Holdet 3m SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jens Filt Elleby
Hold 2023 SA/m (1m SA, 2m SA, 3m SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Er ulighed et problem i Danmark Grundforløb
Titel 2 Ideologier og partier
Titel 3 Er EU demokratisk nok? EU del 1
Titel 4 Er EU demokratisk nok? part 2
Titel 5 USA Det amerikanske præsidentvalg
Titel 6 Velfærdssaten Har vi råd til den?
Titel 7 Unge i det senmoderne samfund - trives de?
Titel 8 Økonomi – vores egen og samfundets
Titel 9 Ekskursion i samfundet København
Titel 10 Kommnalvalget i Vejle 2025
Titel 11 En ny multipolær verdensorden IP
Titel 12 Køn – mellem ligestilling og manosfære

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Er ulighed et problem i Danmark Grundforløb

Forløbsoversigt
Er ulighed et problem i Danmark?
Mål: at introducere eleverne for fagets hovedområder gennem arbejde med et aktuelt samfundsfagligt tema. Kernestoffet introduceres og kan med fordel uddybes i senere forløb i studieretningsklasserne.
2.1. Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
2.2. Kernestof
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering sociale og kulturelle forskelle.
Politik
- politiske partier i Danmark og (introduktion til politiske ideologier)
Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Eleverne skal kunne:
1.Gøre rede for begrebet social ulighed, samt begreberne social arv og social mobilitet, samt anvende begreberne på cases, tekster og talmateriale.
2.Gøre rede for begrebet “ny ulighed” og inddrage Pierre Bourdieus begreber om felt, habitus og kapital i undersøgelser med inddragelse af forskelligartet materiale.
3.Gøre rede for kønsrelateret ulighed på arbejdsmarkedet, samt det kønsopdelte arbejdsmarked dvs. vertikal og horisontal kønsarbejdsdeling.
4.Gøre rede for de klassiske, politiske ideologier liberalisme og socialisme og anvende dem i undersøgelser af ulighed.
5.Gøre rede for den fordelings- og værdipolitiske akse herunder nationalkonservatisme og kulturradikalisme (værdipolitik)
6.Gøre rede for de samfundsvidenskabelige metoder kvalitativ og kvantitativ metode, anvende dem på udleveret materiale, samt diskutere hvilke indsigter man kan få ved deres anvendelse.
7.Diskutere fordele og ulemper ved at anvende kvalitative og kvantitative metoder i samfundsfag.
8.Gøre rede for den universelle velfærdsmodel, samt for den selektive/kontinentale og residuale model
9.Gøre rede for hvilke udfordringer den universelle velfærdsstatsmodel står overfor (“klemmer”)
10.Anvende ovenstående begreber i undersøgelser af cases, tekster og tabelmateriale.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ideologier og partier

Overordnet om forløbet:
Formålet med forløbet er at introducerer eleverne til hvad samfundsfag A i gymnasiet går ud på, dvs. hvordan går man fra ”bør” til ”er”, og hvad vil det sige at arbejde analytisk i samfundsfag.
Rent fagfagligt er det et mål at introducere dem for ideologier, politisk deltagelse.

Pædagogiske mål
Der er flere pædagogiske mål i forløbet. Det er overordnede er at træne dem i at tænke nomotetisk og tænke i faglige begreber og teorier. Et andet er at tænke i taksonomiske niveauer; redegørelse, undersøgelse og diskussion.
Et tredje, vigtigt pædagogisk mål er at introducere dem til skriftligt samfundsfag, hvor de ovenstående taksonomiske mål inddrages. De trænes vha. skriveøvelser i timerne og i afleveringerne. Beregninger i excel af indekstal, procentvis vækst og procentandele bliver også trænet i forløbet.

Faglige mål (lærerplanen):
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
̶ politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Skriftligt samfundsfag:
-Bilagsbunden opgave, de taksonomiske niveauer redegørelse, undersøgelse og diskussion.
-Toulmins argumentationsmodel

Beregninger:
Beregning af procentandele (https://www.youtube.com/watch?v=aleJWyLLgj0&t=24s)

Bog/bøger:
Brøndum & Banke Hansen: Luk samfundet op!, 3.udgave, Columbus.
Rasmussen, Jesper Hjarsbæk: Politikkens Kernstof, Columbus.
Kauffeldt, Søren: Den lille hjælper til samfundsfag, Columbus.
Hansen, Lise m.fl.: Hvorfor mener de det? En introduktion til de politiske ideologier, Columbus, s22 – 28.
Carlsen, Marie Berg: Sådan skriver du i skriftligt samfundsfag, Columbus.

Artikler:
Artikel Ellemann trækker sig og forlader dansk politik Altinget

Film/TV:
Uddrag fra DR TVA og Deadline:
1.Konservatisme – Det konservative Folkeparti:
https://drive.google.com/file/d/1uCruKQZb9PPpLc5P55u42a_bdEbXC3MI/view?usp=sharing

2.Liberalisme – Liberal Alliance:
https://drive.google.com/file/d/1UkvGJVokUnf8IktCOQ2q3r6poqaqV9Sv/view?usp=sharing

4.Socialisme – Socialdemokratiet:
https://drive.google.com/file/d/1wwX4C285jQvmgMjNVx5k70RgfTZIoFxW/view?usp=sharing

5.Socialisme – Enhedslisten
https://drive.google.com/file/d/1JzuBw2EV1OEwCnaUn9766RaHk2r6h4s-/view?usp=sharing

6.Grøn ideologi – Alternativet og Greta Thunberg, protester mod Lynetteholmen, København:
https://drive.google.com/file/d/1GNQfgmgqDoiJnc-OaZmylUTlXthAvEuZ/view?usp=sharing

7.Beregning af procentandele:
https://www.youtube.com/watch?v=aleJWyLLgj0&t=24s

Podcasts:
Fortid & Nutid, sæson 2, episode 1, ”Hvad er en ideologi og hvad er liberalisme”
(https://open.spotify.com/episode/6CKZ7ndH5rbE0Jcb5OV24d?si=adf1ccad1d784389)
Fortid & Nutid, sæson 2, episode 2, ”Socialisme” (https://open.spotify.com/episode/2A86M2SpBL1ixxkxNmr3bI?si=bb2426e43f59453e)

Fortid & Nutid, sæson 2, episode 2, ”Grøn ideologi” (https://open.spotify.com/episode/4t4z9xDerH1amA031Y30da?si=6db3c98f5f6c4275)

Eleverne skal kunne:
1.Gøre rede for væsentlige karakteristika ved de klassiske, politiske ideologier, dvs. liberalisme, socialisme, reformsocialisme, konservatisme, fascisme, nazisme og anarkisme. Klassificere ideologierne som hhv. regressive, legitimerende og progressive.
2.Gøre de for væsentlige karakteristika ved moderne varianter af de klassiske ideologier dvs.: socialliberalisme, socialkonservatisme, nationalkonservatisme, kulturradikalisme, neoliberalisme, grøn ideologi.
3.Gør rede for fordelings- og værdipolitik.
4.Gøre rede for danske, politiske partiers ideologiske grundholdninger og placere partierne fordelings- og værdipolitisk.
5.Læse en samfundsfaglig tekst, uddrage hovedpunkterne i teksten.
6.Undersøge hvorledes politiske ideologier kommer til udtryk i teksten.
7.Diskutere om tekster bærer præg af fordelings- og/eller værdipolitiske holdninger
8.Gøre rede for væsentlige begreber og teorier indenfor studiet af vælgeradfærd dvs. class voting, issue voting, medianvælgerteorien.
9.Gøre rede for forskellige partityper dvs. masse-/klassepartier, enkeltsagspartier og moderne markedspartier
10.Gøre rede for forskellige måde at deltage politiske dvs. gennem partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser.
11.Gøre rede for og anvende begreber, teorier og modeller indenfor studiet af partiadfærd dvs. Molins model, Downs model (rationel choice) og Kaare Strøms typologi.
12.Diskutere hvilke dele af Molins model, der bedst udtrykker et partis adfærd.
13.Anvende ovenstående begreber om partiadfærd på tekster, figurer og tabeller.
14.Inddrage ovenstående begreber, teorier og modeller i analyser af dagsaktuelle begivenheder
15.Kende forskel på de taksonomiske niveauer redegørelse, undersøgelse og diskussion, samt kunne tale og skrive bevidst på niveauerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Er EU demokratisk nok? EU del 1

Overordnet om forløbet:
Det overordnede formål med forløbet er at give eleverne en grundlæggende viden om demokrati og politiske styre, samt lovgivningsprocessen i Danmark. Herfra stifter eleverne bekendtskab med EU, samarbejdets historie, institutioner og lovgivningsproces og grundlæggende begreber som ”direktiv”, ”forordning”, ”enstemmighed” og ”flertalsafgørelser”. Dette skal klæde eleverne på til den kommende valgkamp op til EU-parlamentsvalget, juni 2024.

Forløbets andet formål er at danne grundlag for ”del 2” i forhold til EU, som eleverne skal have om i 2g. I del 2 løftes emnet op til A-niveau med integrationsteorier og dagsaktuelle strømninger i EU, såsom spændinger mellem det overstatslige og nationalstatslige niveau, udviklingen i EU’s forsvarssamarbejde, Ukraine-krigens påvirkning af samarbejdet og Ungarns/Victor Orbans rolle heri.

Pædagogiske mål
Første forløb om EU ud af to.
1.Demokratiteori, styreformer + deliberativt demokrati -> 2.Magtens tredeling, parlamentarisk styringskæde, magtformer, idéen om det selvbestemmende, suveræne folk -> 2.Lovgivningsprocessen i DK -> 3.Hvad er EU? -> 4.Lovgivningsprocessen (alm. Beslutningsprocedure), direktiv/forordning, enstemmighed/flertalsafgørelser -> danske, politiske partiers holdninger til EU: debat om demokratisk underskud ->1m-partiernes holdninger til EU?!

Skriftligt samfundsfag:
Intro til skrivegenren ”opstil en hypotese”.

Beregninger:
Beregning af procentandele

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶  anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶  undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
  analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶  på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
̶  magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene  
̶  politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Bog/bøger:
Brøndum, Peter & Thor Banke Sørensen: Luk samfundet op!, Columbus.
Langvad, Jacob: Europas svære fællesskab, Columbus.

Skriftligt samfundsfag:
Carlsen, Marie Berg: Sådan skriver du i skriftligt samfundsfag, Columbus.

Tekst og materiale:
Artikel Sådan modarbejder Rusland demokrati i østlande Videnskab dk.
Note Magtens tredeling Hvis udøv og dømmende magt ikke var adskilte (Jens Filt Elleby)

Film/TV/web:
Film EU's historie:
FT’s EU-oplysning:
https://www.youtube.com/watch?v=KbhpxVBTZ34

Film Hvordan lovgiver EU?
FT’s EU-oplysning:
https://www.youtube.com/watch?v=7y0IJQHlEEY

Film Partiernes holdninger til EU
(https://cdnapisec.kaltura.com/p/2158211/sp/215821100/embedIframeJs/uiconf_id/41529191/partner_id/2158211?iframeembed=true&playerId=kaltura_player_1535372893&entry_id=1_xrtas42k&flashvars[streamerType]=auto)

EU’s institutioner: https://www.eu.dk/da/undervisning

Jens Filt Elleby: ”Film Magtens tredeling Borgerlige liberale demokrati”
(https://www.youtube.com/watch?v=yQIhFd87_ws&t=445s) (ca. 11 min.)

Jens Filt Elleby: ”Film Embedsmænd Offentlig forvaltning i Danmark”
(https://www.youtube.com/watch?v=-uxqLFXIEI4&t=505s) (ca. 15 min.)

Eleverne skal kunne til eksamen:
1.Gøre rede demokratiske, politiske styreformer (fx konstitutionelt monarki og præsidentielt styre), samt udemokratiske styreformer.
2.Gøre rede for forskellige normative og deskriptive demokratiopfattelser.
3.Gøre rede for den overordnede lovgivningsproces i Folketinget.
4.Gør rede for EF’s/EU’s historie i hovedtræk fra 1951 i dag med fokus på samarbejdets karakter, graden af samarbejdet. Kom her ind på traktater, samt bredde- og dybdeintegration.
5.Gør rede for hvem der udgør EU’s daglige ledelse.
6.Gøre rede for lovgivningsprocessen i EU og EU’s institutioner og rolle i lovgivningsprocessen, samt koble det til magtens tredeling.
7.Gør rede for begreberne overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde.
8.Gør rede for beslutningsprocedurerne kvalificeret flertal og enstemmighed.
9.Gør rede for de to lovgivningstyper forordning og direktiv.
10.Gør rede overordnet for danske folketingspartiers EU-politik, og koble det fordelings- og værdipolitik.
10.Gøre rede for hovedargumenter for og imod øget EU-integration i DK og de øvrige EU-lande.
11.Gøre rede for de danske EU-forbehold.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Er EU demokratisk nok? part 2

Overordnet om forløbet:
Formålet med forløbet er bygge videre på elevernes viden om politiske styreformer, demokrati, idealet om det borgerligt-liberale demokrati og EU’s politiske opbygning. Målet med forløbet er at eleverne skal blive i stand til at diskutere om i hvor høj grad EU opfylder kravene til ”godt”, demokratisk system

Pædagogiske mål
Der er flere pædagogiske mål i forløbet. Det er overordnede er at træne dem i at tænke nomotetisk og tænke i faglige begreber og teorier. Et andet er at tænke i taksonomiske niveauer; redegørelse, undersøgelse og diskussion.
Et tredje, vigtigt pædagogisk mål er at introducere dem til skriftligt samfundsfag, hvor de ovenstående taksonomiske mål inddrages. De trænes vha. skriveøvelser i timerne og i afleveringerne.

Faglige mål (lærerplanen):
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
  politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.


Skriftligt samfundsfag:
-Øvelse af skrivegenren ”Opstil en hypotese”.
-Toulmins argumentationsmodel

Bog/bøger:
Brøndum, Peter & Thor Banke Sørensen: Luk samfundet op!, Columbus.
Langvad, Jacob: Europas svære fællesskab, Columbus.
Branner, Hans (2021): Det politiske Europa, En grundbog om EU, 4.udg., Forlaget Columbus (s171 – 187).

Skriftligt samfundsfag:
Carlsen, Marie Berg: Sådan skriver du i skriftligt samfundsfag, Columbus.

Tekst og materiale:
Artikel Sådan modarbejder Rusland demokrati i østlande Videnskab dk.
Note Magtens tredeling Hvis udøv og dømmende magt ikke var adskilte (Jens Filt Elleby)
Note FN’s menneskerettighedserklæring (lettere omskrevet) (kilde:
http://www.ohchr.org/EN/UDHR/Documents/UDHR_Translations/dns.pdf)
Note Freedomhouse Kriterier Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Note Teorier om europæisk integration og EU (3 sider)

Film Hvordan lovgiver EU?
FT’s EU-oplysning:
https://www.youtube.com/watch?v=7y0IJQHlEEY

Film Partiernes holdninger til EU
(https://cdnapisec.kaltura.com/p/2158211/sp/215821100/embedIframeJs/uiconf_id/41529191/partner_id/2158211?iframeembed=true&playerId=kaltura_player_1535372893&entry_id=1_xrtas42k&flashvars[streamerType]=auto)

EU’s institutioner: https://www.eu.dk/da/undervisning

Jens Filt Elleby: ”Film Magtens tredeling Borgerlige liberale demokrati”
(https://www.youtube.com/watch?v=yQIhFd87_ws&t=445s) (ca. 11 min.)

Jens Filt Elleby: ”Film Embedsmænd Offentlig forvaltning i Danmark”
(https://www.youtube.com/watch?v=-uxqLFXIEI4&t=505s) (ca. 15 min.)

Folketinget:
Magtens tredeling
https://www.youtube.com/watch?v=hTpbLHPbeQw

Folketinget:
Regeringen:
https://www.youtube.com/watch?v=hpLp1lH0AGk

Folketinget:
Kontrol med regeringen:
https://www.youtube.com/watch?v=355ppBksedw

Eleverne skal kunne til eksamen:
1.Gøre rede demokratiske, politiske styreformer (fx konstitutionelt monarki og præsidentielt styre), samt udemokratiske styreformer.
2.Gøre rede for forskellige normative og deskriptive demokratiopfattelser.
3.Gøre rede for den overordnede lovgivningsproces i Folketinget.
4.Gør rede for EF’s/EU’s historie i hovedtræk fra 1951 i dag med fokus på samarbejdets karakter, graden af samarbejdet. Kom her ind på traktater, samt bredde- og dybdeintegration.
5.Gør rede for hvem der udgør EU’s daglige ledelse.
6.Gøre rede for lovgivningsprocessen i EU og EU’s institutioner og rolle i lovgivningsprocessen, samt koble det til magtens tredeling. Kom herunder ind på den almindelige beslutningsprocedure og den åbne koordinationsmetode.
7.Gør rede for begreberne overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde.
8.Gør rede for beslutningsprocedurerne kvalificeret flertal og enstemmighed.
9.Gør rede for de to lovgivningstyper forordning og direktiv.
10.Gør rede overordnet for danske folketingspartiers EU-politik, og koble det fordelings- og værdipolitik.
10.Gøre rede for hovedargumenter for og imod øget EU-integration i DK og de øvrige EU-lande.
11.Gøre rede for de danske EU-forbehold.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USA Det amerikanske præsidentvalg

Overordnet om forløbet:
Det overordnede formål med forløbet er inddrage dagsaktuelle begivenheder i undervisningen i form af det amerikanske præsidentvalg. Andre formål er at introducere vælgeradfærdsteori, statistisk usikkerhed samt begreber indenfor politisk kommunikation for eleverne.

Pædagogiske mål
Det overordnede pædagogiske mål med forløbet er at træne eleverne til i højere grad at være ”analytikere”, dvs. til selv at analysere data og anvende fagbegreber på disse.

Bog/bøger:
Rasmussen & Brøndum: USA’s udfordringer, 4.udgave, Columbus.
Rasmussen, Finn (2018): Medier og politisk kommunikation, Columbus

Tekst og materiale:
Thobo-Carlsen & Rothstein: ”Her er Harris’ og Trumps vej til det det hvide hus”
(https://politiken.dk/internationalt/int_usa/art10048580/Syv-svingstater-kan-afg%C3%B8re-ultrat%C3%A6t-amerikansk-pr%C3%A6sidentvalg)
Where do americans get their news from?
https://www.voronoiapp.com/public%20opinion/Where-do-Americans-Get-Their-News--1724
News sheet (Pew Research Institute):
https://www.pewresearch.org/journalism/fact-sheet/news-platform-fact-sheet/
Tillid til medierne:
https://today.yougov.com/politics/articles/49552-trust-in-media-2024-which-news-outlets-americans-trust
Artikel Lisbeth Knudsen Trumps mediekrig har konsekvenser – også i Europa
Artikel Lærke Bøgeholt Baltsen (2025): ”SF-politiker bliver misbrugt i russisk propaganda - det skal tages alvorligt, siger ekspert”, DR, (https://www.dr.dk/nyheder/politik/sf-politiker-bliver-misbrugt-i-russisk-propaganda-det-skal-tages-alvorligt-siger) (sidst set 2/2 – 2025)
Mørk, Pelle Lykkebo & Jeppe Lykke Hansen: ”Trump gentog løgn under møde med Macron” (https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-02-24-trump-gentog-loegn-under-moede-med-macron) (sidst set 25/2 – 2025)
Film/TV/web:
Meningsmålinger: RealClearPolitics (https://www.realclearpolitics.com/)
DR/Frontline: Fra Obama til Trump – et splittet USA, afsnit 3
Trump vs Harris (https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/harris-vs-trump-2024)
Film ”Trump og Tyveriet” (BBC) (1 time 28 min.) (https://www.dr.dk/drtv/se/trump-og-tyveriet_476969)
Meningsmålinger: “270 to win” (https://www.270towin.com/)

Podcasts:
Surrugue, Stéphanie, Lasse Engelbrecth m.fl. : « Stjerner og Striber”
1.Stjerner & Striber i DC, episode 1: ”Det hvide Hus” (ca. 45 min.)
(link: https://www.dr.dk/lyd/p1/stjerner-og-striber/stjerner-og-striber-2024/stjerner-og-striber-stjerner-og-striber-i-d-c-1-4-det-hvide-hus-11802437030)
2.Episode 2: “Kongressen” (link: https://www.dr.dk/lyd/p1/stjerner-og-striber/stjerner-og-striber-2024/stjerner-og-striber-stjerner-og-striber-i-d-c-2-4-kongressen-11802437031)
(ca.49 min.)
3.Episode 3: ”Justitsministeriet” (link: https://www.dr.dk/lyd/p1/stjerner-og-striber/stjerner-og-striber-2024/stjerner-og-striber-stjerner-og-striber-i-d-c-3-4-justitsministeriet-11802437032)
4.Episode 4: ”Højesteret” (link: https://www.dr.dk/lyd/p1/stjerner-og-striber/stjerner-og-striber-2024/stjerner-og-striber-stjerner-og-striber-i-d-c-4-4-hoejesteret-11802437033)

Faglige mål (lærerplanen):
̶  anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
̶  formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶  påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶  analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
Politik
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
-magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene  

Samfundsvidenskabelig metode:
-Statistisk usikkerhed
-Lineær regression
-Samvariation/Korrelation
-Hypotetisk-deduktive metode
-Kvantitative og kvalitative metoder
-Kvantitativ og kvalitativ empiri
-Korrelation, samvariation og kausalforbindelser

Videnskabsteori:
-Kausalitet
-Hypotetisk-deduktiv metode
-Den videnskabelige basismodel (Rosborg Gymnasium & HF)
-Kvalitative metoder
-Kvantitative metoder

Eleverne skal kunne til eksamen:
1.Gøre rede for opbygningen af det amerikanske, politiske system i hovedtræk med fokus på institutioner og magtens tredeling, herunder præsidenten, kongressen (De to kamre: 1.Senatet og 2.Repræsentanternes Hus)
2.Gøre rede for de to præsidentkandidater Kamala Harris og Donald J. Trumps politiske programmer i hovedtræk.
3.Gøre rede for debatten om det stigende, politiske polarisering hos amerikanske vælgere.
4.Gøre rede for aktuelle politiske stridsemner i amerikansk politik herunder debatten om våben, fri abort, den økonomiske støtte til Ukraines krig mod Rusland, støtten til Israel, debatten om migration og indvandring fra Latinamerika.
5.Gøre rede for debatten om USA’s politiske og militære engagement i NATO og for landets fremtidige engagement i Fjernøsten med særligt henblik på forholdet til Kina.
6.Gøre rede for begreber og modeller om vælgeradfærd herunder Michiganmodellen, Downs model (Rationel Choice), retnings- og nærhedsmodellen og medianvælgerteorien.
7.Gøre rede for principperne bag beregning af statistisk usikkerhed.
8.Gøre rede for principperne bag lineær regression, beregning af tendenslinje, R2 og hældningskoefficient
9.Gøre rede for hovedtrækkene bag meningsmålinger dvs. tilfældig udvælgelse og stratificeret udvælgelse.
10.Anvende punkterne 1-9 i undersøgelser og diskussioner mundtligt og skriftligt, og ved anvendelse af empiri.
11.Gøre rede for følgende begreber indenfor politisk kommunikation: Medier som ”den 4.statsmagt”, mediernes rolle som bl.a. vagthund, jagthund m.m., fakes news, mis- og desinformation, opinionslederen, sociale medier og politisk kommunikation, ekkokamre og ormehuller.
12.Anvende begreberne under punkt 11-12 i en analyse af empiri (tekster, film, lyd)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Velfærdssaten Har vi råd til den?

Overordnet om forløbet:
At bygge videre den del af grundforløbet fra 1g, der handlede om ulighed og velfærdsstater, og dermed hæve det til A-niveau, samt introducerer eleverne for de grundlæggende begreber indenfor nationaløkonomi (samt mikroøkonomi). Formålet er også at eleverne skal blive bekendte med debatten om den universelle velfærdsstats udfordringer (”klemmer”), samt hvilke mulige retninger politikere og økonomer kan reformere den i retning af.
Det er også et formål at eleverne skal lære om forskellige ulighedsbegreber, hvilket kombineres

Pædagogiske mål
Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
̶ undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Bog/bøger:
Brøndum & Jensby (2014): ”Ulighedens mange ansigter”, (1.udgave), Columbus.
Brøndum, Peter & Thor Banke Sørensen (2018): ”Luk samfundet op!”, 3.udgave, Columbus

Tekst og materiale:
Artikler om det stigende antal børn, der sendes i private skoler (ny skrivegenre: sammenligning)

Film/TV/web/IT/AI:
̶Compare your country (ulighed): (https://www1.compareyourcountry.org/inequality)
World Inequality Database: https://wid.world/country/denmark/

Eleverne skal kunne til eksamen:
1.Gøre rede for de tre velfærdsstatstyper; den universelle, den selektive/kontinentale og den residuale velfærdsstat.
2.Undersøge forskellige landes velfærdssamfund og identificere hvilken type velfærdsstat landet har.
3.Gøre rede for begrebet ”generationskontrakt”.
4.Gøre rede for begreberne ”rets- og skønsprincip”, ”omfordeling”, ”brugerbetaling” og ”skattefinansiering af velfærdsydelser”.
5.Gøre rede for opbygningen og tanken bag det danske skattesystem, dvs. flad skat vs progressivt skattesystem.
6.Gøre rede for opbygningen af den danske, offentlige sektor.
7.Anvende begreberne i punkt 3-5 i en undersøgelse og i en diskussion med brug af empiri.
8.Gøre rede for forskellige fattigdomsbegreber og forskellige måder at opgøre fattigdom på.
9.Gøre rede for begreberne ”behovstilfredsstillelse” med brug af Maslows behovspyramide.
10.Gøre rede for forskellige former for social og økonomisk ulighed.
11.Gøre rede for ginikoefficient, 45 gr.-linje og Lorenzkurven.
12.Anvende begreberne i punkt 8-11 i en undersøgelse og diskussion ved inddragelse af empiri.
13.Gøre rede for begrebet ”den nye mulighed” med inddragelse af sociologen Pierre Bourdieus begreber.
14.Anvende begreberne i punkt 1-13 i en undersøgelse og diskussion med inddragelse af empiri.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Unge i det senmoderne samfund - trives de?

Overordnet om forløbet:
Forløbet tager udgangspunkt i Trivselskommissionens rapport om danske børns og unges (mis)trivsel. Vi inddrager 2 afsnit fra dokumentarserien "Alt om kliken" og afsnit 1 i serien ”Presset Ungdom”. Herefter har vi arbejdet med en række sociologer med fokus på at forklare de problematikker, der findes senmoderniteten - herunder individualisering og mistrivsel, overvågning og konkurrence samt marginalisering og afvigelse fra dominerende normer (subkulturer og neofællesskaber). Vi har haft øje for sociologernes vægt på hhv. struktur eller aktør.


Vi har arbejdet med følgende sociologer:
Anthony Giddens
Thomas Ziehe
Ulrich Bech
Axel Honneth
Hartmut Rosa

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Bog/bøger:
Hansen, Morten Thorndal (2021): Sociologiens kernestof, Columbus.
Skov, Oliver Boserup m.fl.: Fri og fortabt. En bog om ungdomssociologi, Columbus.

Tekst og materiale:
Trivselskommissionen (2025): Kort om Trivselskommissionens afrapportering. Et dansk svar på en vestlig udfordring, Trivselskommissionen.
Tuxen, Katja (2025): ”Forbyd mobiler i skolen - og styrk fysisk samvær: Her er anbefalingerne til børns trivsel”, (https://www.dr.dk/nyheder/indland/forbyd-mobiler-i-skolen-og-styrk-fysisk-samvaer-her-er-anbefalingerne-til-boerns)

Film/TV/web:
DR: ”Alt for kliken”, sæson 1, episode 1 (34 min.) og 3 (32 min.) (https://www.dr.dk/drtv/se/alt-for-kliken_252283)
TV2 (2023): Presset Ungdom, afsnit 1.
TV2 (2021): Smertensbørn, afsnit 1.
”What is Foucault’s panopticon? An introduction to revolutionary theory” (https://www.youtube.com/watch?v=uFbywfzu-jI) (16 min.)

Eleverne skal kunne til eksamen:
1.Gøre rede for forskellen på mikro- og makrosociologi og diskutere fordele og ulemper ved at skelne mellem disse.
2.Gøre rede for aktør- og strukturproblemet i samfundsvidenskaberne.
3.Gøre rede Anthony Giddens’ senmoderne teori heriblandt strukturationsteorien.
4.Gøre rede for Pierre Bourdieus teori om felt, habitus og kapital.
5.Gøre rede for Axel Honneths teori om anderkendelse.
6.Gøre rede for Hartmut Rosas teori om den stigende acceleration i det senmoderne samfund.
7.Gøre overordnet rede for ”samfundstyperne” det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund.
8.Gøre rede for Michel Foucaults begreber om magt, selvdisciplinering, sandhedsregimer og diskurser – og forbindelsen til konkurrencestaten.
9.Anvende de nævnte teorier og sociologer på empiri af forskellig slags (tekst, talmateriale, lyd, TV).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Økonomi – vores egen og samfundets

Overordnet om forløbet:
Forløbets overordnede mål er at introducere eleverne for grundlæggende sammenhænge indenfor mikro- og makroøkonomi. Forløbet tager udgangspunkt i dagsaktuelle begivenheder og udfordringer for dansk økonomi, dvs. manglen på arbejdskraft og de økonomiske konsekvenser for dansk økonomi ved krigen i Ukraine.

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
̶ undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

Kernestofpunkter:
Økonomi:
̶ velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
̶ makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Pædagogiske mål
Eleverne er under USA-forløbet i 2g blevet præsenteret for og trænet i statistisk usikkerhed, lineær regression og beregning af procentandele. Det er et vigtigt mål i forløbet at udbygge elevernes kunnen i forhold til beregning ved at træne beregning af indekstal og procentvis vækst.

Bog/bøger:
Brøndum, Peter & Thor Banke Sørensen: Luk samfundet op!, Forlaget Columbus.
Isaksen, Bo & Dennis Lunding Nielsen: Basal Økonomi, Columbus.
Sørensen, Jacob Graves: Økonomiens kernestof, Columbus.
Storm, Frederik Askov: Den lille guide til privatøkonomi for unge voksne, Muusmann Forlag (s37 – 46 (budget) og s50-55 (prioritering af dine udgifter)

Tekst og materiale:
Diverse tabeller fra Samfundsstatistik (forskellige år)
Artikel Her er de fem store punkter i finanslovsforslaget DR (https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-08-30-her-er-de-fem-store-punkter-i-finanslovsforslaget)
Økonomi- og Indenrigsministeriet (2024): Økonomisk Redegørelse.”Økonomisk redegørelse” (s7-11)
(https://oem.dk/publikationer/2024/december/oekonomisk-redegoerelse-december-2024/)

Film/TV/web:
Film Samfundsøkonomiske sammenhænge Det økonomiske Kredsløb (https://www.youtube.com/watch?v=wtsv29Dj0Eo&t=199s) (ca. 4 min.)
Podcast: Fortid & Nutid, ”Privatøkonomi”, sæson 3, episode 2
(https://open.spotify.com/episode/3C6oY8bJDPkKBygnlItwxg?si=dd49d9659acd450a)
Film Økonomisk teori Markedsmekanismen (https://drive.google.com/file/d/1lZhOZOY6akYhn4cdHzzSKMwC733F1nWJ/view?usp=sharing)
Markedsspillet (https://www.markedsspillet.dk/)
Film Multiplikatoreffekten Karen Thisted og Huxi Bach (https://drive.google.com/file/d/1V3A_wmv2t8VFB7dQDXg_KeUEPaV4UXLF/view?usp=sharing) (28 min.)
Film Giver højere afgifter på cigaretter stigende grænsehandel? DR TVA, 7/6 – 2025
(https://drive.google.com/file/d/1ucN8xJJinJCgk9-XuffSEIraB6LDUBeW/view?usp=sharing) (ca. 9 min.)


Eleverne skal kunne til eksamen:
1.Gøre rede for deskriptive og normative økonomiske mål, samt for konflikter mellem disse, fx vækst, arbejdsløshed, bæredygtighed, betalingsbalancens løbende poster og inflation.
2.Gøre rede for de økonomiske systemer plan-, markeds- og blandingsøkonomi, og koble disse til økonomiske skoler
3.Gøre rede for privatøkonomiske overvejelser man bør have som ung. Det vil sige budget, faste og variable udgifter samt opsparing.
4.Gøre særskilt rede for markedsbegrebet, markedsmekanismen samt for begreberne udbud, efterspørgsel og ligevægt
5.Gøre rede for begreberne monopol og oligopol
6.Anvende punkterne ovenfor 1-5 i analyse af tekster, filmklip og talmateriale.
8.Gøre rede for økonomiske politikker dvs. finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik.
9.Indgå i en diskussion om hvilke effekter de økonomiske politikker har på økonomiske nøgletal
10.Gøre rede for konjunkturbegrebet, herunder opgangs-, høj-, nedgangs- og lavkonjunktur.
11.Anvende modellen Det økonomiske Kredsløb i en analyse og diskussion af effekter af økonomisk politik.
12.Gøre rede for forskellige opfattelser af hvordan man økonomisk opnår mest velstand og hvordan man bekæmper økonomiske kriser dvs. merkantilisme, frihandel, keynesianisme og monetarisme.
13.Gøre for økonomiske skoler og koblingen til politiske ideologier dvs. neoklassikere, keynesianisme og monetarister
14.Deltage i en diskussion om aktuelle udfordringer for dansk økonomi dvs. krigen i Ukraine og de stigende priser på olie, gas og fødevarer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Ekskursion i samfundet København

Program:
1.Rundvisning af en hjemløs, ”Berthram”, i Indre by, København, ”Gadens stemmer” (social ulighed, velfærdsstaten)
2.Oplæg om økonomi ved økonomiprofessor Svend Erik Hougaard, CBS.
3.Oplæg om international politik og dansk udenrigspolitik, v/ Peter Viggo Jakobsen, Hærens Officersskole (international politik, udenrigs- og sikkerhedspolitik)
4.Oplæg ved Emily Flore St Denny, Institut for statskundskab, Københavns Universitet ("brobygning")
5.Rundvisning på Assistens Kirkegården, 15:00 – 17:30, ved 3m og Jens
6.Rundvisning i Folketinget/Christiansborg v/ MF Christoffer Melson (V) (dansk politik)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kommnalvalget i Vejle 2025

Overordnet om forløbet:
Det overordnede formål med forløbet er at klæde eleverne på til at kunne forholde sig til vigtige emner på dagsordenen til kommunalvalget i Vejle, 2025.

Pædagogiske mål
Faglige mål:
̶anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag
-argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politik:
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Bog/bøger:
Sørensen, Anders Brandt & Anders Broholm (2021): Byrådet. Magt og politik i baghaven, Columbus.

Tekst og materiale:
Artikel Jens Ejner må i arbejdstøjet - en tredjedel af vælgerne er ved at forlade ham TV2 Syd (https://www.tvsyd.dk/kommunalvalg-2025/jens-ejner-ma-i-arbejdstojet-en-tredjedel-af-vaelgerne-er-ved-at-forlade-ham-64077) (6 sider)


Film/TV/web/AI:
-TV, DR Lyd: Kandidatfesten, Vejle,
(https://www.dr.dk/lyd/p4/kandidatfesten/kandidatfesten-2025/vejle-kommune-spidskandidatdebat-14992540091) (40:45)

Eleverne skal kunne til eksamen:
1.Gøre rede for afgørende ligheder og forskelle på folktings- og kommunalvalg.
2.Gøre rede for sideordnet opstilling og partilisteopstilling ved kommunalvalg
3.Gøre rede for begreber indenfor vælgeradfærd: kernevælger, marginalvælger, split voting, issue voting, rationel choice, naboeffekt og borgmestereffekt og valgvindsmetoden ved kommunalvalg.
4.Gøre rede for vælgeradfærdsbegreberne salens, positions issues, valens issues, retnings- og nærhedsmodel, Michiganmodellen (herunder partiindentifikation), pocket book voting og sociotropisk vælger.
5.Anvende begreberne i punkt 15-19 i en undersøgelse og diskussion med inddragelse af empiri.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 En ny multipolær verdensorden IP

Overordnet om forløbet:
Forløbet overordnede formål er at introducere vigtige emner og begreber indenfor studiet af internationale forhold for eleverne. Det er begreber som globalisering, realisme/neorealisme, idealisme, hegemoni, polaritet og verdenssystemteorien.

Pædagogiske mål
Det er et pædagogisk mål fortsat at træne elevernes mundtlighed og gøre dem fortrolige med den måde at arbejde med det faglige stof på. Derudover er gruppearbejde og brug af IT-ressourcer til formidling i højsædet. Forløbet afsluttes med et gruppeprojekt, der dokumenteres skriftligt (synopsis).

Faglige mål:
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
̶  undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
̶  formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestofpunkter:
International politik
̶  aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
̶  mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
̶  globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.


Bog/bøger:
Rasmussen, Jesper Hjarsbæk og Jakob Sinding Skött (2019): IP-bogen. Samfundsfag A, Columbus.
Sørensen, Jacob Graves, Martin Graves Sørensen & Janus Graves Sørensen (2016): IP & Ø. Grundbog i International Politik og Økonomi, Columbus.
Søndergaard, Lars: Verdens syv udfordringer, Columbus.
Isaksen, Bo & Dennis Lunding Nielsen: Basal IP, Columbus.
Sørensen, Kjeld Mazanti: Ideologi og diskurs, Columbus, s132 – 134.

Tekst og materiale:
-Artikel Europa må forlade Venus og blive mere til Mars Marlene Wind Berl Tid, 3 sider
-Artikel Længe leve Grønland og vores venskab Macron kom så og gav Grønland lige det man havde bedt om DR, 4 sider
-Artikel Forsvarskorrespondent Ny milliardfond skal sætte tempo på Danmarks våbenindkøb DR
-Engelsksproget materiale:
I Femte aflevering, politisk notat II: uddrag af ”National Strategy of the United States”, november 2025.
-Artikel Mette Frederiksen beder USA stoppe trusler Nordiske allierede bakker op Sermitisaq
-Artikel Støtte strømmer ind til Grønland fra Europa Sermitsiaq

Film/TV/web:
-Film Deadline 28/2 – 2022, Nationalkonservativt forsvar for Rusland (Marie Krarup, Kasper Støvring vs Vibe Termansen),
(https://drive.google.com/file/d/1BPdcLUSB2G-KjoL4H-cFgtoQo7Z2uTPt/view?usp=sharing) (31 min.)
-Film Deadline 27 jan 2022 Ukraines udenrigsminister Rusland. Om krigsudbruddet mellem Ukraine og Rusland, februar 2022. Ukraines daværende udenrigsminister (32 min.) (minuttal: 20:30 - slut) (https://drive.google.com/file/d/1st5fkxUOT5fhAYP6Uad-nhyxSivODGjf/view?usp=sharing)
-Film Deadline 28 jan 2022 Interview med Ruslands ambassadør til DK. Om krigsudbruddet mellem Ukraine og Rusland. Set fra Ruslands synsvinkel.
(https://drive.google.com/file/d/1HxiemcmEs54dzPVJBqQuNaJ9VZuJ7okm/view?usp=sharing)
(31 min.) (minuttal: 6:27 -15:28)
-Sammendrag af TV-klip fra 2019 og 2025/26: Sammenstød om Grønland mellem Donald Trump og Mette Frederiksen, Trumps udnævnelse af Jeff Landry som ”særlig udsending til Grønland”, Mette Frederiksens og Jens Frederik Nielsens nytårstaler, 2026:
(https://drive.google.com/file/d/1C8YkWH7Xl-ZxEbdcayoLeABP6NuYHmF0/view?usp=sharing) (ca. 12 min.)
Film Joseph Nye on soft power (https://www.youtube.com/watch?v=_58v19OtIIg&t=49s)
Film Soft power vs hard power vs smart power i Global Politics (https://www.youtube.com/watch?v=lbhW36k_xAU) (engelsksproget)
Film DR Tæt på sandheden undersøger Sammenhold eller sammenbrud EU i IP (https://www.dr.dk/drtv/se/taet-paa-sandheden-undersoeger_-sammenhold-eller-sammenbrud_533512) (ca. 45 min.)
Film Rasmus Jarlov CNN Miller Trumps krav om at få Grønland 7 jan 2026 (https://drive.google.com/file/d/1PbBrHS2Z2O3lq1KtMD5MliMQ2_aqzQbj/view?usp=sharing) (engelsksproget)
-DR, TVA, 16/5 – 2023, minuttal 12:39 – 17:59 (https://drive.google.com/file/d/1Bik3pV9T1WWuwU9nIng_G_M2WiTjB5BD/view?usp=sharing) (Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen om den nye, danske udenrigspolitiske doktrin ”Pragmatisk idealisme”).
- Film ‘Frankly stupid’ Danish official on Trump’s latest Greenland salvo Anders Vistisen 7 jan 26 (CNN) (https://drive.google.com/file/d/1AxOUOkiRtM8J_ovjfWBaZMkynEHNhq9s/view?usp=sharing) (https://www.youtube.com/watch?v=z3wRFMVVA8U) (engelsksproget)
Film Foreign minister on Trump taking over Greenland ‘No way’ for US to do this (Fox News) (https://www.youtube.com/watch?v=ggcF4kFPuMM) (8:54)
-DR TVA 14/1 – 2026, “Stadig fundamental uenighed om Grønland” (ca. 14 min.) (https://drive.google.com/file/d/128-gXqpZijcakYQ5jmbX2Jw8KcnbJ_NJ/view?usp=sharing)



Tredages ekskursion til København, 4.-6/11 – 2025.
Program i hovedtræk, relevans for forløbet:
Oplæg om international politik og dansk udenrigspolitik, v/ Peter Viggo Jakobsen, Forsvarsakademiet

Eleverne skal kunne til eksamen:
1.Gøre rede for teorierne klassisk realisme og nyrealisme, og herunder begreberne ”anarki”, ”sikkerhedsdilemma”, ”polaritet”
2.Gøre rede for liberalisme og nyliberalisme og herunder for begreberne ”sikkerhedsstigen”, ”demokratisk fredstese” og ”kommercielle fredstese”.
3.Gøre rede for konstruktivisme.
4.Anvende begreberne i pkt. 1-3 på empiri af forskellig art.
5.Gøre rede for begreberne ”international politik” og ”globalisering”.
6.Gøre rede for ideografisk og nomotetisk tilgang til videnskab med fagene historie og samfundsfag som case.
7.Gøre rede for grundprincipperne i diskursanalyse herunder nodalpunkt, flydende betegnere og ækvivalenskæder.
8.Gøre rede for og indgå en diskussion om aktør- og strukturproblemet i samfundsfag.
9.Gøre rede for de mest nutidsrelevante nedslag i Ukraines og Ruslands historie.
10.Gøre rede for forskellige typer af internationale organisationer, dvs. MNC, NGO og IGO’er herunder begreberne ”overstatslige” og ”mellemstatslige” aktører.
11.Gøre rede for ”udenrigspolitik” og udenrigspolitiske mål herunder a.idéhistorisk, b.udenrigsøkonomiske og c.sikkerhedspolitiske, herunder begreberne ”determinanter”, ”kapabiliteter” og ”instrumenter”.
12.Gøre rede for begreberne a.småstat, b.mellemstat, c.stormagt og d.supermagt.
13.Gøre rede for Joseph Nyes begreber om hård, blød og smart magt.
14.Avende begreber og teorier nævnt i punkterne 5-13 på empiri af forskellig art.
15.Gøre rede for doktriner ved amerikansk udenrigspolitik, dvs. idealisme, konservatisme og isolationisme herunder Monroedoktrinen.
16.Gøre rede for den historiske udvikling af dansk udenrigspolitik i hovedtræk, dvs. neutralitetspolitik, tilpasningspolitik, aktivistisk udenrigspolitik og pragmatisk idealisme.
17.Gøre rede for rigsfællesskabet mellem Grønland og Danmark og dettes historiske udvikling i hovedtræk med særligt henblik på den nutidige konflikt om Grønland, USA og Danmark.
18.Gøre rede for begrebet sikkerhedspolitik, herunder ”københavnerskolen” og ”sikkerhedskomplekser”.
19.Perspektiver københavnerskolen til konstruktivisme og diskursanalyse.
20.Gøre rede for EU’s rolle i international politik og sammenligning med andre stormagter. Perspektiver til aktuelle sager og amerikansk ønske om at annektere Grønland.
21.Gøre rede for begrebet ”globalisering” og forskellige former for globalisering, herunder globaliseringsoptimister, -pessimister.
22.Gøre rede for samfundsudviklingen i forskellige lande herunder begreber som ”det globale syd” og ”-nord”, udvikling, underudvikling, imperialisme, marxisme og realisme.
23.Anvende begreber og teorier nævnt under punkterne 15-22 på samfundsfaglig empiri.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Køn – mellem ligestilling og manosfære

Overordnet om forløbet:
Formålet er at give eleverne indsigt i den nyeste udvikling indenfor debatten om køn og ligestilling, samt give dem øget forståelse for dette og øget nuancering ved hjælp af politologiske og sociologiske begreber. Forløbet bygger videre på det tidligere forløb om ”Unge i det senmoderne samfund – trives de?”

Faglige mål:
̶ forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- identitetsdannelse og socialisering


Pædagogiske mål
Der er flere pædagogiske mål i forløbet. Eet er at forløbet samtidigt er et selvstændigt projekt, der dokumenteres skriftligt. I starten af forløbet svarer eleverne på et spørgeskema vedrørende holdninger til køn, ligestilling, mænd, kvinder, parforhold m.m., så eleverne efterfølgende kan spejle klassens holdninger til den gennemgåede teori og empiri i forløbet. I forløbet trænes kompetencer indenfor skriftligt samfundsfag (sammenligning, politisk notat og opstil hypotese), samt udledninger tal- og tekstmateriale.

Bog/bøger:
Storr-Hansen, Anna, Kia Ditlevsen & Tine Studsgaard (2022): Køn og ligestilling, 2.udgave, Columbus.
Sørensen, Kjeld Mazanti: Ideologier & Diskurser,  Columbus, s132-34.
Rasmussen, Finn: (2018): Medier og politisk kommunikation, Columbus, s139 (Ekkokamre)

Tekst og materiale:
-Artikel 'Incel'-kulturen buldrer frem - og den er en del af trusselsbilledet herhjemme DR (5½ sider)
-Artikel Mental Load Her er alt hvad du skal vide Woman (4 sider)
-Artikel Sociolog Mænd bliver oplært til at the mental load til kvinder Woman (2 sider)
-Artikel Romantiske forhold Er mænd mere ramt end kvinder MSN (3 sider)
-Artikel Mandeforsker Uafhængige kvinder skaber ensomme mænd Krist Dagblad (3 sider)
-Article Women are happier without children or a spouse The Guardian (2 sider) (engelsk)
-Artikel 'Incel'-kulturen buldrer frem - og den er en del af trusselsbilledet herhjemme DR (5½ sider)


Film/TV/web:
-DR: Mandefald (uddrag) (afsnit 1, samt dele af afsnit 2 og 4) (ca. 60 min.) (https://drive.google.com/file/d/1pWXwfjM0RqYbLRSIDnSEZZhlVyhYYgZD/view?usp=sharing)
-TV-serie: Adolescence, afsnit 4.
-Linde, Sofie (2020) : ”Sofie Lindes tale til TV2 Zulu Awards” (https://www.youtube.com/watch?v=eNZJSNxFnl4) (ca. 2 min.)
-Film (2023): Andrew Tate – et farligt forbillede (CFU)
-Podcast: DR: Genstart: ”Velkommen til manosfæren”, afsnit 1,  (https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2025/velkommen-til-manosfaeren-11802550155) (ca. 25 min.)
Tafdrup, Christian (2017): En frygtelig kvinde (1time, 22 min.) (https://www.dr.dk/drtv/program/en-frygtelig-kvinde_145143) (uddrag)


Eleverne skal kunne til eksamen:
1.Gøre for indholdet og karakteren af første, anden og tredje feministbølge herunder offentlig og privat sfære, queer, postkolonial feminisme og identitetspolitik.
2.Gøre rede for begreberne kønsarbejdsdeling, horisontal og vertikal arbejdsdeling, mande- og kvindefag og ”glasloft”.
3.Gøre rede for begreberne kernefamilie, normer, kønsroller, nye familietyper, parforhold, - skilsmisser og roller i familien.
4.Gøre rede for begreberne ”the mental load” og i denne sammenhæng Axel Honneths begreber om anerkendelse, som blev gennemgået i forløbet ”Unge i det senmoderne samfund – trives de?”
5.Gøre rede for social reproduktion af køn.
6.Gøre rede for begreberne biologisk determinisme, biologisk og socialt køn, patriarkatet, diskursivt køn, intersektionalitet, ”Det valgfrie Køn”, mande- og maskulinitetsforskning
7.Perspektiver til aktør/struktur-problemet i samfundsvidenskaberne, som blev gennemgået i forløbet ”Unge i det senmoderne samfund – trives de?”
8.Gøre rede for mandebegrebet ”Den senmoderne Mand”
9.Gøre rede for faktorer der har indflydelse på mænds fysiske og mentale sundhed og trivsel”
10.Gøre de for årsagsforklaringer til mænds emotionelle afhængighed af kvinder, mænds ensomhed, mænd i det senmoderne parforhold og kvinders uafhængighed af mænd. Her skal der kunne perspektiveres til begreberne nævnt under punkt 6, 7 og 8.
11.Gøre rede for magtformer dvs. direkte, indirekte, diskursiv-/definitionsmagt, magt som empowerment og relationel magt fx i hjemmet og i det offentlige rum og institutionel magt.
12.Gøre rede for begreberne ”manosfære” og ”incel” og incel-kodesprog.
13.Gøre rede for begrebet ”ekkokammer”, som blev gennemgået i USA-forløbet i 2g.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer