Holdet 3ck Ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Christian Berner Skipper
Hold 2025 Ng/3ck Ng (3ck Ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danske Landskaber - hvordan er de dannet?
Titel 2 Grøn Omstilling - hvorfor og hvordan?
Titel 3 Global Stay Tour - Kenya
Titel 4 Hvordan er Grønlands muligheder for selvstændighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danske Landskaber - hvordan er de dannet?

Glaciale landskaber og kystlandskaber

Overordnet forståelse af hvordan istidernes iskapper, kystprocesser og isostasi (landhævning) har påvirket og formet Danmark.

Elever har, på baggrund af en række animationsvideoer fra Vejle Kommune om glaciale landskaber, selv udarbejdet et værktøj (skema) med oversigt over forskellige glaciale landskaber. Det værktøj bruges videre på feltkurset og i undervisningen i øvrigt.

Træning i at observere kort og landskaber og formulere hypoteser for dannelse af landskabet samt test og udvælgelse af hypoteser.

Aktualitetsprincippet og superpositionsprincippet. FETA-modellen.

Feltkursus til Vestkysten ved Holmslands Klit, Mols Bjerge og Kolind Sund, Djursland.
Kortanalyser af forskellige glaciale- og kystlandskaber bl.a. Vestkysten ved Nr. Lyngvig Fyr og det sydlige Kattegat samt Storebælt og Smålandshavet, Lolland og Falster.

Kystbeskyttelse og havniveaustigninger
2 moduler om natursyn, som bl.a. kobles til kystbeskyttelse

Håndboring i Vejle Ådal ved Rosborg og lab-undersøgelser af jordprøver. Optegning af boreprofil, analyse og tolkning af geologisk tilblivelseshistorie. Udvalgte dybere DGU-boringer i ådalen inddrages og tolkningen udvides. Vi bruger superpositionsprincippet og aktualitetsprincippet i vores analyse og tolkning af data/observationer fra landskabet og boringerne.

Træning i kortanalyse af kyst- og glaciale landskaber.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Grøn Omstilling - hvorfor og hvordan?

Klimaet ændrer sig! Hvorfor? Hvordan? Hvilken indflydelse har vi? Og hvad kan vi gøre for at omstille vores samfund til at blive mere "grønt" og "bæredygtigt"? Det bliver vi klogere på i dette undervisningsforløb.

Vi har besøgt Økolariet i Vejle og spillet klimaspil for at blive klogere på, hvordan vores liv og forbrug er koblet til CO2 og klimaet.

Vi har læst i Klimaloven LBK nr 2580 af 13/12/2021 og vi har læst om og arbejdet med råstoffer og forbrug. COP30 og globale vækstdrivere og bæredygtig udvikling. Cirkulær økonomi og affald som ressource. Fællesskabets Tragedie og hvordan vores forbrug påvirker natur og miljø.

Vi har arbejdet med årsager til og konsekvenser af klimakrisen samt muligheder for at modvirke udviklingen og gennemføre grøn omstilling af samfundet. Vi har i den forbindelse været på ekskursion til en af Danmarks største solcelleparker ved Viuf - Håstrup, og til RCV, RessourceCenter Vejle, hvor vi bl.a. lærte om affaldspyramiden.

Vi bliver klogere på havis i arktis, albedo feedback-mekanisme og klimaet tipping points. Vi laver lækker klimavenlig mad og udarbejder CO2-regnskab for maden.

Vi er blevet klogere på om atomkraft kan hjælpe os i DK med en hurtig og effektiv grøn omstilling af energiforsyningen.

I løbet af forløbet har vi set David Attenboroughs "Et liv på vores klode",  Hans Roslings videoforedrag "Don't Panic" og TV 2-dokumentaren "Bestseller på vrangen".

Empirisk arbejde:
Mig og mit tøj - en undersøgelse af tøjet i mit skab.
Ekskursion til solcellepark
Ekskursion til RCV RessourceCenter Vejle
Projekt grøn omstilling - gruppearbejde og elevoplæg
Klimaspil på Økolariet
Mad og CO2 - klimaregnskab for vores mad vha. CONCITOs Den Store Klimadatabase. Hvordan påvirker vores fødevareproduktion klimaet, biodiversiteten, vild natur og grundvandet.
Smelter Nordpolen? Hvad sker der med havisen i Arktis? Det undersøger vi vha. historiske data for udbredelse af havis. Vi udarbejder en graf og udarbejder en prognose for, hvornår havisen vil smelte på Nordpolen om sommeren (september).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Global Stay Tour - Kenya

I dette forløb møder vi unge kenyanere fra Nairobis slumkvarterer. Via videomøder taler vi med dem om deres liv som unge i Kenya og fortæller om livet som ung i Danmark.

Jeg har valgt ikke at inddrage dette forløb i grundlaget for den mundtlige prøve (eksamen).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvordan er Grønlands muligheder for selvstændighed

Hvad er Grønland for et land og nation?
Hvilke muligheder har Grønland for at blive selvstændigt?
Og hvilke barrierer/udfordringer står det grønlandske samfund overfor på vejen mod selvstændighed?
Grønland er en del af Rigsfællesskabet og Danmark fylder rigtigt meget i Grønland, mens kun få danskere har talt med en grønlænder. I dette undervisningsforløb bruger vi den naturgeografiske metode - Geodetektiven - til at undersøge det grønlandske samfund og naturgrundlaget. Vi bliver klogere befolkning, uddannelse, erhvervsstruktur og økonomi, fiskeri og fiskeressource (fiskebestande), infrastruktur, bosætning (byer og bygder) og hvordan de geografiske afstande og klimaet sætter rammerne for det grønlandske samfund på en måde, som vi slet ikke kender til i vores lille sydlige del af Rigsfællesskabet (læs: Danmark).

For at forstå, hvad Grønland er for et land og samfund har vi set dokumentaren "Kampen om Grønland".

Grønland er et land rigt på mineralske råstoffer (mineraler og malme). Hvorfor er der så ikke en masse miner i Grønland? Vi har med Ironbarks mine i Citronen Fjord som eksempel krattet i overfladen af den række udfordringer, som mineselskaber står overfor, hvis de ønsker at åbne en mine i Grønland.

Vi inddrager også vores viden om ændringerne klimaændringerne og havisens udbredelse i Arktis.

Empiri:
Vi har været på datafangst i Grønlands statistiks udgivelse: Grønland i tal. Endvidere har vi læst Selvstyreloven fra 2009 og uddrag af rapport fra Grønlands Økonomiske Råd (2023) samt uddrag af fiskerikommissionens rapport om det grønlandske fiskeri.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer