Holdet 3y DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Simon Maarupgaard Gripping
Hold 2023 DA/y (1y DA, 2y DA, 3y DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Grundforløb
Titel 2 2. Dansk 101
Titel 3 3. Vikingetid og sagalæsning
Titel 4 4. Udkantsdanmark
Titel 5 5. Ungdom
Titel 6 6. Litterære følelser og kunstig intelligens
Titel 7 7. SRP-3 - Formidling i børnehøjde
Titel 8 8. Digital kommunikation
Titel 9 9. Mord & mørke
Titel 10 ❗ Tilladte hjælpemidler til årsprøve i 2.g
Titel 11 10. Fantastiske fortællinger
Titel 12 11. Blokken
Titel 13 12. Normalitet
Titel 14 13. Kanonlisten
Titel 15 ❗ Tilladte hjælpemidler til terminsprøven i 3.g
Titel 16 14. Hele Danmarks Ghita
Titel 17 ❗Tilladte hjælpemidler til skriftlig eksamen i 3.g

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Grundforløb

GRUNDFORLØB – TALE, ARGUMENTATION OG KAMPAGNER

I grundforløbet blev eleverne introduceret til danskfaget i gymnasiet med fokus på mundtlighed, argumentation og kommunikation. Forløbet fungerede samtidig som en introduktion til faglige arbejdsformer, lektielæsning og analytiske greb i dansk.

Med udgangspunkt i taler og kampagner arbejdede eleverne med retorik, argumentation og kommunikationssituationer. Der blev blandt andet arbejdet med talens opbygning, appelformer, retoriske virkemidler, argumenttyper og Toulmins argumentationsmodel samt med, hvordan sprog og formidling anvendes til at påvirke modtagere.

Forløbet inddrog samtidig klimakampagner og persuasive strategier med fokus på målgruppe, virkemidler og budskaber i moderne kommunikation. Eleverne arbejdede desuden med analyse af udvalgte taler og kampagner samt med egne skriftlige produktioner i form af læserbreve.

Tematikker og perspektiver:

* Retorik og argumentation
* Kommunikation og påvirkning
* Taler og kampagner
* Appelformer og målgruppe
* Mundtlighed og formidling
* Samfund, debat og klima

Eleverne arbejdede frem mod at kunne:

* analysere taler og kampagner med relevante danskfaglige begreber
* identificere retoriske virkemidler og appelformer
* undersøge argumentation og kommunikative strategier
* analysere forholdet mellem afsender, modtager og budskab
* formidle egne synspunkter skriftligt og mundtligt
* arbejde med argumenterende og debatterende skrivning

Faglige fokuspunkter:

Retorik, argumentation, Toulmins argumentationsmodel, argumenttyper, appelformer, kommunikationssituation, talens opbygning, kampagner, retoriske virkemidler, målgruppe og læserbrev.

ANVENDTE MATERIALER:
Marie Zeuthen Helstrup & Tina Slot Simonsen: uddrag af ”Mundtlighed i dansk”, forlaget Systime 2022 (kapitel 4 ”Taler”, side 47-56 samt 70-72)
Marianne Odgaard, Ole Ravn og Marie Borregaard Vinther: "Argumenttyper" (kapitel 5 i "Mundtlighed i dansk", Systime, 2022), s. 127-129
Ole Schultz Larsen: "Disposition" og "Argumentation" i: "Håndbog til dansk" (Systime, 4. udgave, 2015-2017), s. 154 + 157-161
Mads Rangvid og Mimi Sørensen: "Du skal forandre dit liv! - klimakampagner" i: “Perspektiver i dansk - grundbog” (Dansklærerforeningens forlag, 2018), s. 166-167
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Dansk 101

DANSK 101

I dette introducerende forløb blev eleverne introduceret til danskfagets centrale arbejdsformer, tekstbegreb og analytiske metoder. Forløbet fungerede som en grundlæggende indføring i arbejdet med litterære, mediemæssige og kreative perspektiver i dansk og havde samtidig fokus på elevernes skriftlige og mundtlige udtryksfærdigheder.  

Forløbet tog sit afsæt i Thomas Korsgaards novelle “Det kolde bord” fra novellesamlingen Tyverier (2019), hvor eleverne arbejdede med analyse og fortolkning af novellegenren med særligt fokus på motiver, miljø, personkarakteristik, relationer og komposition. I forbindelse hermed blev centrale danskfaglige analysebegreber introduceret gennem uddrag fra Håndbog til Dansk.  

Derudover arbejdede eleverne kreativt og produktivt med egen novelleskrivning, herunder udvikling af plot-twist og narrative virkemidler. Det produktive arbejde blev koblet til refleksioner over skrivning, kreativitet og brugen af generativ AI som inspirationsværktøj i skriveprocesser.  

Som en del af arbejdet med danskfagets udvidede tekstbegreb blev computerspil inddraget som analyseobjekt. Med udgangspunkt i spillene Limbo og Inside samt tekster om game design og remediering arbejdede eleverne med computerspil som fortællende og æstetiske tekster. Der blev særligt fokuseret på stemning, visuel formidling, narrativ struktur og spillerens rolle som medskaber af fortællingen.  

Forløbet blev afsluttet med et remedieringsprojekt, hvor eleverne arbejdede med at omsætte narrative og æstetiske elementer fra novelle- og spilgenren til egne digitale produktioner i App Lab. Her blev der arbejdet med samspillet mellem fortælling, interaktivitet og digital formidling.  

Undervejs i forløbet blev der arbejdet med lystlæsning, kreative skriveøvelser og introduktion til danskfagets arbejdsformer og forventninger på gymnasialt niveau.  

Tematikker og perspektiver:

* Overgangen fra grundskole til gymnasial tekstlæsning
* Det udvidede tekstbegreb
* Fortællinger på tværs af medier
* Computerspil som æstetisk og narrativt medie
* Kreativitet, skrivning og skabende processer
* Digital formidling og remediering
* Generativ AI som kreativ sparringspartner
* Læsning som fortolkning af verden

Eleverne arbejdede frem mod at kunne:

* anvende grundlæggende danskfaglige analysebegreber i arbejdet med noveller og andre fortællende tekster
* undersøge, hvordan fortællinger skabes gennem komposition, miljø, personer og stemning
* reflektere over forskelle og ligheder mellem litterære og digitale fortællinger
* analysere computerspil som meningsbærende tekster
* arbejde undersøgende og kreativt med egne tekstproduktioner
* omsætte fortællinger fra ét medie til et andet gennem remediering
* forholde sig reflekteret til brugen af digitale værktøjer og generativ AI i kreative processer
* deltage i danskfaglige samtaler om fortolkning, æstetik og fortælling

Faglige fokuspunkter:

Novelleanalyse, fortællerforhold, komposition, motiver, personkarakteristik, kreativ skrivning, plot-twist, remediering, computerspil som tekst, udvidet tekstbegreb, digital formidling, analyse af levende billeder og interaktive fortællinger, danskfaglig metode, generativ AI som skriveværktøj.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Vikingetid og sagalæsning

VIKINGETID OG SAGALÆSNING

I dette forløb arbejdede eleverne med vikingetiden og den oldislandske sagalitteratur i et litteratur- og kulturhistorisk perspektiv. Forløbet fungerede samtidig som optakt til dansk-historieopgaven (DHO), hvorfor der blev arbejdet med både tekstlæsning i historisk kontekst, faglig formidling og metodisk bevidsthed.  

Forløbet indledtes med et fokus på vikingetidens samfund, verdensforståelse og kultur gennem litteraturhistoriske tekster og audiovisuelle fremstillinger. Her arbejdede eleverne blandt andet med uddrag fra Håndbog til dansk – Litteraturhistorie samt serien Norsemen, der blev anvendt til at diskutere samtidige forestillinger om vikinger og remedieringen af historiske fortællinger i moderne populærkultur.  

Herefter arbejdede eleverne indgående med Ravnkel Frøjsgodes saga som eksempel på islændingesagaen som genre. Der blev arbejdet med sagaens fortælleforhold, komposition, konfliktstrukturer, æresbegreb og personfremstilling samt forholdet mellem individ, slægt og samfund. Samtidig blev sagaen perspektiveret til vikingetidens normer og værdier.  

I den mediemæssige del af forløbet arbejdede eleverne med podcastmediet gennem DR LYD-serien Regnar Lodbrog – Odins kriger. Her blev der arbejdet med podcastens virkemidler, lydunivers, dramaturgi, fremdriftskomponenter og fortælleforhold. Eleverne undersøgte blandt andet, hvordan historiske fortællinger formes og dramatiseres gennem lyd, klipning og fortællerstemme.  

Undervejs i forløbet blev der løbende arbejdet med skriftlighed, herunder analytisk skrivning, overgange, indledning og danskfaglig metode i forbindelse med DHO-skrivningen. Der blev desuden arbejdet med metodiske overvejelser og forskelle mellem dansk- og historiefagets tilgange til tekster og kilder.  

Forløbet indeholdt desuden kreative og produktive aktiviteter, herunder kreativ skrivning og tidslinjearbejde, som understøttede elevernes forståelse af periode, fortælling og historisk udvikling.  

Tematikker og perspektiver:

* Vikingetidens kultur, værdier og verdenssyn
* Islændingesagaen som genre
* Ære, konflikt og fællesskab
* Historiske fortællinger i moderne medier
* Podcast som fortællende medie
* Samspillet mellem historie og litteratur
* Danskfaglig metode og analytisk skrivning
* Remediering af historiske fortællinger

Eleverne arbejdede frem mod at kunne:

* analysere og fortolke sagalitteratur i en historisk og kulturel kontekst
* identificere centrale genretræk ved islændingesagaen
* undersøge fortællestrukturer, konfliktforløb og personfremstilling
* perspektivere litterære tekster til samtidens normer og værdier
* analysere podcastmediets dramaturgi og virkemidler
* reflektere over, hvordan historiske fortællinger formes i moderne medier
* arbejde metodisk med danskfaglig analyse og formidling
* anvende danskfaglige begreber i både mundtlige og skriftlige sammenhænge

Faglige fokuspunkter:

Islændingesagaer, vikingetid, litteraturhistorie, fortællerforhold, komposition, konflikt, æresbegreb, personkarakteristik, podcastanalyse, dramaturgi, fremdriftskomponenter, lydunivers, remediering, danskfaglig metode, analytisk skrivning, DHO.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Udkantsdanmark

UDKANTSDANMARK

I dette forløb arbejdede eleverne med samtidsskildringer af livet i udkantsdanmark med særligt fokus på social arv, familieforhold, identitet og tilhørsforhold. Forløbet tog udgangspunkt i Thomas Korsgaards roman Hvis der skulle komme et menneske forbi (2017), som blev læst og analyseret i et socialrealistisk og autofiktivt perspektiv.  

Gennem arbejdet med romanen undersøgte eleverne, hvordan miljø, relationer og sociale strukturer former menneskers livsvilkår og handlemuligheder. Der blev blandt andet arbejdet med personkarakteristik, miljøanalyse, fortællerforhold og romanens fremstilling af ensomhed, fattigdom og marginalisering i provinsen. Samtidig blev romanens skildring af familie og opvækst sat i relation til bredere samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger.  

Forløbet indeholdt desuden et fokus på autofiktion og forholdet mellem forfatter, fortæller og virkelighed. Eleverne arbejdede blandt andet med interviews med Thomas Korsgaard og diskussioner af, hvordan personlige erfaringer kan omsættes til litteratur. Der blev her arbejdet med grænserne mellem fakta og fiktion samt læserens forventninger til autenticitet og troværdighed.  

I forlængelse af romanarbejdet arbejdede eleverne med dokumentar og medierepræsentationer af udkantsdanmark gennem dokumentarserien På røven i Nakskov. Her blev der arbejdet med dokumentariske virkemidler, etik og fremstillingen af socialt udsatte miljøer. Eleverne undersøgte blandt andet, hvordan dokumentargenren både kan skabe indsigt, identifikation og stereotype forestillinger om mennesker og steder.  

Som en afsluttende perspektivering arbejdede eleverne med episoden Hang the DJ fra Black Mirror. Arbejdet tog udgangspunkt i temaer som relationer, ensomhed og tilhørsforhold og fungerede som en perspektivering til de problemstillinger, der blev undersøgt gennem forløbets øvrige tekster.

Undervejs i forløbet blev der arbejdet med mundtlighed, analytisk skrivning og danskfaglige metoder, herunder opbygning af analyser og perspektiveringer.  

Tematikker og perspektiver:

* Social arv og marginalisering
* Udkantsdanmark og identitet
* Familie, fællesskab og ensomhed
* Socialrealisme og samtidsskildringer
* Autofiktion og autenticitet
* Dokumentariske fremstillinger af virkeligheden
* Mediernes blik på sociale miljøer
* Teknologi, relationer og moderne fællesskaber

Eleverne arbejdede frem mod at kunne:

* analysere og fortolke samtidslitteratur i et socialt og kulturelt perspektiv
* undersøge samspillet mellem miljø, personer og samfund
* identificere og anvende centrale begreber inden for socialrealisme og autofiktion
* reflektere over forholdet mellem virkelighed og fiktion i litteratur og medier
* analysere dokumentariske virkemidler og repræsentationer
* perspektivere litterære og mediemæssige fremstillinger til samfundsmæssige problemstillinger
* arbejde metodisk med danskfaglig analyse, fortolkning og perspektivering
* formidle danskfaglige iagttagelser mundtligt og skriftligt

Faglige fokuspunkter:

Socialrealisme, autofiktion, miljøanalyse, personkarakteristik, fortællerforhold, dokumentar, dokumentariske virkemidler, etik, repræsentation, perspektivering, samtidslitteratur, analytisk skrivning.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Ungdom

UNGDOM

I dette forløb arbejdede eleverne med ungdom som kulturelt, socialt og mediemæssigt fænomen. Gennem analyser af både fiktive og dokumentariske fremstillinger undersøgte eleverne, hvordan ungdomsliv, identitetsdannelse, fællesskaber og relationer fremstilles på tværs af forskellige medier og platforme.  

Forløbet tog blandt andet udgangspunkt i DR-serien Doggystyle samt dokumentaren Skjold og Isabel, hvor eleverne arbejdede med ungdomsgenren, identitetsarbejde og relationelle konflikter i moderne ungdomsliv. Der blev arbejdet med analyse af karakterer, dramaturgi, filmiske virkemidler og dokumentariske greb samt forholdet mellem autenticitet, iscenesættelse og repræsentation.  

I arbejdet med dokumentargenren blev eleverne introduceret til dokumentarens hoved- og undergenrer samt centrale dokumentariske virkemidler. Der blev særligt fokuseret på forholdet mellem virkelighed, fortælling og medieskabte perspektiver.  

En central del af forløbet var arbejdet med den norske tv-serie SKAM, hvor eleverne undersøgte tværmedialitet, publikumsengagement og sociale mediers rolle i moderne fortællinger. Der blev arbejdet med samspillet mellem serieformat, Instagram-profiler og realtidsfortælling samt med, hvordan digitale platforme er med til at skabe identifikation og fællesskab omkring fortællinger.  

I forlængelse heraf producerede eleverne egne tværmedielle fortællinger på Instagram, hvor de arbejdede kreativt med dramaturgiske og filmiske virkemidler i digitale fællesskaber. Der blev her arbejdet med multimodalitet, digital formidling og samspillet mellem tekst, billede og sociale medier.  

Forløbet omfattede desuden analyser af nyhedsformidling målrettet børn og unge gennem Ultra Nyt, hvor eleverne arbejdede med målgruppe, nyhedskriterier og formidling i børnehøjde.  

Undervejs i forløbet blev der arbejdet med den analyserende artikel som skriftlig genre samt med videoessayet som mundtlig og multimodal formidlingsgenre. Eleverne arbejdede løbende med danskfaglig analyse, skriftlighed og mundtlig formidling.  

Tematikker og perspektiver:

* Ungdom og identitetsdannelse
* Relationer, fællesskaber og sociale normer
* Dokumentar og autenticitet
* Tværmedialitet og digitale fællesskaber
* Sociale medier som fortællende platform
* Ungdomskultur og medierepræsentation
* Nyhedsformidling til børn og unge
* Multimodalitet og digital formidling

Eleverne arbejdede frem mod at kunne:

* analysere ungdomsfremstillinger i fiktive og dokumentariske tekster
* anvende centrale filmiske og dokumentariske analysebegreber
* undersøge forholdet mellem autenticitet, iscenesættelse og identitet
* analysere tværmedielle fortællinger og digitale fællesskaber
* reflektere over sociale mediers betydning for kommunikation og selvfremstilling
* producere multimodale og tværmedielle fortællinger
* anvende danskfaglige begreber i arbejdet med levende billeder og digitale medier
* formidle analyser og fortolkninger skriftligt, mundtligt og multimodalt

Faglige fokuspunkter:

Ungdomsgenren, dokumentar, dokumentariske undergenrer, filmiske virkemidler, dramaturgi, tværmedialitet, multimodalitet, sociale medier, Instagram, identitetsdannelse, nyhedsformidling, analyserende artikel, videoessay, digital formidling.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Litterære følelser og kunstig intelligens

LITTERÆRE FØLELSER OG KUNSTIG INTELLIGENS

I dette forløb arbejdede eleverne med litteratur, følelser og menneskelig erfaring i spændingsfeltet mellem klassisk tekstanalyse, litteraturhistorie, digitale analyseformer og kunstig intelligens. Forløbet kombinerede litterære, mediemæssige og teknologiske perspektiver med fokus på, hvordan følelser fremstilles, fortolkes og analyseres — både af mennesker og maskiner.

Med udgangspunkt i H.C. Andersens Den lille pige med svovlstikkerne arbejdede eleverne i forbindelse med et besøg fra Aarhus Universitet med digital humanities, machine learning og datadrevne læsninger som analysemetoder i danskfaget. Eleverne arbejdede blandt andet med annotation af tekst og træning af modeller med henblik på at undersøge, hvordan algoritmer kan identificere følelsesmæssige mønstre i litterære tekster. I forlængelse heraf blev forholdet mellem kvantitative og kvalitative tilgange til litteratur diskuteret, idet eleverne eksperimenterede med machine learning-modeller som supplement til klassisk nærlæsning og litterær fortolkning.

Derudover arbejdede eleverne med romantisme som litterær strømning med fokus på splittelse, længsel, dobbelthed, identitet og menneskelige relationer. Dette blev undersøgt gennem St. St. Blichers Sildig Opvaagnen og H.C. Andersens Hyrdinden og skorstensfejeren, hvor eleverne arbejdede med fortællerforhold, symbolik, stemning og karakterernes indre konflikter.

Forløbet indeholdt desuden en mindre mediemæssig afstikker med fokus på filmiske virkemidler og audiovisuel fortælling gennem analyser af udvalgte klip fra The Dark Knight. Her arbejdede eleverne med, hvordan kameraføring, lyd, klipning og visuelle virkemidler kan understøtte følelsesmæssige og narrative spændinger på tværs af medier og fortælleformer.

Tematikker og perspektiver:

* Følelser, identitet og menneskelige relationer
* Romantisme, splittelse og længsel
* Litteratur og følelsesmæssige erfaringer
* Kunstig intelligens og digital humanities
* Machine learning som analyseværktøj
* Kvantitative og kvalitative læsestrategier
* Teknologi og fortolkning
* Filmiske virkemidler og audiovisuel fortælling

Eleverne arbejdede frem mod at kunne:

* analysere litterære teksters fremstilling af følelser og relationer
* undersøge samspillet mellem form, stemning og fortælling
* anvende romantismen som litteraturhistorisk perspektiv
* undersøge splittelse, længsel og dobbelthed som litterære motiver
* anvende danskfaglige analysebegreber på både litterære og audiovisuelle tekster
* reflektere over forskelle mellem menneskelig og maskinel tekstfortolkning
* arbejde undersøgende med digital humanities og machine learning i danskfaglig sammenhæng
* perspektivere litterære analyseformer til nyere digitale analysemetoder

Faglige fokuspunkter:

Litteraturanalyse, romantisme, splittelse, længsel, dobbelthed, fortællerforhold, symbolik, stemning, identitet, følelsesanalyse, digital humanities, machine learning, filmiske virkemidler, multimodal analyse, audiovisuel fortælling.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. SRP-3 - Formidling i børnehøjde

FORMIDLING I BØRNEHØJDE

I dette forløb arbejdede eleverne med faglig formidling, målgruppebevidsthed og generativ AI med særligt fokus på, hvordan komplekst fagligt stof kan omsættes til formidling i børnehøjde. Forløbet fungerede samtidig som et introducerende SRP-forløb med fokus på akademisk formidling, digitale værktøjer og refleksion over brugen af kunstig intelligens i skrive- og researchprocesser.  

Eleverne arbejdede med at omskrive og formidle fagligt stof til en yngre målgruppe med fokus på sproglig tilpasning, formidlingsstrategier og modtagerbevidsthed. Der blev blandt andet arbejdet med forholdet mellem faglig præcision og tilgængelig formidling samt med, hvordan komplekse problemstillinger kan oversættes til et mere konkret og forståeligt sprog.  

Som en central del af forløbet arbejdede eleverne med generativ AI som støtteværktøj i forbindelse med idéudvikling, informationssøgning, strukturering og sproglig bearbejdning. Samtidig blev der arbejdet kritisk og reflekteret med teknologiens muligheder, begrænsninger og betydning for skriveprocesser, vidensproduktion og digital dannelse.  

Forløbet indeholdt desuden introduktioner til digital humanities, AI-teknologi og store sprogmodeller med fokus på, hvordan nyere teknologier påvirker måden, vi producerer, bearbejder og formidler viden på. Eleverne arbejdede blandt andet med AI-relaterede øvelser og refleksioner over forholdet mellem menneskelig faglighed og maskinelt genereret indhold.  

Undervejs i forløbet blev der arbejdet procesorienteret med elevernes egne skrive- og formidlingsprojekter, herunder respons, bearbejdning og refleksion over egen arbejdsproces.  

Tematikker og perspektiver:

* Formidling og målgruppebevidsthed
* Akademisk skrivning og SRP-forberedelse
* Generativ AI og digitale skriveværktøjer
* Digital dannelse og teknologiforståelse
* Vidensproduktion i en digital tidsalder
* Menneskelig og maskinel formidling
* Tilgængeliggørelse af komplekst stof
* Procesorienteret skrivning

Eleverne arbejdede frem mod at kunne:

* formidle komplekst fagligt stof til forskellige målgrupper
* arbejde bevidst med sproglig tilpasning og formidlingsstrategier
* reflektere over brugen af generativ AI i skrive- og researchprocesser
* anvende digitale værktøjer kritisk og undersøgende
* forstå centrale perspektiver inden for digital dannelse og AI-teknologi
* arbejde procesorienteret med skriftlig formidling
* bearbejde og udvikle egne tekster gennem feedback og revision
* diskutere forholdet mellem menneskelig faglighed og maskinelt genereret indhold

Faglige fokuspunkter:

Målgruppebevidsthed, faglig formidling, akademisk skrivning, procesorienteret skrivning, generativ AI, digital dannelse, store sprogmodeller, digital humanities, sproglig tilpasning, informationssøgning, vidensproduktion, skriveprocesser, refleksion.
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Digital kommunikation

DIGITAL KOMMUNIKATION

I dette forløb arbejdede eleverne med digital kommunikation, sociale medier og online interaktioner med fokus på sprog, identitet, etik og digital dannelse. Forløbet kombinerede sproglige, mediemæssige og samfundsmæssige perspektiver med udgangspunkt i både teoretiske tekster, dokumentarer, podcasts og digitale cases.  

Forløbet indledtes med et fokus på kommunikation og selvfremstilling på sociale medier, hvor eleverne arbejdede med facework, høflighedsprincippet og sproglige strategier i digitale fællesskaber. Der blev blandt andet arbejdet med multimodale interaktioner, emojis, digitale identiteter og forholdet mellem sprog, billeder og sociale normer online.  

Eleverne arbejdede desuden med Katherine Diez’ digitale tilstedeværelse og Instagram-univers som udgangspunkt for diskussioner om digital kommunikation, autenticitet, iscenesættelse og troværdighed online. I forlængelse heraf blev podcasten Genstart: Diez Kapital inddraget som afsæt for analyser og refleksioner over offentlig debat, digitale identiteter og online kultur.  

En central del af forløbet omhandlede digital dannelse og grænserne for ansvar i digitale fællesskaber. Med udgangspunkt i Emma Holten-casen og debatten om hævnporno arbejdede eleverne med etik, skyld, delingskultur og konsekvenserne af digitale krænkelser. Her blev der arbejdet med argumentation, debat og positionering i offentlige diskussioner om digitale medier og ansvar.  

Forløbet indeholdt samtidig et sprogligt fokus på sociale mediers kommunikationsformer og multimodalitet, hvor eleverne arbejdede med samspillet mellem tekst, billeder, symboler og visuelle virkemidler i online kommunikation.  

Undervejs i forløbet arbejdede eleverne med den debatterende artikel som skriftlig genre med fokus på argumentation, nuancering og faglig stillingtagen.  

Tematikker og perspektiver:

* Sociale medier og digitale identiteter
* Facework og online selvfremstilling
* Digital dannelse og etik
* Troværdighed og autenticitet online
* Multimodal kommunikation
* Debat, ansvar og delingskultur
* Sprog og sociale normer i digitale fællesskaber
* Digitale krænkelser og offentlig debat

Eleverne arbejdede frem mod at kunne:

* analysere sproglige og multimodale virkemidler i digital kommunikation
* undersøge digitale identiteter og online selvfremstilling
* anvende centrale begreber inden for facework og høflighedsteori
* analysere argumentation og positionering i offentlige debatter
* reflektere over etik, ansvar og digital dannelse i online fællesskaber
* undersøge samspillet mellem tekst, billeder og visuelle virkemidler på sociale medier
* formidle faglige diskussioner skriftligt i debatterende form
* forholde sig kritisk og analytisk til kommunikation i digitale medier

Faglige fokuspunkter:

Digital kommunikation, facework, høflighedsprincippet, multimodalitet, emojis, sociale medier, digitale identiteter, argumentation, debatterende artikel, delingskultur, digital dannelse, autenticitet, online etik, sproglig analyse, positionering.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. Mord & mørke

MORD & MØRKE

I dette forløb arbejdede eleverne med true crime, krimigenren og Nordic noir med fokus på fascinationen af kriminalitet, spændingsfortællinger og mørke menneskeskildringer. Forløbet kombinerede litterære, mediemæssige og etiske perspektiver med udgangspunkt i dokumentarer, podcasts, tv-serier og dramatik.  

Forløbet indledtes med dokumentaren Mordet på Jannick, hvor eleverne arbejdede med true crime-genren og dens virkemidler. Her blev der blandt andet arbejdet med spændingsopbygning, fortællerposition, dramaturgi og dokumentariske greb samt med publikums fascination af virkelige forbrydelser. Samtidig diskuterede eleverne de etiske problemstillinger, der kan opstå, når virkelige tragedier omsættes til underholdning og medieprodukter.  

I forlængelse heraf arbejdede eleverne med podcastserien Kvinden med den tunge kuffert og podcastgenrens særlige fortællemæssige muligheder. Der blev arbejdet med lydunivers, suspense, dramaturgi og lytterinddragelse samt med, hvordan podcastformatet kan skabe nærvær og identifikation gennem lyd og fortællerstemme.  

Forløbet indeholdt desuden diskussioner af true crime-kulturens popularitet og de moralske dilemmaer, der knytter sig til genren. Med udgangspunkt i debattekster og podcastmateriale arbejdede eleverne med spørgsmålet om, hvorfor mennesker fascineres af vold, kriminalitet og virkelige tragedier.  

I arbejdet med Nordic noir blev tv-serien Broen anvendt som eksempel på den nordiske krimitradition. Eleverne arbejdede med genretræk som mørke miljøer, samfundskritik, moralsk kompleksitet og den særlige nordiske stemning, der kendetegner genren.  

Forløbet blev afsluttet med Henrik Ibsens Et dukkehjem, hvor eleverne undersøgte, hvordan dramaet kan læses i relation til forløbets bredere tematikker om hemmeligheder, sociale roller, relationer og skjulte konflikter. Samtidig blev der arbejdet med det moderne gennembrud, kønsroller og individets plads i samfundet.  

Undervejs i forløbet blev der arbejdet med analyse, fortolkning og diskussion på tværs af medier og genrer.  

Tematikker og perspektiver:

* True crime og fascinationen af kriminalitet
* Etik og underholdning
* Nordic noir og mørke menneskeskildringer
* Spændingsopbygning og suspense
* Samfundskritik og moralske dilemmaer
* Vold, skyld og ansvar
* Relationer, hemmeligheder og sociale roller
* Dokumentariske og dramatiske fortælleformer

Eleverne arbejdede frem mod at kunne:

* analysere true crime og krimigenrens virkemidler
* undersøge spændingsopbygning og suspense i forskellige medier
* analysere dokumentariske og lydlige virkemidler i podcast og dokumentar
* reflektere over etiske problemstillinger i mediefremstillinger af virkelige tragedier
* identificere centrale genretræk ved Nordic noir
* perspektivere litterære og mediemæssige fremstillinger til samfundsmæssige problemstillinger
* analysere drama og karakterkonflikter i relation til det moderne gennembrud
* diskutere forholdet mellem underholdning, virkelighed og moral

Faglige fokuspunkter:

True crime, podcastanalyse, suspense, dramaturgi, dokumentariske virkemidler, lydunivers, Nordic noir, krimigenren, spændingsopbygning, samfundskritik, det moderne gennembrud, dramaanalyse, karakterkonflikter, etik, fortællerposition.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 ❗ Tilladte hjælpemidler til årsprøve i 2.g

Tilladte opslagsværker på nettet: (husk, at du skal åbne fanerne, før prøven starter):

• Gyldendals Røde Ordbøger: http://www.ordbogen.com

• Ordnet: http://www.ordnet.dk

• Grammatik: https://www.minlaering.dk

• Du må tilgå Rosborgs Skriftlighedsportal via forsiden på Lectio.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 10. Fantastiske fortællinger

FANTASTISKE FORTÆLLINGER

I dette forløb arbejdede eleverne med fantastiske fortællinger, fantasy og eventyrgenren med fokus på fantasiens betydning for menneskers forståelse af identitet, fællesskab og virkelighed. Forløbet kombinerede litterære, filmiske og kulturelle perspektiver med udgangspunkt i både klassiske og moderne fortællinger.  

Forløbet blev indledt med et kortere selvstændigt 3.g-orienteret skrive- og refleksionsforløb, der fungerede som en overgang til det afsluttende skoleår snarere end som en egentlig del af fantasyforløbet. Med udgangspunkt i DR-serien Limbo – når sabbatår er fucked og Tom Kristensens digt Fribytter arbejdede eleverne med ungdom, længsel, frihed og forestillinger om fremtiden i overgangen til voksenlivet. Disse tekster dannede samtidig afsæt for arbejdet med den reflekterende artikel som skriftlig genre og introducerede eleverne til mere personlig, undersøgende og perspektiverende skrivning i 3.g.  

En central del af det egentlige forløb om fantastiske fortællinger omhandlede Hayao Miyazakis Chihiro og heksene, hvor eleverne arbejdede med fantasygenrens fortællestrukturer, symbolik og dannelsesmotiver. Der blev blandt andet arbejdet med forholdet mellem fantasi og virkelighed, grådighed, identitet og fællesskab samt med filmens visuelle og narrative virkemidler.  

Derudover arbejdede eleverne med fantastiske fortællinger i litteraturhistorisk perspektiv gennem Martin A. Hansens Soldaten og pigen og Karen Blixens Skibsdrengens fortælling. Her blev der arbejdet med fortællestrukturer, symbolik, mystik og forholdet mellem det realistiske og det fantastiske.  

Forløbet inddrog desuden populærkulturelle fantasyuniverser gennem arbejdet med Harry Potter og Flammernes Pokal samt tekster om magi og fantasy. Her arbejdede eleverne med fantasygenrens tiltrækningskraft, verdensopbygning og fantastiske universer som ramme for identitetsdannelse og fællesskab.  

I forlængelse heraf arbejdede eleverne med virtuelle verdener og digitale fællesskaber med udgangspunkt i dokumentaren The Remarkable Life of Ibelin. Her blev der arbejdet med forholdet mellem virkelighed, identitet og digitale fællesskaber samt med, hvordan virtuelle rum kan fungere som sociale og eksistentielle frirum.  

Undervejs i forløbet arbejdede eleverne med den reflekterende artikel som skriftlig genre med fokus på personlig stemme, refleksion og sammenhængen mellem analytiske observationer og personlige perspektiver.  

Tematikker og perspektiver:

* Fantasy og fantastiske fortællinger
* Fantasi, identitet og dannelse
* Virtuelle verdener og digitale fællesskaber
* Overgangen fra ungdom til voksenliv
* Magi, længsel og eskapisme
* Fællesskab og tilhørsforhold
* Det realistiske og det fantastiske
* Refleksion og personlig stemme

Eleverne arbejdede frem mod at kunne:

* analysere fantastiske fortællinger og fantasygenrens virkemidler
* undersøge symbolik, fortællestrukturer og dannelsesmotiver
* analysere samspillet mellem fantasi og virkelighed i litteratur og film
* perspektivere fantastiske fortællinger til identitet, fællesskab og eksistentielle problemstillinger
* analysere filmiske og narrative virkemidler i fantasyfilm
* reflektere over virtuelle fællesskaber og digitale identiteter
* anvende den reflekterende artikel som undersøgende og personlig skriveform
* udvikle en personlig og fagligt reflekteret stemme i skriftlige fremstillinger

Faglige fokuspunkter:

Fantasygenren, eventyr, symbolik, dannelsesfortælling, fortællestrukturer, verdensopbygning, identitet, virtuelle fællesskaber, filmiske virkemidler, fantasyuniverser, refleksion, personlig stemme, reflekterende artikel, eskapisme, narrativ analyse.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 11. Blokken

BLOKKEN

I dette forløb arbejdede eleverne med samtidslitteratur, dokumentar, lyrik og ungdomskultur med fokus på identitet, marginalisering, social arv og forholdet mellem individ og samfund. Forløbet tog udgangspunkt i moderne danske stemmer og miljøer fra blandt andet Vollsmose, Trillegården og vestegnen og kombinerede litterære, dokumentariske og musikalske perspektiver på samtidens ungdoms- og blokmiljøer.  

Forløbet blev indledt med Peter Seebergs novelle Braget (1962), hvor eleverne arbejdede med eksistentialisme, fremmedgørelse og menneskets oplevelse af isolation og meningsløshed i det moderne samfund. Novellen fungerede samtidig som et litterært perspektiv på forløbets senere undersøgelser af identitet, fællesskab og marginalisering.  

Eleverne arbejdede herefter med dokumentaren Q’s Barbershop og artiklen Ny film rusker op i Vollsmose-fordommene, hvor der blev arbejdet med dokumentargenrer, repræsentationer af minoritetsmiljøer og forholdet mellem virkelighed, identitet og medieskabte fortællinger. Her blev der særligt arbejdet med den observerende og poetiske dokumentargenre.  

Derudover arbejdede eleverne med Shooter Gang som eksempel på nyere dansk undergrunds- og rapkultur. Med udgangspunkt i nummeret Hverdagsting samt tilhørende musikvideo og dokumentarmateriale arbejdede eleverne med autenticitet, maskulinitet, gruppekultur og identitetsskabelse i urbane fællesskaber. Samtidig blev der arbejdet med forholdet mellem kunstnerisk iscenesættelse, offentlig debat og samfundets blik på unge minoritetsmiljøer.  

En central del af forløbet omhandlede Yahya Hassans YAHYA HASSAN (2013), hvor eleverne arbejdede med samtidspoesi, vrede, religion, opvækst og sociale konflikter. Der blev blandt andet arbejdet med digtenes rytme, sproglige intensitet, gentagelser og performative karakter samt med forholdet mellem digter, fortæller og offentlig persona. Forløbet inddrog desuden dokumentaruddrag, interviews og oplæsninger med Yahya Hassan med fokus på medierepræsentation og offentlig debat.  

Forløbet bevægede sig desuden mod nyere stemmer og kreative udtryksformer gennem arbejdet med Prinsesser fra blokken, Sara Rahmehs poetry slam-tekst Jeg kommer fra et land langt væk samt poetry slam som performativ genre. Her arbejdede eleverne med identitet, migration, køn, sprog og performativitet samt med elevernes egne kreative poetry slam-produktioner.  

I forbindelse med skolens bæredygtighedsdag arbejdede eleverne sideløbende med dokumentarserien Bestseller på vrangen. Dette fungerede som et selvstændigt nedslag i forløbet, hvor eleverne arbejdede med dokumentar, bæredygtighed, forbrugskultur og virksomheders ansvar i en globaliseret verden. I forlængelse heraf udviklede eleverne innovative løsningsforslag med fokus på bæredygtighed og ansvarligt forbrug.  

Tematikker og perspektiver:

* Identitet og marginalisering
* Social arv og opvækst
* Ghettolitteratur og samtidspoesi
* Undergrundskultur og rap
* Dokumentar og virkelighedsfremstilling
* Maskulinitet og gruppekultur
* Migration og tilhørsforhold
* Performativitet og poetry slam
* Bæredygtighed og forbrugskultur
* Medierepræsentation og offentlig debat

Eleverne arbejdede frem mod at kunne:

* analysere samtidslitteratur, dokumentar og lyrik med relevante danskfaglige begreber
* undersøge forholdet mellem identitet, miljø og samfund i moderne kulturudtryk
* analysere raptekster, poetry slam og performative virkemidler
* diskutere autenticitet, selvfremstilling og offentlig persona i moderne mediekultur
* perspektivere litterære og mediemæssige fremstillinger til sociale og samfundsmæssige problemstillinger
* analysere dokumentariske virkemidler og forskellige dokumentargenrer
* reflektere over marginalisering, gruppekultur og repræsentation i samtidskulturen
* udvikle kreative og mundtlige formidlingsformer gennem poetry slam og performative øvelser

Faglige fokuspunkter:

Samtidslitteratur, samtidspoesi, ghettolitteratur, dokumentargenrer, observerende dokumentar, poetisk dokumentar, performativitet, poetry slam, raptekster, selvfremstilling, forfatterpersona, marginalisering, maskulinitet, gruppekultur, medierepræsentation, social arv, identitet, bæredygtighed, forbrugskultur, sproglige og performative virkemidler.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 12. Normalitet

NORMALITET

I dette forløb arbejdede eleverne med normalitet, afvigelse og sociale fællesskaber med fokus på, hvordan forestillinger om det normale formes kulturelt, socialt og sprogligt. Forløbet kombinerede litterære, samfundsmæssige og mediemæssige perspektiver på køn, identitet, handicap, privilegier og sociale normer.  

Forløbet blev indledt med diskussioner af privilegieblindhed, normer og korrekthedskultur med udgangspunkt i Christina Hagens Korrekthedsbibelen (2019) samt nyere debatter om køn, feminisme og onlinekultur. Her arbejdede eleverne blandt andet med diskursanalyse og med, hvordan normer og værdier kommer til udtryk gennem sprog, positionering og digitale fællesskaber.  

Eleverne arbejdede herefter med Tove Ditlevsens novelle Moderen (1963), hvor der blev arbejdet med kønsroller, forventninger, familieliv og mental load i et både litterært og nutidigt perspektiv. Forløbet inddrog samtidig debatartikler om arbejdsfordeling, moderskab og kønnede forventninger i moderne familieliv.  

Derudover arbejdede eleverne med Vita Andersens digt Hvad tror du jeg tror (1977) samt nyere musik- og internetkultur gennem NIKOLINEs Sut Min Klit og Suspekts Sut den op fra slap. Her blev der arbejdet med køn, seksualitet, relationer, digital datingkultur og sproglige normbrud samt med forholdet mellem ironi, provokation og selvfremstilling i moderne kulturudtryk.  

En central del af forløbet omhandlede crip-teori og forholdet mellem handicap og normalitet med udgangspunkt i Caspar Erics Nike (2015). Eleverne arbejdede med normkritik, identitet og repræsentation samt med, hvordan litteraturen kan udfordre forestillinger om kroppen, funktionalitet og det normale.    

Tematikker og perspektiver:

* Normalitet og afvigelse
* Køn og kønsroller
* Privilegieblindhed og normkritik
* Mental load og familieliv
* Handicap og crip-teori
* Identitet og selvfremstilling
* Digital kultur og datingkultur
* Social ulighed og klassespørgsmål
* Sprog, magt og diskursanalyse
* Individ og samfund

Eleverne arbejdede frem mod at kunne:

* analysere litterære og mediemæssige fremstillinger af normalitet og afvigelse
* undersøge forholdet mellem identitet, køn og sociale normer
* anvende diskursanalyse til at undersøge samtidige debatter og kulturfænomener
* analysere normkritiske og samfundskritiske perspektiver i litteratur og medier
* reflektere over repræsentation, privilegier og kulturelle forestillinger om det normale
* perspektivere litterære tekster til aktuelle samfundsdebatter
* analysere sproglige virkemidler, positionering og selvfremstilling
* formidle analyser og refleksioner mundtligt og skriftligt

Faglige fokuspunkter:

Diskursanalyse, normkritik, privilegieblindhed, crip-teori, kønsroller, identitet, selvfremstilling, mental load, repræsentation, social ulighed, diskussion og argumentation, poetry slam, sproglige virkemidler, positionering, moderne lyrik og samfundskritik.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 13. Kanonlisten

KANONLISTEN

I dette forløb arbejdede eleverne med centrale værker og forfatterskaber fra den danske litterære kanon med fokus på litteraturhistoriske strømninger, kulturhistoriske perspektiver og forbindelser mellem ældre og moderne tekster. Forløbet fungerede samtidig som repetition og perspektivering frem mod terminsprøve og mundtlig eksamen.  

Forløbet blev indledt med Henrik Pontoppidans Muldskud (1890), hvor eleverne arbejdede med det moderne gennembrud, social ulighed og realistiske skildringer af menneskers livsvilkår. I forlængelse heraf blev der arbejdet med impressionisme og Herman Bang gennem Branden (1884), hvor eleverne blandt andet arbejdede med impressionistisk fortællestil, sanseindtryk og reportagegenren.  

Derudover arbejdede eleverne med modernisme og efterkrigstid gennem Klaus Rifbjergs Det er blevet os pålagt (1960) og Livet i badeværelset (1960). Her blev der arbejdet med fremmedgørelse, forbrugskultur, modernitet og det moderne menneskes splittelse.  

Forløbet inddrog samtidig surrealisme og eksperimenterende kunstformer gennem Gustaf Munch-Petersens Det underste land (1933) samt kortfilmen Spiste horisonter (1950). Her arbejdede eleverne med forholdet mellem kunst, mening, absurditet og modernistiske brud med traditionelle forestillinger om virkelighed og fortælling.  

Eleverne arbejdede desuden med oplysningstid, romantik og nationalromantik gennem Ludvig Holbergs Kvinders rettigheder (1739), Adam Oehlenschlägers Guldhornene (1802), N.F.S. Grundtvigs Det er så yndigt at følges ad (1855) og Thomas Kingos Keed af Verden, og kier ad Himmelen (1681). Her blev der arbejdet med menneskesyn, køn, tro, national identitet og forestillinger om kunstneren og det romantiske geni.  

I forbindelse med arbejdet med Thomas Kingo og Grundtvig eksperimenterede eleverne samtidig med remediering og digital formidling gennem et SoMe-projekt, hvor klassiske tekster blev omsat til sociale medier og moderne onlinekommunikation.  

Forløbet inddrog derudover Johannes V. Jensens Cecil (1898), hvor eleverne arbejdede med hjemstavnslitteratur, modernitet og spændingen mellem land og by omkring århundredeskiftet.  

Undervejs i forløbet arbejdede eleverne med litteraturhistorisk perspektivering, analytisk skrivning, mundtlig formidling og repetition af centrale danskfaglige analysegreb og perioder. Der blev desuden arbejdet med DANSKGRAM-forløb på minlæring.dk samt skriftlig prøveafvikling i ExamCookie som led i eksamensforberedelsen.  

Tematikker og perspektiver:

* Dansk litteraturhistorie
* Realisme, impressionisme og modernisme
* Romantik og nationalromantik
* Oplysningstid og køn
* Kunst, modernitet og fremmedgørelse
* Tro, identitet og kultur
* Surrealisme og eksperimenterende kunst
* Hjemstavn og modernitet
* Remediering og digital formidling
* Perspektivering på tværs af perioder

Eleverne arbejdede frem mod at kunne:

* analysere og perspektivere tekster fra forskellige litteraturhistoriske perioder
* identificere centrale litterære strømninger og stiltræk
* undersøge sammenhænge mellem litteratur, kultur og samtid
* analysere modernistiske og realistiske fremstillingsformer
* perspektivere ældre tekster til moderne problemstillinger og udtryksformer
* anvende centrale danskfaglige begreber sikkert og nuanceret
* formidle litterære analyser mundtligt og skriftligt
* skabe litteraturhistorisk overblik frem mod eksamen

Faglige fokuspunkter:

Litteraturhistorie, det moderne gennembrud, impressionisme, modernisme, surrealisme, romantik, nationalromantik, oplysningstid, hjemstavnslitteratur, fremmedgørelse, remediering, reportage, lyrikanalyse, tekstnær analyse, perspektivering, mundtlig formidling og analytisk skrivning.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 ❗ Tilladte hjælpemidler til terminsprøven i 3.g

❗ Tilladte hjælpemidler til terminsprøven i 3.g

Håndbog til dansk og andre fysiske bøger er naturligvis tilladt. OneNote må gerne tilgås, når synkronisering er slået fra. God stil skal tilgås som opslagsværk på nettet. For mere herom se nedenunder.

Tilladte opslagsværker på nettet: (husk, at du skal åbne fanerne, før prøven starter):

• Gyldendals Røde Ordbøger: http://www.ordbogen.com

• Ordnet: http://www.ordnet.dk

• Grammatik (+ God stil): https://www.minlaering.dk

• Du må tilgå Rosborgs Skriftlighedsportal via forsiden på Lectio.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 14. Hele Danmarks Ghita

HELE DANMARKS GHITA

I dette korte forløb arbejdede eleverne med portrætinterviewet som genre med fokus på kommunikation, relationer, undertekst og magtforhold i samtaler. Forløbet tog udgangspunkt i podcasten Hele Danmarks Ghita (2019), hvor journalist Iben Maria Zeuthen interviewer Ghita Nørby i et interview, der siden har skabt omfattende debat i offentligheden.  

Eleverne arbejdede med interviewets udvikling og dynamik samt med, hvordan sproglige valg, tone, relationer og forventninger påvirker kommunikationen mellem interviewer og interviewperson. Der blev blandt andet arbejdet med transaktionsanalyse, facework og undertekst med udgangspunkt i kommunikationsanalyse og samtaleteori.  

Forløbet inddrog samtidig den efterfølgende offentlige debat om interviewet, hvor eleverne arbejdede med forskellige positioner i diskussionen om journalistik, etik, generationsforskelle og medieoffentlighed.  

Afslutningsvist blev forløbet perspektiveret til eksistentialisme og Søren Kierkegaards tanker om angst og menneskelige vilkår med fokus på overgangen fra gymnasiet til tiden efter studentereksamen. Her arbejdede eleverne med refleksioner over identitet, fremtid og eksamensangst som afrunding på skoleåret.  

Tematikker og perspektiver:

* Kommunikation og relationer
* Interview og portrætjournalistik
* Facework og undertekst
* Magt og positionering i samtaler
* Medieetik og offentlig debat
* Generationer og kulturmøder
* Angst, identitet og fremtid
* Eksistentialisme og Kierkegaard

Eleverne arbejdede frem mod at kunne:

* analysere samtaler og interviews med fokus på kommunikation og relationer
* undersøge sproglige og kommunikative strategier i mundtlige genrer
* analysere positionering, facework og undertekst
* diskutere journalistiske og etiske problemstillinger
* perspektivere mediedebatter til bredere kulturelle og samfundsmæssige spørgsmål
* reflektere over eksistentielle tematikker i litteratur og debat
* anvende danskfaglige begreber i mundtlige og skriftlige analyser

Faglige fokuspunkter:

Kommunikationsanalyse, transaktionsanalyse, facework, undertekst, interviewgenre, portrætjournalistik, positionering, samtaleanalyse, medieetik, debatkultur, eksistentialisme, Kierkegaard, mundtlig kommunikation og refleksion.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 ❗Tilladte hjælpemidler til skriftlig eksamen i 3.g

❗ Tilladte hjælpemidler til skriftlig eksamen i 3.g

Håndbog til dansk og andre fysiske bøger (fx Litteraturhistorien) er naturligvis tilladt. OneNote må gerne tilgås, når synkronisering er slået fra. God stil skal tilgås som opslagsværk på nettet. For mere herom se nedenunder.

Tilladte opslagsværker på nettet: (husk, at du skal åbne fanerne, før prøven starter):

• Gyldendals Røde Ordbøger: http://www.ordbogen.com

• Ordnet: http://www.ordnet.dk

• Grammatik (+ God stil): https://www.minlaering.dk

• Indidansk: https://indidansk.dk

• Du må tilgå Rosborgs Skriftlighedsportal via forsiden på Lectio.

• Du må også tilgå Rosborgs mediefagsside: https://sites.google.com/rosborggymhf.dk/mediefag-rosborg/startside
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer