Staffeldt), "Hans og Grethe" (Chr. Winther), "Danmarks Trøst" (Grundtvig), "Paa Sneen" (Emil Aarestrup), "Der er så hvidt herude" (Steen Steensen Blicher) og Klokken (HC Andersen).
Undervisningen har vekslet mellem klasseundervisning, gruppearbejde, skriftlighed og kreative øvelser.
Klassen har i forbindelse med forløbet afleveret en analyserende artikel baseret på en analyse og fortolkning af "Klokken" (1845) af H.C. Andersen.
Skønlitteratur:
- Adam Oehlenschläger: "Guldhornene" (1802) + "Der er et yndigt land"
- Schack von Staffeldt: "Indvielsen" (1803)
- H.C. Andersen: "Klokken" (1845)
- Christian Winther: "Hans og Grethe" (1828)
- Grundtvig: "Danmarks Trøst", (1820)
- Emil Aarestrup: "Paa Sneen", (1838)
- Steen Steensen Blicher: "Der er så hvidt herude"
- B.S Ingemann: "I sne står urt og busk i skjul"
Faglitteratur:
- Litteraturens Veje s. 146-153, 154-156, 162-165, 156-162, 172-176
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Genaflevering af analyserende artikel
|
12-11-2024
|
|
Nationalromantik
|
12-12-2024
|
|
Analyserende artikel2
|
19-12-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Fake News og misinformation (SRP3)
Medie- og sprog forløb
Forløbet er afviklet i samarbejde med samfundsfag i A i forbindelse med SRP3 med overskriften: "Digital dannelse".
Hovedfokusset for analyseteksterne er det amerikanske valg og misinformation.
I dansk har vi arbejdet med begreberne fake news og misinformation med fokus på, hvordan vi gennem en kritisk læsning kan forsøge at gennemskue misinformation og falske nyheder.
Hertil har vi anvendt ciceros pentagram, Toulmins model og Roman Jakobsens model.
Vi har analyseret opslag fra Donald Trump og Kamela Harris´ officielle instagramprofiler.
Undervisningen har vekslet mellem tavleundervisning og mindre småøvelser. Klassen har afslutningsvist i grupper besvaret en fælles problemformulering.
Faglitteratur:
Larsen, Ole Schultz: "Håndbog til dansk", 4. udgave:
s. 222-227
Mehlsen, Camilla og Hendricks, Vincent F.: "LIKE":
s.144-151
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Journalistik & nyhedsformidling
Sprog og medieforløb
Forløbet tager begyndelse i en introduktion til forskellige typer af aviser, avisens genrer, layout, nyhedstrekanten og de fem nyhedskriterier og clickbait.
Der er særligt fokus på nyhedsartiklen, hvortil klassen først analyserer forskellige selvvalgte artikler fra d.4. januar 2024, og deudover arbejder med lærerudvalgte eksemplarer.
Dernæst anlægges et fokus på opinionsgenren, hvor klassen læser en kronik og to ledere, der handler om tronskiftet og den nye Kong Frederiks rolle, men stammer fra hhv. B.T og Politiken og derfor forholder sig meget forskelligt til begivenheden.
I den forbindelse repeteres begreber og viden om retorik og argumentation og klassen ser: https://www.youtube.com/watch?v=Vlgpe6h6jNc , som en opfriskning af de retoriske virkemidler.
Afslutningsvist rettes fokus mod fortællende journallistik og rapportagen, og der anlægges et stort sprogligt fokus på læsningen af artiklerne.
Undervisningen har vekslet mellem analyse af hhv. lærervalgte og selvvalgte artikler, små skriveøvelser, hvor eleverne selv har afprøvet journalitiske virkemidler.
Forløbet taler sammen med SRP3 forløbet: "Fake news og misinformation".
Klassen er dermed blevet introduceret til den debatterende artikel i dette forløb.
Artikler:
- Nyhedsartikel: "Kongehuset er blevet dyrere og dyrere, men de samlede udgifter er umulige at opgøre", Kasper Beck og Ida Nathan, Politiken d. 5. januar 2024.
- Kronik: "Et nyt liv uden Facebook", Claus Elholm Andersen, Jylands Posten d.26-5-2012.
- Leder: "Politiken mener: Hvis Kong Frederik X vil være konge af i morgen, må han modernisere kongehuset indefra", Christian Jensen, Politiken, d.14. januar 2024.
- Leder: "B.T.'s chefredaktør: Folket har din ryg, Kong Frederik", Simon Richard Nielsen, B.T., d.14-1-2024.
- "Englevinden - Labyrinten", af Kim Faber og Flemming Christiansen, Politiken d.9-4-2006.
- "Vejen Hjem" portrætfeature af Thomas Korsgaard, af Theis Gørtz, Samvirke, februar 2024.
Faglitteratur:
Larsen, Ole Schultz: "Håndbog til dansk", 4. udgave:
- s.157-167
- s.198-208
- s. 212-216
- s.220-222
- s. 227
Pedersen, Rie: "Fortællende Journalistik":
- s.37-40
- s.50-55
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Ulven kommer
Temaforløb med ulven som omdrejningspunkt
Litteratur og sprog
Klassen har indledningsvist læst "Rødhætte" og "Varulven", og holdet er ved et læreroplæg blevet introduceret til folkeeventyret og tryllevisen som genre og ulvens rolle i ældre litteratur.
Klassen er derudover ved et læreoplæg blevet introduceret til psykoanalyse som litterær metode og har analyseret "Ringen" og "Lupus", og med et fokus på ulvens rolle i ældre og nyere dansk litteratur, samt fantastisk litteratur som genre.
Der har været rettet fokus mod symbolik i teksterne.
Afslutningsvist analyseres "Ulven og fårene" ud fra et ideologikritisk perspektiv.
Herefter har vi bevæget vi os over til et sprogligt fokus, hvor vi har analyseret to kronikker ud fra Toulmins model samt analyseret virkningen af teksternes retoriske virkemidler og argumenttyper. Afslutningsvise er klassen blevet introduceret til diskursanalyse som metode, og de har foretaget en diskursanalyse af de samme kronikker med fokus på sprogets magt.
Skønlitterære tekster:
Blixen, Karen: "Ringen (1958)
Nexø, Martin Andersen: "Ulven og fårene" (1921)
Ukendt forfatter: "Rødhætte" (folkeeventyr)
Ukendt forfatter: "Varulven" (tryllevise)
Weitze, Charlotte: "Lupus" (2011)
Kronikker:
Bune, Anders: "Drop disneyficeringen af ulven som menneskets bedste ven - en død ulv er en god ulv i Danmark", Politiken (2018)
Gottschalksen, Julie: "Ulven tester vores sande holdning til naturen", Jyllands Posten (2025).
Faglitteratur:
Larsen, Ole Schultz: "Håndbog til dansk", 3. udgave:
s.157-167
s.186-175
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Reklamer
Medieforløb
Et ultrakort forløb om reklamer.
Klassen analyserer indledningsvist reklamebilleder med fokus på billede og tekst, hvorefter de laver deres egne reklamebilleder ud fra teoretiske benspænd.
Hernæst analyserer klassen reklamefilmen "Mælk er mere end mælk" fra Arla (2022) med udgangspunkt i Laswells model, AIDA-modellen, identificere reklametypen og Maslows behovspyramide. Afslutningsvist analyseres reklamen med fokus på de filmiske virkemidler.
Faglitteratur:
Larsen, Ole Schultz: "Håndbog til dansk" 3. udgave:
s. 240-247
s. 254-258
s.316-322
Reklamefilm:
Arla: "Mælk er mere end mælk" (2022)
Reklamebilleder:
Lewis
United colors of Benneton
Sisley
Coca Cola
Pepsi
Nike
Becker's
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Det moderne gennembrud
Litterært forløb + værklæsning 5
I dette forløb arbejder klassen med Det moderne gennembrud med fokus på de problematikker, der blev sat under debat i denne periode. Herunder særligt fokus på kvindens stilling i samfundet.
Klassen læser novellen "Ane-Mette" af Henrik Pontoppidan med fokus på de tre K'er (køn, kirke og klasse), kritisk realisme og naturalisme, samt Pontoppidans ironi. Derefter læses novellen "Karens Jul" af Amalie Skram med samme fokus, dernæst læses novellen "Foran Alteret" af Herman Bang med fokus på den impressionistiske skrivestil.
"Et dukkehjem" af Ibsen læses som værk, og der anlægges både en sproglig og litterær vinkel på analysen, da dramaet analyseres gennem transaktionsanalyse og traditionel analyse og fortolkning.
Afslutningsvist ser klassen udsendelsen "Den store premiere: Lille hjælpeløse tingest" (DR1 2021), hvor centrale scener fra dramaet bearbejdes og sættes op.
Skønlitteratur:
- Bang, Herman: "Foran Alteret" (1880)
- Ibsen, Henrik: "Et dukkehjem", (1879) (værklæsning)
- Pontoppidan, Henrik: "Ane-Mette" fra "Hytterne" (1887)
- Skram, Amalie: "Karens jul", (1885)
Al litteraturhistorisk viden om periode, stilarter, forfattere og tendenser præsenteres gennem slides lavet af Line baseret på kapitlet om Det moderne gennembrud i LItteraturens Veje.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Skriftlighed
Moduler med fokus på skriftlighed
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Postkolonialisme
Litteratur, sprog og medier
Tematisk forløb
Forløbet har været centreret omkring litteratur, sprog og medier.
I forløbet har klassen arbejdet intensivt med begreber såsom mimicry, hybriditet, "the empire writes back" og "den anden", da alt analysearbejdet har rettet fokus mod, hvordan kolonien skildres.
Der er arbejdet med metoder til litterær analyse, filmisk analyse, samt diskursanalyse- og argumentationsanalyse.
Primærlitteratur:
Klassen har læst følgende kernetekster:
Uddrag af: "Det gamle Grønlands nye perlustration" af Hans Egede (1741)
Uddrag af "Profeterne i Evighedsfjorden" af Kim Leine (2012)
Uddrag af "Homo sapienne" af Niviaq Korneliussen (2014)
Epistel 350 om det grønlandske folk af Ludvig Holberg (1749)
Digtet "Kvinder" af Ludvig Mylius-Erichsen (1904)
Dokumentar:
Klassen har set uddrag af dokumentaren "Den yderste by" DR, sæson 1, episode 2, minut 00-11 og "Gennem Grønland, DR, sæson 1, episode 3, minut 00-16.30.
Debat:
Klassen har læst og lavet en diskursanalyse af debatindlægget "Er det okay at kalde en is eskimo" af journalist Ove Nørhave, udgivet d.16-7-2020 udgivet i Nordjyske.
Hernæst har klassen lavet et svar til debatindlægget med fokus på kronikkens kendetegn, Toulmin og retoriske virkemidler.
Sekundærlitteratur:
Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk, 4. udgave: s.228-231
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1204/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79015723115",
"T": "/lectio/1204/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79015723115",
"H": "/lectio/1204/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79015723115"
}