|
Titel
1
|
Tema 2: Demokrati og magt
Formål:
Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer, herunder hvordan den politiske beslutningsproces er. Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og eleverne vil arbejde med, hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på dem. Forløbet vil endelig rumme mulighederne for, at eleverne arbejder med, hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan. I den forbindelse vil eleverne særligt arbejde med at styrke deres argumentation i forhold til, hvad der kan tale for og imod, at demokratiet er udfordret. Forløbet afsluttes med en individuel prøveeksamen, der optages og afleveres.
Faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå. Anven-de viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder, formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier. Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng. Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Faglige begreber og faglige fokusområder:
Demokrati, direkte demokrati, repræsentativt demokrati, liberalt demokrati, borgernes rettigheder i grundloven, autokrati, teokrati, konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati, medborgerskab, modborger, politisk parti, fordelingspolitik, værdipolitik, blå blok, rød blok, klasseparti, catch all-parti, markedsparti, den parlamentariske styringskæde, kernevælger, marginal vælger, Downs model for vælgeradfærd, kritikken af Downs model for vælgeradfærd, issue-voting, nærhedsprincippet, retningsprincippet, forholdstalsvalg, spærregrænsen, Downs model for partiadfærd, Strøms model for partiadfærd, Molins model for partiadfærd, negativ parlamentarisme, positiv parlamentarisme, magtens tredeling, definitionsmagten, forhandlingsmagten, beslutningsmagten, magt som empowerment, issue-ejerskab, medialisering, spin – offensiv og defensiv, priming, framing, shitstorm, græsrodsbevægelse, interesseorganisation, EU, suverænitet, forordning, direktiv, Eastons model over det politiske system, Lasswells definition af det politiske system, faldende demokratisk selvtillid, manglende deltagelse i foreningslivet, faldende medlemstal i de danske politiske partier, dalende tillid til politikerne, stigende polarisering, den demokratiske samtale er udfordret, socialisering (sekundær), nemmere og billigere adgang til sociale fritidsaktiviteter, øget politisk deltagelse, sænke valgretsalderen til 16 år, digital dannelse, moderering af tonen på sociale medier, lovgivning (mod fake news, ulovligt indhold og beskyttelse af personfølsomme oplysninger)
|