Holdet 3x HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Claus Lykkegård Due, Per Bhutho
Hold 2023 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikken
Titel 2 Dansk middelalder DHO
Titel 3 Kulturmøder
Titel 4 Renæssancen, religionskrige og de store opdagelser
Titel 5 Enevælde, oplysningstid og revolution
Titel 6 Den industrielle revolution og de store ismer
Titel 7 Fra krig til krig. 1. og 2. Verdenskrig
Titel 8 Den kolde krig
Titel 9 DK's politiske og økonomiske udvikling 1945-2026
Titel 10 Kina - det 21. århundredes stormagt?
Titel 11 Forløb#11

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikken

Antikkens historie Grækenland og Romerriget  i overblik med fokus på polis, styreformer herunder demokrati, oligarki, monarki.

Der er læst følgende kilder:
Cicero om pligterne s. 93-94, Cato om jordens dyrkning  s. 94-95
Litt. Jesper Carlsen, Romerrigets historie, Systime 2015

Sveton: Caesars reformer og planer
Fra Claus Friisberg, Kilder til verdens historie - fra de ældste tider til 1750, 1988, s. 47-48 kilde 23:

Primaportastatuen – gennemgang.

”Den gamle oligarch´s syn på demokratiet i tiden omkring Perikles' død”
(Pseudo-Xenophon: Athenernes statsforfatning I og lI, Frisch 1941)
Damsgaard-Madsen, Aksel: Gjellerups verdenshistorie: Det athenske demokrati, 1970 sp. 127-129

Platons teorier
(Platon: Staten VIII 557-563, Ræder 1961, side 140-149.)
Damsgaard-Madsen, Aksel: Gjellerups verdenshistorie: Det athenske demokrati, 1970 sp. 129-133

Aristoteles' vurdering af Perikles' efterfølgere
(Aristoteles: Athenernes statsforfatning, Mondrup 1938)
Damsgaard-Madsen, Aksel: Gjellerups verdenshistorie: Det athenske demokrati, 1970 sp. 133-134

Aristoteles om lighed
(Aristoteles: Statslære, Norvin og Fugl­sang 1946)
Damsgaard-Madsen, Aksel: Gjellerups verdenshistorie: Det athenske demokrati, 1970 sp. 134-136

Polyb, Om romernes statsforfatning
Carlsen, Jesper: Romerrigets historie – fremstillinger og kilder, Systime 2015 s.25-26

Quintus Cicero, Kortfattet vejledning i valgkamp
Carlsen, Jesper: Romerrigets historie – fremstillinger og kilder, Systime 2015 s.26-27
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk middelalder DHO

Forløbet begynder med et kig på formidlingshistorie:

Historien om Danmark: tidlig middelalder TV2 (historien som et drama, den undertrykte kvinde Ingeborg)
Danmark i 1000 år af Claus Hagen Petersen (år 2000): Middelalderen (Et kort struktur styret historie formidling)  
Erik Kjersgaards Danmarks Historie afsnit 3 ud af 12, omhandlende Korset og Sværdet 1120-1340. (historieekspertens formidling - en formidler, en historie)

Baggrundsmateriale om Middelalderen:
Litteratur: Jonas Wolter, Danmarks historisk grundbog side 33-52

Kilder:
Fra danmarkhistorien, jyske lov, fortalen, skånske lov, sjællandske lov, om mandebod.

Fra Brian Patrick McGuire bog: Mennesker og kultur i Danmarks og Europas
middelalder: Kilderne:
- En beskrivelse af livet her på jorden: Om kongeriget og landsbyen, slottet og borgtårnet.
- Beskrivelse af en kristen ridder
- Cistercienserne i det nye Øm kloster sikrer sig, at bønderne sælger deres jord til dem.
- En ung munk med seksuelle problemer bliver i en drøm kastreret
- Billede af munke der arbejder

Kilde om den mørke middelalder:
https://videnskab.dk/kultur-samfund/myter-om-den-moerke-middelalder/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kulturmøder

Kulturmøder - fra Korstog til opdagelserne

Kilder:

Udleverede fra bogen Opdagelser, af F. Kielsgaard Madsen kilde 15: beretningen om Noah 1. mosebog,16: Nicolo di Conti om det genopdagede Indien 1492, 17: Billeder fra Nicolo di Contis bog og 18: Columbus Santangelbrev.

Spanierne indtager Cuba Bortolomé de las Casas
Kilde: Peter Bejder og Kim Boye Holt, Cubas historie, 1998, s. 81

Las Casas om behandlingen af indianer
Kilde: J. Thiedecke: Europa i opbrud, 1453-1799, 2005, s. 90

Adam Smith om kolonihandel, 1776
Kilde: Jørgen Barfod, Merkantilismen, 1974, sp. 196-198

Billede af Spaniernes møde med indianerne
Billedet er en gengivelse af en gravering af den nederlandske kobberstikker Theodore de Bry (1528-1598)

Historiske kort efter A. Røhr (red.): Politikens historiske atlas, 1967  
http://www.fc-thl.dk/~np/historisk_atlas/58DEST~1.JPG

Beskrivelse af en sukkerindustri, midten af 1600-tallet

De tidligste portugisiske eksperimenter med sukker og slaver

Alle vidste, Jorden var rund på Columbus´tid.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Renæssancen, religionskrige og de store opdagelser

Dette brede forløb dækker flere forskellige afgørende udviklinger i Europas udvikling fra middelalderen og frem. Renæssancen behandles med udgangspunkt i de markante brud i tænkningen om mennesket og dets muligheder. Det leder til en behandling af årsagerne til reformationen og opsplitningen af det kristne Europa med de deraf følgende krige. Sideløbende udvikler den europæiske opdagelsestid sig hvor fokus er på årsagerne til denne ekspansion samt hvorledes Europa ekspanderede og koloniserede store dele af verden. Forløbet afsluttes med et fokus på hvorledes koloniseringen foregik i forskellige dele af verden, særligt med fokus på den danske kolonitid og vores nutidige diskussion om hvorvidt vi skal sige undskyld for vores forfædres handlinger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Enevælde, oplysningstid og revolution

Forløbet tager udgangspunkt i forståelsen af enevælden som styreform med den franske enevælde som eksempel. Herfra arbejdes der med de engelske oplysningsfilosoffers tænkning om det engelske indskrænkede kongedømme og disse tankers betydning for de tre store franske oplysningsfilosoffers tænkning. Gennem en analyse af oplysningsideerne søger vi at forstå forandringen i menneskesynet og dermed det bagvedliggende syn på de forandringer som oplysningstiden bringer. Her fokuseres især på den franske revolution og den amerikanske revolution.
Konservatismen og nationalliberalismen som reaktion på revolutioner og Napoleonskrigene behandles ved at undersøge de nye revolutioner op gennem det 19. århundrede.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den industrielle revolution og de store ismer

Forløbet undersøger årsagerne til den industrielle revolution, herunder årsagerne til at England var arnestedet. Herefter følger en gennemgang af industrialiseringens udvikling med fokus på betydningen for samfundet generelt, og arbejderne i særdeleshed. Arbejdernes levevilkår under urbaniseringen og arbejdsvilkår under industrialiseringen analyseres med henblik på forståelse af årsager til fagforeninger og socialistiske bevægelsers opståen, udvikling samt mål og resultater. Forløbet ser også på udviklingen i Danmark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Fra krig til krig. 1. og 2. Verdenskrig

Forløbets brede titel italesætter en forståelse af sammenhængen mellem de interne europæiske imperieaspirationer som årsag til den langvarige konflikt mellem primært Tyskland og de øvrige europæiske stormagter.
Imperialismen behandles i dette lys, og fungerer som afsæt til forståelsen af årsagerne til 1. verdenskrig. Fredsslutningen i Versailles analyseres med henblik på at undersøge årsagerne til mellemkrigstidens politiske og økonomiske uro samt årsagerne til udbruddet af 2. verdenskrig.
2. Verdenskrig behandles generelt og dernæst med fokus på allierede terrorbombninger og tyske masseudryddelser, og en diskussion af mål og midler.
Den danske besættelsestid behandles med fokus på samarbejdspolitikken og den efterfølgende kritik heraf. Her er historiebrug også i fokus.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den kolde krig

Den kolde krig behandles kronologisk med nedslag udvalgte steder af både global og dansk betydning.
De bipolære verdensorden med to dominerende ideologier analyseres med udgangspunkt i konflikterne mellem sejrherrerne i 2. verdenskrig. Den efterfølgende udvikling ses gennem et dansk perspektiv med nedslag ved Cubakrisen og terrorbalancen i 1980'erne.
Årsagerne til murens fald og de kommunistiske styrers sammenbrud analyseres ved en gennemgang af de indre og ydre spændinger i Østblokken.
Afslutningsvist kobles forløbet på den konkrete krig mellem Rusland og Ukraine, og i større sammenhæng konflikten mellem Rusland og NATO
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 DK's politiske og økonomiske udvikling 1945-2026

Forløbet gennemgår kronologisk det danske samfunds udvikling i perioden. Fokus ligger på de politiske og økonomiske udviklinger og deres indbyrdes sammenhæng. Samtidig ses der på den transformering som det danske samfund gennemgår med velfærdsstat, forbrugersamfund og det moderne liv. Den danske udenrigspolitiske forandring med overgangen til den aktivistiske udenrigspolitik undersøges også, herunder med et blik på den igangværende krig i Ukraine. Endelig arbejder vi med udgangspunkt i krigen i ex-Jugoslavien med erindringshistorie og folkedrab.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kina - det 21. århundredes stormagt?

Bliver Kina det 21. århundredes stormagt? Hvilken historisk udvikling har Kina gennemgået, og hvordan kan man bruge denne viden til at forstå den nuværende kinesiske tilgang til verden.
Forløbet gennemgår Kinas tidlige historie overordnet og fokuserer derefter på kommunismen. Her er Mao et naturligt omdrejningspunkt både i form af de fejlslagne projekter han forestod, men også i den efterfølgende reaktion efter hans død. Forløbet slutter med en analyse og diskussion af den nuværende kinesiske ledelses mål og midler, både økonomisk og ideologisk.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#11

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer