Holdet 3y ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Jeppe Jensen, Nicole Rodríguez Jakobsen
Hold 2025 ol/3y (3y ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Homer: Iliade
Titel 2 Drama: Ødipus
Titel 3 Antikkens skulpturer
Titel 4 Historiografiens udvikling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Homer: Iliade

FORMÅL:
Forløbet har introduceret eleverne til den mytiske, antikke verden gennem læsning af Homers Iliaden. Der er blevet læst uddrag af Iliaden med henblik på at diskutere heltetyper, homeriske samfundsnormer og religionsforståelse. Derudover er der blevet arbejdet med den episke genres karakteristika. Eleverne har i dette forløb opnå viden, kundskaber og faglig dybde samt en bred kulturhistorisk indsigt. De har også opnå evne til at se lange linjer og forbindelser mellem antikken og senere kultur.

INDHOLD:
Eleverne har analyseret og fortolke tekster i en historisk kontekst og har fået begreber til at forstå og reflektere over deres egen kultur og andre kulturer.
Vi har i forløbet bl.a. fokuseret på KRIG vs. KÆRLIGHED & HÆVN/VREDE
Følgende begreber og aspekter er blevet inddraget i analyserne:
- Helteidealet (areté, timé, kléos)
- Forholdet mellem individ/familie og samfund (oikos og polis)
- Skæbne (moira)
- Antropomorfisme, teofani og do-ut-des
- Rapsode
- Menis (vrede)
Episke genretræk
- Daktylisk heksameter
- Homeriske lignelser
- Epiteter
- Patronymika
- Formelvers
- Musepåkaldelse
- Prooímion

MATERIALE:
Kernestof:
Homers Iliade
- Sang 1 Vers 1-218 & 352-427 & 493-570
- Sang 6 Vers 312-493
- Sang 16 Vers 20-100 & 684-828
- Sang 22 Vers 214-375
- Sang 24 Vers 477-570
Supplerende stof:
Paideia
- s. 16-19
- s. 23-27
Perspektivering:
Serie - Troja, en bys undergang
- Episode 4, Tid 24:19-26:33 (Pesten i den græske lejr)
- Episode 4, Tid 45:00-48:59 (Achilleus trækker sig fra krigen)
- Episode 6, Tid 46:10-56:10 (Achilleus vs. Hektor)
- Episode 7, Tid 06:45-16:20 (Priamos hos Achilleus)
Youtube
- Achilleus snakker med sin mor Thetis (Timé, Kleos, Oikos, Polis)
  https://www.youtube.com/watch?v=_Iop0uDc9Qs
Tekst
- "De tavnse piger" af Pat Barker 2018

ELEVOPLÆG:
- Agamemnon
- Afrodite
- Odysseus
- Helena
- Thetis
- Apollon
- Poseidon
- Athena
- Hektor
- Hefaistos
- Patroklos
- Achilleus
- Hera
- Zeus
- Artemis
- Hades
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Drama: Ødipus

FORMÅL:
Forløbet har fungeret som en introduktion til tragediegenren. Eleverne har i dette forløb opnået viden, kundskaber og faglig dybde samt en bred kulturhistorisk indsigt. De har også opnået evne til at se lange linjer og forbindelser mellem antikken og senere kultur.
Som en del af forløbet har eleverne set en moderne opførsel af Sofokles "Antigone", og tragediens opbygning, funktion og paralleller fra det læste værk til teateropførslen er blevet diskuteret i klassen.

INDHOLD:
Eleverne har analyseret og fortolket tragedien i en historisk kontekst og har tilegnet sig begreber til at forstå og reflektere over deres egen kultur og andre kulturer.
Vi har talt om teatret og dens opbygning. Eleverne har tilegnet sig begreber, som viser forståelse for antikkens skuespil og dramaopførelser:
- Orkéstra
- Párodoi
- Téatron
- Skené
Ifm. Ødipus har vi haft fokus på emnet: KEND DIG SELV (Ødipus’ slægt og individbegrebet) & BLIND VS. SEENDE (At indse sandheden)
Følgende begreber og aspekter er blevet inddraget i analyserne:
- Forholdet mellem individ/familie og samfund (oikos og polis)
- Skæbne (moira)
- Agon
- Stichomyti
- Hybris, Nemesis
- Skyld: Subjektiv skyld vs. Objektiv skyld
- Tragisk ironi
- Aristoteles’ dramateori: Mimesis, Desis, Anagnorisis, Peripeti, Lysis

MATERIALE:
Kernestof:
- Ødipus af Sofokles, oversat af Garff & Hjortsø
Supplerende stof:
- Paideia s. 101-108 & 109-110
Perspektivering:
- Musik: Novembervej, af Nik & Jay (skæbne, individ-(hvor hører jeg til?)
- Film: The Curse Of The Jade Scorpion, af Woody Allen

ELEVOPLÆG:
- Teiresias
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Antikkens skulpturer

Kunstsøjle. Eleverne har i forløbet tilegnet sig viden om udviklingen af skulpturkunsten fra antikken til moderne tid. Forløbet har været centreret omkring arkaisk, klassisk, hellenistisk og romersk periode (ca. 700 fvt. – 476 evt.) samt disse perioders betydning for moderne skulpturudvikling. Søjlen har taget afsæt i den moderne problemstilling: ”Hvad oplever du som en færdig og smuk skulptur? Hvad kan en skulptur?”. Der er i forløbet arbejdet målrettet med beskrivelse, datering, fortolkning og perspektivering af skulpturer. Eleverne har desuden arbejdet aktivt med studie- og notatteknik, ligesom de har trænet digital dannelse i arbejdet med AI-øvelser.

Begreber og fokuspunkter:
- Stilisering: forenkling af mennesket
- Naturalisme: gengivelse af mennesket korrekte proportioner og korrekt anatomi
- Idealisering: forskønnelse af menneskekroppen (det ideelle menneske)
- Realisme: gengivelse af menneskekroppen, som den er, med alle dens ”fejl”
- Frontalt stillingsmotiv: lodrette og vandrette akser gennem ryg, skuldre og hofter
- Dynamisk stillingsmotiv: skrå akser og bevægelse
- Rundskulptursteknik

- Kouros (kouroi)
- Kore (korai)
- Arkaisk smil
- Sneglekrøller
- Perlelokker
- (Store) mandeløjne
- Telefonører
- Symmetri
- Indridset muskulatur
- Proportionelt unaturligt
- Votivgave
- Farverester
- Draperinger

- Asymmetri
- Streng stil (tunge øjne og tungt kæbeparti)
- Kontrapost (begyndende, fuldendt, dynamisk)
- Kalokagatia (det smukke og gode menneske)
- Våddraperi/wet look
- Livagtigt hår
- Individualiserede træk

- Hellenisering
- Individualisering
- Skulpturgrupper
- Voldsomme udtryk (svulmende muskulatur, dybe draperinger, udtrykte følelser, overdrevent våddraperi)
- Hellenistisk barok
- Eklektisk periode

- Portrættering af historiske personer
- Kejserportrætter
- Blanding af realisme og idealisering
- Propagandisk formål
- Ad locutio-stilling
- Buste



Kernestof
Arkaisk periode:
Auxerre-koren, ca. 650-625 fvt.
Berliner-koren, ca. 580-570 fvt.
Sunion-kouros, ca. 590-570 fvt.
Peplos-koren, ca. 530 fvt.
Antenor-koren, ca. 530 fvt.
Anavyssos-kouros, ca. 530-520 fvt.
Aristodikos, ca. 510 fvt.

Klassisk periode:
Kritios-drengen, 480 fvt.
Vognstyreren fra Delfi, 478/474 fvt.
Artemision-bronzen, ca. 460 fvt.
Spydbæreren, ca. 450 fvt.
Erechtion-Karykatide, ca. 420 fvt.
Sandalbinderen, ca. 400-300 fvt.

Hellenistisk periode:
Døende galler, ca. 230 fvt.
Nike fra Samothrake, ca. 200 fvt.
Den drikfældige kælling, ca. 200 fvt.
Bokseren, ca. 200-80 fvt.
Laokoon-gruppen, ca. 100 fvt.

Romersk periode:
Kejser Claudius, ca. 50 evt.
Augustus fra Prima Porta, ca. 100 evt.


Øvrigt materiale
- Andreasen, B. & Poulsen, J. R.: Paideia: Grundbog i oldtidskundskab (2013), p. 47-51, 92-100, 129-136, 171-176, 201-206, 247-253
- Antikmuseet: Skønhed, skulptur, farver. (20.10.2025). Besøgt 16.02.2026 på: https://antikmuseet.au.dk/undervisning/gym/skoen
- Ny Carlsberg Glyptotek: Som forvandlet! (27.08.2014). Besøgt 16.02.2026 på: https://www.youtube.com/watch?v=QARJIHMiMEM

Supplerende perspektivskulpturer:
Virgin with child, 1400-tallet
Proserpinas rov (Bernini), 1621-1622
Luis XVI, 1829, Luisville (Kentucky)
Manden (Svend Rathsack), 1920
Winged Victory (Coure de Lion MacCarthy), 1921
Adam-Kadmon (Christian Lemmerz), 1997-1998
Survival of the fattest (Jens Galschiøt), 2002
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Historiografiens udvikling

Vores forløb om Herodot og genren Historiografi har haft fokus på antikke styreformer, lykkebegrebet, samt den begyndende naturvidenskabelige udvikling.

I forløbet har vi arbejdet med såvel Herodot som Thukydid og Hippokrates, ligesom vi har trukket linjerne frem til nutidige sammenhænge.
Temaet lykke-ulykke har bl.a. været brugt som perspektivering i forløbet, hvor vi har læst debatindlægget "Jagten på lykke gør os ulykkelige" af Gry Koefoed.

De antikke styreformer er kommet til udtryk i vores læsning af alle fortællingerne (Kroisos og monarkiet, Forfatningsdebatten, samt Perikles’ mindetale). Fokus har dog ikke været på styreformen i læsningen af Kroisos-fortællingen, men er efterfølgende inddraget i styreformsdebatten.

Vi har desuden arbejdet med:
Begreberne até (forblindelse), hybris (overmod), diké (den guddommelige orden), nemesis (guddommelig straf), sofrosyne (mådehold, sund sans), mytos (mytologi, mytisk), logos (logik), aitía (årsagen), moíra (skæbne), týke og symforá (begge ”tilfælde”).

Eleverne har i forløbet haft til opgave at præsentere en udlægning af lykkebegrebet. Dette kan være alt fra musik til litteratur, hvori det er muligt at snakke om lykkebegrebet.

Litteratur
Hastrup, Hjortsø. Herodot i udvalg, Gyldendal 1978. Kong Kroisos, stk. 1 – 45
Hastrup, Hjortsø. Herodot i udvalg, Gyldendal 1978. Hvilken forfatning er den bedste?
Kragelund, A.: Græske historikere. Thukydid, Perikles’ mindetale (uddrag). Aschehoug, København 1970
Thukydid, Et udvalg. Gyldendal, 1984. Pesten i Athen, 2.bog, §47-54
Frøland, Blod, slim og galde, systime 2011. Den hellige syge, s. 99-104 (til ”…og den slimprægede”) og s. 106 (fra ”VII Bliver slimen afskåret…”) til 109 (til ”…hvor blodet er ødelagt”)
Pesten i Danmark, 1625. Pestforordning af Christian 4.
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-4s-pestforordning-1625/

Onkel Joakim og Kroisos
”Jagten på lykke gør os ulykkelige”, Politiken.dk, 2013
http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art5470476/Jagten-på-lykke-gør-os-ulykkelige
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer