Holdet 3k HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Dennis Lunding Nielsen
Hold 2023 HI/k (1k HI, 2k HI, 3k HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikkens samfund - med særlig fokus på Romerriget
Titel 2 Vikingetid og sagaer (DHO)
Titel 3 Europæisk middelalder
Titel 4 Da verden blev moderne
Titel 5 Kina - fra kejserdømme til kapitalisme
Titel 6 Nationalisme, demokrati og konflikt
Titel 7 Første verdenskrig - optakt, forløb og eftertid
Titel 8 Mellemkrigstiden og ideologiernes kamp
Titel 9 Kold krig og afkolonisering
Titel 10 Danmark i en global verden
Titel 11 Repetition og kronologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikkens samfund - med særlig fokus på Romerriget

Forløbet har haft til formål at introducere eleverne til historie som fag samt til oldtidens samfund og den samfundsopbygning, som idag stadig udgør baggrunden for moderne vestlige stater. I forbindelse med forløbet er eleverne også blevet introduceret til arbejdet med kilder (levn og beretning) samt historiebrugsbegreber.
I forløbet har vi været omkring følgende:

* De første statsdannelser i Mellemøsten
* Det antikke Grækenland
* Romerriget
* Statsopbygning, demokrati og politik i Romerriget
* Historiebrug af Romerriget

Kernestoffet i forløbet er:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Til at dække kernestoffet er læst følgende grundbogsmateriale:
Danielsen,KimBeck.m.fl.: FRA ANTIKKEN TIL REFORMATIONEN, Gyldendal; sider: 8-11, 39-43, 54-55
Henrik B. Larsen og Thorkil Smitt: En europæisk verdenshistorie, Systime; sider: 6-9, 11-17, 22-27, 30-36

Supplerende materiale og kilder læst i undervisningen er:
- Kilde - Perikles gravtale
- Kilde - Plinius breve til Tacitus
- Kilde - Hvordan skal vi behandle de kristne.docx
- Aarhus Uni.: Brug og misbrug af antikken
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikingetid og sagaer (DHO)

I forløbet har vi arbejdet med vikingetid samt tidlig dansk middelalder.
I forløbet har vi været omkring følgende emner:
- Danmark dukker op i historien
- Vikingesamfundets sociale opbygning
- En ny kongemagt opstår
- Vikingetogter
- Religion i vikingetiden og overgang til kristendom
- Sagaerne som kilder til vikingetiden
- Historiebrug: Vikingerne i dag


Forløbet er gennemført som optakt til DHO-opgaven.
Forløbet indeholdt også en tur til Jellingmuseerne.

Til at dække kernestoffet er læst følgende grundbogsmateriale:
- Danielsen,KimBeck.m.fl.: FRA ANTIKKEN TIL REFORMATIONEN, Gyldendal; sider: 64-69
- Peter Frederiksen, Knud Olsen, mfl.: Grundbog til danmarkshistorien, Systime; sider: 30-35
- Grundbog til Danmarkshistorien s. 27-28
- Danmark - tider og temaer - Om samfundsstrukturen i Vikingetiden
- Danmark i vikingetiden s. 9-11

Supplerende materiale og kilder læst i undervisningen er:
- Kilde: Ottars og Wulfstans nordiske rejsebeskrivelser ca. 890
- Kilde - Ibn Fadlan om vikingerne ved Volga
- Kilde - Godfred og karolingerriget (kommenteret)
- Jellingestenene: https://lex.dk/Jellingstenene
- Kilde: Angrebet på Lindisfarne
- Kilde - Adam af Bremen om Trælleofringer
- Uddrag af Widukinds Sakserkrønike - Harald og Poppo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Europæisk middelalder

Forløbet har haft til formål at introducere eleverne til middelalderen og middelaldersamfundet. Samfundsstrukturen, kirkens stigende betydning, kriser og europæernes møde med islam har været omdrejningspunkter.

Hovedelementer i forløbet har været:
- Middelaldersamfundet og feudalismen
- Politisk udvikling i middelalderens Europa
- Verdslig vs. gejstlig magt
- Mødet mellem kristendommen og islam - i middelalderen og i dag.
- Korstog til Jerusalem og "danske" korstog i Østersøen
- Pesten og dennes betydning for eftertiden.

Til at dække kernestoffet er læst følgende grundbogsmateriale:
- Henrik B. Larsen og Thorkil Smitt: En europæisk verdenshistorie, Systime; sider: 40-44, 48-53
- Danielsen,KimBeck.m.fl.: FRA ANTIKKEN TIL REFORMATIONEN, Gyldendal; sider: 125-130, 132-138, 140-142, 153
- Pesten i Danmark s. 27-33 + 43-44, 62-63 + 68-74.pdf (scannede bilag)

Supplerende materiale og kilder læst i undervisningen er:
- Kilde - Gregor VIIs diktat
- Kilde - Pave Urbans tale 1095
- Kilde - Arkonas fald
- Kilder - Pesten i Danmark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Da verden blev moderne

I forløbet har der været fokus på, hvordan Europa har forandret sig materielt og tankemæssigt frem imod den moderne verden vi kender idag. Især har vi lagt vægt på de nye tanker om mennesket, som opstod i perioden og hvordan disse tanker gav sig udslag i samfundsændringer.

I forløbet har vi været omkring følgende punkter:
- Renæssance i Europa
- Reformation, modreformation og 30-årskrig
- Nye tanker om Gud og mennesket: Luther og Calvin
- Oplysningstiden
- Revolution i Amerika og Frankrig
- Hvad har oplysningstiden betydet for verden i dag?

Til at dække kernestoffet er læst følgende grundbogsmateriale:
- Danielsen,KimBeck.m.fl.: FRA ANTIKKEN TIL REFORMATIONEN, Gyldendal; sider: 156-160, 163-167, 185-186 og 189-193
Henrik B. Larsen og Thorkil Smitt: En europæisk verdenshistorie, Systime; sider: 101-103, 106-110, 115-120, 125-127, 131-133, 137-140
- I-bogen: Fokus – kernestof i historie 1. Fra antikken til europæisk ekspansion:
* Kolonisering
* Den spanske erobring af Amerika
* Koloniseringens konsekvenser for indianerne
* Gyldendals historieportal - Den Franske Revolution.pdf
* Den Franske Revolutions betydning
- Gyldendals historieportal - Den Franske Revolution.pdf

Supplerende materiale og kilder læst i undervisningen er:
- Kilde - Pico della Mirandola
- Kilde - Bartolomé de Las Casas: ”Indianermassakren – en kort beretning om Vestindiens tilintetgørelse”
- Kilde: Giver det mening at undskylde for slaveriet i Dansk Vestindien?
- Kilde - Er indianere rigtige mennesker
- Kilder - Luther og reformationen
- Kilde - John Locke om naturret (med kommentarer).pdf
- Kilde - Kongeloven 1665
- Kilde - Den amerikanske uafhængighedserklæring
- Kilde - Menneskerettighedserklæringen.docx
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kina - fra kejserdømme til kapitalisme

I forløbet her er eleverne blevet introduceret til den historiske udvikling i Kina.
Forløbet har haft fokus på perioden fra 1300-1400-tallet og frem. Dog har den primære fokus været på de sidste ca. 200 år af landets historie.

I forløbet har vi været omkring følgende:
- Kinesisk kultur og kinesiske værdier
- Kejserdømmet og dynastier
- Kina under vestlig indflydelse
- Borgerkrig og kommunisternes magtovertagelse
- Maos Kina: Fokus på især "Det store spring" og "Kulturrevolutionen".
- Kinas position i dag. Fremtidens supermagt?

Til at dække kernestoffet er læst følgende grundbogsmateriale:
- Riget i midten - Kinas historie #1: Med opium og våben blev kejserens Kina tvunget i knæ: https://politikenhistorie.dk/art9251114/Med-opium-og-v%C3%A5ben-blev-kejserens-Kina-tvunget-i-kn%C3%A6
- CivilisationernesVERDENSHIS.(2.udg.), SYSTIME; sider: 22-27, 124-130, 193-203, 282-288, 390-401

Supplerende materiale og kilder læst i undervisningen er:
- Kilde - Om himlens mandat.docx
- Kristeligt Dagblad: Kina vil udbrede sine værdier til verden
- Kilde - Henvendelse til dronning Victoria, 1839.docx
- Kilde 23: Mao om folkerepublikken
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Nationalisme, demokrati og konflikt

Forløbets fokus har været på Danmark i starten af 1800-tallet og frem til systemskiftet. Der har også været en perspektivering til 1900-tallets demokratiske kampe.
Kampene omkring Danmark som land, nation og demokrati har dermed været omdrejningspunktet.

I forløbet har vi fokuseret på følgende punkter:
- Nationalismen som begreb.
- Danmark i starten af 1800-tallet
- Dansk nationalisme
- Nationalismen bliver politisk i DK: De nationalliberale
- De slesvigske krige
- Grundloven 1849
- Danmark som småstat efter 1864
- Demokratiet indskrænkes i 1866
- Kampen om udvidelsen af demokratiet: Systemskifte og ny grundlov 1915

Til at dække kernestoffet er læst følgende grundbogsmateriale:
- I-bog: Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration:
* Hvad er national identitet og nationalisme?
* Fædrelandskærlighed – et mangetydigt begreb
* Politisk og kulturel nationalisme
- DennisL.Nielsen: FRAENEVÆLDETILFOLKESTYRE, dnf; sider: 7-13, 33-40, 53-58, 79-85, 107-114
- Danmarkshistorien.dk: National konflikt, krig og neutralitetspolitik
- Danmarkshistorien.dk: Slaget ved Dybbøl 18. april 1864
- Danmarkshistorien.dk: Dybbøl i erindringskulturen efter 1864

Supplerende materiale og kilder læst i undervisningen er:
- Kilde - Statistik om Danmark i 1800-tallet.docx
- Kilde - En svenskers indtryk af Danmark.docx
- Kilde - Adam Oehlenschläger, Guldhornene.docx
- KIlde: Orla Lehmanns Nykøbing-Falster tale
- Kilder - Slaget ved Brønderslev Marked (moderniseret).docx
- Kildeuddrag - Kvindernes valgret.docx
- Kilde: Pia Kjærsgaard: Jeg er dybt rystet over 1864-serien
- Kilde - Uddrag af Junigrundloven.docx
- Kilde: Londontraktaten, 8. maj 1852
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Første verdenskrig - optakt, forløb og eftertid

Forløbet har kredset omkring 1. verdenskrig. Både optakt, forløb og eftertid har været belyst. Derudover er der brugt et par moduler på at se hvordan krigen, er blevet brugt via forskellige former for historiebrug.
Vi har været omkring følgende emner:

- Industrialisering af Europa
- Arbejderbevægelsens opståen
- Imperialismen
- Optakten til 1. verdenskrig
- Forløbet af 1. verdenskrig
- Sidehistorien: Den Russiske Revolution
- 1. verdenskrigs eftertid
- Historiebrug: Filmen "1917"

Til at dække kernestoffet er læst følgende grundbogsmateriale:
- Henrik B. Larsen og Thorkil Smitt: En europæisk verdenshistorie, Systime; sider: 144-154, 170-184
- DennisL.Nielsen: FRAENEVÆLDETILFOLKESTYRE, dnf; sider: 102-103
- Vestens dominans og imperialisme: Imperialisme i Congo
- 1. verdenskrig s. 214-217.pdf (scannede bilag)

Supplerende materiale og kilder læst i undervisningen er:
- Kilde - Det kommunistiske manifest.docx
- Kilde 38 - Gimleprogrammet.docx
- Kilde til europæisk imperialisme (Hvid mands byrde).docx
- Kilde: Den tyske revolution
- Kilde - Uddrag af Østrigs ultimatum til Serbien 1914.docx
- Kilder: Første verdenskrig i kunsten.pdf
- Kilde: Information: ’1917’ er en voldsom oplevelse både følelsesmæssigt, psykologisk og fysisk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Mellemkrigstiden og ideologiernes kamp

Forløbet har fokus på mellemkrigtiden og 2. verdenskrig. Det overordnede spørgsmål har været kampen om demokrati og de ideologiske modsætninger i Europa.
I forløbet har vi været omkring:

* Europa efter 1. verdenskrig: 1920'erne
* Økonomisk krise 1929
* Bekæmpelse af krisen: Keynesianisme og New Deal
* Den spanske orgerkrig
* Tyskland i mellemkrigstiden
* Fascisme og nazisme
* Racespørgsmål og forfølgelse af jøder: Vejen til holocaust
* Stormagtspolitik i 1930'erne
* 2. verdenskrig og begyndende kold krig

Til at dække kernestoffet er læst følgende grundbogsmateriale:
- Henrik B. Larsen og Thorkil Smitt: En europæisk verdenshistorie, Systime; sider: 190-193, 195-211, 214
- I-bog: Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration:
* Demokratiernes krise og fald i mellemkrigstiden
* Demokrati og fascisme i mellemkrigstidens Europa
- Verden efter 1914: Effekter - New Deal og Keynesianisme og New Deal.pdf (scannede bilag)

Supplerende materiale og kilder læst i undervisningen er:
- Kilde - Benito Mussolinis fremstilling af fascismens ideologi.docx
- Kilde - Franklin D. Roosevelts tiltrædelsestale.pdf
- Kilder til Hitlers magtovertagelse - 36, 37, 38, 39 og 40.pdf
- Kilde - Hitler om race og folk.pdf
- Kilde: Nazismens propagandaplakater (1).pdf
- Kilde: Triumph des Willens (1935)
- Kilde: Hitler om racepolitik og ”livsrum”
- Kilde - Folkefrontens valgprogram 1936.docx
- Kilde - Franco om opstanden 1936.docx
- KIlde - Chamberlains radiotale.pdf
- Kilde - Molotov-Ribbentrop pagten.docx
- Kilde - Hossbach-notatet.pdf
- Optakten til 2. verdenskrig - Belyst ved kilder
- Kilder: Tysk erklæring: Danmark besat den 9. april 1940
- Kilder: Nürenberglovene 1935
- Kilde: Beretning om massakren ved Babij Jar af Kurt Werner, medlem af Særkommando 4a
- Kilde: Adolf Eichmann overværer gasning af jøder i Chelmno
- Kilde - Hitlers testamente.docx
- Kilde: Sårene efter de allieredes bombning af Dresden er stadig åbne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kold krig og afkolonisering

Fokus i forløbet her har været på perioden 1945-1989. Stormagterne USA og USSR's kamp om indflydelse efter 2. verdenskrig, har været omdrejningspunktet.
I forløbet har vi været igennem følgende:

* Fra allierede til modstandere: USA og USSR
* USA's udvikling fra isolationisme til Trumandoktrinen
* Ideologiske og strategiske modsætninger
* I forbindelse med et mindre projektarbejde har eleverne arbejdet med forskellige begivenheder under den kolde krig: Berlinblokaden 1948-49, Koreakrigen 1950-53, Opstand i Ungarn 1956, Berlinmuren 1961-62,
Cubakrisen 1962, Opstand i Prag (Foråret i Prag) 1968 og Krigen i Afghanistan 1979-89
* I fællesskab har vi set nærmere på Vietnamkrigen.
* Gorbatjov og reformer i USSR
* Afslutningen på den kolde krig
* Fortolkninger af den kolde krig.

Til at dække kernestoffet er læst følgende grundbogsmateriale:
- Henrik B. Larsen og Thorkil Smitt: En europæisk verdenshistorie, Systime; sider: 214-219, 229-235
- DR.dk: Vietmankrigen - en del af den kolde krig: https://www.dr.dk/presse/den-kolde-krig-vietnam-1963-1968  
- Peter Frederiksen: Vietmankrigen: Vietnamkrigen - Indokinas oprør, USA går ind i Vietnam, Protester mod krigen (scannede bilag)

Supplerende materiale og kilder læst i undervisningen er:
- Kilde - Winston Churchills jerntæppetale.docx
- Kilde - Trumandoktrinen.docx
- Kilder til Den Kolde Krig - Koreakrigen.docx
- Kilder til Den Kolde Krig - Berlinmuren.pdf
- Kilder til Den Kolde Krig - Cubakrisen.docx
- Kilder til Den Kolde Krig - USSR i Afghanistan.docx
- Kilde - Hvorfor er Afrika så fattigt.docx
- Kilde - McNamara til Johnson om Vietnamkrigen.pdf
- Kilde - Ebbe Kløvedal - Vietnamkrigens lære.pdf
- Kilde - My Lai massakren.pdf
- Kilde: USAs Vietnamkrig i tal.pdf
- Kilde: Lil' Johnnys Mund (1970)
- Kilde: Trods 50 års afstand til krigen dukker Vietnam-spøgelset endnu op i USA
- Kilde - Gorbatjov om forsøget på at reformere USSR.pdf
- Information - 30 år efter Sovjetunionens død lever drømmen om storhed stadig i Putins Rusland.docx
- Kilde: Duck And Cover (1951) Bert The Turtle
- Kilde: Francis Fukuyama - Historien er slut 1989.docx
- Kilde: TV2: Ny verdensorden efter Ruslands krig...
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Danmark i en global verden

Forløbet har fokus på udvikling af Danmark i perioden op gennem det 20. århundrede og i starten af det 21.
I forløbet har vi fokuseret på:

- Velfærdstatens grundlæggelse og udvikling. Fra socialstat til konkurrencestat.
- Økonomisk optur i 1960'erne og "de glade 60'ere".
- Ungdomsoprør
- Danmark og EF/EU- medlemsskab.
- Dansk udenrigspolitik under og efter Den Kolde Krig (herunder fodnotepolitik og aktivisme)
- Multikultur og indvandring til Danmark

Til at dække kernestoffet er læst følgende grundbogsmateriale:
- I-bog: Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration:
* Fra fattighjælp til velfærdsstat
* Velfærdsstatens rødder
* Mellemkrigstiden – et socialpolitisk nybrud
* Efterkrigstidens sociale velfærdsstat
* Velfærdsstatens krise
* Det indre marked
* Maastricht-traktaten og EU
* Danmark siger nej
* Modstand mod unionen
* Udenrigspolitisk aktivisme efter 1989
* Enighed og uenighed mellem partierne
* Vendepunkt i 2014?
* De ’nødvendige’ reformer
* Konkurrencestaten som den moderne velfærdsstat
- Peter Frederiksen, Knud Olsen, mfl.: Grundbog til danmarkshistorien, Systime; sider: 222-225, 273-274
- Jonas Wolter: Danmarkshistorisk grundbog s. 215-218 (scannede bilag)

Supplerende materiale og kilder læst i undervisningen er:
- Kilde: Junigrundloven: Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849 – Danmarkshistorien | Lex
- Kilder: Socialdemokratiske valgplakater.pdf
- Kilde: Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften (1956)
- Kilder: Den økonomiske udvikling i 1950-1973.docx
- Kilder: Plakater afstemningen om EF 1972.docx
- Kilde - AFR om folketingets beslutning vedr. Irak.pdf
- Kilde: Pia Kjærsgaard: Hvor var du, da Danmark blev ødelagt?
- Kilde - Anders Fogh Rasmussen om samarbejdspolitikken.docx
- Kilde: Velfærdskommissionen: Fremtidens velfærd vores valg (2005)
- Kilde: Ove K. Pedersen: Konkurrencestaten (2011)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Repetition og kronologi

Forløbet har til formål at give eleverne et overblik over de forløb vi har været igennem, og give et kronologisk helhedsbillede.
I sidste del fokuserer vi på historieeksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer