Holdet 2Force Sa1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Peter Sandholt
Hold 2025 Sa/2Force Sa1 (2Force Sa1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik og partiadfærd
Titel 2 Kriminalitet og bandekriminalitet
Titel 3 Unge og identitet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik og partiadfærd

I dette forløb har vi fokus på dansk politik og partiadfærd. Fra en generel indføring, eller repetition, i området startende med ideologier og partier, bevæger vi os mere over mod regeringsdannelse, lovgivningsproces og partiers adfærd. Forløbet leder op til en synopsisøvelse, hvor eleverne ud fra udleveret og selvvalgt materiale, og med inddragelse af relevant teori om parlamentarisme og politiske beslutningsprocesser (heriblandt Molins model) skal belyse den politiske proces i praksis.

Emner for forløbet:
- Hvad er politik?
- Ideologier, liberalisme, konservatisme og socialisme samt ideologiske forgreninger
- Folketingets rolle og position, den parlamentariske styringskæde og magtens tredeling
- Valgmåder
- Partier i forandring, nye politiske skillelinjer
- Politiske partier under forandring, fra massepartier til markedspartier
- De politiske partiers adfærd, teorier om partiadfærd
- Vælgeradfærd – forandringer i vælgernes politiske opførsel

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- undersøge og dokumentere et selvvalgt politikområde, herunder evt. betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
Skov, Oliver Boserup et al, ”Samf på B – Din grundbog om sociologi, politik og økonomi”, 3. udg.

Relevante fagbegreber:
Politik, Eastons politikdefinition og model (input, output og feedback), Laswells politikdefinition, fordelings- og værdipolitik, ideologier (menneskesyn, samfundsopfattelse, menneskesyn), stat, marked civilsamfund, liberalisme, John Locke, Adam Smith, natvægterstat, laissez-faire økonomi, usynlig hånd, fri konkurrence, at være sin egen lykkes smed, nyliberalisme, forsørgelsessamfund, brugerbetaling, privatisering, decentralisering, konservatisme, Edmund Burke, samfundsorganisme, Gud konge og fædreland, socialisme, Karl Marx, lighed og solidaritet, reformistiske socialisme, socialliberalisme, blandingsøkonomi, Den Danske Grundlov, repræsentativt demokrati, folkeafstemninger, magtens tredeling (lovgivende, udøvende, dømmende magt), Folketingets arbejdsopgaver, parlamentarisme, negativ og positiv parlamentarisme, den parlamentariske styringskæde (den normative og den reelle), valgmåder, forholdstalsvalg, flertalsvalg i enkeltmandskredse, spærregrænse, Partier i forandring, politiske skillelinjer, politisk partiers opgaver, klassiske fireparti system, partiernes historie, klassepartier, massepartier, markedspartier, pragmatiske partier, catch-all partier, enkeltsagsbaserede partier, partiers adfærd, Anthony Downs, medianvælgermodel, stemmemaksimering, politisk brand, rational choice model, Kaare Strøm, seeking-model, office-seeking, policy-seeking, vote-seeking, Bjørn Molin, Molins model, interessefaktor, opinionsfaktor, parlamentariske faktor, personfaktor, ydre faktorer, Teorier om vælgernes politiske adfærd, partiidentifikationsmodellen, rational choice modellen, den sociologiske model, class voting, issue-voting, nærhedsmodellen, retningsmodellen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kriminalitet og bandekriminalitet

I dette forløb om kriminalitet og bandekriminalitet har vi fokus på kriminalitet i al almindelighed. Med inddragelse af virkelighedsnære og professionsrettede problemstillinger skal eleverne anvende viden og begreber fra faget til at forklare og diskutere disse problemstillinger. Sigtet med forløbets indhold er at kunne arbejde med bandekriminalitet til slut i forløbet. Til dette inddrages teori og empirisk materiale (tabeller, diagrammer og enkle modeller) som kan belyse emnet ud fra en både sociologisk og politisk vinkel og forklare sociale og kulturelle mønstre.

Som en central del af forløbet indgår også et PP3 forløb, hvor emnet anskues i samspil med psykologifaget. Også denne del er professionsrettet bl.a. med inddragelse af et foredrag af en politibetjent.

Særligt for PP3 forløbet gælder, at eleverne arbejder med deres fagpakker. Formålet med PP3 er at giver eleverne en indsigt i sammenhængen mellem deres fagpakke og videregående uddannelser. Derudover er PP3 også en øvelse op til deres SSO. Her kan de repetere og viderebygge på deres erfaringer fra historieopgaven og dermed blive endnu bedre rustet, når de skal til at skrive SSO.

Undervisningen foregår op til og efter den praktisk del af praktikken, hvor de kan arbejde med deres tema.

Slutproduktet for PP3 forløbet:
Slutprodukt skal være en disposition, som skal indeholde følgende:
1.     Indledning, hvor eleverne præsenterer emnet.
2.     En opgaveformulering med tre spørgsmål (problemstillinger) - redegørende, analyserende og diskuterende/vurderende niveauer.
3.     Teori og materiale til besvarelse af opgaveformuleringen med inddragelse af begge fag.
4.     Udkast til besvarelsen af opgaveformuleringen - hvad skal der fokuseres på på i besvarelsen af redegørende, analyserende og diskuterende/vurderende problemstillinger (i punktform).
5.     Litteraturliste

Hele forløbet sluttes af med en synopsisøvelse, hvor fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi øves.

Emner for forløbet:
- Hvad er kriminalitet?
- Udviklingen i kriminalitet
- Årsager til kriminalitet
- Hvordan fungerer retssystemet?
- Straf – resocialisering
- Straf et middel til orden
- Kriminalitet og politik
- Bandekriminalitet

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof inkl. PP3 forløb
Bjørnstrup m.fl. ”Fra drengestreger til bandekrig”
S. 11-15, 15-20, 20-24, 27-37, 38-50, 77-83, 83-87, 88-92, 92-98, 99-110,

Relevante fagbegreber
Kriminalitet, ejendomskriminalitet, voldskriminalitet, seksualforbrydelser, anden kriminalitet, it-kriminalitet, grænseoverskridende kriminalitet, mørketal, ungdomskriminalitet, kriminelle lavalder, social arv, social baggrund, socialisering, internalisering, imitation, livsstilskriminelle, engangsovertrædere, kriminalitetsfaktorer, SNAP faktorer (belastning, netværk, attraktivitet, person), overlevelseskriminalitet, opvisningskriminalitet, oplevelseskriminalitet, organisk kriminalitet, Robert Mertons teori om overlevelseskriminalitet, behovsfrustration, afvigermentalitet, skolen og kriminalitet, inklusion, eksklusion, latentdysfunktion, Edward Sutherlands teori om opvisningskriminalitet, referencegruppe, kopieringsproces, rollemodeller, social interaktion, Travis Hirschis teori om social kontrol, binding, aktivitetsniveau, engagement, vurderinger, bandekriminalitet, rockergrupperinger og bander, organiseret kriminalitet, exit-programmer,  retssystemet, Danmarks Grundlov, magtens tredeling, den lovgivende magt, den udøvende magt, den dømmende magt, to-instansprincip, personlige rettigheder, sigtelse, grundlovsforhør, byretten, landsretten, Højesteret, resocialisering, social stigmatisering, kriminalitet og politik, partiers holdning til kriminalitet og straf, bandepakker.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Unge og identitet


I dette forløb om "Unge og identitet i det senmoderne samfund" har vi fokus på unges identitetsdannelse og socialisering i det senmoderne samfund. Med anvendelse af viden fra kernestoffet samt supplerende materiale forsøger vi med inddragelse af begreber og teorier at anskueliggøre hvordan unge påvirkes i deres socialiseringsproces. Der vil således gennem forløbet være både et mikro- og et makroperspektiv til at forklare de sociale og kulturelle mønstre, der kendetegner unges socialisering. Eleverne skal på den måde opnå og kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder til at arbejde med denne del af det sociologiske hovedområde. Forløbet bliver afsluttet med en synopsisøvelse i tilknytning til emnet, hvor eleverne skal arbejde med fagets taksonomiske niveau. I forløbet har vi været omkring følgende emner:

Emner:
- Socialisering – hvem påvirker din identitet?
- Dobbeltsocialisering = familiens endeligt?
- Identitet – hvad er det?
- Det traditionelle samfund, industrisamfundet og senmoderniteten.
- Det senmoderne samfund – fire bud på samtidsdiagnoser.
- Thomas Ziehe – formbarhed og kulturel frisættelse.
- Richard Sennett – konsekvensen af det fleksible arbejdsliv.
- Hartmut Rosa – fremmedgørelse i accelerationssamfundet.
- Pierre Bourdieu: Habitus, kapitaler (økonomisk, kulturel, social), felt
- Axel Honneth: Anerkendelse (privat/emotionel, retslig, social/solidariske)


Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger i Danmark.
- Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere faglige problemstillinger og bearbejde dansk materiale, herunder statistisk materiale
- Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.

Relevante fagbegreber:
Social rolle, identitet, identitetsløs, formel norm, uformel norm, sanktion, social struktur, social rolle, rollekonflikt, internalisering, George Herbert Mead, rolletagning, bestemt anden, generaliseret anden, selvet, jeg´et og mig´et (Me og I), socialisering, primær og sekundær socialisering, dobbeltsocialisering, referencegruppe, den tertiære socialisering, det traditionelle samfund, urbanisering, blaserthed, ansigtsløse relationer, Anthony Giddens, det senmoderne samfund, valgmuligheder, aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, udlejringsmekanisme, ekspertsystemer, Thomas Ziehe, øget refleksivitet, formbarhed, individualisering, kulturel frisættelse, subjektivisering, potensering, ontologisk usikkerhed, emblematisering, Richard Sennett, fleksibilitet, arbejdskultur, narrativitet, karaktermæssige kriser, Hartmut Rosa, accelerationssamfundet, højhastighedssamfundet, hamsterhjul, fremmedgørelse, den teknologiske acceleration, acceleration af social forandring, acceleration af livstempoet, konkurrencelogik, social kappestrid, sociale medier, neværksindividet, zapperkultur, sociale arenaer, Sherry Turkle, alene sammen, Erving Goffman, Social konstruktion, indtryksstyring, frontstage, backstage, face, selvet, performativ Judith Butler, queer, den heteroseksuelle matrix, heteronormativ, det forståelige køn, den heteroseksuelle norm, performing af køn, citering af køn. Hartmut Rosa: Fremmedgørelse, accelerationssamfundet, højhastighedssamfundet, hamsterhjul, teknologisk acceleration, acceleration af social forandring, acceleration af livstempoet, konkurrencelogik, social kappestrid, Pierre Bourdieu: Habitus, kapitaler (økonomisk, kulturel, social), felt, Axel Honneth: Anerkendelse (privat/emotionel, retslig, social/solidariske).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer