Holdet 3i SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Marie Borregaard Vinther
Hold 2023 SA/i (1i SA, 2i SA, 3i SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Er ulighed et problem i Danmark?
Titel 2 Kriminalitet og straf
Titel 3 Politik, partier og ideologier
Titel 4 EU-forløb
Titel 5 USA - et udfordret og polariseret demokrati?
Titel 6 Medier og politisk meningsdannelse/SRP 3
Titel 7 Økonomisk ulighed - SRO-forløb SAMF-MAT
Titel 8 Økonomi 1
Titel 9 Int. pol. samt da. udenrigs- og sikkerhedspol.
Titel 10 Klima og bæredygtighed - klimasociologi og metode
Titel 11 Køn, løn og ligestilling
Titel 12 Tilladte hjælpemidler og opslagsværker
Titel 13 Danmark i en global økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Er ulighed et problem i Danmark?

Mål: At introducere eleverne for fagets hovedområder gennem arbejde med et aktuelt samfundsfagligt tema. Kernestoffet introduceres og kan med fordel uddybes i senere forløb i studieretningsklasserne.

2.1. Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

2.2. Kernestof

Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering sociale og kulturelle forskelle.

Politik
- politiske partier i Danmark og (introduktion til politiske ideologier)

Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Eleverne skal kunne:
1.Gøre rede for begrebet social ulighed, samt begreberne social arv og social mobilitet, samt anvende begreberne på cases, tekster og talmateriale.
2.Gøre rede for begrebet “ny ulighed” og inddrage Pierre Bourdieus begreber om felt, habitus og kapital i undersøgelser med inddragelse af forskelligartet materiale.
3.Gøre rede for kønsrelateret ulighed på arbejdsmarkedet, samt det kønsopdelte arbejdsmarked dvs. vertikal og horisontal kønsarbejdsdeling.
4.Gøre rede for de klassiske, politiske ideologier liberalisme og socialisme og anvende dem i undersøgelser af ulighed.
5.Gøre rede for den fordelings- og værdipolitiske akse herunder nationalkonservatisme og kulturradikalisme (værdipolitik)
6.Gøre rede for de samfundsvidenskabelige metoder kvalitativ og kvantitativ metode, anvende dem på udleveret materiale, samt diskutere hvilke indsigter man kan få ved deres anvendelse.
7.Diskutere fordele og ulemper ved at anvende kvalitative og kvantitative metoder i samfundsfag.
8.Gøre rede for den universelle velfærdsmodel, samt for den selektive/kontinentale og residuale model
9.Gøre rede for hvilke udfordringer den universelle velfærdsstatsmodel står overfor (“klemmer”)
10.Anvende ovenstående begreber i undersøgelser af cases, tekster og tabelmateriale.

Emner:
Forklaring på ulighed, Bourdieu. Luk samfundet op, s. 93-98
Social arv. Luk samfundet op, s. 98-104
Køn og ligestilling. Luk samfundet op, s. 13-20, 20-25
Politisk syn på ulighed. Politikbogen, s. 83-86
Vælgernes syn på ulighed.
Den universelle velfærdsmodel. Luk samfundet op, s. 201-206
Alternativer til den universelle velfærdsmodel. Luk samfundet op, s. 208-211
Hvor er velfærdsstaten på vej hen? Luk samfundet op, s. 208-211

Centrale begreber:
Livsstile, forbrugsmønstre, Minervamodellen, segmentering, Pierre Bourdieu, habitus, kapitaler, økonomisk kulturel og social kapital, felt, Levevilkår (indkomst, uddannelse, erhverv, position i samfundet), social stratificering, social mobilitet, social arv (positiv og negativ), generations- og karrieremobilitet, ulighed, mønsterbryder, køn og ligestilling, kønsroller, sociale mønstre, kønsrollemønster, velfærdsstaten, velfærdsstatens udvikling, velfærdsmodeller, den universelle velfærdsmodel, den residuale velfærdsmodel, den korporative velfærdsmodel, velfærdsstatens udfordringer (klemmer), konkurrencestat, interne udfordringer, demografiske udfordring, stigende individualisering, borgernes forventningspres, eksterne udfordringer, globalisering, outsourcing, immigration, social dumping, nedskæringsstrategi, udlicitering, brugerbetaling, empowerment, udvidelsesstrategi, øget arbejdsstyrke.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kriminalitet og straf

Forløbet indledes med en introduktion til kriminalitetens omfang og karakter i Danmark, herunder særligt ungdomskriminalitetens udvikling. Faktorer, der indvirker på kriminalitet, indgår.

Der redegøres for forskellige teorier om årsager til kriminalitet. De sociologiske teorier er fælles om at betone betydningen af socialisation, imitation og internalisering. Derudover anvendes specifikke kriminalitetsteorier. Der redegøres for ligheder og forskelle mellem teorierne, hvorefter teorierne anvendes i en undersøgelse af aktuel kriminalitet i Danmark med særlig vægt på bandekriminalitet samt forskelle på etniske danske unges og minoritetsunges årsager til at søge ind i bandekriminalitet.

I forløbet indgår også en diskussion af retsfølelse og retfærdighed samt mulige former for straf og disses konsekvenser for individ og samfund, aktør og struktur. Der arbejdes med begreberne "stat" og "samfundspagt".

I forløbet indgår endvidere en grundlæggende introduktion til systematisk tabellæsning, således at eleverne tilegner sig en grundlæggende evne til at anvende statistisk materiale. Empirisk materiale indgår i disse undersøgelser, og der arbejdes med opstilling af forklarende hypoteser.

Endvidere diskuteres Bandepakke IV med henblik på at vurdere, om den med afsæt i sociologisk viden om, hvad der virker, har en effekt.

Faglige nøglebegreber:
Socialisation og identitetsdannelse
Sociologisk kriminologi, herunder strukturperspektivet
Specifikke kriminalitetsteorier: Merton, Hirschi og Sutherland
Generelle sociologiske teorier anvendt til forklaring af bandekriminalitet: Honneth, Cohen, Bloch og Niederhoffer,Walter Miller, Csikszenthimihalyis teori.
SNAP/centrale kriminalitetsfaktorer
Statsteori og Max Webers statsteori
Hobbes' Leviathan og teorien om det stærke individ
Benthams Panoptikon
Bourdieus hovedbegreber: felt, habitus og kapital.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Modulopgaver - arbejd-selv 14-11-2023
Modulopgaver 281123 28-11-2023
Samf 1, forklarende hypoteser 13-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Politik, partier og ideologier

Forløbet indledes med en grundlæggende introduktion til selve politikbegrebet (Eastons og Erik Rasmussens udvidede begreb) samt det politiske system i Danmark. Der arbejdes med grundprincipper i det repræsentative demokrati. Centrale nøglebegreber er bl.a. Eastons model af det politiske system og den parlamentariske styringskæde.

I arbejdet med magtens tredeling fokuseres på beføjelsen hos hhv. den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Herunder undersøger eleverne regeringens opgaver i den politiske beslutningsproces.

I forløbet indgår et partiprojekt, hvor eleverne i grupper orienterer sig i mærkesager blandt folketingspartier. Præsentationerne af de politiske partier præsenteres for klassen.

Med udgangspunkt i forskningsbaseret viden om aktuel vælgeradfærd undersøges vælgernes aktuelle vandringer i det politiske landskab. Her indgår arbejde med Molins model i forklaringen af de politiske partiers valg af standpunkt.

Partierne placeres på hhv. den fordelingspolitiske og den værdipolitiske akse.

Som led i at forstå de politiske partiers ligheder og forskelle samt deres oprindelse arbejdes med de tre klassiske ideologier: liberalisme (politisk og økonomisk med grundintroduktion til markedsbegrebet), konservatisme og socialisme samt med selve ideologibegrebet. Efterfølgende undersøges, hvorledes populismen som strømning adskiller sig fra de politiske ideologer. Her indgår bl.a. Jan Werner-Müllers populismekriterier. Empirisk materiale inddrages, ligesom der er et kort udblik til USA og populistiske tendenser hos Donald Trump.


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samfaflevering marts 17-03-2024
Samfaflevering om Molins model 16-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 USA - et udfordret og polariseret demokrati?

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Medier og politisk meningsdannelse/SRP 3

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Økonomisk ulighed - SRO-forløb SAMF-MAT

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Økonomi 1

Forløbet omhandler bl.a. mål, sammenhænge, økonomisk politik og markedsprincipper.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
SRO - respons 10-03-2025
Samf - økonomiaflevering 23-03-2025
Modulopgave - lineær regression 09-04-2025
Modulopgaver 280425 Vismandsspillet 28-04-2025
Samfaflevering - lineær regression og notat 29-04-2025
Samfprøve 15-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Int. pol. samt da. udenrigs- og sikkerhedspol.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Modulopgaver d. 27.8. 27-08-2025
Respons 01-09-2025
Sikkerhed og trusler - modulopgaver 170925 12-09-2025
Samfaflevering/IP-aflevering 14-09-2025
Noter om udenrigs- og sikkerhedspolitik 17-09-2025
Oversigt over udenrigs- og sikkerhedspolitik 22-09-2025
Aflevering - hvad du nåede i modulet 29-09-2025
Samf-aflevering 2B/udenrigs- og sikkerhedspolitik 05-10-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Klima og bæredygtighed - klimasociologi og metode

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Tilladte hjælpemidler og opslagsværker

Gyldendals røde ordbøger: http://ordbogen.com

Ordnet.dk: http://Ordnet.dk

Oxford Learner’s Dictionaries: https://www.oxfordlearnersdictionaries.com/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer