Holdet 3a DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Bolette Faarvang Mathiesen, Marianne Odgaard
Hold 2023 DA/1a (1a DA, 2a DA, 3a DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tilladte websteder under eksamen og terminsprøve
Titel 2 Grundforløb: Retorik, argumentation og mundtlighed
Titel 3 Mødet med det ukendte (litteratur) (værk)
Titel 4 De islandske sagaer (DHO og skriftlighed) (værk)
Titel 5 Reklamer og kampagner (medier)
Titel 6 Journalistiske genrer (medier)
Titel 7 Nyheder på tv (medier) (værk)
Titel 8 Lyrik og stilistik (sprog)
Titel 9 Læsning (værk)
Titel 10 Debat (sprog)
Titel 11 Familie, følelser og flag (litteratur) (værk)
Titel 12 True crime og podcast (medier)
Titel 13 Den reflekterende artikel (sprog)
Titel 14 Dokumentargenren og etiske grænser (medier) (VÆRK)
Titel 15 Oplysningstid og Holberg
Titel 16 Køn og frigørelse fra 1870 til i dag (litt., VÆRK)
Titel 17 Realisme og modernisme 1900-tallet (Litt.)
Titel 18 Samtidslitteraturens tendenser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tilladte websteder under eksamen og terminsprøve

Gyldendals røde ordbøger: http://ordbogen.com

Ordnet.dk: http://Ordnet.dk

Grammatik https://minlaering.dk/: herunder må du bruge bogen "God stil" og "Danskgram"
Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Grundforløb: Retorik, argumentation og mundtlighed

Grundforløbets fokus er retorik, argumentation og mundtlighed.
Da det er forskellige grundforløbshold, eleverne har gået på, kan der være variation i de taler, klassen har analyseret, men det ser ud til, at der i hvert fald er 2 kernetekster:
Jens Stoltenbergs tale i Olso domkirke, 2011
Greta Thunbergs tale ved Christiansborg, 2019


Ud over en kort introduktion til faget dansk i gymnasiet, samt en samtale om lektielæsning, er der i grundforløbet fokus på:
Taler som genre, og hvad der kendetegner den gode tale. I den forbindelse arbejder eleverne med
- Talens undergenrer
- Retoriske virkemidler
- Kommunikationssituationen
- Appelformer
- Argumenttyper
- Toulmins argumentationsmodel
- Talens opbygning
- Kampagner
I forløbet har eleverne desuden skrevet et læserbrev og har analyseret udvalgte taler samt kampagner.

Anvendte materialer
Marie Zeuthen Helstrup & Tina Slot Simonsen: uddrag af ”Mundtlighed i dansk”, forlaget Systime 2022 (kapitel 4 ”Taler”, side 47-56 samt 70-72)
Marianne Odgaard, Ole Ravn og Marie Borregaard Vinther: "Argumenttyper" (kapitel 5 i "Mundtlighed i dansk", Systime, 2022), s. 127-129
Ole Schultz Larsen: "Disposition" og "Argumentation" i: "Håndbog til dansk" (Systime, 4. udgave, 2015-2017), s. 154 + 157-161
Mads Rangvid og Mimi Sørensen: "Du skal forandre dit liv! - klimakampagner" i: “Perspektiver i dansk - grundbog” (Dansklærerforeningens forlag, 2018), s. 166-167

Ca 30 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Mødet med det ukendte (litteratur) (værk)

I forløbet arbejdes tematisk med 'det ukendte' gennem et udvalg af tekster inden for den episke genre:
- Novelle, roman, eventyr
- Litterær analyse: tid og miljø, personer, fortæller, komposition, tema
Desuden:
- Værklæsning (roman, oversat)
- Introduktion til analyserende artikel ('light-udgave'), herunder arbejde med indledning og afslutning samt citerings- og henvisningspraksis.

Materiale:
- Grimm (1812). "Den lille Rødhætte".
- Helle (1996). "En stol for lidt"
- Loe (2004). "Doppler" [VÆRK]
- Pontoppidan (1894). "Ørneflugt"
- Weitze (2005): "Mørke cyklister"
- Zeuthen (2009). "alle ned i fakta nu"

- Larsen (2017). Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier'. Systime (s.42-51 + 54-60 + 67 + 74-79).

Anslået antal sider:
40 + et litterært værk
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Portræt 28-11-2023
Ørneflugt 15-12-2023
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 De islandske sagaer (DHO og skriftlighed) (værk)

Indhold:
- At læse litteraturhistorie (overblikket til og med romantikken)
- Sagatiden og sagaen som genre
- Analysepunkter: konflikt, person- og miljøkarakteristik, komposition, fremstillingsformer, stil og sprog samt perspektivering
- At skrive en større skriftlig og tværfaglig opgave, herunder indledning og konklusion, redegørelse, analyse og vurdering, citerings- og henvisningspraksis samt litteraturliste
- Danskfaglig metode

Der afsluttes med 1 kort overbliksmodul med folkeviser som genre og middelalderen i Danmark. Tekst: Ebbe Skammelsøn.

Materiale:
- "Ravnkel Frøjsgodes saga". I: Falkenstjerne (1998). Dansk litteratur 1. Fra Oldtiden til Aarestrup. Gads Forlag (s. 49-71 + 427)

- Bødtcher-Hansen & Carlsen (2012). Med tiden. Gyldendal (s. 23-25 + 27-30)
- Larsen (2017). Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier. Systime (s. 87-99 + 325-331).
- Skriftlighedsportalen (DHO): https://sites.google.com/a/rosborggymhf.dk/skriftlighedsportal---nyt-layout/stoerre-opgaver/dansk-historie-opgave

Anslået antal sider: 66, hertil kommer Skriftlighedsportalen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sagaen om dit liv 25-03-2024
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Reklamer og kampagner (medier)

Medier: Reklamer og kampagner

I forløbet arbejdes med medieperspektivet, herunder fakta- og fiktionskoder i reklamer og kampagner. Begrebet multimodalitet vendes, og der fokuseres på at definere reklame- henholdsvis kampganegenrerne samt forskellige typer af reklamer og kampagner. I forløbet arbejdes med analyse og vurdering af reklamer og kampagner, herunder:
- Laswells kommunikationsmodel
- AIDA-model
- Niveauer i billedanalysen: det denotative, det konotative og det tekstlige
- Reklame-/kampagnefilm og filmiske virkemidler
- Retoriske virkemidler og appelformer
Desuden producerer eleverne egen reklame eller kampagne.

Primær litteratur:
- 'Alt det vi deler 2'. TV2 (2019) [video].
https://www.youtube.com/watch?v=1Zam5HcJWcU&t=10s
- 'Alt det lort vi deler'. DR P3 (2019) [video].
https://www.youtube.com/watch?v=FcUtHfV6p6I
- 'Danish Mother Seeking'. Visit Denmark (2009) [video].
https://www.youtube.com/watch?v=GiKRA-syT5M
- 'How to afford the the whole collection'. Bianco footwear (2004) [Billede].
- "Jeg hedder Agnes, og jeg har et alkoholproblem". hope.dk (2017) [Billede].
- 'Natur is speaking - Julia Roberts is Mother Nature'. Conservation International (2014) [video] [amerikansk]
https://www.youtube.com/watch?v=WmVLcj-XKnM

Sekundær litteratur:
- Larsen (2017). 'Reklamer'. I: Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier'. Systime (s. 23-27 + 263-270)
Anslået antal  sider: 11 læste sider + 24 minutters videoklip + 4 PowerPoints
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyse af kampagne 19-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Journalistiske genrer (medier)

Foløbet har 2 dele:
- Redegørelse, analyse og fortolkning af journalistiske tekster: man skal kunne kende forskel på de journalistiske grundgenrer (nyhedsjournalistik og subjektiv journalistik) og kunne analysere og sammenligne en nyhedstekst og en nyhedsreportage/fortællende journalistik med den komposition og de virkemidler, der hører til, samt det journalistiske sprog (Håndbog til dansk, side 220-222). De to genrer e´behandler begge nyhedsjournalistik, men formen er forskellig. Man skal kunne fortolke vinklen og vurdere teksten ud fra nyhedskriterierne (AVISK).
- At kunne reflektere over nyhedsbilledet i dag fx ud fra begreber som nyhedernes betydning for demokratiet; nyhedsbehov og views frem for news.

Alt materiale findes i PowerPoints inde under dette forløb samt kapitlet om journalistik i Håndbog til dansk: Avisjournalistik og nyheder, (som findes som pdf her på forløbet).
Brug Analysemodel til nyheder samt Analysemodel til fortællende journalistik.

Anslået antalt sider: 28 incl PowerPoints
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Nyheder på tv (medier) (værk)

Analyse af en hel nyhedsudsendelse på DR1 eller TV2, hvilket tæller som værk. Gruppearbejde.
Man skal kunne:
- analysere og vurdere et nyhedsindslag med brug af Analysemodel til Tv-nyheder med brug af begreber som fx PKP-modellen og nyhedskriterier.
- kunne redegøre for og reflektere over public service-begrebet både generelt og i det analyserede indslag, samt hvorfor public service har betydning for demokratiet og troværdigheden i nyheder.

Materiale: kopier i pdf fra to bøger:
"Forløb i medier" af Ole Ravn og Kate Marvig Ravn
"Krydsfelt" af Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen og Pia Quist, 7 sider fra kapitlet om Nyhedsformidling.

Anslået antal sider: 21
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Lyrik og stilistik (sprog)

I dette forløb lærer man dels af analysere digte, og dels er der arbejdet med at træne sproglige virkemidler i litteratur, især billedsprog og semantiske felter.
Læs: Håndbog til dnsk, side 80-82, 112-114, 118-120, 140-143 : metaforer; personifikationer, besjælinger, sammenligninger, symboler, samt semantiske felter. Desuden konkrete ord og abstrakte ord.
Desuden genretræk inden for lyriik; det lyrisk jeg + rim og rytme.
Vi bruger Analysemodel til digte fra Håndbog til dansk, og Analysemodel til sproglig-stilistisk analyse.


Vi startede med små, hurtige creative writing-inspirede øvelser med ordvalg, fx at associere på "mørke rum", runde ord og spidse ord osv. for at skærpe bevidstheden om ords medbetydninger og associationer samt sanser.

Man skal kunne:
- karakterisere et digt/en sang ud fra begreberne klassiske eller moderne digt, brugslyrik eller centrallyrik, det lyriske jeg, fast form eller frie vers.
- analysere både digte og andre litterære tekster med spot på de sprogligt-stilistiske virkemidler, og kunne fortolke deres virkning. Det kan ofte koncentreres til: harmonisk eller kaotisk? Husk: hvordan understreger formen indholdet?
Som eksempler på tekster med mange sproglige virkemidler:
Pia Tafdrup: Sus
Tom Kristensensen: Landet Atlantis

Desuden er der lavet en analyserende artikel af Morten Nielsens digt "INd i en Stjerne" fra 1943 med særligt fokus på form og billedspog, samt at træne at skrive en analyserende artikel emd analyseafsnittets opbygning samt en præsentation af forfatteren.

Som afslutning har klassen lavet en remideringsopgave af Tafdrups digt: vælg mellem en af følgende opgaver: 1. fra digt til "musikvideo" med lyrvirkninger, 2. fra digt til klimasang, 3. fra digt til gysernovelle.

Anslået antal sider incl PowerPoints: 28
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Læsning (værk)

Læs en kvindelig forfatter(læs en roman.  Alle elever skal læse et værk af en kvindelig forfatter og lave en videoaflevering på 10 minutter med præsentation, analyse med fokus på romangenren og perspektivering til kanon-debatten.
Vælg mellem:
Tove Ditlevsen: "Man gjorde et barn fortræd"
Tove Ditlevsen: "Barndommens gade"
Helle Helle: "Ned til hundene"
Karen Blixen: "Den afrikanske farm"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Debat (sprog)

Forløbet har to ben:
- at lære at analysere, fortolke og vurdere debatterende tekster så som debatindlæg, taler og kommentarer på soociale medier. Lære at reflektere over "samfundsdebatten" og dens betydning for den enkelte borger og for samfundet - især med fokus på unge. (Husk videoen fra Folketinger (Dit demokrati).
- at lære at skrive et debatindlæg (trin 1) og herefter en debatterende artikel (trin 2).

Materiale: MOs PowerPoints, som findes under dette

Man skal kunne:
- karakterisere og analysere et debatindlæg med brug af Toulmins udvidede model (og brug arbejdsspørgsmålene til "Fede mennesker skal betale mere" samt Analysemodel til arguemnterende tekster i Håndbog til dansk ). Desuden kunne vurdere debatindlæggets relevans og virkning.
-reflektere over "den demokratiske samtale i dag", herunder hvorfor det er vigtigt for unge at deltage i den demokratiske samtale, og hvordan debatkulturen kan siges at være giftig eller truet på sociale medier.
Skrivekompetencer:
-skrive et debatindlæg med tydelige opbygning i 3 dele + brug af Toulmins model + sproglige virkemidler + en fængende overskrift
- kunne skrive en debatterende artikel med fængende indledning, diskussion/miniredegørelse med brug af tekster, formulering af egen påstand samt argumentation herfor, inddrage konkrete eksempler, bruge sproglgie virkemidler der fanger læseren, samt afslutning, der gentager og skærper påstanden (eget standpunkt).

Kernetekster:
3 debatindlæg:
"Jeg kan da ikke spise kold kødsovs"
"Gør op med den usunde drukkultur hos unge"
"Fede mennesker skal betale mere"



Materiale:
MOs POwerPoints,
Arbejdsspørgsmål til Fede mennesker skal betale mere
Håndbog til dansk, side: 157-159, 268-276 + 279-285.
+ eventuelt Analysemodel til argumenterende tekster i Håndbog til dansk.

Anslået antal sider: 60
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Familie, følelser og flag (litteratur) (værk)

Forløbet er en grundig gennemgang af den litteraturhistoriske periode romantikken (1800-1870) og de strømninger, den består af: nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, poetisk realisme og romantisme.
Vi har haft et fokus på 4 vigtige motiver eller temaer i periodens kunst: naturen, familien, det nationale og følelserne.
Samt måden at bruge billedsproget på i litteraturen: især besjælinger og personifikationer (semantiske felter).
Litterære tekster:
Staffeldt: "Indvielsen" (lyrik, nyplatonisme, følelser og fremstilling af naturen)
H C. Andersen "Klokken" (eventyr, universalromantik, fremstilling af naturen)
Oehlenschläger: "Der er et yndigt land" (lyrik/sang, fremstillingen af naturen, det nationale, nationalsymboler).
Andersen: "Hist hvor vejen slaar en Bugt" (Biedermeier, fremstillingen af familien)
Peter faber: Højt fra træets grønne top (Biedermeier og lidt poetisk realisme)
Gyllembourg: "Den lille Karen" (novelle, poetisk realisme, fremstillingen af familien samt normerne for kvinder i romantikken samt synet på ægteskab)
Blicher: "Hosekræmmeren" (lang novelle, VÆRK; poetisk realisme og romantisme; fremstillingen af naturen + fremstillingen af familien +  fremstillingen af ægteskab og kvindens rolle) som modsætningstekst til Den lille Karen.

Materiale:
diverse PowerPoints, fx om natursynet i dag kontra i romantikkens kunst
"Litteraturhistorien på langs og på tværs" af Barbara Kjær Hansen og Tinne Serup Bertelsen, side 91-114 (hele kapitlet)

Anslået antal sider incl de litterære tekster og PowerPoint: 85
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 True crime og podcast (medier)

Her arbejder  vi både med podcastgenren som eksempel på en mediegenre, men dykker også ned i true crime: hvorfor er det så populært, hvorfor er vi fascinerede af virkelige drabssager? Hvad er de etiske grænser, der kan være i at fremstille ægte drabssager i en underholdende form?

Man skal kunne:

1) først har vi defineret podcastgenren. Man skal kunne redegøre kort for: forholdet mellem værter og lytter; stemmer; virkemidler; komposition (også kaldet episodedramaturgi), samt fortællerforhold. Alt i alt er det vigtigt at forstå, hvilke dele af genrens kendetegn, der kan forklare podcastens store popularitet.
2) Gruppearbejde: analyse af Mørkeland, episode 38. Man skal kunne bruge siderne Værkanalyse i pdf'en "Podcast" af Mimi Olsen et al, side 62-73 og komme frem til en fortolkning af en hel eller et udsnit af en podcast.
3) Genren true crime generelt, ikke bare i podcasts: hvordan defineres true crime, hvorfor er det så populært, og ikke mindst: hvad er de etiske problemer i at bruge virkelige drab som underholdning, og hvor kan de etiske problemer påpeges i Mørkeland-episoden? Vi bruger Sandie Westh-sagen som eksempel.
4) Forløbet slutter med, at grupperne laver deres egen podcast med episodedramaturgi og lydlige virkemidler.

Materiale:
Følgende sider fra bogen "Podcast" af Mimi Olsen, Martin Houlind og Dorte Palle, Dansklærerforeningen 2020: Genren: 11-16. Virkemidler: 30-41. Komposition/episodedramaturgi + fortæller: 46-59. Værkanalyse: 62-73. True crime som genre: 106-117.

Anslået antal sider incl PowerPoint og selve podcastene: 65
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk stil 16-05-2025
Podcastanalyse, video 25-05-2025
Dansk, årsprøve 02-06-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 14 Dokumentargenren og etiske grænser (medier) (VÆRK)

Klassen kunen vælge mellem 3 forskellgie dokumentarfilm: Kandis for livet, Prinsesser fra blokken, eller Forfulgt af politiet, DR, 2022,  (som foregår i Vejle).
De valgte den sidste.
Man skal kunne:
- analysere og fortolke en dokumentar eller et uddrag af en dokumentar med viden om dokumentartypen og dens virkemidler + filmens hensigt og budskab + filmiske virkemidler + fremstillingen af karaktererne (ofte som helte og skurke)
- vurdere og reflektere over måden, filmen forholder sig til virkeligheden: graden af iscenesættelse ifht troværdighed. Til dette bruger man faktakoder og fiktionskoder (Håndbog til dansk).
- reflektere over dokuemntargenrens fremstilling af virkeligheden, og om der er fare for manipulering af seerne? Herunder også viden om de dokumentarer, der kan gribe ind i virkeligheden og fx påvirke den politiske dagsorden (eksempler: Herlufsholms hemmeligheder og De vaccinerede piger, begge fra TV2). Er der etiske problemer i måden, filmen fremstilelr sin sag på?

Materiale:
"Håndbog til dansk", side 228 - 231
+ Analysemodel til dokumentarfilm (lavet af MO)
+ artiklen "Sådan undgår du at blive snydt" fra www.videnskab.dk, 2018
+ uddrag af bogen "DOX" af Dorte Granild og Mette Wolfhagen", Systime, 2016, kapitlet "Etik og manipulation i dokumentarfilm"

Anslået antal sider: 10 + en dokumentarfilm på 1 time (VÆRK)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Oplysningstid og Holberg

Dette er et kanon-forløb, hvor vi dykker ned i Holberg og oplysningstiden for at kunne besvare: hvorfor skal gymnasieelever i 2025 arbejde med Holberg og oplysningstiden?  Hvad skal vi vide om både dramagenren, oplysningstidens litteratursyn og Holbergs hensigt med dramaerne i dag?
Klassen skal arbejde med "Faglig formidling" og skal i grupper lave en formidlingsvideo til en defineret målgruppe om ovenstående. Se det vedlagte dokument med opgavebeskrivelsen. Videoerne vises for klassen til sidst.

Vi så et uddrag af filmatiseringen af Jeppe på bjerget fra 1982 og spiste lidt kage i modulet op til juleferien.

Anslået antal sider: fx i PowerPoint: 10 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Køn og frigørelse fra 1870 til i dag (litt., VÆRK)

Dette forløb er først og fremmest et litteraturhistorisk forløb om Det moderne gennembrud.
Den vinkel, læreren har valgt, er et af de vigtige temaer i det moderne gennemrbud (ifølge "Litteraturhistorien på langs og på tværs, side 116). "Køn, kirke og klasse", nemlig KØN: kvinders rolle i samfundet og litteraturen, og muligheden for kvindefrigørelse og debat om dette via litteraturen.
Vi bruger mest tid på Det moderne genenmbrud, men som perspektivering lægger vi to perioder til: nemlig 1970'erne og rødstrømpebevægelsen, samt i dag: det nye syn på køn, ikke kun kvindekøn.

DET MODERNE GENNEMBRUD:

I arbejdet med litteraturen fra det moderne gennembrud er det vigtigt at forstå måden, litteraturen optræder på en helt anderledes, nærmest modsat måde, i forhold til den foregående periode, nemlig romantikken. I det moderne gennembrud bruges litteratur tila t debattere sager, som er vigtige i samfundet, altså som samfundskritisk eller socialrealistisk litteratur.

Skrivestile, som man skal kunne: Naturalisme, realisme, impressionisme.

Tekster:
Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød" (novelle, tema: klasse og social status + kvindens situation i fattigdom. Naturalisme. Realisme som skrivestil)
J. P. Jacobsen: udrag af romanen "Fru Marie Gruppe" (første kapitel af roman; tema: kvindekøn og seksualitet. Kroppen som biologisk krop a la Darwin. Naturalisme)
Herman Bang: "Frøkenen" (novelle; tema: kvinden som  stille eksistens (de kvinder, der ikke bliver gift; impressionistisk skrivestil).
Henrik Ibsen: "Et dukkehjem" (dramastykke, VÆRK, naturalisme, Tema: Køn og ligestilling, frigørelsestema; frigørelse fra kernefamilien)
Amalie Skram: uddrag af romanen "Constance Ring" (tema: køn og ligestilling, frigørelse fra mændenes magt i samfundet, kritik af ægteskabet + af kirken. Skrivestil naturalisme)

Materiale: "LItteraturhistorien på langs og på tværs", hele kapitlet om Det moderne gennembrud; side 116-135 (20 sider)

PowerPointen "Kvindeliv og frigørelse", som dækker alle de tre perioder med mange vigtige stikord og begrebe.

_______________
KVINDELIV OG FRIGØRELSE I 1970'ERNE:
Tekster:
Vita Andersen: "Hun ser godt ud" + "Fredag.Lørdag. Søndag", fra Tryghedsnarkomaner, 1977. sat som modsætning til en rødstrømpesang:
"Kvinde, kend dit eget værd", en kampsang af Ulla Nicolai, 1976.
Vigtige begreber:
Politisk realisme, bekendelseslitteratur, knækprosa.
Klip fra "1800-tallet på vrangen" om rødstrømperne og frigørelse; og derefter om Vita Andersen og modtagelsen af digtsamlingen (kvinden i parcelhuset, der ikke tør frigørelsen).
"LItteraturhistorien på langs og på tværs" , side 168-169.
____________________________________

KØN, KVINDELIV OG FRIGØRELSE I DAG, 2025:

det gik lidt hurtigt, men vi lyttede til 2 klip fra popsange, der kritiserer kønsstereotyper, nemlig Tobias Rahims "Når mænd græder" fra 2022, og Sabrina Carpenters "Manchild" fra 2025.
Tekst: Tessas nytårstale 2020 på Deadline/DR. Fremstillingen af kvinderollen i dag, sammenlignet emd kvinden hos Vita Andersen + kvinden i rødstrømpesangen.
Eleverne skulle finde eksempler på opslag på sociale medier, der viser "det nye syn på køn", hvor der fx er kritik af kønsstereotyper eller direkte kønslige grupperinger med fokus på frigørelse.
_________________________________

Anslået sider læst: 120 incl litteratur og videoklip
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Realisme og modernisme 1900-tallet (Litt.)

I dette forløb tager vi et stort overblik over litteraturen i hele 1900-tallet under overskriften Modernisme og realisme, som er to skrivestile, som kører som to parallelle spor gennem hele 1900-tallet.
1. modul: Overblik over de to stilarters kendetegn. Side 138-141 i LHPLOPT ("LItteraturhistorien...")
Kernetekster:
Jeppe Aakjær" Jens Vejmand", lyrik, 1905 (realisme, socialrealisme) (Folkelig realisme og socialrealisme, side 151-154)
Johs V. Jensen: "Interferens", lyrik, 1906 (modernisme), side 146-47

2. modul:
Tidlig modernisme: ekspressionisme. 147-151
Edith Södergran: "Vierge moderne", lyrik, 1916
Tom Kristense: "Landet Atlantis", lyrik, 1920

3. modul:
Prosa i 1960erne: eksistentialisme og nyrealisme. Side 159 + 164-166 midt + 167
Kerne tekster:
Peter Seeberg: "Patienten", novelle, 1962 (modernisme, eksistentialisme)
Anders Bodelsen": Pointen", 1967, novelle (nyrealisme)

4. modul:
Kvindelitteratur og politisk realisme i 1970erne: (minus modernisme)
LPLOPT side 168-169
Kernetekster:
Vita Andersen" Fredag.Lørdag.Søndag", lyrik, 1977 (knækprosa, bekendelseslitteratur)
Ulla Nicolai et al: "Kvinde, kend dit eget værd", kampsang, 1977. (kampsangen fra rødstrømpebevægelsen ses som modsætning til digtet af Vita Andersen).  Centrallyrik
Hvordan kan den enkelte kvinde bruge litteraturen til at udtrykke oplevelsen af egen hverdag, og enten ønsket om at bryde fri, eller erkendelsen af at man ikke orker at bryde fri af ægteskabet.



Teori:
Vi læser stort set hele kapitlet om modernisme og realisme i "Litteraturhistorien på langs og på tværs" indtil 1980, altså side 138-169. (MInus side 142-145 om symbolisme).
Desuden de tilhørende PowerPoints.
Anslået antal sider: 85
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Samtidslitteraturens tendenser

Samtidslitteraturen kan beskrives som ´, at realismen og modernismen (forstået som eksperimenterende med sprog og former) stadig findes, men at man nu blander realisme og modernisme,. Man kan kalde det "hybridgenrer". En langt hen ad vejen realistisk tekst kan have indslag af noget magisk/surrealistisk/ikke-realistisk, eller en digtsamling kan have kortprosaagtige tekster. På samme måde kan man blande fiktionstekster med faktaklip.

Vi har kigget på 2 genrer i samtidslitteraturen: Prosa og lyrik.

PROSA I SAMTIDSLITTERATUR som især cirkler rundt om realisme:
Uddrag af Thomas Korsgaards roman "Hvis der skulle komme et menneske forbi", 2017, som er realisme, måske socialrealisme, fordi det er autofiktion med elementer af TKs egen baggrund.
Novellen "Sankthans uden bål" af Kasper Colling Nielsen, 2019, som er realisme med en surealistisk slutning. Også hovedpersonen kan man sige er ikke-realistisk, idet læseren mere og mere afstår fra at identificere sig med hovedpersonen.
VINKEL:  i analysen af de to tekster har vi især haft fokus på temaer/tendenser fra teoriteksten om samtidslitteratur (fra "Littearturhistorien på langs og på tværs", e-bogsudgaven, findes som word-dokument) miljø, samt på jegfortælleren og sproglige virkemidler, fx symboler.

LYRIK  I SAMTIDSLITTERATUR:
digtet "Stilladser" af Elias Sadaq fra digtsamlingen "Djinn", 2024
digtet "MOLBO PISTOL" af Christina Hagen fra digtsamlingen "Pow Pow Pow. Pistoldigte", 2024.
Vi har også læst 2 kortprosatekster af Hagen, nemlig 1 tekst fra White girl 1 ("Tjenerkostume"), 2012, og 1 tekst fra "White girl 2", 2029 ("I Tyrkiet vi spise rigtigt god durum")
VINKEL: temaet, samt sproglgie virkemidler, fx dialekt og ord fra andre sprog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer