Holdet 3e HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2025/26
Institution X - Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mari-Anne Martin
Hold 2023 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Antikken
Titel 3 Vikingetid og middelalder i Danmark - DHO
Titel 4 Europæisk middelalder og korstog
Titel 5 Mennesket i den moderne verden
Titel 6 Velfærdsstat og ungdomsoprør 1
Titel 7 SRP 3 Digitalt forløb
Titel 8 Velfærdsstat og ungdomsoprør 2
Titel 9 Revolutioner og nationalisme
Titel 10 Industrialisering, kolonisering og imperialisme 1
Titel 11 Kina

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Antikken

Antikken
Det gamle Grækenland og Romerriget.

I forløbet har vi i den første del fokuseret på Det gamle Grækenland 1600 f. Kr. - 300 f. Kr., hellenernes land. Desuden hvad der kendetegner en polis / bystat, og hvad forskellen var på Athen og Sparta. Styreformer og værdier. Herudover har vi haft fokus på befolkningsgrupper. De konflikter som opstod og årsagerne til dem samt hvilke konsekvenser konflikterne affødte.

Krige: perserkrigene 490 f. Kr. - 449 f. Kr. og borgerkrigen "Den Peloponnesiske Krig" 449 f. Kr. - 338 f. Kr.

Religion, livssyn og det antikke Grækenlands værdier i fx kunst, arkitektur, kultur og politik.

Romerriget 753 f. Kr. - 476 e. Kr.
Rom fra bystat til republik til kejserrige.
Styreformer og værdier. Kunst, arkitektur, kultur og politik.
Republikkens styreform. Patricier og plebejere. Nobiliteten. Folkeforsamlingens betydning og de forskellige embeder. Inddelingen af befolkningen i formueklasser eller skatteklasser.
Befolkningsgrupper. Politiske og sociale forhold.
Loyalitetsforholdet mellem patroner og klienter.

Romerriget som en verdensmagt /et imperium. De puniske krige, herunder krigsførelse.
Republikkens undergang, triumvatet - Cæcars diktatur og overgangen til kejsertiden med Augustus. Kejsertiden. Politiske forhold.
Romanisering og kulturpåvirkning. Religionsforhold og kristendommens betydning.
Romerrigets sammenbrud. Folkevandringer.
Det østromerske rige og det vestromerske rige.
Eftertidens perspektiv.
Kildetekster optræder både i forbindelse med Det Gamle Grækenland og med Romerriget.

Følgende links må benyttes til eksamen:
Gyldendals røde ordbøger http://ordbogen.com
• Ordnet.dk http://Ordnet.dk
• Litteraturportalen http://litteraturportalen.gyldendal.dk/
• Oxford Learner’s Dictionaries
https://www.oxfordlearnersdictionaries.com/
• Duden https://www.duden.de/
• Grammatik https://minlaering.dk/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vikingetid og middelalder i Danmark - DHO

Vikingetid og tidlig middelalder i Danmark - DHO

I forløbet har vi arbejdet med vikingetid og tidlig middelalder i Danmark.
I forbindelse med vikingetiden har der været fokus på forskellige typer af togter og i forbindelse med togter leding og danegæld. Derudover fokus på religionsskiftet / trosskiftet, tidlige signaler på statsdannelse i Danmark (tidlig middelalder), fx Harald Blåtand, som skrev, at han gjorde danerne kristne - og på bl.a. vikingeskibet som magtsymbol. Desuden fokus på sociale forhold, religionsforhold, statsmagt og eftertidens syn på og tolkninger af vikingerne.
Vi har anvendt forskelligt materiale, herunder bl.a. Grundbog til Danmarkshistorien, Danmarkshistorisk oversigt, danmarkshistorien.dk.
Desuden læsning af kilder fra vikingetiden og tidlig middelalder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Europæisk middelalder og korstog

Europæisk middelalder og korstog

I forbindelse med forløbet om europæisk middelalder har vi arbejdet med feudalisme, len, vasalforhold, investitur, investiturstrid og korstog. Årsager til korstogene både fra riddernes vinkel og pavens vinkel. Samfundsforhold. Kirke- og kongemagt.

Kompendie med følgende tekster:
Henrik Skovgaard Hansen: Korstog og jihad?, s. 9 - 17.
Lars Peter Visti Hansen: Korstogene. Idé og virkelighed, s. 15 - 24.
Bryld: Verden før 1914, s. 103 - 120.'

Ligeledes kildelæsning af kildetekster fra middelalderen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Mennesket i den moderne verden

Mennesket i den moderne verden
Renæssance, reformation, opdagelserne og den naturvidenskabelige revolution.
I forløbet har der været fokus på renæssancens dyrkelse af de antikke værdier i kunst, arkitektur og tænkning. Desuden fokus på at mennesket kommer i centrum, og humanismen dyrkes. Handel og bankvæsen. Men også kirkens betydning for mennesket.

Styreformer, som også afspejler det moderne samfund i renæssancen. Reformationen viser Luthers og dermed protestantismens opgør med katolicismen, og vi ser herefter den katolske modreform. Kirkens / kristendommens position i samfundet nytænkes.

2e's studietur gik til Stockholm, og i den forbindelse har vi som optakt til studieturen arbejdet med Det Stockholmske Blodbad og erindringssteder, historiebrug, museumsformidling og herunder formidling af svensk nationalidentitet. Se modulerne 11/9 og 25/9 2024.

Opdagelserne viser en tydelig naturvidenskabelig udvikling i fx navigationsudstyr, og man begynder i sammenhæng med opdagelserne at italesætte syn på menneskerettigheder.
Den naturvidenskabelige revolution kommer med bl.a. Galilei til at bane vejen for en moderne videnskabelig tænkning og et naturvidenskabeligt opgør med kirkens verdensopfattelse. Modsætningen mellem det geocentriske verdensbillede og det heliocentriske verdensbillede.
Kildetekster optræder under alle dele af forløbet.

Undervisningen den 25/10 var en klimadag, hvilket ikke hører under forløbet Mennesket i den moderne verden.

I modulet den 28/10 afsluttede vi forløbet Mennesket i den moderne verden og begyndte på forløbet Velfærdsstat og ungdomsoprør.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Velfærdsstat og ungdomsoprør 1

Velfærdsstat og ungdomsoprør
I forløbet har vi fokuseret på udviklingen af den danske velfærdsstat fra Grundloven 1849 og frem. Herunder en skelnen mellem værdigt og uværdigt trængende, og ifm. det at bevæge sig fra et skønsprincip til et retsprincip. Forskellen mellem forsørgelseslinjen og forsikringslinjen.
Kanslergadeforliget i 1933, Folkepensionsloven i 1956, universelle ydelser og senere Work for welfare-startegi. Fra socialstat til minimalstat. Fra passiv til aktiv arbejdsmarkedspolitik i 1990'erne. Flexicurity-model. Velfærdsmodeller: den danske model, den kontinentaleuropæiske obligatoriske forsikringsmodel og den liberale model.

Ungdomsoprør, studenterbevægelse, generationskløft - forældregeneration og ungdomsgeneration. Kultur og modkultur. Musikken som de unges talerør. Uddannelsesniveau. Forbrug. Power og flower-power.
Kvindekamp og kønsroller.
Kildetekster er ligeledes indarbejdet i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Velfærdsstat og ungdomsoprør 2

Velfærdsstat og ungdomsoprør
I forløbet har vi fokuseret på udviklingen af den danske velfærdsstat fra Grundloven 1849 og frem. Herunder en skelnen mellem værdigt og uværdigt trængende, og ifm. det at bevæge sig fra et skønsprincip til et retsprincip. Forskellen mellem forsørgelseslinjen og forsikringslinjen.
Kanslergadeforliget i 1933, Folkepensionsloven i 1956, universelle ydelser og senere Work for welfare-startegi. Fra socialstat til minimalstat. Fra passiv til aktiv arbejdsmarkedspolitik i 1990'erne. Flexicurity-model. Velfærdsmodeller: den danske model, den kontinentaleuropæiske obligatoriske forsikringsmodel og den liberale model.

Ungdomsoprør, studenterbevægelse, generationskløft - forældregeneration og ungdomsgeneration. Kultur og modkultur. Musikken som de unges talerør. Uddannelsesniveau. Forbrug. Power og flower-power.
Kvindekamp og kønsroller.
Kildetekster er ligeledes indarbejdet i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Revolutioner og nationalisme

Revolutioner og nationalisme
I forløbet har vi som optakt til revolutioner og nytænkning af samfundssystemer arbejdet med trolddom. I 1500 og 1600-tallet søgte man forskellige forklaringsmetoder på det uforklarlige. Naturvidenskab og tro, religiøse og trolddomsmæssige overbevisninger, eksisterede side om side i denne periode.

Vi har arbejdet med nationale identiteter, nationalisme og menneskerettigheder. Desuden den danske nationalisme i forbindelse med fokus på den danske revolution (overgangen fra enevælde til demokrati i Danmark) og de slesvigske krige, Treårskrigen og 1864-krigen. Den senere genforening i 1920.
Den danske nationalisme i 1800-tallet.

Ydermere har vi i forløbet beskæftiget os med oplysningsfilosofferne og deres ideer i 1600 og 1700-tallet, som dannede grundlag for den amerikanske revolution og den franske revolution.
Den amerikanske revolution og den franske revolution som eksempler på nye politiske strømninger i slutningen af 1700-tallet.
Kildelæsninger i forløbet.

28/2 2025 Ungdomsoprør - arbejdsark med kilder, Velfærdsstat og ungdomsoprør og teksten Skal Carina og Robert på fattiggården? tilhører ikke forløbet Revolutioner og nationalisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Industrialisering, kolonisering og imperialisme 1

Industrialisering, kolonisering og imperialisme
Grundlaget for at samfund som England blev industrialiseret var landbrugsrevolution, befolkningsvækst og bevægelse fra land til by, og der skete en udvikling med øgning i produktion, som medførte behov for afsætning af varer til et større marked end hjemmemarkedet. Kolonier var bl.a. vigtige i denne sammenhæng.
Industrialiseringen medførte endvidere en udvikling af transportsystemer, fx kanaler, jernbaner og veje. Desuden affødte industrialiseringen politiske og økonomiske teorier og opfattelser, herunder marxisme, liberalisme og kapitalisme. Derudover forståelse af investeringers betydning for vækst i produktion, også kaldet "take off".
Ydermere fandt man interesse i andre landes råstoffer. Der er flere motiver til koloniseringen og imperialismen, men sammenhængen mellem industrialiseringen og imperialismen er tydelig.
Holdninger til imperialismen - pro eller contra.
Motiver bag imperialismen: økonomiske, magtpolitiske og ideologiske.
Industrialisering, udviklingsoptimisme og social konflikt.
Vi har løbende arbejdet med kilder i forløbet, herunder fx Imperialisme - kildesæt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kina

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer