Holdet 2q DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Adam Haugstrup El-Matari, Karina Elbrønd Boel Guldmann
Hold 2024 DA/1q DA (1q DA, 2q DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Retorik og argumentation
Titel 2 Kampagnefilm og dokumentarer
Titel 3 Gennembrud
Titel 4 Folkeviser og folkeeventyr
Titel 5 Modernisme
Titel 6 Nyhedsjournalistik
Titel 7 Skriftlig fremstilling (Debatterende artikel)
Titel 8 Autofiktion
Titel 9 Visuelle udtryksformer
Titel 10 Oplysningstiden
Titel 11 Nyere litteratur og medier
Titel 12 Forløb#11

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Retorik og argumentation

Retorik og argumentation er et forløb, som introducerer eleverne til centrale faglige værktøjer inden for analyse af kommunikation, reklamer og taler. Eleverne arbejder med appelformerne etos, logos og pathos, det retoriske pentagram og Toulmins argumentationsmodel. Herunder undersøger de begreber som påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning. Alt sammen med fokus på, hvordan afsendere forsøger at påvirke deres modtagere gennem sproglige, retoriske og argumentatoriske valg. Forløbet tager i første omgang udgangspunkt i reklamer. Eleverne analyserer blandt andet en reklame for Compeed og undersøger, hvordan målgruppe, visuelle virkemidler og appelformer hænger sammen. Undervejs producerer eleverne også deres egne reklamer, hvor de skal tilpasse produktets markedsføring til en ny målgruppe. På den måde får de en praktisk forståelse for, hvordan kommunikation altid afhænger af afsenderens formål og modtagerens forventninger. Herefter bevæger forløbet sig over i arbejdet med taler. Eleverne undersøger forskellige taletyper og arbejder med, hvordan en tale kan skabe fællesskab, vække følelser og overbevise et publikum. Der er blandt andet fokus på brugen af sproglige virkemidler som metaforer, gentagelser, modsætninger og humor. Eleverne skal ikke blot kunne identificere virkemidlerne, men også forklare, hvilken effekt de har, og hvordan de understøtter talens budskab. Undervejs producerer eleverne deres egne taler gennem blandt andet stationsarbejde. Her arbejder de med at formulere en tydelig hovedpåstand, finde relevante belæg og anvende sproglige og retoriske virkemidler bevidst. Forløbet giver dermed eleverne erfaring med både analyse og egenproduktion og træner deres evne til at kommunikere klart og målrettet i forskellige situationer.

Reklamer
Reklame for Compeed.
Selvvalgte reklamer med fokus på målgruppe og appelformer.

Materiale
Martin Andersen Nexø: “Ulven og fårene” (1915).
Thomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske forbi, 2017 (Værk).

Taler og lejlighedstekster
H.M. Dronning Margrethe II: Nytårstale (2016)
H.K.H. Kronprins Frederik: “Tale til dronning Margrethe” (2022). Talen blev holdt på Christiansborg Slot den 11. september 2022 i anledning af Dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum.
Malte Ebert: “Lad mig kalde Dem for du” (2022). Sangen blev fremført på Christiansborg Slot den 11. september 2022 i anledning af Dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kampagnefilm og dokumentarer

Dokumentar og kampagne er et medieforløb, som introducerer eleverne til dokumentargenren og dens særlige måde at fremstille virkeligheden på. Eleverne arbejder med forholdet mellem fakta og fiktion og undersøger, hvordan dokumentarfilm både kan formidle virkelige begivenheder og anvende fortælletekniske, dramaturgiske og filmiske virkemidler. Forløbet har særligt fokus på, at dokumentaren ikke er en neutral gengivelse af virkeligheden, men en bearbejdet fremstilling, hvor instruktøren foretager en række bevidste valg. Eleverne introduceres til fakta- og fiktionskoder samt centrale autenticetsmarkører. Her arbejder de blandt andet med interviews, håndholdt kamera, reallyd, arkivmateriale, observerende optagelser og instruktørens synlige tilstedeværelse. Samtidig undersøger de filmiske virkemidler som billedbeskæring, kameravinkler, klipning, lyd, musik og iscenesættelse. Målet er, at eleverne bliver i stand til at forklare, hvordan de konkrete virkemidler påvirker modtagerens oplevelse af troværdighed og autenticitet.

Dokumentarfilm og dokumentarserier
Michael Graversen: Mr. Graversen (2022 - værk)
Mads Brügger: Muldvarpen – Undercover i Nordkorea (2020).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Gennembrud

Forløbet placerer Det moderne gennembrud i en bredere litteraturhistorisk sammenhæng. Eleverne introduceres først til romantikken og romantismens fokus på blandt andet følelser, fantasi, natur og forestillingen om en dybere sammenhæng i tilværelsen. Herefter undersøger de, hvordan litteraturen under Det moderne gennembrud bryder med romantikkens idealiserende fremstillinger og i stedet sætter samfundets problemer under debat Eleverne arbejder særligt med kønsroller, fattigdom, social ulighed og individets begrænsede muligheder. I Amalie Skrams Constance Ring er der fokus på kvindens rolle, person- og miljøkarakteristik samt fortæller og synsvinkel. I Herman Bangs “Fattigliv” og “Den sidste Balkjole” undersøger eleverne fattigdom, sociale normer og stille eksistenser. Der er samtidig fokus på Bangs impressionistiske skrivestil, sansninger og indirekte fremstillingsform. Afslutningsvis perspektiveres der til Det folkelige gennembrud, hvor litteraturen i højere grad skildrer arbejderklassens og landbefolkningens livsvilkår. Her arbejder eleverne med Martin Andersen Nexøs “Lønningsdag” og undersøger, hvordan sociale uligheder og fattigdom fremstilles i litteraturen.

Tekster
Amalie Skram: uddrag af Constance Ring (1885).
Herman Bang: “Fattigliv” (1880).
Herman Bang: “Den sidste Balkjole” (1887).
Martin Andersen Nexø: “Lønningsdag” (1900).
Adam Oehlenschläger: "Raad til unge Ægtemænd" (1809-1820?)


Malerier/fotografier
H.A. Brendekilde: Udslidt (1889).
Erik Henningsen: Sat ud (1892).
Frants Henningsen: Forladt – dog ej af venner i nøden (1888).
Carl V. Meyer: En sulten ved døren (1910).
Christian Krohg: Kampen for tilværelsen (1888–1889).
P.S. Krøyer: Fra Burmeister & Wains jernstøberi (1885).
Claude Monet: La Gare Saint-Lazare (1877).
Fotografier og historisk billedmateriale
Farvelagt fotografi af Galerie des Machines fra verdensudstillingen i Paris (1889).
Fotografi af en baggårdsscene fra Adelgade 26 i København (ca. 1900). Nationalmuseet.
Fotografi af Prinsensgade 4 i København (1914). Københavns Museum.
Fotografi af en klunser på Christianshavn (ca. 1900–1910).
Fotografi af tjenestepiger i København.
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Folkeviser og folkeeventyr

Forløbet introducerer eleverne til mundtligt overleverede fortællinger og deres karakteristiske genretræk. Eleverne arbejder med folkeviser og folkeeventyr og undersøger, hvordan teksterne afspejler grundlæggende konflikter, normer og værdier. Der er blandt andet fokus på faste handlingsmønstre, magiske elementer, symboler og tydelige modsætninger mellem godt og ondt. I arbejdet med folkeviserne “Harpens kraft” og “Ebbe Skammelsøn” undersøger eleverne forskellen på trylleviser og ridderviser. Eleverne arbejder desuden med folkeeventyrene “Askepot” og “Kong Lindorm”. Her anvender de aktantmodellen og kontraktmodellen til at analysere fortællingernes opbygning, personer og konflikter. Forløbet inddrager også filmen Shrek, hvor eleverne arbejder med intertekstualitet og undersøger, hvordan filmen anvender og udfordrer velkendte eventyrtræk. Afslutningsvis perspektiveres der til kunsteventyret gennem arbejdet med H.C. Andersens “Klokken”.

Tekster og materialer
“Harpens kraft”.
“Ebbe Skammelsøn”.
“Askepot”.
“Kong Lindorm”.
Andrew Adamson og Vicky Jenson: Shrek (2001).
H.C. Andersen: “Klokken” (1845).
Ravnkels Saga (Værk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Modernisme

Forløbet introducerede eleverne til modernismen og dens forskellige faser med fokus på periodens opbrud med traditionelle forestillinger om mennesket, samfundet og kunsten. Der blev arbejdet med litterære tekster fra det tidlige 1900-tal og frem til efterkrigstiden med særligt fokus på industrialisering, storby, fremmedgørelse, angst, eksistentialisme og hverdagens poetiske potentiale. Eleverne arbejdede indledningsvist med Johannes V. Jensens reportageuddrag Maskinerne med fokus på mødet med den moderne teknologi og verdensudstillingen. Herefter blev der arbejdet med ekspressionismen gennem Pär Lagerkvists digt Ångest og Tom Kristensens digt Det blomstrende Slagsmaal. I forbindelse med digtanalyserne blev lyrikkens sproglige virkemidler inddraget, herunder billedsprog, ordklasser og sproglig intensitet.
Forløbet omfattede desuden Klaus Rifbjergs digt Livet i badeværelset, hvor eleverne undersøgte efterkrigsmodernismens blik på hverdagen og dens genstande. Eleverne skrev i forlængelse heraf deres egne digte om et hverdagsobjekt. Afslutningsvist blev Peter Seebergs novelle "Hjulet" læst og analyseret med fokus på eksistentialisme.

Materiale
Johannes V. Jensen: Maskinerne (1906), reportageuddrag
Pär Lagerkvist: Ångest (1916)
Tom Kristensen: Det blomstrende Slagsmaal (1920)
Klaus Rifbjerg: Livet i badeværelset (1960)
Peter Seeberg: Hjulet (1962)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Nyhedsjournalistik

Nyhedsjournalistik er et medie-sprog forløb, som introducerer eleverne til centrale faglige områder som nyheder, reportager. Herunder appelformer, det retoriske pentagram og Toulmins argumentationsmodel. Alt sammen med fokus på nyhedsformidling og argumentation. Eleverne skal opnå forståelse for, hvordan forskellige medier vinkler og formidler nyheder, og de lærer at skelne mellem nyhedsjournalistik og opinionsjournalistik med særlig vægt på objektivitet versus subjektivitet.

Undervejs arbejder eleverne også med at producere egne journalistiske tekster. De skal prøve kræfter med både nyhedsartikler, reportager og meningsbaseret opinionsjournalistik. På den måde udvikler de deres evne til selvstændig formidling og får en praktisk forståelse for genrernes særlige kendetegn og krav.

Forløbet danner desuden et vigtigt grundlag for den skriftlige dimension i faget. Her skal eleverne både kunne bevare et helikopterperspektiv gennem præcise iagttagelser og samtidig være i stand til at udarbejde egne refleksioner og formidle komplekse tanker klart og nuanceret. Gennem arbejdet med nyhedskriterier, interviewformer, vinkling og argumentation styrkes deres evne til at analysere konkrete medieprodukter ved hjælp af relevante faglige værktøjer.

Nyhedsartikler
Julie Dalgas: “Høje indkomster i Nordsjælland gør flere boligområder til ghettoer”, Berlingske Tidende, d. 13. oktober 2019.

Meningsjournalistik
Emil Hylleberg: "Vi unge kan godt håndtere et par øl, så skru ned for panikken over unges alkoholkultur", Dagbladet Information, d. 25. september 2023.
Peter Stouby Hansen: "Unge vælter rundt i glasskår og opkast i nattelivet – giv os hårdere alkoholforbud nu", Dagbladet Information, d. 2. marts 2024.

Reportageafsnit:
Indefra med Anders Agger (Sæson 3), Danmarks Radio, 2015.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Nyhedsartikel med 2.q 21-11-2025
Modindlæg til Emil Hylleberg 18-12-2025
Øvelse i grammatik og sprog 19-12-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Autofiktion

Autofiktion er et litterært forløb, som introducerer eleverne til en genre, hvor grænsen mellem virkelighed og fiktion hele tiden udfordres. Helt grundlæggende handler det om, at forfatteren bruger erfaringer, personer og begivenheder fra sit eget liv, men bearbejder dem litterært. Derfor arbejder eleverne med centrale begreber som fiktionalisering, virkelighedskontrakt, fiktionskontrakt, dobbeltkontrakt, paratekst, autenticitet og forholdet mellem forfatter, fortæller og hovedperson.

Undervejs arbejder eleverne med forfattere og værker som Leonora Christina Skovs "Den der lever stille", Glenn Bechs "Farskibet" og Yahya Hassans forfatterskab. Her undersøger de, hvordan personlige erfaringer med familie, sorg, vrede, identitet, klasse, religion og social arv bliver omsat til litteratur. I arbejdet med Leonora Christina Skov er der særligt fokus på opvækst, forældrerelationer og morens død, mens Yahya Hassan bruges til at undersøge, hvordan et opgør med sit families ophav og bearbejdning af sit nationaletilhørsforhold. Glenn Bech inddrages med henblik på at arbejde med en mere fragmenteret form, hvor sorg, maskulinitet og tab fremstilles gennem både prosa og  lyriske passager.

Forløbet inddrager desuden remediering, hvor eleverne undersøger, hvordan autofiktion kan flyttes fra litteratur til film og dokumentar. Her arbejdes der blandt andet med filmatiseringen af "Den der lever stille" og dokumentaren "Yahya – Den fødte digter". Eleverne skal sammenligne, hvordan litteratur, spillefilm og dokumentar skaber forskellige billeder af forfatteren, hovedpersonen og det levede liv. Dermed får de en forståelse for, at remediering ikke bare er en gengivelse af det samme indhold, men en ny fortolkning, hvor lyd, billeder, klipning, skuespil og dokumentariske greb ændrer måden, fortællingen opleves på.

Skønlitteratur
Christina Hesselholdt: "Uddrag af "Hovedstolen" (1999), Månestrålesofaen s. 35, Badekarret side 36, og Skrift side 37-38
Glenn Bech: Uddrag af "Farskibet", (2021), side 68-69, 70-71, 91-92, 121-123, 324-325,
Leonora Christina Skov: Uddrag af "Den, der lever stille" (2018), s. 20-28, s. 30-35 og s.140-153.
Yahya Hassan: Uddrag af digte fra "YAHYA HASSAN", 2013. (BARNDOM, BANKEBANKEPÅ)
Yahya Hassan: Værk af "YAHYA HASSAN 2", 2019.

Dokumentarer og film
Værk af" Den fødte digter", 2020, DR2.
Uddrag af "Den der lever stille", 2023, Nordisk Film Distribution A/S.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel 24-01-2026
2q DA skr. prøve 28-01-2026
Skriveøvelse - YH 17-02-2026
Skriveøvelse autofiktion 25-02-2026
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Visuelle udtryksformer

Visuelle udtryksformer er et medie- og analyseforløb, hvor eleverne arbejder med reklamer, kampagner, faste billeder og levende billeder. Forløbet introducerer eleverne til centrale faglige begreber som blikfang, målgruppe, afsender, budskab, denotation, konnotation, symbolik, farver, komposition og billedbeskæring. Derudover arbejder eleverne med modeller som Lasswells kommunikationsmodel, AIDA-modellen, Maslows behovshierarki og Gallups kompasmodel. Fokus er på, hvordan visuelle udtryk kan påvirke modtageren og formidle bestemte værdier, holdninger eller produkter.

Undervejs undersøger eleverne både faste reklamer og reklamefilm. I arbejdet med faste reklamer analyserer de, hvordan billeder, tekst, logo, slogan og grafisk opsætning tilsammen skaber et bestemt budskab. Eleverne arbejder her med forskellen mellem det denotative niveau, altså det man konkret kan se, og det konnotative niveau, hvor man fortolker de værdier, følelser og associationer, reklamen forsøger at skabe. De skal også undersøge, hvordan reklamer bruger appelformer og argumentation til at overbevise modtageren.

I arbejdet med levende billeder og reklamefilm udvides analysen med filmiske virkemidler. Her ser eleverne blandt andet på scener, sekvenser, dramaturgi, kameravinkler, klipning, lyd, musik, lys, farver, symboler, humor og overraskelseseffekter. Eleverne lærer, hvordan en reklamefilm kan skabe stemning, tempo og identifikation gennem samspillet mellem billede og lyd. De arbejder også med, om reklamen bruger fakta- eller fiktionskoder, og hvordan storytelling kan gøre et produkt eller en sag mere interessant og følelsesmæssigt vedkommende.

Forløbet har desuden fokus på kampagner og argumentation. Eleverne undersøger, hvordan visuelle kampagner ikke kun sælger produkter, men også kan forsøge at ændre holdninger og adfærd. Det kan for eksempel være gennem humor, chok, provokation, troværdighed eller følelsesmæssig appel. Ved hjælp af Toulmins argumentationsmodel og de retoriske appelformer lærer eleverne at analysere, hvordan visuelle udtryk både kan argumentere direkte gennem tekst og indirekte gennem billeder, stemninger og symboler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Oplysningstiden

Oplysningstiden er et kort litteraturhistorisk forløb, hvor eleverne introduceres til centrale tanker fra 1700-tallet. Forløbet har fokus på fornuft, oplysning, videnskab, frihed, kritik og troen på menneskets evne til selv at tænke. Eleverne arbejder med, hvordan oplysningstidens ideer udfordrede autoriteter som kirke, adel og enevælde, men også med hvordan perioden stadig var præget af store sociale forskelle og begrænset lighed. Centrale begreber i forløbet er rationalisme, naturret, oplyst enevælde, censur, borgerlig offentlighed og fremskridtstro.

Undervejs arbejder eleverne særligt med Ludvig Holberg som en central dansk oplysningsforfatter. Holberg bruges som eksempel på, hvordan litteratur kan opdrage, underholde og kritisere samfundet på samme tid. Eleverne undersøger blandt andet, hvordan Holberg gør grin med dumhed, arrogance, ufornuft og social ubalance i sine komedier. I arbejdet med Jeppe på Bjerget ser eleverne på socialt hierarki, argumentation m.m., samtidig med at teksten perspektiveres til oplysningstidens menneskesyn og idealer om fornuft og mådehold.

Forløbet inddrager også Holbergs epistler, hvor eleverne arbejder med hans syn på ytringsfrihed og censur. Her undersøger de, hvordan Holberg både argumenterer for skrivefrihed og samtidig diskuterer, om der bør være grænser for, hvem der kan ytre sig offentligt. På den måde kobles oplysningstidens tanker til aktuelle diskussioner om fri debat, magt i offentligheden og spørgsmålet om, hvorvidt alle reelt har samme mulighed for at blive hørt.

Kernestof
Ludvig Holberg: "Jeppe på Bjerget". 1722.
Ludvig Holberg:  "Epistel nr. 395". 1749.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Nyere litteratur og medier

Nyere litteratur og medier er et afsluttende forløb med fokus på forskellige aktuelle tendenser i danskfaget. Forløbet samler både litterære og mediemæssige stofområder og fungerer samtidig som repetition af centrale begreber og metoder fra de foregående to år. Eleverne arbejder med nyere litteratur, klimalitteratur, identitet, danskhed, dokumentarfilm og kortfilm, samtidig med at de genopfrisker vigtige analysebegreber som fortællertyper, komposition, personkarakteristik, miljø, billedsprog, denotation, konnotation, filmiske virkemidler og argumentation.

Undervejs arbejder eleverne med nyere forfattere og tekster som Amina Elmis "Barbar: (Tavshedens objekt)" og Theis Ørntofts digt “Det er forvirrede tider”. Her undersøger de, hvordan nyere litteratur behandler temaer som identitet, sprog, hjem, danskhed, klima, afmagt og samfundskritik. I arbejdet med Amina Elmi er der fokus på multietnisk litteratur, paratekst, danskhed og sproglige karaktertræk, mens Theis Ørntoft bruges til at undersøge klimalitteraturens kendetegn, herunder forholdet mellem menneske og natur, magt og afmagt, det lokale og globale.

Forløbet inddrager også medier med fokus på dokumentarfilm og kortfilm. Eleverne arbejder med filmiske virkemidler som billedbeskæring, perspektiv, kamerabevægelser, lyd, klipning og fakta- og fiktionskoder. Dokumentarfilm bruges til at undersøge, hvordan virkeligheden kan fremstilles og vinkelsættes gennem filmiske valg, mens kortfilm analyseres med fokus på handling, konflikt, dramaturgi, karakterer og relationer. Her inddrages blandt andet Richard Raskins syv parametre, berettermodellen og tre-akter-modellen som redskaber til at forstå filmens opbygning og virkning.

Forløbet fungerer desuden som en faglig opsamling, hvor eleverne repeterer centrale metoder fra både litteratur, sprog og medier. De skal kunne vælge relevante analyseværktøjer afhængigt af teksttypen og arbejde selvstændigt med både lyrik, prosa, argumenterende tekster, dokumentarfilm og kortfilm. Samtidig styrkes den skriftlige dimension, fordi eleverne arbejder med præcise iagttagelser, citatbrug, argumentation og opbygning af analyserende artikler. På den måde samler forløbet danskfagets tre dimensioner og forbereder eleverne på at analysere, fortolke og perspektivere forskellige typer tekster og medier.

Kernestof:
Amina Elmi: Barbar: [Tavshedens objekt]. Gyldendal, 2023. Uddrag.
Theis Ørntoft: “Det er forvirrede tider”. Fra: "Digte 2014". Gyldendal, 2014.
Mads Matthiesen: "Dennis". Kortfilm, Danmark, 2007.
DR-Dokumentar: "Forfulgt af politiet?", DR, 2023 (værk).

Supplerende materiale:
N.F.S Grundtvig: "Langt højere bjerge", 1820.
Martin A. Hansen, "Løgneren", 1950, s. 7 og 77.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Noter m.m. 27-04-2026
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#11

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer