Holdet 3y HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Dennis Lunding Nielsen, Jeppe Jensen
Hold 2023 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikken
Titel 2 DHO - Danmarks tilblivelse
Titel 3 Middelalder
Titel 4 Renæssance og reformation
Titel 5 Fra opdagelser over oplysning til revolution
Titel 6 Fra nationalisme til velfærd
Titel 7 Industrialisering
Titel 8 Imperialisme og verdenskrig
Titel 9 Kold krig og afkolonisering
Titel 10 Det moderne Mellemøsten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikken

Forløbet har haft til formål at introducere eleverne til historie som fag samt til antikkens samfund og den samfundsopbygning, som i dag stadig udgør baggrunden for moderne vestlige stater. Her har vi haft særligt fokus på styreformerne i antikkens Grækenland, med udgangspunkt i Athen og Sparta. Disse forskellige styreformer har vi trukket videre til Romerriget, med de forskellige overgange fra kongedømme til republik til kejserdømme, som dette rige oplevede.
I forbindelse med forløbet er eleverne også blevet introduceret til arbejdet med kilder (særligt begreberne levn og beretning).
Undervejs har eleverne produceret podcasts.
Forløbet er afsluttet med en præsentation af historiebrugsbegreber, hvor eleverne har haft en genstand, noget materiale, et billede o.l. med til det afsluttende modul, som har været genstand for en fælles snak om historiebrugsbegreber og formålet med brugen af historien.

Fokuspunkter
Vi har i forløbet haft følgende nedslag/fokuspunkter:
Antikkens Grækenland – Athen og Sparta som de to eksempler
Romerriget – fra grundlæggelsesmyter til rigets endelige udbredelse – og fald
Styreformer
Antikkens betydning i nutiden
Historiebrug af antikken

Litteratur (estimeret sidetal: 50 sider)
Bryld, Carl-Johan: Verdenfør1914: systime, 2010: s. 12-23, 28-34, 37-66

Kilder
Perikles’ mindetale, Bryld, Verdenfør1914, systime, 2010, s. 22
Platons Hulebillede, Tortzen, Kend dig selv, Gyldendal, 2000
Polybius om romerne og karthagerne: Bryld, Verdenfør1914: systime, 2010: s. 47
Historikeren Plutarch (ca. 46-120) om Tiberius Gracchus: Bryld, Verdenfør1914: systime, 2010: s. 49
Monumentum Ancyranum i uddrag
Tacitus om Augustus i uddrag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO - Danmarks tilblivelse

I forløbet (DHO) arbejder vi med den overordnede titel ”Vikingetid og sagaer”. Forløbet starter med Danmarks grundlæggelse, de første spor på et samlet Danmark, og vikingernes rolle i denne tilblivelse. Her tager vi udgangspunkt i tilblivelsen af ”Danmark og danerne”, og kigger bl.a. på Jellingemonumenterne.
Herefter retter vi opmærksomheden mod vikingerne – herunder vikingetogter, vikingernes dagligdag, og ikke mindst den historiebrug, som vikingerne ofte trækkes ind i, i nutiden.

Fokuspunkter undervejs i forløbet har været:
De første tegn på en dansk stat
Danmark og danerne
Jellingemonumenterne
Handel, ekspansion og krig
Samfundsstrukturen i vikingetiden
Angrebet på Lindisfarne, 793
Fra viking til korsfarer
Vikingen – i historiebrugens klør

Litteratur: (estimeret sidetal: 40)

Danielsen, Kim Beck, et al.: Fra antikken til reformationen: Gyldendal: s. 64-77, 83-84,
Frederiksen, Peter, et al.: Grundbog til Danmarkshistorien: systime: s. 32-35, 44-47
Historien om Danmark: Danmarks Radio, 2017: Afsnit 3, ”Vikingetid” og 4, ”Tidlig Middelalder”

Kilder
Thietmar af Marseburg (PDF)
Jellingestenene, ca. 950-965
Widukind om Haralds overgang til kristendommen, 963 (Grundbog til Danmarkshistorien, s. 44, kilde 2)
Godfred og Karolingerriget, ca. 800 (PDF)
Årbøgerne fra St. Bertin i Frankerriget, 841-866 (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/aarboegerne-fra-st-bertin-frankerriget-841-866 )
Den angelsaksiske krønike, år 793 (PDF)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Middelalder

Forløbet fokuserer på middelalderen og den samfundsopbygning, som kendetegnede periode.
I forløbet har vi særligt kigget på den overordnede samfundsopbygning med feudalisme og vasalforhold, ligesom vi har belyst kirkens rolle og betydning for perioden.
Vi har kigget på udviklingen i perioden, herunder klostrenes betydning for udviklingen med fx udvikling af landbrugsredskaber.
I forløbet har vi desuden kigget nærmere på opståen og udbredelsen af islam, samt korstogene som et resultat af de to religioners udbredelse.

I forløbet har vi arbejdet med følgende fokuspunkter:
Fra folkevandringer til bosættelser
Middelaldersamfundet
Religionens forskellige roller – tro, gejstlige, tiende, kirken som institution
Korstogene og korstogene i eftertiden

Litteratur (estimeret sidetal: 40)
Bryld, Carl-Johan, Verden før 1914, Europæisk middelalder (s. 69-91) og Europa og islam i middelalderen (s. 103-121).

Kilder
Bryld, Carl-Johan, Verden før 1914. Kilde 5, side 76, Troskabsed, aflagt af en vasal til Karl den Store  
Bryld, Carl-Johan, Verden før 1914. Kilde 6 på s. 77, Hertug Tassilo aflægger lensed, 787 Frankerkongernes befaling, 847 fra: https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=p232
Magna Carta 1215. Fra: https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=p228
Pave Bonifacius, En hellig kirke, 1302. Fra: Danielsen, Kim Beck; En bedre verden - Historie på tværs; Gyldendal, 2013
Pave Urban 2.s tale i Clermont i 1095 i uddrag. Fra: Frederiksen, Peter et al. Grundbog til historie: Fra oldtiden til enevældens samfund. Systime, 2013
Samuel P. Huntington, 1994 (Uddrag af Civilisationernes sammenstød”, 1994) i Bryld, Verden før 1914.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Renæssance og reformation

Forløbet har givet indblik i renæssancen og reformationen som historisk periode.
Vi har i forløbet blandt andet kigget på overgangen fra Middelalder til Renæssance, og herunder diskuteret for og imod at betragte renæssancen som en selvstændig periode, eller om den skal ses som en del af Middelalderen.

Vi har taget udgangspunkt i periodens blomstring i Norditalien og de forskellige årsager hertil. Ligeledes har vi kigget på de spor perioden har sat i eftertiden. Herunder humanismen, kunsten, arkitekturen, videnskabelige opdagelser.
Vi har efterfølgende trukket linjer til Danmark og særligt Christian IV.

Forløbet blev afsluttet med reformationen (og til dels modreformationen), hvor vi rettede fokus på Martin Luthers 95 teser og bruddet med den hidtidige religiøse orientering.

Litteratur: (estimeret sidetal: 40)
Bryld, Carl-Johan, Verden før 1914, s. 123-143

Kilder
Danielsen, Kim Beck et al. Fokus. Kernestof i historie. Gyldendal, 2010. s. 173-174: Giovanni Pico Della Mirandola: Om menneskets værdighed, 1486.
Danielsen, Kim Beck et al. Fokus. Kernestof i historie. Gyldendal, 2010. s. 174-176: Giovanni Rucellai: Den guddommelige nåde, 1464.
Bryld, Carl Johan. Verden før 1914. Systime, s. 132: Galilei i et brev til Kepler, 19. august 1610
Maleri: The Comedy Illuminating Florence, 1465 (Dante og Den Guddommelige Komedie)
Maleri: De fire temperamenter, ca. 1472
Maleri: Frederico da Montefeltro, ca. 1477
Maleri: Andrea Mantegna, ”Triumph of the Virtues”, 1502
Maleri: Michelangelo, ”Adams skabelse”, ca. 1511
Maleri: Michelangelo, ”The Last Judgement”, ca. 1535-1541
Friisberg, Claus. Kilder til verdens historie - fra de ældste tider til 1750, Vestjysk Kulturforlag, 1988. s. 170-171, Uddrag af Martin Luthers 95 teser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fra opdagelser over oplysning til revolution

Forløbet belyser det moderne Europas historiske forudsætninger, med udgangspunkt i tiden fra ca. 1500 til ca. 1850’erne. Vi har undervejs kigget nærmere på magtcentralisering, demokrati, menneskerettigheder og nationalisme.
Forløbet formål er at give eleverne indblik i der moderne Europas komplekse tilblivelse, som er præget af krig såvel som af kulturelle og teknologiske forandringer. På denne måde får eleverne øje på det særegne europæiske, som også præger Europa i dag.
Nedslag:
Globalisering og industri:
- Europæernes kolonisering af Syd-, Nord- og Mellemamerika (globalisering, merkantilisme).
- Europas industrialisering (landbrugsrevolution, transportrevolution, industrialisering, årsager til industriel revolution: opfindsomhed, kolonier eller protestantisk arbejdsmoral?)

Styreformer:
- Enevælde (centralisering af magt).
- Oplyst enevælde.
- Englands positionering efter Den store Kolonikrig, 1755-1763.
- John Locke (folkets ret til at gøre oprør mod et uretfærdigt styre)
- Montesquieu, Rousseau, Voltaire (oplysningsfilosofi: magtens tredeling, almenvilje, ytringsfrihed, deisme)

Revolutioner:
- Den amerikanske revolution
- Den franske revolution, rædselsregimet, Napoleon og Napoleonkrigenes betydning (nationalisme og landegrænser, Wienerkongressen)

Litteratur:
Bryld, Carl Johan. Verden før 1914. Systime, 2010, s. 157-159, 166-172, 172-178, 181-189, 192-199, 199-202, 205-211, 211-230, 231-234

Kilder:
Las Casas: behandlingen af indianerne, 1542, udgivet på https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=149
Pedro Pizzaro: Spaniernes vej til inkaerne, 1571, udgivet på https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=145
Francisco de Xeres: Atahualpas tilfangetagelse, 1534, udgivet på https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=144
Kilder i uddrag af Montesquieu, Rosseau og Voltaire trykt i Verden før 1914, s. 198-199
Uddrag (forordet) af den amerikanske uafhængighedserklæring
Historiker Kristof Glamann om den globale handel (uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Fra nationalisme til velfærd

Forløbet har haft fokus på Danmark i starten af 1800-tallet og frem til velfærdsstatens etablering og blomstring i 1960’erne.
Vi har i glimt kigget ud mod strømningerne i Europa, men med primært fokus på strømninger og udviklinger i Danmark. Herunder kampene omkring Danmark som land, nation og demokrati. Og den spirende tanke om retten til velfærd, som blomstrede deraf.

I forløbet har klassen desuden arbejdet med et it-baseret projekt relateret til informatik. Klassen har udarbejdet forskellige versioner af spil, programmeret vha. fx AppLab.

Fokuspunkter i forløbet
Nationalismen som begreb og dansk nationalisme
De nationalliberale og nationalismen som politik
De slesvigske krige
Grundloven 1849
Danmark efter 1864
Systemskiftet og kvindernes valgret
Velfærdsstatens etablering, blomstring og guldalder

Litteratur estimat: 70 sider
Adriansen, Inge et al. Fokus. Kernestof i historie. Fra oplysningstid til imperialisme. Systime, 2012. s. 88-94
Nielsen, Dennis Lunding. Fra enevælde til folkestyre. Det nye forlag, 2018. s. 7-15, 33-40, 53-58, 77-82, 107-114, 134-136
Jensen, Jeppe. Veje til velfærdsstaten. Forlaget Columbus, 2024. s. 16-20, 38-39, 54-61, 74-81

Rendsborgmødets beslutning af 18.marts 1848 (uddrag i Boss, Walter et al. Nationalisme, krig og demokrati. Gyldendal Uddannelse)
Borgerrepræsentanternes adresse 20.marts 1848 (uddrag i Boss, Walter et al. Nationalisme, krig og demokrati. Gyldendal Uddannelse)
Casinomødet af 20.marts 1848 (uddrag i Boss, Walter et al. Nationalisme, krig og demokrati. Gyldendal Uddannelse)
Casinomødets resolutioner af 20.marts 1848 (uddrag i Boss, Walter et al. Nationalisme, krig og demokrati. Gyldendal Uddannelse)
Carl Ploug om kommunal valgret til kvinder i Landstinget, 1888: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888
Frederik Bajer i Folketinget, 9. november 1886: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fredrik-bajer-i-folketinget-9-november-1886
”Skildring af den uværdigt trængende familie” (s. 38) og ” Skildring af den værdigt trængende familie” (s. 39) af J. C. Holck, i "Jensen, Veje til velfærdsstaten", Forlaget Columbus, 2025.
Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløshed, i "Jensen, Veje til velfærdsstaten", Forlaget Columbus, 2025.
Interview med ung arbejdsløs i 1930’ernes København, i "Jensen, Veje til velfærdsstaten", Forlaget Columbus, 2025.
Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften, i "Jensen, Veje til velfærdsstaten", Forlaget Columbus, 2025.
Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat, i "Jensen, Veje til velfærdsstaten", Forlaget Columbus, 2025.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Industrialisering

Forløbet om industrialiseringen tager udgangspunkt i blomstringen i England, og følger udviklingen på verdensplan for afslutningsvis at kigge nærmere på den lokale udvikling og betydning af industrialisering i Vejle.

I forløbet har vi kigget nærmere på følgende:
1. Forudsætninger for industriel revolution
2. Udvikling af industri
3. Tekstilproduktion
4. Drivkraften: kul, jern og damp
5. Det frie marked
6. Industrialiseringens anden fase
7. Industrialiseringen i Vejle

Litteratur:
Bryld, Carl-Johan, Verden før 1914, s. 241-254, 260-266.
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/vejle
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/louis-pio-fabrikarbejderne-1871

Kilder:
Kilder til befolkningsudviklingen i Danmark 1801-1901 (Fra: Bender, Johan Andreas et al., Fra håndværk til industri, Industriområdet 1985)
Arbejdsreglement på Eickhoffs Maskinfabrik og Støberi i København, 1872 (fra: Wolter, Jonas, Danmarkshistorisk grundbog, Det nye Forlag 2015.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Imperialisme og verdenskrig

Forløbet har haft til formå at introducere eleverne til sidste del af 1800-tallet og den imperialisme, som de europæiske magter forfølger her. I forlængelse af denne imperialisme (eller måske pga. af den!?) følger to verdenskrige, som også har været en del af forløbet.

I har været igennem følgende i forløbet:
- Imperialismens udbredelse og dens baggrund.
- Motiverne bag imperialismen
- 1. verdenskrigs forløb og følger
- Mellemkrigstiden og ideologiernes kamp: Kommunisme i USSR, fascisme i Italien og nazisme i Tyskland.
- 2. verdenskrig og holocaust
- 2. verdenskrigs afslutning og begyndende kold krig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kold krig og afkolonisering

Fokus i forløbet her har været på perioden 1945-1989. Stormagterne USA og USSR's kamp om indflydelse efter 2. verdenskrig, har været omdrejningspunktet.
I forløbet har vi været igennem følgende:

* Fra allierede til modstandere: USA og USSR
* USA's udvikling fra isolationisme til Trumandoktrinen
* Ideologiske og strategiske modsætninger
* I forbindelse med et mindre projektarbejde har eleverne arbejdet med forskellige begivenheder under den kolde krig: Koreakrigen 1950-53, Opstand i Ungarn 1956, Berlinmuren 1961-62, Cubakrisen 1962, Opstand i Prag (Foråret i Prag) 1968 og Krigen i Afghanistan 1979-89
* I fællesskab har vi set nærmere på Vietnamkrigen.
* Gorbatjov og reformer i USSR
* Afslutningen på den kolde krig
* Fortolkninger af den kolde krig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det moderne Mellemøsten

I forløbet har vi kigget på centrale udviklingslinjer og begivenheder i Mellemøsten, samt belyst denne udvikling i lyset af den vestlige påvirkning.
Vi har reflekteret over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid med hensyn til den historiske udvikling i Mellemøsten, samt givet bud på hvordan den fremtidige udvikling vil se ud.
Vi har ligeledes diskuteres den vestlige påvirknings betydning i området, herunder hvorvidt påvirkningen kan ses i positivt eller negativt perspektiv.
I forløbet har eleverne desuden udarbejdet fremlæggelser på baggrund af udvalgte kilder.

Fokuspunkter:
- Forløb med fokus på Mellemøstens historie efter år 1900
- Frigørelsen af Mellemøsten fra de europæiske imperier
- Konflikten mellem Israel og Palæstina
- Dannelsen af arabisk nationalisme
- Den iranske revolution og Irans udvikling op til og efter denne.
- Demokratisering af Mellemøsten
- Sondringen mellem formel og uformel imperialisme

Litteratur (estimat: 50 sider)
Bryld, ”Verden efter 1914”, Systime 2013, s. 315-317 og s. 320-334.
https://www.dr.dk/nyheder/udland/iran-rasler-med-sablen-overvejer-udsaette-usa-historisk-mareridt
https://denstoredanske.lex.dk/Mellem%C3%B8sten
https://www.dr.dk/nyheder/udland/fakta-saadan-fordeles-den-politiske-magt-i-iran
https://www.zetland.dk/historie/s8l4d3E4-aop1J3x2-12b95

Kilder
Hussein McMahon-brevveksling, (oktober) 1915-1916 (uddrag). Fra Mortensen, ”Israel – En stat i Mellemøsten”, systime 2017.
Sykes-Picot aftalen (uddrag). Fra:  https://www.steffen-jensen.dk/dan/dokumenter-baggrund-&-analyse/166-dokument-sykes-picot-aftalen-1916/
Balfour-deklarationen 1917
Theodor Herzl, Om den jødiske Stat, 1896. Fra Bryld, ”Verden efter 1914”, Systime 2013.
Israels Uafhængighedserklæring af 1948.
Tale af Ayatollah Khomeini: Guds regerings første dag
Jimmy Carters doktrin, 23. januar 1980.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer