X - Rosborg Gymnasium og hf
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
X - Rosborg Gymnasium og hf
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 3z HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2023/24 - 2025/26
Institution
X - Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau
Historie A
Lærer(e)
Rasmus Løjborg
Hold
2023 HI/z (
1z HI
,
2z HI
,
3z HI
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Forløb 1: Romerriget
Titel 2
Forløb 2: Kulturmødet mellem kristen og muslimsk
Titel 3
Forløb 3: Indvandring i Danmark(DHO forløb)
Titel 4
Forløb 4: Chr. IV tidens Danmark og enevælden
Titel 5
Forløb 5: Konflikten i Mellemøsten
Titel 6
Forløb 6: Reformation og renæssance
Titel 7
Forløb 7: Det moderne Kina
Titel 8
Forløb 8: Europa 1919-1945.
Titel 9
Forløb 9: Den kolde krig. Udbrud, forløb, genkomst
Titel 10
Forløb 10: Økonomisk boom og velfærdsstat 1945-73
Titel 11
Forløb 11: Danmark, Verden og EU
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Forløb 1: Romerriget
Materialer:
http://www.denstoredanske.dk/Samfund
,_jura_og_politik/Samfund/Den_korporative_stat_og_totalit%C3%A6rt_styre/fascisme
Henrik Bonne Larsen og Torkil Smitt. En Europæisk verdenshistorie. Systime iBog.
Grubb m.fl. Fokus 1 - Fra antikken til europæisk ekspansion. Systime iBog
Rigsarkivet. Den lille guldbog om kildekritik.
Mikkel Thrane: Historisk metode er mere end kildekritik
Senecas breve. Til Lucilius, bog V, brev 6 (i uddrag). 1. årh.e.Kr. Slaverne - er de mennesker?
Herudover følgende links.
https://youtu.be/GeH0cB3Wdrg?si=ycoVIdEHvLhuywQK
https://youtu.be/Rfe7g-3Zoqw?si=m43TA4jKsfcH62gq
https://youtu.be/VH-J2o42T98?si=Qwho7803xTyikkN0
https://youtu.be/uG5_JRKQUdk?si=wfJSSvXY1mC1Rek9
Overordnet mål:
Forsøge at skabe en positiv stemning omkring det at være deltager i en historietime.
Faglige mål
Forholde sig til historiske kilder og faget historie.
At opnå viden og forståelse for det antikke romerske samfunds udvikling fra kongedømme til verdensrige. At undersøge det romerske samfunds opbygning.
At kunne diskutere Romerrigets betydning for europæisk kultur eftertidens brug heraf.
Historiebrug(fascismens brug af den antikke fortid som iscenesættelse)
Klassen har deltaget i et skoleprojekt om inddragelse af iBøger i undervisningen
Centrale temaer:
Periodisering og kilder, Lineær vs. cyklisk historiesyn, klientsystemet, del og hersk, Fra republik til kejserdømme, Kejser Augustus, Romerrigets fald, det romerske samfund(landbrug, familien og slaver), Fascismen og antikken
Indhold
Kernestof:
Historisk metode er mere end kildekritik.docx
description
Kildekritik_Rigsarkivet_2015.pdf
description
Fagpakke til historie fra Systime. Ikke røre ved eNøglen før jeg siger til.
Rigsarkivets kildekritik: Om kilder – Rubberstrup Pokalfinale 1
2. Romerriget 500 f.v.t.-500 e.v.t.
ROMS EROBRINGER
DEL & HERSK
Romerriget - På sporet af historien(Skal ikke ses hjemmefra)
DEN ROMERSKE ØKONOMI
DEN SOCIALE OG POLITISKE LAGDELING
REPUBLIKKENS SAMMENBRUD
History of the Roman Republic(skal ikke ses hjemmefra)
SLAVERNE
6. Slaverne – er de mennesker?
The First Roman Emperor - Octavian Caesar Augustus - The Emperors of Rome - See U in History(skal ikke ses hjemmefra)
AUGUSTUS’ POLITISKE REVOLUTION
KEJSERDØMMET
Kildeskema.odt
description
Den guddommelige Augustus(Ekstra øvelse til de hurtige som laves på klassen)
SENANTIKKEN – ROMERRIGETS LANGE NEDTUR
HVORFOR BRØD ROMERRIGET SAMMEN?
Romerrigets Fald(skal ikke ses hjemmefra)
Miniprojekt om fascismen og antikken..docx
description
Omfang
Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Forløb 2: Kulturmødet mellem kristen og muslimsk
Materiale:
”Kingdom of heaven”(uddrag af film)
The 9/11 Decade – The Clash of Civilizations? Al Jazeera English(uddrag)
Danielsen et al. Fokus – kernestof i historie 1. Fra antikken til reformationen. Systime iBog.
Larsen et al. En europæisk verdenshistorie. Systime iBog
Ahle et al. Historieportalen. Systime iBog
Overordnet mål:
Introducere de taksonomiske niveauer for eleverne ud fra kildestudier.
Faglige mål:
Tilegne sig viden om korstogene.
Relatere korstogene til samtids problemstillinger.
Arbejde med historiske kilder
Centrale temaer:
Middelalderens samfund og korstoge til det hellige land, Pilgrimsrejse, Et autoriseret korstog, Bod og aflad, Kirkens magt og fokus på det første korstog, Pave Urbans tale, Den retfærdige krig, årsager og motiver til korstoge, kættere, militærudvikling, korsfarerne i en fjendtlig verden, Saladins tilbageerobring og korstogenes konsekvenser, Civilisationernes sammenstød(Perspektiv), Historiebrug(Kingdom of Heaven)
Indhold
Kernestof:
Miniprojekt om fascismen og antikken..docx
description
Den feudale samfundsordning
Korstog til Det Hellige Land
Arbejdspørgsmål
DET FØRSTE KORSTOG 1095-1099
RETFÆRDIG KRIG?
2. Pave Urban 2."s tale i Clermont i 1095
ÅRSAGER OG MOTIVER TIL KORSTOG
KÆTTERE
MILITÆR
Korsfarerstaterne i en fjendtlig verden
First Crusade Part 1 of 2(skal ikke ses hjemmefra)
First Crusade Part 2 of 2(skal ikke ses hjemmefra)
SALADIN TILBAGEEROBRER JERUSALEM I 1187
KORSTOGENES KONSEKVENSER
Arbejdspørgsmål til teksten:
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 6
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Forløb 3: Indvandring i Danmark(DHO forløb)
Vi har valgt at arbejde med indvandring i Danmark ud fra 3 knudepunkter.
- Politiske partier og centrale(1973,1998, 2022).
- Muhammedkrisen og ytringsfrihed.
- Ghettodannelse.
Det har vi gjort for at illustrere at det er et samlet forløb, hvor eleverne skal se at begge fag bidrager til opnå om emnet ”Indvandring i Danmark”.
Vi har arbejdet med følgende opgaveformuleringer:
Dansk Folkepartis indvandrerpolitik før og nu.
Redegør for den indvandring, der sker i Danmark mellem ca. 1960 og 1995. Redegør endvidere for dannelsen af Dansk Folkeparti og de årsager, der leder frem til dannelsen af partiet, og endelig hvilken rolle indvandringen får for partiets indvandrerpolitik i dets første få år.
I din redegørelse skal du inddrage mindst 2 kilder, der udtrykker kritiske holdninger til den indvandrerpolitik, der blev ført i Danmark op til partiets stiftelse i 1995. Du skal anvende historiefagets analyseredskaber i din behandling af kilderne. Mindst en af dine kilder må ikke have været anvendt i undervisningen.
Lav en analyse af Pia Kjærsgaards formandstale ved Dansk Folkepartis Landsmøde i 1999 samt af Pia Kjærsgaards tale ved Dansk Folkepartis årsmøde i 2020. I analysen af talerne skal indgå analyse af retoriske virkemidler samt næranalyse af selvvalgte dele af talernes argumentation. Analyserne skal lægge særligt vægt på italesættelsen af indvandring.
I din vurdering skal du overveje, om Dansk Folkepartis retorik har ændret sig siden de første år efter partiets stiftelse, og du skal overveje, om særlige historiske begivenheder kan have påvirket partiets indvandrerpolitik og -retorik. I vurderingen skal indgå mindst to selvvalgte tekster eller kilder.
Ghettoliv i Danmark
Gør rede for udviklingen i ghettoer i Danmark i perioden 1960-2021. I redegørelsen skal der indgå mindst 2 kilder, som omhandler ghettoliv samt fordomme om ghettoer. Kilderne skal behandles med historiefagets analyseredskaber, og mindst en af de anvendte kilder må ikke have været anvendt i undervisningen.
Lav en analyse og fortolkning af side XX-XX i Sara Rahmehs roman Betonhjerter (2023). I analysen skal lægges særlig vægt på romanens fortællerforhold, miljøbeskrivelse og sprog.
Diskuter, om litteratur kan spille en rolle for samfundsdebatten om ghettoer og indvandring. Overvej herunder fordommes eventuelle betydning for indvandring og integration. Mindst to selvvalgte tekster eller kilder skal indgå.
Materiale:
Der er anvendt nedenstående bog og links fra
www.danmarkshistorien.dk
og relevante internetsider.
Bejder, Peter et al. 2003. Fra Hugenotter til Afghanere. Systime 9-13, 133-40, 154-155 og 175.
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/folketingsvalget-1973/?no_cache=1&cHash=7e41ab110d7ff8fcee3b9b51e5321152
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dansk-folkeparti/?no_cache=1&cHash=af359e56e1088e5d63d03d8c463e7793
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/terrorlove-og-muhammed-krise
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/menneskerettigheder-fra-borgerlige-rettigheder-til-frihedsrettigheder/?no_cache=1&cHash=7dffc939f010bd7e67e14f0e833b9bee
https://bl.dk/politik-og-analyser/temaer/her-er-listen-over-parallelsamfund/
https://www.dingeo.dk/ghetto/
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13762808/omrader-i-gladsaxe-er-taget-af-ghettolisten?publisherId=13559514&lang=da
https://www.information.dk/debat/2020/12/kritisere-ghettoernes-problemer-maa-ogsaa-fejre-naar-lykkes
https://www.information.dk/debat/2023/12/ghettoloven-paastaas-forbedre-integrationen-foerer-materiel-psykologisk-vold-beboere?lst_tag
https://www.ft.dk/da/aktuelt/nyheder/2022/11/valgresultat-2022
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/folketingsvalget-2022
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/valgtema-regeringer-efter-2001
https://www.altinget.dk/artikel/11-gode-grunde-til-at-2022-valget-gaar-over-i-historien
https://www.altinget.dk/artikel/valget-var-en-kamp-om-dagsordener-som-venstre-og-konservative-tabte
Centrale temaer:
Politiske partier og valg i 1973 og 1998, Muhammedkrise, Ghettodannelse, Per Madsen og Vestegnsborgmestrene, Ghettoliste, Nybrud
Indhold
Kernestof:
7. Civilisationernes sammenstød
9. Islams afgørende betydning for Europa
The 9/11 Decade : The Clash of Civilizations? | Al Jazeera World(skal ikke ses hjemmefra)
Materiale Historie.pdf
description
Tidslinje(skal bruges på timen)
Arbejd selv. 1z. Uge 9..docx
description
Folketingsvalg 1973
Dansk Folkeparti
"De er jo enig med os", pamflet fra Fremskridtspartiet, 1973(bruges på timen - læses ikke hjemmefra)
Fremskridtspartiets første partiprogram, oktober 1973(Bruges på timen - læses ikke hjemmefra)
Mogens Glistrup
Lystlæsning: husk en god bog 😊
Muhammed-krise og terrorfrygt: Kommentar af Leif Davidsen
Knudepunkt 2. Fra borgerlige rettigheder til universelle menneskerettigheder, efter 1776
Jyllands-Postens begrundelse for at bringe Muhammed-tegningerne, 30. september 2005
Sådan fik Muhammed-tegningerne Dannebrog i brand (Skal ikke ses hjemmefra)
Kildeskema
Interview med Ishøjs borgmester, Per Madsen (S), i Ekstra Bladet 1987
Indvandring i velfærdsstaten efter 1965(video - skal ikke ses hjemmefra)
Skriftlighedsportal - Opgaveformulering og taksonomi (DHO)
Kildekritik ved anvendelse af ChatGPT
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Forløb 4: Chr. IV tidens Danmark og enevælden
Materiale:
Peter Frederiksen m.fl. Grundbog til Danmarkshistorien. Systime, side 73-84
Helge Gamrath. 1988. Christian IV-tidens Danmark. Gyldendal.12-18, 38-39, 56-63, 76-87
ACTA serien. ”Statskuppet 1660, side 5-8. 92-93
https://youtu.be/J01DpEXEjTk
https://danmarkshistorien.dk/perioder/reformation-og-magtstat-1523-1660/
Overordnet mål:
Højne det taksonomiske niveau under inddragelse af kilder.
Faglige mål:
Tilegne sig viden om Chr. IV ud fra historiske kilde.
Analyse eftertidens behandling af Chr. IV
Forstå Chr. IV´s betydning for Danmark
Mennesket som historieskabt/historieskabende(Personen Chr. IV).
Centrale temaer:
Reformation og stændersamfund, Konge og rigsråd, Dansk udenrigspolitik-svenskekrigene, Udenrigspolitiske problemer, Kongens egenskaber, Enevælden indføres, Statskuppet.
Indhold
Kernestof:
Områder i Gladsaxe er taget af ghettolisten | Gladsaxe Kommune
Debat: Hvis vi vil kritisere ’ghettoernes’ problemer, må vi også fejre dem, når de lykkes
Debat: Ghettoloven påstås at forbedre integrationen, men fører til materiel og psykologisk vold mod beboere
DHO, 1z, Opgaveformuleringer.docx
description
Folketingsvalg 2022: Sådan blev resultatet
Folketingsvalget 2022
Valgtema: Regeringer efter 2001
11 gode grunde til at 2022-valget går over i historien
Valget var en kamp om dagsordener, som Venstre og Konservative tabte
Eksempel på DHO.pdf
description
Christian IV´s København(skal ikke ses hjemmefra)https://youtu.be/J01DpEXEjTk?si=sYXUQvJrwpsniwp0
Kompendium.pdf
description
1. Øvelse. Tidslinje.doc
description
1. Reformation og stændersamfund. 1500-1650.doc
description
2. Opgaver.doc
description
DRTV - Historien om Danmark: Reformation og renæssance
Skriftlighedsportal - Mundtlig prøve (DHO)
3. Dansk udenrigspolitik. Opgaver.doc
description
4. Udenrigspolitiske problemer. Opgaver.doc
5. Kongens egenskaber. Opgaver.doc
description
Projekt: Christian d. 4 som bygherre og krigsfører
Omfang
Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Forløb 5: Konflikten i Mellemøsten
Materiale
• Mortensen. Henrik Wiwe. 2017. Israel – en stat i Mellemøsten. Systime. Ibog
• DR1. Monte Carlo Elsker jøderne. Afsnit 1 og 5
(https://www.dr.dk/studie/historie/monte-carlo-elsker-joederne)
• Diverse aktuelle artikler
Vi arbejder primært med kilderne fra i-bogen, og de øvelser der er knyttet hertil.
Overordnet mål:
• At arbejde med højt aktuelt emne og forstå et kompleksitet i en historisk begrundet konflikt.
Faglige mål:
• Arbejde med historiske kilder.
• Udarbejdelse af problemstillinger.
• Eksamenstræning.
• Projektarbejde
Centrale temaer:
Religion og politik i Mellemøsten, Palæstina, Det zionistiske projekt, Optakt til 1VK, Storbritanniens dobbeltspil, Balfour-erklæringen, Opbygning af det jødiske samfund, Sammenstød mellem palæstinensere og jøder, Briternes forsøg på mægling, illlegal jødisk indvandring, FN´s delingsplan, Hvem har ret til landet?, Det palæstinensiske flygtningeproblem, Nasser overtager magten(Suez krisen), Seksdageskrigen – et vendepunkt, Oktober krigen (Yom Kippur), Israelsk lobby i USA, Perspektiver på Palæstinakonflikten(hvorfor er der ikke udsigt til fred?).
Indhold
Kernestof:
1. Introduktion - religion og politik i Mellemøsten (ca. 2000 f.Kr. - 1900 e-Kr.)
Palæstina
Det zionistiske projekt
Monte Carlo elsker jøderne(ikke se hjemmefra)
Konflikt i Mellemøsten.
Optakt til 1. verdenskrig
Hvorfor begynder jøderne at indvandre til Palæstina fra slutningen af 1800-tallet?Hvad er Osmannerriget, og hvem har magten i dette rige?Hvilke interesser har Storbritannien generelt i Mellemøsten?Under 1. verdenskrig indgår Storbritannien tre vigtig
3. Mandatperioden − kampen om Palæstina (1922−1939)
Opbygningen af et jødisk samfund i Palæstina
Sammenstød mellem palæstinensere og jøder
Peel-kommissionen: briternes forsøg på mægling
4. Anden verdenskrig og Israels oprettelse − en jødisk stat i Mellemøsten (1939−1948)
Illegal jødisk indvandring
FNs delingsplan, 1947
Kilde 7: Israels uafhængighedserklæring, 14. maj 1948
Kilde 8: Den Arabiske Ligas erklæring, 15. maj 1948
5. Det nye Mellemøsten – Israel og Egypten (1948-1956)
Det palæstinensiske flygtningeproblem
Nasser overtager magten i Egypten
Nasser: den arabiske verdens talerør
Suezkrisen i 1956
6. Mellemøsten i den kolde krig - optrapning af den arabisk-israelske konflikt (ca. 1952-1964)
7. Seksdageskrigen – et vendepunkt i konflikten (1964−1970)
Optakt til Seksdageskrigen
Krig i seks dage i juni 1967
Araberne vil ikke forhandle
8. Israel - en regional stormagt (ca. 1967-1974)
Nye toner fra Egypten
Oktoberkrigen, 1973
Den magtfulde israelske lobby i USA
Hvad ønskede den nye egyptiske præsident Anwar el-Sadat at opnå med Oktoberkrigen (den 4. arabisk-israelsk krig) i 1973?Beskriv kort optakt og forløb af Oktoberkrigen. Hvem vandt krigen?Hvilken lektie lærte Israel af Oktoberkrigen? Og hvad lærte de a
image.png
Omfang
Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Forløb 6: Reformation og renæssance
Materiale:
• Larsen, Henrik Bonne m.fl. 2019. En europæisk verdenshistorie. Gyldendal. Ibog.
• Madsen, Flemming m.fl. 1995. Opdagelserne : kulturmøder eller kultursammenstød? (Kilder om opdagelsestiden - Las Casas og Sepulveda)
• https://youtu.be/QWKpuz2kSGo (introduktion til Renæssance)
•
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/martin-luther-og-reformationens-nye-verdensbillede/
(introduktion til Martin Luther)
Vi arbejder primært med kilderne fra i-bogen, og de øvelser der er knyttet hertil.
Overordnet mål:
• Arbejde med historiske kilder.
• Afholde elevoplæg/projekt
• Eleverne skal kunne forstå udviklingen fra et religiøst domineret samfund til et samfund hvor mennesket, videnskab og handel kommer i centrum, samtidig med at religionen ikke forsvinder. Forløbet skal ses i sammen hæng med et tidligere forløb om kongens rolle i renæssancen og enevældens tid.
Faglige mål:
• Eleverne skal kunne forklare udviklingslinjer i i opdagelsestiden, hvor Europa ekspanderer.
• Herunder skal eleverne kunne diskutere religiøse konflikt omkring reformationen og hvorledes den skabte et splittet Europa
• Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til
• eksempler på brug af fortiden.
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid og forholde sig til mennesket som historieskabt og historieskabende.
Centrale temaer:
De italienske bystater, kulturrevolution, et nyt verdensbillede, Billedkunst, Arkitektur, Reformationen, Bruddet med den romersk katolske kirke, Opdagelserne: Den tidlige europæiske ekspansion: 1450-1600, Colombus, Første jordomsejlere, Retssagen i Valladolid
Indhold
Kernestof:
5. Reformation og renæssance 1400-1650
DE NORDITALIENSKE BYSTATER
EN KULTURREVOLUTION
Renæssancen - verdenshistorie(skal ikke ses hjemmefra)
DET HELIOCENTRISKE VERDENSBILLEDE | En europæisk verdenshistorie
BILLEDKUNST | En europæisk verdenshistorie
ARKITEKTUR | En europæisk verdenshistorie
renæssancens portræt
Renæssancens kunst og arkitektur(Bonus)
Intro
REFORMATIONEN | En europæisk verdenshistorie
BRUDDET MED DEN ROMERSK-KATOLSKE KIRKE I ROM | En europæisk verdenshistorie
HVEM OG HVAD VAR LUTHER | En europæisk verdenshistorie
MODREFORMATIONEN | En europæisk verdenshistorie
Martin Luther og reformationens nye verdensbillede(skal ikke ses hjemmefra)
6. Opdagelserne: Den tidlige europæiske ekspansion: 1450-1600 | En europæisk verdenshistorie
COLUMBUS 1492 | En europæisk verdenshistorie
12. Historiebrug | På sporet af historien
Opsamling Åbent Hus.docx
description
Trivselsmåling - Undervisningsmiljø - STX | Emu.dk(skal ikke se hjemmefra)
Undervisningsministeriets trivselsværktøj(skal ikke laves hjemmefra)
DEN SPANSKE EROBRING AF AMERIKA | En europæisk verdenshistorie
DEN FØRSTE VERDENSOMSEJLING 1519-1522 | En europæisk verdenshistorie
MENNESKERETTIGHEDER? RETSSAGEN I VALLADOLID 1550-51 | En europæisk verdenshistorie
MOTIVER BAG OG KONSEKVENSER AF OPDAGELSERNE | En europæisk verdenshistorie
Las Casas om Sepulveda [1542].pdf (ikke læses hjemmefra)
Treaty of Tordesillas 1494 | How the Pope divided the World between Spain & Portugal
Omfang
Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Forløb 7: Det moderne Kina
Materiale
• Lene Sønderby Bech et al. Det moderne Kina. Temaer i moderne kinesisk historie. Systime. iBog.
• Staten ser alt. DR1. dokumentar. 2019
• Kinas vindere og tabere. DR1. Dokumentar 2019
•
https://faktalink.dk/kina-dag
• Lam Yik Fei Kina vil bruge den nye silkevej som en økonomisk klemme på Europa. Information. 5.8.2020.
• Laurids Mikaelsen. Verden har igen to supermagter. 25.07.2022. POV international(https://pov.international/verden-har-igen-2-supermagter/)
Overordnet mål:
• Kildeanalyse
Faglige mål:
• Arbejde med historiske kilder og historiebrug
• Tilegnelse af viden omkring Kinas udvikling og historie.
• At kunne forholde sig til om Kina er en supermagt ved forløbets afslutning, og forstå Kinas rolle i en global verdensorden.
• Afholdelse af et fagligt oplæg.
• Eksamenstræning.
Centrale temaer:
Xi Jinpings og den kinesiske drøm, Kina før Mao, Fra kejserdynasti til republik, Kulturrevolutionen).
Deng Xiaopings reformer, Xi Jinping - Politisk og militær styrkelse?, Tema: Made in China, Tema: Kina og menneskerettigheder, Er Kina en supermagt?
Indhold
Kernestof:
1. Xi Jinping og den kinesiske drøm | TEXT
Kina vil være en supermagt: Her er planen, der skaber bekymring i Europa og frygt i USA
4. Republikken Kina 1912-1949 | . Læs hele kapitlet
All China's dynasties explained in 7 minutes (5,000 years of Chinese history)
The Chinese Civil War | Animated History
5. Kinas moderne historie 1949 til i dag | TEXT
Politiske kampagner | TEXT
3. Kina under Mao. Øvelse..docx
Kina under Mao(Fra sidste gang)
Gruppearbejde fra sidst.
Anden generation: Deng Xiaoping | TEXT
Deng Xiaoping’s role in transforming China
Femte generation: Xi Jinping og Li Keqiang | TEXT
Top 10 Countries by Military Spending (1870-2020). Skal ikke ses hjemmefra
Hvad er det nye ved Xi Jinping ift. tidligere?
Tema: Made in China 2025 | TEXT
Tema: Kina og menneskerettighederne | TEXT
Øvelse. Lektion 7.docx
description
Øvelse 2. Kinesisk overvågning.docx
description
Er Kinas nye silkevej en velsignelse eller forbandelse? - Vid&Sans
Kina vil bruge den nye silkevej som en økonomisk klemme på Europa. Artikel til elever.docx
description
Verden har igen to supermagter.docx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Forløb 8: Europa 1919-1945.
Europa 1919-1945
Materiale.
• Hitler’s Elite/Napola(Film, 2006).
• Olympia(Film). Uddrag af Leni Rieffenstahl
• Hvidstengruppen(Film)
• Historieportalen. Systime iBog.
• Sørensen, Jacob. 2025. Modstandsbevægelsen. Systime iBog.
• Meier, Jeppe Bæk et al. 2025. Tyskerne og nazismen. Colombus. Systime iBog.
Overordnet mål:
• Kildekritik.
Faglige mål:
• Arbejde med historiske kilder.
• Forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår
• Forstå og forklare nazistiske stat, ideologien, racelæren, ensretning af samfundet, afnazificering etc.
• Forstå besættelsesperioden i Danmark og øve sig i selvstændig kildeanalyse af svære historiske kilder.
• Forståelse af begrebet ”historiebrug”.
Centrale temaer:
Arven fra 1. verdenskrig, Weimarrepublikkens sammenbrud og nazisternes vej til magten, nazismens ideologi, Det nazistiske folkefællesskab, raceideologi, Antijødisk lovgivning og propaganda, Truslen fra AFD?, Danmark i 1930´erne – krise og neutralitet, modstand vs. Kapitulation, modstandsbevægelsen, Besættelsestidens betydning i dag.
Indhold
Kernestof:
https://tyskerneognazismen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=133
Forløbsplan til elever.docx
description
E-nøglen.docx
description
1. Slides. Versailles.pptx
description
The Treaty of Versailles: The Cause of WWII?
https://tyskerneognazismen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=181
2. Slides til elever.pptx
description
https://tyskerneognazismen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=132
image.png
3. Nazismens ideologi. Slides.pptx
description
https://ideologi.systime.dk/?id=176(NSDAPS program)
NSDAPs partiprogram.docx
description
Kapitel 3: Det nazistiske folkefællesskab | TYSKERNE OG NAZISMEN
3.1: Den nazistiske stat | TYSKERNE OG NAZISMEN
Organiseringen af staten | TYSKERNE OG NAZISMEN
Den totalitære stat | TYSKERNE OG NAZISMEN
Tilslutningsdiktaturet | TYSKERNE OG NAZISMEN
Goebbels Speaks At Nazi Rally (1937)
Educational Film: The National Socialist "Volksgemeinschaft" and its "Führer"
Hitler Youth
5. Den nazistiske stat - en hierakisk opbygning.pptx
2. Nazisme, racisme og antisemitisme | Historieportalen
https://historieportalen.systime.dk/?id=1527&L=10
The Development of the "Final Solution"(skal ikke ses hjemmefra)
2.5: Truslen fra AfD | TYSKERNE OG NAZISMEN
Tekster til kapitel 2 | TYSKERNE OG NAZISMEN
Spørgsmål som vi arbejder med på klassen(skal ikke laves hjemmefra)
2. Danmark besat – et overblik | Modstandsbevægelsen
Samarbejdspolitikken | Modstandsbevægelsen
Statsminister Thorvald Staunings (S) "Lænkehunds-tale" 8. marts 1937 – Danmarkshistorien | Lex (skimlæs - max 5 min)
Introduktion: Introduktionslink om optøjer og kanslergadeforliget.
Balancegang | Modstandsbevægelsen
Levevilkår | Modstandsbevægelsen
Titel
Tysk soldaterinstruks om danskernes mentalitet, 9. april 1940 – Danmarkshistorien | Lex
Lektion 7: Besættelsen den 9 april 1940
Danmark besat den 9. april 1940
10. Øvelse.docx
description
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Forløb 9: Den kolde krig. Udbrud, forløb, genkomst
Materiale
• Berentzen, Harald m.fl. 1980. Den kolde krigs oprindelse. Problemer og synspunkter. Pædagogiske arbejdsmapper. Nr. 30. (Indscannet)
• Barner, Kai. Den kolde krig. Systime. iBog.
• Thirteen Days(Cubakrisen).
• https://youtu.be/yzcZBFlmLoA?list=PL8hNHC9nbLlzb4miGp5pZPYCk9Zw0dGke(jerntæppet)
• Strand, Mathias. På sporet af den kolde krig. Praxis, side 112-115.
Overordnet mål:
• Kildeanalyse
Faglige mål:
• Arbejde med historiske kilder og historiebrug
• Tilegnelse af viden omkring den kolde krigs udbrud og udvikling.
• At kunne diskutere teorier om den kolde krig på faglig vis.
• Afholde et fagligt oplæg.
Centrale temaer.
Modsætningsforhold under den kolde krig, udbruddet af krigen og situationen efter 2VK i Europa, teorier om udbrud, Jerntæppetalen, Trumandoktrinen, Marshalhjælpen, Oprør i Østblokken, NATO og Warszawapagten, Berlinmuren, raketkapløb, MAD, Cubakrisen og konsekvenserne heraf, Star Wars Projekt(Reagan), Glasnost og Perestrojka, Fodnotepolitik, Årsager til murens fald, Genkomst?
Indhold
Kernestof:
Teorier om den kolde krigs årsager.pdf
description
Reagan tells Soviet jokes(lad være med at se hjemmefra)
2. Optakten til den kolde krig | Den kolde krig
Atombomben | Den kolde krig
Tyskland. Krigsskadeerstatninger | Den kolde krig
Sovjetisk sikkerhedszone i Østeuropa | Den kolde krig
Bekymring i Vesten | Den kolde krig
Verden deles i to: Truman-doktrinen | Den kolde krig
Marshallplanen | Den kolde krig
Nye oplysninger: Agenter advarede mod Marshallplanen | Den kolde krig
Sovjetunionen besætter Bornholm | Den kolde krig
Jerntæppetalen(ikke Stalins svar)
Trumandoktrinen erklæres 12. marts 1947 | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
4. Opgaver. Jerntæppet og Trumandoktrinen.docx
description
4. Afspænding og nye kriser | Den kolde krig
DDR og Sovjetunionen | Den kolde krig
Opstanden i Østberlin 16-17. juni 1953 | Den kolde krig
Tyskland i NATO. Warszawapagten | Den kolde krig
Afspændingspolitikken fortsætter | Den kolde krig
Supermagterne satser på atomvåben | Den kolde krig
Khrustsjov afslører Stalin | Den kolde krig
Det polske oprør | Den kolde krig
Ungarn-opstanden | Den kolde krig
Sovjetiske tropper slår opstanden ned | Den kolde krig
Østeuropa: Dagligliv under den kolde krig | Den kolde krig
Nato"s forsvar af Danmark. Dansk samhandel med Østblokken | Den kolde krig
Atomkraft, spioner og kampen på grønsværen | Den kolde krig
5. Ny krise i Berlin. DDR opfører Muren | Den kolde krig
Khrustsjov fremsætter ultimatum | Den kolde krig
Østtysk ønske: Stop for flygtningestrøm | Den kolde krig
Ingen vindere i en storkrig | Den kolde krig
Khrustsjov opbløder ultimatum | Den kolde krig
Problemer mellem Sovjetunionen og Kina | Den kolde krig
Igen Berlinkrise: DDR tager initiativet | Den kolde krig
Walled in: The inner German border | DW English
History Brief: The Berlin Wall Explained
Berlinmuren og terrorbalancen – Enten laver man selv eller tager mine spørgsmål.
6. Cubakrisen. På afgrundens rand | Den kolde krig
Sovjetunionen sender missiler til Cuba | Den kolde krig
Luftangreb eller blokade? | Den kolde krig
Sovjetiske skibe vender om | Den kolde krig
Krisen optrappes - Khrustsjovs første telegram | Den kolde krig
Cuba forventer angreb | Den kolde krig
Luftangreb nærmer sig - diplomatiets sidste chance | Den kolde krig
Khrustsjov: Vi trækker missilerne tilbage | Den kolde krig
Cubakrisens konsekvenser | Den kolde krig
Langsom kommunikation mellem supermagterne | Den kolde krig
image.png
Filmen som historisk kilde?
10. Konfrontation og stjernekrig. Højeste alarmberedskab | Den kolde krig
Sovjetunionen til polske ledere: Stram kursen! | Den kolde krig
Krigsretstilstand | Den kolde krig
USA demonstrerer styrke | Den kolde krig
USA i Latinamerika | Den kolde krig
Sovjetunionen i krise | Den kolde krig
Passagerfly skydes ned - falsk atomalarm | Den kolde krig
Krigsfrygten stiger | Den kolde krig
NATO-øvelse. Sovjetunionen i alarmberedskab | Den kolde krig
Alternativt flertal i Danmark fører egen sikkerhedspolitik | Den kolde krig
Rambo, yuppier og fredsmarcher | Den kolde krig
STRATEGIC DEFENSE INITIATIVE STAR WARS RONALD REAGAN 33112(Lad være med at se - vi skal bruge det på timen)
Den kolde krig – projektarbejde
Den Kolde Krigs genkomst.pdf
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Forløb 10: Økonomisk boom og velfærdsstat 1945-73
Materialer:
• Frederiksen, Peter. Vores Danmarkshistorie. Systime iBog.
• Bryld, Carl Johan. Danmark. Tider og temaer. Systime iBog
• Bryld, Carl Johan. Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Systime iBog
Overordnet mål:
• Træning til historieeksamen.
• Kildeanalyse
• Opstilling af problemstilling.
Faglige mål:
• Udarbejdelse af faglige problemstillinger og perspektivering til samtid.
• Tilegnelse af viden om velfærdsstaten ud fra kilder.
• Diskussion af velfærdsstatens formål, udvikling, virke og udfordringer
Centrale temaer:
Fordelingen af stemmer ved Folketingsvalgene 1939-1947, Kommunisternes ændrede rolle, Danmark i Atlantpagten, Velfærdsmodeller, Rationering, Pengeombytning, Svært at få gang i økonomien, Landbrug og industriudvikling i perioden, Mekanisering, Velfærdsstaten vokser frem, ændring i socialdemokratiets målsætning, Stærk økonomisk udvikling, Styring af den økonomiske udvikling(indkomstpolitik, Kritik af velfærdsstaten.
Indhold
Kernestof:
Økonomien i slæbesporet 1945-1957 | Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie
Spørgeskema fra RusmiddelCenter Vejle
Det store økonomiske gennembrud 1957-1973 | Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie
Landbruget revolutioneres | Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie
En ny industriel revolution | Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie
Velfærdsstaten folder sig ud | Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie
Omsorg og uddannelse | Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie
Lektion 8: Velfærdsstaten(skal ikke ses hjemmefra)
Den ambitiøse socialpolitik | Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie
Den svære styring | Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie
Udformingen af velfærdsstaten | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
Velfærdsstaten er på en uundgåelig kurs mod afgrunden - Altinget
Danmarks internationale placering 1914 til i dag | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
I Tysklands skygge | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
Danmark i en ny verden efter 1945 | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
Danmark og Den Kolde Krigs afslutning | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
1. Øvelse.docx
description
2. Teorier og begreber | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
2.1 Realismen | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
2.2 Liberalismen | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
Realisme - Samfundsfag
Idealisme - Samfundsfag
Teorier i international politik - Samfundsfag
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Forløb 11: Danmark, Verden og EU
Materiale
• Ulrik Grubb og Karl-Johann Hemmersam. Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration. Systime iBog
• Morten Winther Bülow og Tonny Brems Knudsen. International PolitikNU . Systime iBog
Særlige fokusområder
• Kildeanalyse
• Danmarks internationale placering efter 1914
• Dansk udenrigspolitik før og nu, herunder forskellige synspunkter.
• Europæisk integration
• Danmarks forhold til EU
• EU i krise?
• Eksamenstræning
Faglige mål:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
• Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
• Analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
• Formidle historisk indsigt på forskellige måder, begrunde historiske problemstillinger og relatere til egen tid.
Indhold
Kernestof:
Udenrigspolitisk aktivisme efter 1989 | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
Aktivismens fællestræk | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
Enighed og uenighed mellem partierne | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
10. Russisk advarsel er alvorligt ment. Af MichaeI Jarlner (2015) | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
4. Øvelse.docx
description
Danmark i krig 1991 til 2011 - den aktive krigsdeltagelse
Europæisk integration | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
Europarådet | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
Ny model for samarbejde | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
Rom-traktaten | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
1. Kul- og Stålunionen | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
5. Dias - tiden indtil Rom 1957.ppt
description
Vinsøer og smørbjerge | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
Det indre marked | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
Maastricht-traktaten og EU | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
Danmark siger nej | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
Nye opgaver | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
Den store udvidelse | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
Modstand mod unionen | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
Den økonomiske krise og EU | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
En udenrigspolitisk ’dværg’ | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
Europa under pres | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
6. Projekt..doc
description
3. Konrad Adenauer om Europas enhed | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
4. General de Gaulle om Europa | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
7. EU i kilder 1.docx
description
14. Jacques Delors: Giv EU nye impulser – hurtigt. Maj 2014 | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
13. Nigel Farages tale i EU-parlamentet om EU, 9. Maj 2013 | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
8. EU i kilder 2.docx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 6
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/1204/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79015723294", "T": "/lectio/1204/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79015723294", "H": "/lectio/1204/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79015723294" }