|
Titel
2
|
MAGT, ONDSKAB OG ANSVAR
Formålet med forløbet har været at finde ud forskellige perspektiver på ondskab og ansvar, og hvordan de to begreber hænger sammen.
FOKUSPUNKTER:
Forløbet har handlet om livsfilosofi og meningen med livet med udgangspunkt i teorier om ondskab og ansvar.
Vi har gennemgået Victor Frankl og hans logoterapi, hvor et personligt projekt, ubetinget næstekærlighed og evnen til at se en mening i lidelsen kan få et menneske igennem en krise.
Hannah Arendt har fokus på at ondskab kan opstå, når det enkelte individ ikke reflekterer og ikke er kritisk overfor autoriteter, som man så under Anden Verdenskrig i de nazistiske kredse.
Dernæst gennemgik vi Zygmunt Bauman, der mener at den industrielle og moderne udvikling på mange måder er god, men også at det muliggør ondskab, som vi f.eks så det under Anden Verdenskrig.
Vi læste også uddrag fra den antikke filosof Seneca og havde fokus på hans teori om døden, stoisk ro og hvilket fokus man skal have i livet for at blive lykkelig.
Gennemgang af eksistentialismen med udgangspunkt i Nietzsche og Sartres tanker om valg, frihed og ansvar. Vi gennemgik Nietzsches fokus på viljen til magt, herremoral og slavemoral samt overmennesket og Sartres fokus på eksistens kommer før essens, fordømt til frihed og ansvar
Dernæst fokus på Nietzsche og Sartres egen ansvar og frihed til at vælge, hvordan man vil møde og/eller accepterer det, der sker i ens liv.
Materialer:
- Intro til forløbet:
Selv i mørket kan man finde mening. Hvad jeg lærte om kriseåret 2020 af en psykiater, der overlevede holocaust
Af Lea Korsgaard, zetland.dk, 28. december 2020
- Victor Frankl:
KOPI af bog: Victor Frankl: Psykologi og eksistens, side 102-103, 112-118
- Arendt og Bauman:
FYSISK BOG: Tanker om ondskab - en temabog til filosofi af Maline Gehrt-Bendixen og Uffe Agergaard Hansen, side 95-105, 109-118
Seneca:
Kopi fra bogen: Eksistens og glæde af Zander Hagen: 5 sider
Kopi fra en bog: Glæde, viden og lykke: 5 sider
Nietzsche
FYSISK BOG: Refleksion af Thomas Falk Larsen. 168-177, 184-185
- Jean Paul Sartre, originaltekst:
KOPI af bog: Frihed og ansvar - filosofiske tekster af Niels Arne Nielsen: Jean-Paul Sartre: Eksistentialisme er humanisme, side 28-33.
Forløbet blev afsluttet med et innovativt projekt:
Produktkrav:
I skal lave et innovativt produkt, der vil bidrage til at højne lykke generelt hos unge. Når det er innovativt betyder det, at I skal lave et produkt, der endnu ikke er lavet ude i verden - eller i hvert fald forsøge! Det skal samtidig bygge på de filosofiske teorier, vi har gennemgået i dette forløb.
I har frie hænder til at vælge produktform, men skal gøre jer overvejelser undervejs om, hvorvidt denne produktform er en hensigtsmæssig måde at kommunikere på eller ej.
I skal ikke nødvendigvis lave hele jeres produkt – blot en skitse.
I skal arbejde sammen i selvvalgte grupper à 3-5 personer
I skal inddrage filosoffer (mindst 2) fra forløbet.
I skal præsentere jeres produkt for klassen.
PENSUM:
Antal sider:
Victor Frankl: 8 sider
Hanne Arendt: 11 sider
Zygmunt Bauman: 10 sider
Seneca: 10 sider
Jean-Paul Sartre: 10 sider
Samlet læst: 49 sider
IKKE PENSUM:
- Lea Korsgaard, Zetland: 8 sider eller 26 min. i podcast
- Friedrich Nietzsche: 9 sider
- ALLE videoer er IKKE PENSUM, men de kan hjælpe dig til at bedre at forstå filosoffernes teorier, hvis du ser dem.
|