Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
X - Rosborg Gymnasium og hf
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag B
|
|
Lærer(e)
|
Claus Behrendsen
|
|
Hold
|
2024 Sa/c (1c Sa, 2c Sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Er ulighed et problem i Danmark?
Forløbsbeskrivelse:
At introducere eleverne for fagets hovedområder gennem arbejde med et aktuelt samfundsfagligt tema. Kernestoffet introduceres og kan med fordel uddybes i senere forløb i studieretningsklasserne.
Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering sociale og kulturelle forskelle.
Politik
- politiske partier i Danmark og (introduktion til politiske ideologier)
Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode.
Eleverne skal kunne:
1.Gøre rede for begrebet social ulighed, samt begreberne social arv og social mobilitet, samt anvende begreberne på cases, tekster og talmateriale.
2.Gøre rede for begrebet “ny ulighed” og inddrage Pierre Bourdieus begreber om felt, habitus og kapital i undersøgelser med inddragelse af forskelligartet materiale.
3.Gøre rede for kønsrelateret ulighed på arbejdsmarkedet, samt det kønsopdelte arbejdsmarked dvs. vertikal og horisontal kønsarbejdsdeling.
4.Gøre rede for de klassiske, politiske ideologier liberalisme og socialisme og anvende dem i undersøgelser af ulighed.
5.Gøre rede for den fordelings- og værdipolitiske akse herunder nationalkonservatisme og kulturradikalisme (værdipolitik)
6.Gøre rede for de samfundsvidenskabelige metoder kvalitativ og kvantitativ metode, anvende dem på udleveret materiale, samt diskutere hvilke indsigter man kan få ved deres anvendelse.
7.Diskutere fordele og ulemper ved at anvende kvalitative og kvantitative metoder i samfundsfag.
8.Gøre rede for den universelle velfærdsmodel, samt for den selektive/kontinentale og residuale model
9.Gøre rede for hvilke udfordringer den universelle velfærdsstatsmodel står overfor (“klemmer”)
10.Anvende ovenstående begreber i undersøgelser af cases, tekster og tabelmateriale.
Materialer: kernestof
Forklaring på ulighed, Bourdieu. Luk samfundet op, s. 93-98
Social arv. Luk samfundet op, s. 98-104
Køn og ligestilling. Luk samfundet op, s. 13-20, 20-25
Politisk syn på ulighed. Politikbogen, s. 83-86
Vælgernes syn på ulighed.
Den universelle velfærdsmodel. Luk samfundet op, s. 201-206
Alternativer til den universelle velfærdsmodel. Luk samfundet op, s. 208-211
Hvor er velfærdsstaten på vej hen? Luk samfundet op, s. 208-211
Supplerende materialer:
Statistik fra Danmarks statistik
Uddrag af dokumentaren fra DR: Barndom på bistand
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Tekstbehandling
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
2
|
Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Forløbsbeskrivelse:
Forløbet tager afsæt i grundlæggende sociologi med fokus på identitetsdannelsen i det senmoderne samfund og socialiseringsvilkårene i det senmoderne samfund.
Vi lægger ud med småbørns vilkår med fokus på institutionsbørn og dobbeltsocialiseringen samt forælderskabet og den udfordring, unge familier kan stå i i krydspresset mellem arbejds- og famlieliv.
Vi arbejder herefter videre med overgangen mod til teenagerlivet, med nedslag i tweens og fokuserer herefter på sociale mediers indvirkning på identitetsdannelsens vilkår.
De teoretiske bidrag i forløbet er Giddens, Ziehe, Goffmann, Honneth og Beck
Forløbet inkluderer et srp-forløb om global musikkultur i et unge-perspektiv.
Kernestoffet i forløbet udgør følgende sider i Luk samfundet op, 3. udg.:
s. 36-48, s. 51-60, s. 63-81
Artikler:
Børnene af rød stue
Tweens er stadig legebørn
Ipad'en bliver erstatning for social stimulering
Børn taler mere med deres forældre end tidligere
Interview med Katznelson og unge om mistrivsel
Van Hauen: De unges fællesskaber er neotribale
Ungdomsforskning: Unge og musik
Hvordan er Taylor Swift blevet så populær
Derfor har du musikken fra din ungdom på hjernen.
Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
Anvende viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Sociologi:
Identitetsdannelse og socialisering
Medier, herunder adfærd på de sociale medier
Metode
Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Demokrati, politik og medier 1 og 2
Forløbsbeskrivelse:
Demokrati, politik og medier 1 og 2 skal ses som et samlet forløb.
Forløbet har fokus på det danske politiske system og på demokrati i Danmark.
Der er arbejdet med Ideologier og ideologiske forgreningers rolle i dansk politik og der er arbejdet med et mindre partiprojekt.
I forløbets anden del er der suppleret med fokus på Folketingsvalget og medier.
Kap. 5 og 6 i Luk samfundet op udgør det faglige indhold i forløbet (og de læste sider fremgår på de enkelte moduler).
Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Kernestof
Sociologi:
Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Politik
Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
Magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og
Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
Metode
Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Kan vi forbedre integrationen i DK?
Forløbsbeskrivelse:
Forløbet fokuserer på integration og udlændingepolitik i Danmark.
Der er arbejdet med både sociologiske og politiske vinkler på udlændinge- og integrationsområdet.
Fokus på politiske forskelle i integrationspolitikken med særligt fokus på den politiske værdipolitiske skillelinje mellem partierne i integrations- og udlændingepolitikken med anvendelse af diskursanalytiske begreber.
Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Formulere faglige problemstillinger
Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Kernestof
Sociologi:
Identitetsdannelse og socialisering
Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
Politik
Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
Magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Metode
Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Politisk polarisering I USA - SRO
Forløbsbeskrivelse:
SRO-forløb i samarbejde med engelsk med fokus på politisk polarisering i USA.
Der er arbejdet med demokratiopfattelser og demokratiets vilkår i USA.
Anvendelse af diskursanalyse med henblik på at tydeliggøre, hvordan sproget bruges til at skabe magt og virkelighedsopfattelser i politik med særligt fokus på globalisering og internationale vilkår betydning i national politik.
Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Kernestof
Sociologi:
Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
Politik
Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
Magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
Metode
Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Kan man bekæmpe bandekriminalitet?
Forløbsbeskrivelse:
Forløbet handler om kriminalitet med særligt fokus på bandekriminalitet.
Vi arbejdet med det grundlæggende spørgsmål om, hvorfor man bliver kriminel og hvordan man kan forebygge eller bekæmpe bandekriminalitet med fokus politiske holdninger og løsninger i form af bandepakker.
Vi arbejder desuden med retssystemet og med principper for straf.
Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Kernestof
Sociologi:
Identitetsdannelse og socialisering
Politik
Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
Metode
Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Demokrati, politik og medier 2
Forløbsbeskrivelse:
Forløbet Demokrati, politik og medier 1 og 2 skal se som et samlet forløb
Se samlet forløbsbeskrivelse under forløbets del 1
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Velfærd og økonomi
Forløbsbeskrivelse:
Forløbet fokuserer på velfærd og økonomi i Danmark.
Vi fokuserer på forskellige veje til velfærd via stat, marked og civilsamfund.
Vi fokuserer på, hvad der karakteriserer sund økonomi med fokus på de de seks økonomiske mål og målkonflikter mellem økonomisk vækst og bæredygtighed og mellem fuld beskæftigelse og inflation med afsæt i aktuelle økonomiske nøgletal.
Vi fokuserer på særligt ekspansiv og kontraktiv finanspolitik og og anvender det økonomiske kredsløb
Vi arbejder med de tre velfærdsmodeller og med, hvordan konkurrencestaten har afløst den klassiske universelle velfærdsmodel.
Vi kommer ind på reformer af velfærdsstaten og på politiske prioriteringers betydning for velfærdsstaten.
Faglige mål i forløbet:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Kernestof
Politik
Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Økonomi:
Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
Metode
Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1204/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80980438746",
"T": "/lectio/1204/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80980438746",
"H": "/lectio/1204/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80980438746"
}