Holdet 3i SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Marie Borregaard Vinther
Hold 2023 SA/i (1i SA, 2i SA, 3i SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Er ulighed et problem i Danmark?
Titel 2 Kriminalitet og straf
Titel 3 Politik, partier og ideologier 1
Titel 4 EU-forløb
Titel 5 USA - et udfordret og polariseret demokrati?
Titel 6 Medier og politisk meningsdannelse/SRP 3
Titel 7 Økonomisk ulighed - SRO-forløb SAMF-MAT
Titel 8 Økonomi
Titel 9 Int. pol. samt da. udenrigs- og sikkerhedspol.
Titel 10 Klima og bæredygtighed - klimasociologi og metode
Titel 11 Køn, løn og ligestilling
Titel 12 Danmark i en global økonomi 1
Titel 13 Politik, partier og ideologier 2
Titel 14 Danmark i en global økonomi 2
Titel 15 EKSAMEN - Tilladte hjælpemidler og opslagsværker
Titel 16 Forløb#14

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Er ulighed et problem i Danmark?

Mål: At introducere eleverne for fagets hovedområder gennem arbejde med et aktuelt samfundsfagligt tema. Kernestoffet introduceres og kan med fordel uddybes i senere forløb i studieretningsklasserne.

2.1. Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

2.2. Kernestof

Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering sociale og kulturelle forskelle.

Politik
- politiske partier i Danmark og (introduktion til politiske ideologier)

Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Eleverne skal kunne:
1.Gøre rede for begrebet social ulighed, samt begreberne social arv og social mobilitet, samt anvende begreberne på cases, tekster og talmateriale.
2.Gøre rede for begrebet “ny ulighed” og inddrage Pierre Bourdieus begreber om felt, habitus og kapital i undersøgelser med inddragelse af forskelligartet materiale.
3.Gøre rede for kønsrelateret ulighed på arbejdsmarkedet, samt det kønsopdelte arbejdsmarked dvs. vertikal og horisontal kønsarbejdsdeling.
4.Gøre rede for de klassiske, politiske ideologier liberalisme og socialisme og anvende dem i undersøgelser af ulighed.
5.Gøre rede for den fordelings- og værdipolitiske akse herunder nationalkonservatisme og kulturradikalisme (værdipolitik)
6.Gøre rede for de samfundsvidenskabelige metoder kvalitativ og kvantitativ metode, anvende dem på udleveret materiale, samt diskutere hvilke indsigter man kan få ved deres anvendelse.
7.Diskutere fordele og ulemper ved at anvende kvalitative og kvantitative metoder i samfundsfag.
8.Gøre rede for den universelle velfærdsmodel, samt for den selektive/kontinentale og residuale model
9.Gøre rede for hvilke udfordringer den universelle velfærdsstatsmodel står overfor (“klemmer”)
10.Anvende ovenstående begreber i undersøgelser af cases, tekster og tabelmateriale.

Emner:
Forklaring på ulighed, Bourdieu. Luk samfundet op, s. 93-98
Social arv. Luk samfundet op, s. 98-104
Køn og ligestilling. Luk samfundet op, s. 13-20, 20-25
Politisk syn på ulighed. Politikbogen, s. 83-86
Vælgernes syn på ulighed.
Den universelle velfærdsmodel. Luk samfundet op, s. 201-206
Alternativer til den universelle velfærdsmodel. Luk samfundet op, s. 208-211
Hvor er velfærdsstaten på vej hen? Luk samfundet op, s. 208-211

Centrale begreber:
Livsstile, forbrugsmønstre, Minervamodellen, segmentering, Pierre Bourdieu, habitus, kapitaler, økonomisk kulturel og social kapital, felt, Levevilkår (indkomst, uddannelse, erhverv, position i samfundet), social stratificering, social mobilitet, social arv (positiv og negativ), generations- og karrieremobilitet, ulighed, mønsterbryder, køn og ligestilling, kønsroller, sociale mønstre, kønsrollemønster, velfærdsstaten, velfærdsstatens udvikling, velfærdsmodeller, den universelle velfærdsmodel, den residuale velfærdsmodel, den korporative velfærdsmodel, velfærdsstatens udfordringer (klemmer), konkurrencestat, interne udfordringer, demografiske udfordring, stigende individualisering, borgernes forventningspres, eksterne udfordringer, globalisering, outsourcing, immigration, social dumping, nedskæringsstrategi, udlicitering, brugerbetaling, empowerment, udvidelsesstrategi, øget arbejdsstyrke.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kriminalitet og straf

Forløbet indledes med en introduktion til kriminalitetens omfang og karakter i Danmark, herunder særligt ungdomskriminalitetens udvikling. Faktorer, der indvirker på kriminalitet, indgår.

Der redegøres for forskellige teorier om årsager til kriminalitet. De sociologiske teorier er fælles om at betone betydningen af socialisation, imitation og internalisering. Derudover anvendes specifikke kriminalitetsteorier. Der redegøres for ligheder og forskelle mellem teorierne, hvorefter teorierne anvendes i en undersøgelse af aktuel kriminalitet i Danmark med særlig vægt på bandekriminalitet samt forskelle på etniske danske unges og minoritetsunges årsager til at søge ind i bandekriminalitet.

I forløbet indgår også en diskussion af retsfølelse og retfærdighed samt mulige former for straf og disses konsekvenser for individ og samfund, aktør og struktur. Der arbejdes med begreberne "stat" og "samfundspagt".

I forløbet indgår endvidere en grundlæggende introduktion til systematisk tabellæsning, således at eleverne tilegner sig en grundlæggende evne til at anvende statistisk materiale. Empirisk materiale indgår i disse undersøgelser, og der arbejdes med opstilling af forklarende hypoteser.

Endvidere diskuteres Bandepakke IV med henblik på at vurdere, om den med afsæt i sociologisk viden om, hvad der virker, har en effekt.

Faglige nøglebegreber:
Socialisation og identitetsdannelse
Sociologisk kriminologi, herunder strukturperspektivet
Specifikke kriminalitetsteorier: Merton, Hirschi og Sutherland
Generelle sociologiske teorier anvendt til forklaring af bandekriminalitet: Honneth, Cohen, Bloch og Niederhoffer,Walter Miller, Csikszenthimihalyis teori.
SNAP/centrale kriminalitetsfaktorer
Statsteori og Max Webers statsteori
Hobbes' Leviathan og teorien om det stærke individ
Benthams Panoptikon
Bourdieus hovedbegreber: felt, habitus og kapital.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Modulopgaver - arbejd-selv 14-11-2023
Modulopgaver 281123 28-11-2023
Samf 1, forklarende hypoteser 13-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Politik, partier og ideologier 1

Forløbet indledes med en grundlæggende introduktion til selve politikbegrebet (Eastons og Erik Rasmussens udvidede begreb) samt det politiske system i Danmark. Der arbejdes med grundprincipper i det repræsentative demokrati. Centrale nøglebegreber er bl.a. Eastons model af det politiske system og den parlamentariske styringskæde.

I arbejdet med magtens tredeling fokuseres på beføjelsen hos hhv. den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Herunder undersøger eleverne regeringens opgaver i den politiske beslutningsproces.

I forløbet indgår et partiprojekt, hvor eleverne i grupper orienterer sig i mærkesager blandt folketingspartier. Præsentationerne af de politiske partier præsenteres for klassen.

Med udgangspunkt i forskningsbaseret viden om aktuel vælgeradfærd undersøges vælgernes aktuelle vandringer i det politiske landskab. Her indgår arbejde med Molins model i forklaringen af de politiske partiers valg af standpunkt.

Partierne placeres på hhv. den fordelingspolitiske og den værdipolitiske akse.

Som led i at forstå de politiske partiers ligheder og forskelle samt deres oprindelse arbejdes med de tre klassiske ideologier: liberalisme (politisk og økonomisk med grundintroduktion til markedsbegrebet), konservatisme og socialisme samt med selve ideologibegrebet. Efterfølgende undersøges, hvorledes populismen som strømning adskiller sig fra de politiske ideologer. Her indgår bl.a. Jan Werner-Müllers populismekriterier. Empirisk materiale inddrages, ligesom der er et kort udblik til USA og populistiske tendenser hos Donald Trump.


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samfaflevering marts 17-03-2024
Samfaflevering om Molins model 16-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 EU-forløb

Forløbet om EU indledes med en introduktion til forskellige formål med det europæiske samarbejde (herefter konsekvent omtalt EU, selv om Den Europæiske Union først er en senere betegnelse). I denne introduktion indgår overvejelser om EU som et muligt politisk system i henhold til David Eastons model.

EU's formål og centrale begivenheder i EU's historie gennemgås. EU's institutioner gennemgås, og deres rolle i EU's beslutningsprocedure gennemgås, idet denne også sammenlignes med den danske lovgivningsproces.

Borgernes holdninger til EU-samarbejdet undersøges som led i en diskussion af oplevelsen af EU's demokrati eller demokratiske underskud. Her indgår overvejelser om suverænitetsopfattelser, dybde- og breddeintegration og forskellige former for legitimitet. I denne diskussion indgår desuden teorier om europæisk integration. Mulige scenarier for EU's fremtidige integrationsproces diskuteres.

Forløbet udgør en optakt til studietur i Bruxelles. Her aflægges bl.a. besøg i Europa-Parlamentet med oplæg af MP Morten Løkkegaard (V) samt deltagelse i rollespil i Experimentarium.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf - sammenligning - EU 20-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USA - et udfordret og polariseret demokrati?

Forløbet omhandler den aktuelle politiske situation i USA, ikke mindst i lyset af det amerikanske præsidentvalg. Forløbet tager afsæt i et statistisk indblik i den faldende tillid hos de amerikanske borgere. Denne manglende tillid søges forklaret gennem arbejde med USA som konstitutionelt demokrati, det præsidentielle system og det øvrige politiske system, herunder Checks and Balances.

Forløbet rummer en komparativ undersøgelse af det danske og det amerikanske valgsystem samt valgmetoderne (forholdstalsvalg vs. flertalsvalg i enkeltmandskredse). I arbejdet med valgmetoder indgår "Gerrymandering"/manipulation med valgkredsinddelingen.

Der arbejdes med partityper og vælgeradfærd samt partiadfærd. Her indgår forskellige modeller.

I forløbet indgår arbejde med statistisk usikkerhed samt et mini-synopsisprojekt med tilhørende fremlæggelser.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf.prøve 24-10-2024
Modulopgaver, 301024 30-10-2024
Samfaflevering minisynopsis 14-11-2024
Øvelser om statistisk usikkerhed 15-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Medier og politisk meningsdannelse/SRP 3

Forløbet indledes med grundlæggende teori om medier og medialisering, herunder medialiseringens kendetegn. Mediernes funktion som mulig "jagthund", "vagthund", "hyrdehund" og "redningshund" undersøges, lige som gatekeeperfunktionen også diskuteres.

Udviklingen fra traditionelle medier til sociale medier undersøges i lyset af karakteristika ved den senmoderne medievirkelighed samt det postfaktuelle demokrati. Her indgår også overvejelser om betydning af kunstig intelligens for borgernes oplysningsniveau.

Unges vilje til at indgå i den demokratiske debat undersøges og diskuteres.

Der undersøges desuden, hvordan politisk misinformation og fordrejede forklaringer  spredes, og de mulige demokratiske konsekvenser af denne tendens diskuteres. Hvordan er tonen i debatten og på de sociale medier, og hvad betyder det for den demokratiske samtale og den demokratiske deltagelse?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Udledningsopgave om statistisk usikkerhed 27-11-2024
SRP3 - refleksionsskema 29-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Økonomisk ulighed - SRO-forløb SAMF-MAT

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Økonomi

Forløbet omhandler bl.a. mål, sammenhænge, økonomisk politik og markedsprincipper.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
SRO - respons 10-03-2025
Samf - økonomiaflevering 23-03-2025
Modulopgave - lineær regression 09-04-2025
Modulopgaver 280425 Vismandsspillet 28-04-2025
Samfaflevering - lineær regression og notat 29-04-2025
Samfprøve 15-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Int. pol. samt da. udenrigs- og sikkerhedspol.

Der tages afsæt en aktuel udviklingstendens inden for IP: at ikke-statslige globale aktører søger at få mere og mere indflydelse, og at det traditionelle intergovernmentale samarbejde mellem stater udfordres, idet den liberale verdensorden er under pres. I forløbsintroduktionen indgår også Castells påstand om, at nationalstaten er i krise.  For at forstå staternes oprindelse gives et vue over historien fra den westphalske fred og frem.
For at opnå en grundforståelse for aktørerne i det internationale system samt hvad der foregår mellem aktørerne, arbejdes med magtbegreber i international politik. Herefter sammenlignes IP-teorier. I forlængelse af etableringen af det teoretiske grundlag diskuteres, hvilken verdensorden vi - i lyset af Ukrainekrigen og i lyset af det udfordrede forhold til USA - er på vej imod.

Udvalgte faglige nøglebegreber:
Magtformer: ressourcemagt, institutionel magt, strukturel magt,
Den liberale verdensorden
Realisme - klassisk realisme og neorealisme
Morgenthau
Kenneth Waltz
Mearsheimer
Liberalisme  
Keohane og Nye
Francis Fukuyama
Konstruktivisme
Adaptionsmodellen
Alexander Wendts teori og modellen for samspil mellem stater
Finnemore og Sikkinks teori om normcykler
Briks-landene og udvidelse af Briks-samarbejdet/det globale syd

IP-delen af forløbet kobles også sammen med dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, og i praksis er der en række overlap mellem forløbene.

Med henblik på at kunne undersøge Danmarks aktuelle udenrigs- og sikkerhedspolitik etableres et teoretisk grundlag. Der arbejdes med staters udenrigspolitik, herunder mål og midler. Danmarks rolle som småstat undersøges, og der arbejdes med aktuelle problemstillinger i Danmarks aktuelle udenrigspolitik, hvor der arbejdes med regeringens "paradigmeskifte".

Udvalgte faglige begreber:
Udenrigspolitiske mål, sikkerhedspolitiske mål og idépolitiske mål
Determinanter, kapabiliteter og instrumenter
Adaptionsmodellen og udenrigspolitiske strategier
Tilpasningspolitik
Balancepolitik
Sikkerhedspolitik - det snævre og det udvidede sikkerhedsbegreb
"Københavnerskolen" og den senere sikkerhedsliggørelse
Sikkerhedskomplekser
Sikkerhedspolitiske trusler
Geopolitik - ikke mindst i relation til Arktis.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Modulopgaver d. 27.8. 27-08-2025
Respons 01-09-2025
Sikkerhed og trusler - modulopgaver 170925 12-09-2025
Samfaflevering/IP-aflevering 14-09-2025
Noter om udenrigs- og sikkerhedspolitik 17-09-2025
Oversigt over udenrigs- og sikkerhedspolitik 22-09-2025
Aflevering - hvad du nåede i modulet 29-09-2025
Samf-aflevering 2B/udenrigs- og sikkerhedspolitik 05-10-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Klima og bæredygtighed - klimasociologi og metode

Forløbet omhandler klima og bæredygtighed og involverer et metodeprojekt

Forløbet indledes med en grundintroduktion til det antropocæne verdensbillede samt præmissen om, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Det er således denne præmis, forløbet hviler på.
Klimaadfærd undersøges på individniveau, kollektivt niveau og samfundsniveau. I undersøgelsen undersøges forskellige former for klimaadfærd, som forsøges forklaret med anvendelse af sociologisk og teoretisk funderede forklaringer.  
Kvantitative data om klimaadfærd indgår.

I grupper afvikles et metodeprojekt, hvor eleverne afvikler et kvalitativt interview. Interviewet afvikles efter de rette metodiske forskrifter, hvorfor følgende faser indgår: afklaring af problemfelt - operationalisering - interviewfase - transskribering - efterbehandlingsfase/kodning og display - samt opgaveskrivning/systematisk afrapportering


Udvalgte faglige nøglebegreber:
Identitetsdannelse og socialisation
Social differentiering
Samfundsforandringer og sociologisk samtidsdiagnose
Aktør-struktur-forhold
Anthony Giddens' reaktionsmønstre i henhold til klimaadfærd
Per Espen Stoknes' forklaringer på klimaadfærd
Rational choice-forklaringer på klimaadfærd
Habituelle forklaringer, herunder inddragelse af Pierre Bourdieu
Værdimæssige forklaringer på klimaadfærd
Strukturelle forklaringer på klimaadfærd
Interpersonelle forklaringer på klimaadfærd
Effekter af klimaadfærd
Pligt, mådehold og nytte
Vægt på kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Køn, løn og ligestilling

Forløbet omhandler køn og ligestilling, som anskues i et politisk og demokratisk perspektiv. Forløbet tager afsæt i kønsstereotype forestillinger om lighed og ulighed mellem køn. Der arbejdes desuden med de forskellige velfærdsmodeller og den universelle models betydning for lighed mellem kønnene.

Blandt FN's verdensmål er at sikre begge køn fuld og effektiv deltagelse, hvorfor både mulige barrierer og tiltag for at nå dette mål undersøges. Herunder diskuteres kønskvotering som fordel eller ulempe. Det diskuteres, om deskriptiv repræsentation kan fremmes gennem positiv særbehandling og kønskvotering.

Der arbejdes med "feministisk økonomi" samt værdien af omsorg.

Velfærdsmodeller - den universelle, den residuale og den korporative
Horisontal kønsarbejdsdeling
Vertikal kønsarbejdsdeling
Det kønsopdelte arbejdsmarked - herunder ledighedsformer, flexicurity og arbejdsmarkedspolitik
Crossovers
Hegemonisk maskulinitet
Kønssymbolik
Produktivt og reproduktivt arbejde
Glasloftet
Loven om stigende ulighed
Intersektionalitet
Struktur og aktør
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ligestillingsopgaver fra modulet 08-12-2025
Modulopgaver om løn, barsel og arbejdsløshed 15-12-2025
Samfaflevering jan. 19-01-2026
Modulopgaver om Surveybanken 23-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Danmark i en global økonomi 1

Forløbet bygger oven på viden fra forløbet om økonomiske mål og økonomisk politik.

Forløbet indledes med et overblik over Danmark som en lille, åben økonomi, der i kraft af EU-medlemskabet har visse begrænsninger.

Der redegøres for globalisering og konsekvenserne af økonomisk globalisering samt international samhandel. I forlængelse heraf arbejdes med globaliseringens vindere og globaliseringens tabere, herunder også det såkaldte "prekariat" som globaliseringens tabere, der politisk kan føle sig tiltrukket af populismen. Arbejde med fattigdomscyklus i relation til afrikanske lande indgår også.

Forskellige former for økonomisk politik undersøges med henblik på at forstå Danmarks økonomiske handlemuligheder. Der arbejdes endvidere med fremme af Danmarks konkurrenceevne og produktivitet som mulige led i at fremme økonomisk aktivitet og vækst.

Det diskuteres, om vækst eller bæredygtig vækst skal være målet for en økonomi, og der anvendes forskellige økonomiske modeller til at forsøge at give et svar på, hvordan klimaforandringer vil påvirke den globale økonomi. Hvad bør vi lade op til markedskræfternes frie spil? Hvordan kan man bruge hhv. strukturpolitiske og finanspolitiske instrumenter? De økonomiske modeller skal her betragtes som en slags "påstande" om, hvordan klimaforandringer vil påvirke global økonomi.

Udvalgte faglige nøglebegreber:
Globalisering og globaliseringsformer
Økonomisk globalisering - og regionalisering
Globaliseringens vindere og tabere, herunder Stiglitz, fattigdomscyklus, Dambisa Moyo
Liberalistiske udviklingsteorier vs. marxistisk orienterede udviklingsteorier
Guy Standing
Populisme
Økonomisk politik
Repetition af Keynes' væsentligste pointer
Lafferkurven
Konkurrenceevne og produktivitet
Bæredygtig økonomi og vækstøkonomi
Markedsfejl og eksternaliteter
Priselasticitet og krydspriselasticitet
Økonomiske modeller inden for klimaøkonomi: Den miljømæssige Kutznetkurve, Scenariemodellen og Nordhaus og DICE-modellen
Doughnutøkonomi/Kate Raworth
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 14 Danmark i en global økonomi 2

Del 1 af forløbet, der er sammenhængende med del 1. Forløbet bygger oven på viden fra forløbet om økonomiske mål og økonomisk politik. I sidste del af forløbet arbejdes med demokratiet, idet tillid til demokratiske institutioner og til politikere vurderes at være en forudsætning for at ændre forhold.

Forløbet indledes med et overblik over Danmark som en lille, åben økonomi, der i kraft af EU-medlemskabet har visse begrænsninger.

Der redegøres for globalisering og konsekvenserne af økonomisk globalisering samt international samhandel. I forlængelse heraf arbejdes med globaliseringens vindere og globaliseringens tabere, herunder også det såkaldte "prekariat" som globaliseringens tabere, der politisk kan føle sig tiltrukket af populismen. Arbejde med fattigdomscyklus i relation til afrikanske lande indgår også.

Forskellige former for økonomisk politik undersøges med henblik på at forstå Danmarks økonomiske handlemuligheder. Der arbejdes endvidere med fremme af Danmarks konkurrenceevne og produktivitet som mulige led i at fremme økonomisk aktivitet og vækst.

Det diskuteres, om vækst eller bæredygtig vækst skal være målet for en økonomi, og der anvendes forskellige økonomiske modeller til at forsøge at give et svar på, hvordan klimaforandringer vil påvirke den globale økonomi. Hvad bør vi lade op til markedskræfternes frie spil? Hvordan kan man bruge hhv. strukturpolitiske og finanspolitiske instrumenter? De økonomiske modeller skal her betragtes som en slags "påstande" om, hvordan klimaforandringer vil påvirke global økonomi.

Udvalgte faglige nøglebegreber:
Globalisering og globaliseringsformer
Økonomisk globalisering - og regionalisering
Globaliseringens vindere og tabere, herunder Stiglitz, fattigdomscyklus, Dambisa Moyo
Liberalistiske udviklingsteorier vs. marxistisk orienterede udviklingsteorier
Guy Standing
Populisme
Økonomisk politik
Repetition af Keynes' væsentligste pointer
Lafferkurven
Konkurrenceevne og produktivitet
Bæredygtig økonomi og vækstøkonomi
Markedsfejl og eksternaliteter
Priselasticitet og krydspriselasticitet
Økonomiske modeller inden for klimaøkonomi: Den miljømæssige Kutznetkurve, Scenariemodellen og Nordhaus og DICE-modellen
Doughnutøkonomi/Kate Raworth
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sidste samfaflevering - fællesdel og delopgave B 06-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 16 Forløb#14

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer