Holdet 3j SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Rasmus Gorm Petersen, Thomas Egelund Verdoner
Hold 2023 SA/j (1j SA, 2j SA, 3j SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Grundforløb: Er ulighed et problem i Danmark?
Titel 2 2. Politik og demokrati i Danmark
Titel 3 3. Det "nye" senmoderne samfund?
Titel 4 4. EUs store udfordringer
Titel 5 5. USA - Et usikkert demokrati?
Titel 6 6. Går det godt i den danske økonomi?
Titel 7 7. Individet i det senmoderne samfund
Titel 8 8. IP: Enden på den vestlige verdensorden?
Titel 9 9. Kriminalitet og retfærdig straf
Titel 10 10. Politik og demokrati i Danmark 2 - Kommunalpol
Titel 11 11. Verdenshandlen og den globale økonomi
Titel 12 Forløb#10

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Grundforløb: Er ulighed et problem i Danmark?

Mål: At introducere eleverne for fagets hovedområder gennem arbejde med et aktuelt samfundsfagligt tema. Kernestoffet introduceres og kan med fordel uddybes i senere forløb i studieretningsklasserne.

2.1. Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

2.2. Kernestof

Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering sociale og kulturelle forskelle.

Politik
- politiske partier i Danmark og (introduktion til politiske ideologier)

Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Eleverne skal kunne:
1.Gøre rede for begrebet social ulighed, samt begreberne social arv og social mobilitet, samt anvende begreberne på cases, tekster og talmateriale.
2.Gøre rede for begrebet “ny ulighed” og inddrage Pierre Bourdieus begreber om felt, habitus og kapital i undersøgelser med inddragelse af forskelligartet materiale.
3.Gøre rede for kønsrelateret ulighed på arbejdsmarkedet, samt det kønsopdelte arbejdsmarked dvs. vertikal og horisontal kønsarbejdsdeling.
4.Gøre rede for de klassiske, politiske ideologier liberalisme og socialisme og anvende dem i undersøgelser af ulighed.
5.Gøre rede for den fordelings- og værdipolitiske akse herunder nationalkonservatisme og kulturradikalisme (værdipolitik)
6.Gøre rede for de samfundsvidenskabelige metoder kvalitativ og kvantitativ metode, anvende dem på udleveret materiale, samt diskutere hvilke indsigter man kan få ved deres anvendelse.
7.Diskutere fordele og ulemper ved at anvende kvalitative og kvantitative metoder i samfundsfag.
8.Gøre rede for den universelle velfærdsmodel, samt for den selektive/kontinentale og residuale model
9.Gøre rede for hvilke udfordringer den universelle velfærdsstatsmodel står overfor (“klemmer”)
10.Anvende ovenstående begreber i undersøgelser af cases, tekster og tabelmateriale.

Emner:
Forklaring på ulighed, Bourdieu. Luk samfundet op, s. 93-98
Social arv. Luk samfundet op, s. 98-104
Køn og ligestilling. Luk samfundet op, s. 13-20, 20-25
Politisk syn på ulighed. Politikbogen, s. 83-86
Vælgernes syn på ulighed.
Den universelle velfærdsmodel. Luk samfundet op, s. 201-206
Alternativer til den universelle velfærdsmodel. Luk samfundet op, s. 208-211
Hvor er velfærdsstaten på vej hen? Luk samfundet op, s. 208-211

Centrale begreber:
Livsstile, forbrugsmønstre, Minervamodellen, segmentering, Pierre Bourdieu, habitus, kapitaler, økonomisk kulturel og social kapital, felt, Levevilkår (indkomst, uddannelse, erhverv, position i samfundet), social stratificering, social mobilitet, social arv (positiv og negativ), generations- og karrieremobilitet, ulighed, mønsterbryder, køn og ligestilling, kønsroller, sociale mønstre, kønsrollemønster, velfærdsstaten, velfærdsstatens udvikling, velfærdsmodeller, den universelle velfærdsmodel, den residuale velfærdsmodel, den korporative velfærdsmodel, velfærdsstatens udfordringer (klemmer), konkurrencestat, interne udfordringer, demografiske udfordring, stigende individualisering, borgernes forventningspres, eksterne udfordringer, globalisering, outsourcing, immigration, social dumping, nedskæringsstrategi, udlicitering, brugerbetaling, empowerment, udvidelsesstrategi, øget arbejdsstyrke.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Politik og demokrati i Danmark

Forløbet er det første i studieretningsklasserne, her vil først være fokus på lidt indledende politik og styreformer, herefter fokus på de tre ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme, samt deres moderne variationer.
Derefter skal ideologierne knyttes til de danske partier, gennem en introduktion til partipolitikken i Danmark og dermed også en introduktion til sondringen mellem fordelings- og værdipolitik.
Herefter indeholder forløbet et større valgprojekt, med rollespil om en valgkamp og valgdebat. Over 4 moduler får skal eleverne agere valgkamp på baggrund af det parti de er blevet tilknyttet.

Derudover er der løbende arbejde med politik i løbet af undervisningsperioden, eks. ved nytårstale og øvrige valg)

Kernestof:
– politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
– politiske beslutningsprocesser i Dansk kontekst, herunder det politisk system i Danmark

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge og dokumentere et politikområde
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Det "nye" senmoderne samfund?

Forløbet agere som elevernes introduktion til socialisering og identitetsdannelse ved at behandle den del af sociologien sammen med velfærdsstaten og konkurrencestaten. Dermed ender forløbet med at forholde sig til det ”nye” præstationsfremmende senmoderne samfund.
Forløbet tager derfor også sporadisk forskud på økonomi disciplinen, ved at arbejde mindre formel med eksempelvis økonomiske mål.

I forløbet er der særligt fokus på
- Ulighedsårsager (levekår og struktur/aktør)
- Maslovs behovspyramide og arenaer til behovsopfyldelse (stat, marked, civilsamfund)
- Velfærdsmodeller (herunder flexicurity begrebet)
- Interne/eksterne udfrodringer og politisk håndtering
- Konkurrencestaten og dets økonomiske mål (inkl. konkurrencestatens konsekvenser)
- traditionelle-, moderne- og senmoderne samfund (Giddens, Ziehe, Beck, Brinkmann)
- Den "nye" ulighed (sociale ulighedsperspektiver)
- Teoretiske forklaringer herunder Bourdieu

Kernestof:
- social differentiering og kulturelle mønstre i Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- komparativ metode og casestudier
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Undersøge og dokumentere et politikområde
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt og diskutere løsninger herpå
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. EUs store udfordringer

Som optakt til dette forløb havde eleverne en temadag afholdt af DEO. Det foregik som et rollespil på tværs af alle Samf A klasser, med tiltet "Kampen om Klimaet". Kort fortalt var eleverne fordelt på en række aktører, og skulle så forsøge at finde frem til en fælles aftale (fælles kompromis).

Et forløb der skal introducere eleverne for EUs rolle i en dansk kontekst, ligesom eleverne i mindre omfang skal præsenteres for International politik.

Forløbet tager udgangspunkt i en snak om EU som demokratisk institution og dens betydning for Danmark. Herefter flytter fokus på mere konkrete udfordringer for fællesskabet, såsom Brexit og Krigen i Ukraine, samt om mere nationale udfordringer, eks. EU borgere på dansk SU.
Forløbet indeholder:
- EUs historie og formål
- EUs institutioner og beslutningsprocessen
- Danmark og EU
- Brexit
- EU samarbejdet under Krig i Ukraine
- EU borgere på Dansk SU

Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i EU.
- EUs betydning for den økonomiske udvikling i Danmark
- Integration i Europa

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. USA - Et usikkert demokrati?

Præsentation af de amerikanske institutioner, med fokus på magtens tredeling og demokratibegrebet med udgangspunkt i det amerikanske præsidentvalg.

Forløbet startede med elevernes perspektiv på USA efterfulgt af en gennemgang af USAs institutioner sammenlignet med de danske. Samtidig med dette har forløbet løbende haft fokus med udviklingen i den amerikanske præsidentvalgkamp, og elever har på aftenen for valget været på skolen til en arrangement med fokus på USAs kultur og set DRs livesending fra valget.
Derudover arbejdede vi også vi også med et medie perspektiv med fokus på digital dannelse hvor vi gennemgik begrebet Fake News og dets betydning for mediebilledet særligt i USA, men også i Danmark. Herunder også sociale mediers betydning.

Kernestof:
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske meningsdannelse og medier, herunder sociale medier
- social differentiering og kulturelle mønstre i USA

Faglige mål:
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Går det godt i den danske økonomi?

Forløbets første moduler er undervist af Pædagogikumskandidat Thomas.

Tydelig sondring mellem privatøkonomi, mikroøkonomi og makroøkonomi.
Først induktiv Indledning med privatøkonomi, ved elevudarbejdelse af personlige budgetter 10 år frem i tiden.
Herefter fokus på mikroøkonomi og makroøkonomi i et nationalt perspektiv, samt med fokus på basal begrebsgennemgang og forståelse af simple økonomiske modeller.
Løbende i forløbet vil der blive inddraget konkrete eksempler med økonomiske perspektiver særligt forårsaget af ukrainekrigen, energikrisen og klimaudfordringerne, dette både i et nationalt og internatitonalt perspektiv koblet til betydningen hos elevernes private fremtidsbudgetter.
Efter gennemgang af økonomisk politik, er der også behandling og enkle økonomiske teorier.

Overordnet stilles spørgsmålet om øknomien er i krise og hvordan det så bør håndteres.

Dækker første kapitler i Basisøkonomi, med input fra artikler/vieoklip udefra.
Forløbet tiltænkes dermed ikke at dække international økonomi.

Kernestof:
- Markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- Konkurrence evne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt

Faglige mål:
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende beregninger, tabeller, diagrammer og modeller
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Individet i det senmoderne samfund

I dette forløb arbejder vi med sociologi og har mest fokus på makrosociologi og teorier, som kan bruges omkring det senmoderne samfund.
Vi har igennem forløbet været omkring:

- Mistrivsel hos senmoderen unge
- Aktør og struktur
- Teorier om det senmoderniteten: Giddens, Hartmut Rosa, Michel Foucault, Andreas Reckwitz, Jürden Habermas, Erving Goffmann samt repeteret Pierre Bourdieu fra grundforløbet.
- Nye fællesskaber i det senmoderne: SoMe og neostammer.

Vi har i forløbet blandt andet arbejde med forskellige statistisk materiale i diverse videnskabelige rapporter. Derudover har vi set et afsnit af DRs dokumentar "Alt for Kliken", et afsnit af TV-programmet "Kender du typen" samt kampagnefilmen "Mere pølse".


Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. IP: Enden på den vestlige verdensorden?

Forløbet handler om international politik og de strukturer, der påvirker aktørernes adfærd.

Begreber vi behandler i den forbindelser er:
- IP præget af anarki eller interdependens.
- Magt, forstået som hård, blød og smart magt
- Polaritetsbegrebet
Heri anvendes realismen og liberalismen som forskellige svar på disse begreber. (Evt. også konstruktivismen)

Med udgangspunkt i USA, Kina, EU og Rusland tager vi et blik på konkrete lande og regioners udenrigspolitiske interesser og konflikter, for i den forbindelse at snakke om IP teorier (realisme, idealisme). Disse kobles løbende til den aktuelle krig i Ukraine samt konflikten i Mellemøsten, som bruges som gennemgående eksempler igennem store dele af forløbet.

Det overordnede spørgsmål er, i hvilken grad den amerikanske liberale verdensorden er under nedbrydning og hvad der mon så træder i stedet?
Er Ruslands interventionen i Ukraine et forsøg på at bryde en vestlig dominerende udvikling?
Er kampen mellem Kina og USA så begyndelsen til en bipolær verdensorden eller vil EU, Indien og Rusland udgøre en multipolær verden?
Er præsident Trumps "America First" et skridt tilbage for den vestlige verdensorden?

I forbindelse med ekskursion til København tages dette spørgsmål op igen, med aktuelle input fra fagfolk.

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. Kriminalitet og retfærdig straf

Forløbet beskæftiger sig med kriminalitet, særligt ifht. sociologiske forklaringer. Dog inddrages der også flere politiske og økonomiske perspektiver.

I forløbet har vi arbejde med kriminalitetens udviklinger via statistikker, sociologiske forklaringer på kriminel adfærd, metodiske udfordringer ved kriminalitet, Rocker- og bandekriminalitet, kriminalitetens økonomiske konsekvenser, forebyggelse blandt unge, retssystemet, politisk syn på kriminalitet.
Derudover arbejdede vi, og diskuterede, konkret grænselandet mellem politiske aktivisme og kriminalitet.

Konkrete cases:
- Kundby pigen
- Arbejde med interviewguide og læse interviews fra AU undersøgelse
- Overvære en retssag

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- casestudier
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpeandemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 11. Verdenshandlen og den globale økonomi

Global økonomiforløb, der forbinder IP forløbet og økonomiforløbet fra 2g med hinanden.

Forløbet startede med en introduktion til samhandel og global økonomi, og de første moduler beskæftiger sig primært med argumenter for samhandel samt ideer om protektionisme og handelshindringer.
Her er USA og EU nævnt som aktører der både udfører samhandel men også agerer protektionistisk på samme tid.

Herefter behandles økonomisk integration med henvisninger til EU forløbet, samt globaliseringsen som en øget grad af internationalisering.

Forløbet afsluttes med dokumentaren "American Factory" om kultursammenstød når virksomheder  og kulturer fusionerer, i dette situation er det en kinesisk virksomhed i USA.
I forlængelse af filmen arbejde vi med globaliseringens muligheder og udfordringer.

I forløbet arbejde klassen også med elefantkurven, og dets fortælling om den vestlige middelklasses udfordringer i globaliseringen.

Kernestof:
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge nationalt, regionalt og globalt
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Faglige mål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#10

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer