|
Titel
4
|
4. Reklamespil
Dette forløb har omhandlet udvikling af reklamespil i Scratch med fokus på sammenhængen mellem spil, reklame og adfærdsdesign. Eleverne er i den forbindelse blevet introduceret til grundlæggende teorier om reklame, målgrupper og motivation i digitale spil samt centrale principper inden for gamification og adfærdsdesign. Undervisningen har været praksisorienteret og projektbaseret, hvor eleverne gennem udviklingen af deres egne reklamespil har arbejdet med både design, kodning og analyse af spilmekanikker.
Eleverne har arbejdet med blokprogrammering i Scratch, hvor de er blevet introduceret til bevægelse, sprites, variabler, løkker samt point- og livssystemer. Forløbet har mundet ud i udviklingen af et reklamespil, hvortil eleverne desuden har udarbejdet en individuel videobeskrivelse med fokus på spillets opbygning, målgruppe, reklameform, belønningssystemer samt deres anvendte kode. AI er anvendt som støtte til idéudvikling og kodning.
Forløbet har kredset om følgende faglige mål:
• Konstruktion af it-system som løsning til en problemstilling
• Programmering
• Interaktionsdesign
• Kommunikation mellem afsender og modtager
• Innovation
Eleverne har i forløbet arbejdet og stiftet bekendtskab med følgende emner:
AIDA-modellen, reklamespillets historie og betydning, eksplicit og implicit reklame, målgrupper, spillertyper og deres kendetegn (stræbere, udforskere, dræbere og sociale), spilgenrer, belønningssystemer (fikseret og variabel ratio, intervaller og steder), gamification, adfærdsdesign, dark patterns, Scratch som udviklingsmiljø, sprites, variabler, løkker samt blokke/funktioner.
|