Holdet 2p ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution X - Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Jens Filt Elleby, Rikke Villumsen
Hold 2025 ks/1p ks (1p ks, 2p ks)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Religion i det senmoderne samfund
Titel 2 Antikken til Oplysningstiden
Titel 3 Ideologier og partier
Titel 4 Rigsfællesskabet i Grønland og Danmark (Inuit)
Titel 5 Rigsfællesskabet Grønland og Danmark Historie
Titel 6 Rigsfællesskabet Danmark Grønland - samfundsfag
Titel 7 Velfærdsstaten (Kristendom)
Titel 8 Forløb Ideologiernes kamp demokratiets udvikling
Titel 9 Velfærdsstaten - det gode samfund Samfundsfag
Titel 10 Velfærdsstaten – det gode samfund Historie
Titel 11 Historieopgaven 2p KS
Titel 12 Velfærdsstaten det gode samfund Historie (fortsat)
Titel 13 Kulturmøder (Islam)
Titel 14 Indvandring til Danmark – kulturmøder (hist)
Titel 15 Kulturmøder samfundsfag

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Religion i det senmoderne samfund

I dette forløb skal vi undersøge menneskers religiøsitet gennem tiden

Grundbogen side 15, 18-19, 249-250, 251-252, 253-255, 267-268
+ Læreroplæg om de 3 samfundstyper ( Det traditionelle/moderne/senmoderne samfund)

Eleverne er bekendt med følgende begreber og lign.: Deocentrisk, antropocentrisk, polycentisk, fortryllet, affortryllet, genfortryllet, fysisk og social mobilitet, feudalsamfund, urbanisering, globalisering, cherry picking, det religiøse supermarked, religionskritik, idealet for mennesket mm.

ca. 18ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Antikken til Oplysningstiden

Overordnet om forløbet:
Det overordnede formål med forløbet er at introducere eleverne for udviklingen i de lange linjer i politiske styreformer i Europa fra det antikke Grækenland til ca. år 1800.

Pædagogiske mål
Der er flere vigtige pædagogiske mål med forløbet: Det afgørende fokus er at lette overgangen fra folkeskole til HF for eleverne, dvs. opøve skole- og studiekompetencer:
-”Få det vigtigste ud af en tekst”
- (Øvelser fra historielærerens- og/eller samfundsfagslærerens øvelsesbog)
-”Lær at tage noter”
-”Få et større ordforråd”: Hvad betyder fx ”ingenlunde”, ”nogenlunde” og ”hvorom alting er”?
-Brug af mind maps, skemaer, liste med pointer fra materialer (tekster, film)
-Brug af AI som hjælp og støtte

Med hensyn til lektielæsning så er det et pædagogisk mål at træne lektielæsning: Først i timerne og drypvis mere og mere hjemme. Det er også et mål at træne dem i at ”læse-og-forstå”. Hvad står der i en tekst? Hvem er afsender/modtager? Hvilke hovedpunkter har teksten? Etc. Målet er her at øge deres studieparathed, mens de er på HF og senere på en videregående uddannelse.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande.
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng.
-anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Kernestof:
- dansk historie og identitet
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige metoder
- historiebrug.

Bog/bøger:
Gudbjerg-Hansen, Suzanne m.fl.: Flere sider af KS. Grundbogen. 2.udgave. Lindhardt & Ringhof (s. 34 - 54)
Ott, Rie Gravesen Margen (2018): Film skal ses i historie. Gyldendal.

Tekst og materiale:
Kilde Perikles’ gravtale
Kilde Den gamle oligark
Tacitus: Annales 11.bog 48 e.v.t. – Om at give folk fra provinserne plads i senatet, (Smitt, Thorkil og Christian Vollmond. 2014. Verdenshistorie 1 – Fra klassisk til før moderne tid. Lindhart og Ringhof: København s.60-61)

Kilde Pave Urban II’s tale

Film/TV/web:
Film En kongelig affære
Film: Kingdom of Heaven
Forslag til film (JE): DR2: ”Tiberius Gracchus”, afsnit 1, Romerrigets storhed og fald (EMU)
Forslag til introforløb: “Rigsarkivet: En kort film om kildekritik”  https://www.youtube.com/watch?v=Sp_DkxBqEcA

Eleverne skal kunne til eksamen:
1.Gøre rede for det athenske demokratis opbygning i hovedtræk, og for forskellige holdninger til dette.
2.Gøre rede for opbygningen af styreformen i det antikke Rom under republikken.
3.Gøre rede for de mest udbredte politiske styreformer i den tidlige middelalder (ca. 700 - 1000), samt for hvilke kilder vi har til den tid.
4.Gøre rede for begrebet “valgkongedømme” og knytte det til høj- og senmiddelalderens Danmark, ca.1100-1500.
5.Gøre ordnet rede for korstogsfænomenet i middelalderen og koblingen til politiske magtforhold i middelalderens Europa.
6.Gøre rede for begrebet “reformationen” i Europa, og for hvilken rolle bogtrykkerkunsten spillede i den sammenhæng. Indgå i den sammenhæng om mennesket er historieskabt og/eller -skabende.
7.Gøre rede for begrebet “enevælde”, samt for årsagerne til enevældens indførelse i Danmark i 1600-tallet.
8.Gøre rede for begreberne “oplyst enevælde” og “oplysningstid” i 1600-1700-tallet.
9.Gøre rede begrebet ”oplysning” og hvad oplysning var et oprør mod i 1600-1700-tallet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ideologier og partier

Samfundsfag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Rigsfællesskabet i Grønland og Danmark (Inuit)

I dette forløb er centrale elementer og fænomener i inuitisk religion gennemgået på videnskabelig, ikke-konfessionel baggrund. Der har været fokus på inuitisk religions grundlæggende elementer, såsom Sila, Inua, myter og ritualer samt på kristen mission og kristendom i Grønland. Forløbet har indeholdt diverse indefratekster, herunder klassiske og repræsentative tekster.

Eleverne har igennem hele forløbet diskuteret inuitisk religion ud fra deres eget religiøse eller ikke-religiøse ståsted, og de har øvet sig i at bevare en åbenhed over for (andre) religioners syn på verden mm. Det har været en pointe i forløbet, at eleverne skulle opnå en forståelse for, at religion i mange andre lande end det sekulære Danmark betyder rigtig meget i mange menneskers hverdag.

Eleverne er bekendt med følgende begreber og lign.: Naturreligion, Sila, Inua, cyklisk tidsforståelse, myter, ritualer, magi, Havets moder, Månemanden, tupilak, amulet, Ninian Smarts syv dimensioner, Arnold van Genneps teori om overgangsritualer, Angakkoq, animistisk virkelighedsopfattelse, kosmologi, antropologi, etik, tabu, taburegler, synkretisme, identitet, kristen mission, kristendom i Grønland, ansigtstatoveringer, trommedans, strubesang, Tarneq og Ateq (sjæl og navnesjæl), inuit i det senmoderne samfund.

Materiale
Krister Hansen, Rasmus Augustesen: Grønland. Historie, samfund, religion (Systime 2016) s. 66-77, 80-81

Anders Bjørn: Sila – grønlandsk religion (Pantheon, 1992) s. 32-33, 38, 64-65midt teori om Sjæl/navnesjæl, 70-73, 77-78

Maria Bach Kreutzman: Bestiarium Groenladica (Milik Publishing, 2019) s. 16-17, 26-27, 55

Sagen med trommedans i kirken: Landets mest omtalte præst tager ordet: Jeg har intet at miste
https://knr.gl/da/nyheder/landets-mest-omtalte-pr%C3%A6st-tager-ordet-jeg-har-intet-miste%C2%A0  

Strubesang: https://www.youtube.com/watch?v=qnGM0BlA95I
Maskedans: https://www.youtube.com/watch?v=uTbYTnf1K6w
Ansigtsmaling: https://www.youtube.com/watch?v=Ywu0nRx8sR8
Dans om ravnen som forelsker sig i en gås: https://www.youtube.com/watch?v=qoucYcNBGyo

Film fra CFU: Historien om Grønland og Danmark – Mødet (del 1)

Tema om ansigtstatoveringer:
https://www.polarfronten.dk/trommedans-og-inuit-tatoveringer/
https://visitgreenland.com/da/artikler/tunniit-a-guide-to-inuit-tattoos-in-greenland/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/har-du-undret-dig-over-de-groenlandske-ansigtstatoveringer-her-er-streger-og-prikker
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/vilde-ansigtstatoveringer-breder-sig-blandt-groenlaendere-det-er-en-superfed-maade

Ca. 40ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 55 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Rigsfællesskabet Grønland og Danmark Historie

Overordnet om forløbet:
I samfundsfag vil vi arbejde på tværs i fagets genre for at undersøge hvordan nationalisme, manglende kulturforståelse, socioøkonomiske udfordringer og mistrivsel blandt befolkningen står i kontrast med håbet om udvikling, international anerkendelse, respekt og vækstmuligheder. Forløbet har hertil et sociologisk fokus hvor eleverne er blevet præsenteret for teori, som Anthony Giddens og Pierre Bourdieu, som eleverne har skulle bruge til at belyse Forskellige udfordringer ved at være ung grønlænder i det senmoderne samfund.
Faglige mål:
-diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶  anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
̶  sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og
tænkning
̶  undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og
kvantitative data.  

Kernestof:
-identitetsdannelse og socialisering
-sociale og kulturelle forskelle
-kvantitativ og kvalitativ metode.
Bog/bøger:
Luk samfundet op. 3 udg. 39-43, 67-74, 44-49, 95-98
Grønland: Historie, Samfundsfag og religion (grundbog): 85-89 & måske 56-61
Grønland i tal (s 7-9) Grønland i tal 2024.pdf (Grønland i tal)

Tekst og materiale:
Artikler der er blevet brugt i undervisningen:
https://sermitsiaq.ag/kamp-accepteret

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/vilde-ansigtstatoveringer-breder-sig-blandt-groenlaendere-det-er-en-superfed-maade

https://fyens.dk/nyborg/ung-groenlaender-folk-spoerger-om-jeg-drikker-vodka-hver-dag

Grønlands statistisk: Grønland i tal:”Kultur” (https://stat.gl/publ/da/GF/2023/pdf/Gr%C3%B8nland%20i%20tal%202023.pdf) (sidst set 19/11 – 2023)

Artikel Hun insisterede på at tale grønlandsk i folketingssalen DR (https://www.dr.dk/nyheder/politik/hun-insisterede-paa-tale-groenlandsk-i-folketingssalen-og-saa-blev-karsten-hoenge)

Studietur til Stockholm i forløbet ”Kulturmøde”:
Besøg i den multikulturelle bydel ”Fitja” og centeret ”Mångkulturelt Centrum”.

Film/TV/web:
Dokumentaren: Kampen om Grønland - Dokumentaren kan hentes på MitCFU.dk

Film Aki-Mathilda Høegh Dam Tale på grønlandsk i Folketinget (https://drive.google.com/drive/folders/1_fSknz9pucJxfaelaQn1wid8XrAbrUI2?usp=sharing)

Film Aki-Mathilda Høegh Dam Danske og grønlandske unge misforstår hinanden (https://drive.google.com/file/d/1BcA8bAH6q2KNNDHFx_kjb4pgHVWeF_Em/view?usp=sharing)

Film Ideologier og partier vs 2 (https://www.youtube.com/watch?v=-YP-PNSKNs8&t=10s) (Jens Elleby)

Film Note og tidslinje (Jens Filt Elleby): Videogennemgang af noten ” Note Overblik over forløbet Rigsfællesskabets historie historiedelen) (ca. 30 min.) (https://drive.google.com/file/d/1gRzWgUaHVDjEvF_vJ5hPvPYavKn9kjJl/view?usp=sharing)

Klip med den grønlandske rapper ”Tarrak”: ”Lykkeland”:
(https://www.youtube.com/watch?v=sd-JcV0_NAA&list=RDsd-JcV0_NAA&start_radio=1)

DR Explainer: ”Hvorfor vil grønlænderne gerne løsrive sig fra Danmark?” (https://drive.google.com/file/d/15g8Yoe2xiOK3PHLh4ue5n-GqRT3QWRKI/view?usp=sharing)

Film Borgen, nyeste sæson, afsnit 7, ”Just make it go away”, minuttal: 30:40 – 33:49
(https://drive.google.com/file/d/1szYUjymPzYK2eT6qs_iM5ZctgzUkCQHB/view?usp=sharing)

Film Borgen – Riget, Magten og æren: ”Ministeren ønsker ikke at udtale sig..”, afsnit 4.
(Minuttal: 37:43 – 55:38) (https://drive.google.com/file/d/14kNxV1tli-eAmKixX_ykl7r8pxNG0FAb/view?usp=sharing)


Eleverne skal kunne til eksamen:
1.Gøre rede for det traditionelle, moderne og senmoderne samfund.
2.Gøre rede for David Riesmanns og Dominique Bouchets dyresymboler i forhold til forskellige samfundsudviklinger, dvs. ”Myren”, ”sneglen” og ”kamæleonen”.
3.Anvende Riesmanns og Bouchets dyresymboler i en diskussion og karakteristik af forskellige samfund.
4.Gøre rede for Anthony Giddens’ begreber om individualisering, aftraditionalisering, refleksivitet, ontologisk usikkerhed, ekspertsystemer, udlejring af sociale relationer.
5.Gøre rede for begreber indenfor socialisering og identitetsdannelse dvs. primær-, sekundær-, dobbelt- og tertiær socialisering, jeg-, personlig-, social- og kollektiv identitet.
6.Gøre rede for hvad det vil sige at være en moderne grønlænder.
7.Gøre de for sprogforskeren Robert Petersens karakteristik af hvad det vil sige at være ”en rigtig grønlænder”.
8.Gøre rede for forskellige årsager til kulturforskelle mellem grønlændere og danskere.
9.Gøre rede for Benedict Andersons begreb ”forestillede fællesskaber”.
10.Gøre rede for integrationsbegreberne assimilation, kulturpluralistisk integration og segregation
11.Gøre rede for begreberne ren-, bindestregs- og kreolsk identitet.
12.Gøre rede for Gordon Allports ”kontaktteori” i forhold til stereotyper og fordomme.
13.Perspektivere begreberne i punkt 9-13 til forløbet om kulturmøder.
14.Anvende punkt 1-12 i forbindelse med analyser og undersøgelser af tekst-, tal-, billed- og filmmateriale.
15.Gøre rede for de grønlandske, politiske partiers fordelingspolitiske grundholdninger og til forholdet til rigsfællesskabet.
16.Gøre rede for de vigtigste indtægtskilder og udgifter i grønlandsk økonomi.
17.Anvende punkt 14-15 i forbindelse med analyser og undersøgelser af tekst-, tal-, billed- og filmmateriale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Rigsfællesskabet Danmark Grønland - samfundsfag

Overordnet om forløbet:
I samfundsfag vil vi arbejde på tværs i fagets genre for at undersøge hvordan nationalisme, manglende kulturforståelse, socioøkonomiske udfordringer og mistrivsel blandt befolkningen står i kontrast med håbet om udvikling, international anerkendelse, respekt og vækstmuligheder. Forløbet har hertil et sociologisk fokus hvor eleverne er blevet præsenteret for teori, som Anthony Giddens og Pierre Bourdieu, som eleverne har skulle bruge til at belyse Forskellige udfordringer ved at være ung grønlænder i det senmoderne samfund.
Faglige mål:
  diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶  anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
̶  sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og
tænkning
̶  undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og
kvantitative data.  

Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering
sociale og kulturelle forskelle
kvantitativ og kvalitativ metode.
Bog/bøger:
Luk samfundet op. 3 udg. 39-43, 67-74, 44-49, 95-98
Grønland: Historie, Samfundsfag og religion (grundbog): 85-89 & måske 56-61
Grønland i tal (s 7-9) Grønland i tal 2021.pdfGrønland i tal

Tekst og materiale:
Artikler der er blevet brugt i undervisningen:
https://sermitsiaq.ag/kamp-accepteret

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/vilde-ansigtstatoveringer-breder-sig-blandt-groenlaendere-det-er-en-superfed-maade

https://fyens.dk/nyborg/ung-groenlaender-folk-spoerger-om-jeg-drikker-vodka-hver-dag

Grønlands statistisk: Grønland i tal: ”Kultur” (https://stat.gl/publ/da/GF/2023/pdf/Gr%C3%B8nland%20i%20tal%202023.pdf) (sidst set 19/11 – 2023)

Artikel Hun insisterede på at tale grønlandsk i folketingssalen DR (https://www.dr.dk/nyheder/politik/hun-insisterede-paa-tale-groenlandsk-i-folketingssalen-og-saa-blev-karsten-hoenge)

Film/TV/web:
Dokumentaren: Kampen om Grønland - Dokumentaren kan hentes på MitCFU.dk

Film Aki-Mathilda Høegh Dam Tale på grønlandsk i Folketinget (https://drive.google.com/drive/folders/1_fSknz9pucJxfaelaQn1wid8XrAbrUI2?usp=sharing)

Film Aki-Mathilda Høegh Dam Danske og grønlandske unge misforstår hinanden (https://drive.google.com/file/d/1BcA8bAH6q2KNNDHFx_kjb4pgHVWeF_Em/view?usp=sharing)

Film Ideologier og partier vs 2 (https://www.youtube.com/watch?v=-YP-PNSKNs8&t=10s) (Jens Elleby)

Klip med den grønlandske rapper ”Tupilak” fra filken ”Lykkeland”
(https://vimeo.com/375660102/dc030780a5)

DR Explainer: ”Hvorfor vil grønlænderne gerne løsrive sig fra Danmark?” (https://drive.google.com/file/d/15g8Yoe2xiOK3PHLh4ue5n-GqRT3QWRKI/view?usp=sharing)

Studietur til Nuuk, Grønland:
1.Oplæg ved Kerte Jeremiassen, Ungecenter Værestedet, Nuuk
(https://drive.google.com/file/d/1-iZpElKg2ngX1gFsbR2WI01arGfDts5d/view?usp=sharing)
Eleverne udførte et kvalitativt interview. Interview indgik i en synopsisfremlæggelse i grupper efter turen.

2.Oplæg af og interview med politikeren og sygeplejersken Anna Wangenheim fra partiet Demokratiit (Demokraterne), Inartisitartut (det grønlandske parlament)
(https://drive.google.com/file/d/1Wr0Ngr0oFaAh_SPjQfohpVVzVoDLWM2s/view?usp=sharing)

3.Oplæg af Vinnie, Nuuk Lokalmuseum.
Nuuks og Grønlands moderne historie i det 20.århundrede
(https://drive.google.com/file/d/1j7F369stPW2Wlu8EC7jjofhY2ZVbgQYh/view?usp=sharing)
(https://drive.google.com/file/d/1E6e-ZXDQmA2BFflI3rEfIapuR7bf5Hby/view?usp=sharing)

Faglige mål og kernestof:
-Ulighed, Social arv, Mønsterbrud, grønlandsk politik
-partier, højre-venstreskala, ideologier, selvstændighedsdebat, bloktilskud

Samfundsvidenskabelig metode:
-kvalitativ metode

Eleverne skal kunne til eksamen:
1.Gøre rede for det traditionelle, moderne og senmoderne samfund.
2.Gøre rede for David Riesmanns og Dominique Bouchets dyresymboler i forhold til forskellige samfundsudviklinger, dvs. ”Myren”, ”sneglen” og ”kamæleonen”.
3.Anvende Riesmanns og Bouchets dyresymboler i en diskussion og karakteristik af forskellige samfund.
4.Gøre rede for Anthony Giddens’ begreber om individualisering, aftraditionalisering, refleksivitet, ontologisk usikkerhed, ekspertsystemer, udlejring af sociale relationer.
5.Gøre rede for begreber indenfor socialisering og identitetsdannelse dvs. primær-, sekundær-, dobbelt- og tertiær socialisering, jeg-, personlig-, social- og kollektiv identitet.
6.Gøre rede for hvad det vil sige at være en moderne grønlænder.
7.Gøre de for sprogforskeren Robert Petersens karakteristik af hvad det vil sige at være ”en rigtig grønlænder”.
8.Gøre rede for forskellige årsager til kulturforskelle mellem grønlændere og danskere.
9.Gøre rede for Benedict Andersons begreb ”forestillede fællesskaber”.
10.Gøre rede for integrationsbegreberne assimilation, kulturpluralistisk integration og segregation
11.Gøre rede for begreberne ren-, bindestregs- og kreolsk identitet.
12.Gøre rede for Gordon Allports ”kontaktteori” i forhold til stereotyper og fordomme.
13.Anvende punkt 1-12 i forbindelse med analyser og undersøgelser af tekst-, tal-, billed- og filmmateriale.
14.Gøre rede for de grønlandske, politiske partiers fordelingspolitiske grundholdninger og til forholdet til rigsfællesskabet.
15.Gøre rede for de vigtigste indtægtskilder og udgifter i grønlandsk økonomi.
16.Anvende punkt 14-15 i forbindelse med analyser og undersøgelser af tekst-, tal-, billed- og filmmateriale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Velfærdsstaten (Kristendom)

I dette forløb er centrale elementer og fænomener i kristendommen gennemgået på videnskabelig, ikke-konfessionel baggrund. Der har været fokus på kristendommens oprindelse, historiske udvikling, nutidige skikkelse og virkningshistorie. Forløbet har indeholdt både udefra- og indefra tekster, herunder klassiske og repræsentative tekster. Eleverne har igennem hele forløbet diskuteret kristendommen ud fra deres eget religiøse eller ikke-religiøse ståsted, og de har øvet sig i at bevare en åbenhed over for (andre) religioners syn på verden mm. Det har været en pointe i forløbet, at eleverne skulle opnå en forståelse for, at religion i mange andre lande end det sekulære Danmark betyder rigtig meget i mange menneskers hverdag, både nationalt og især globalt.

Eleverne er bekendt med følgende begreber og lign.: Monoteisme, polyteisme, de tre abrahamreligioner, Bibel, testamente (=aftale), GT og NT, profeti og opfyldelse, evangelium, skabelse, synd, skyld, syndefald, profet, afmytologisering og myte (Rudolf Bultmann), jødedom, jesusbevægelse, kristendom, treenighed, skabergud og frelsergud, jødedommens messiasforventning, den historiske Jesus versus den mytologiske Kristus, Guds paradokse Kristus, gernings- versus motivaspekt, lignelse, næstekærlighed, etik, dogme, ritual, overgangsritual (van Gennep), frelse, nåde, retfærdiggørelse af tro, bod, aflad, sakramente, katolicisme, protestantisme, sekularisme, kirkeåret herunder især påske og jul, axis mundi, kosmologi, eskatologi, Ninian Smarts 7 dimensioner, affortryllelse og genfortryllelse, sekularisering, afsekularisering, synkretisme,  Arnold van Genneps teori om overgangsritualer.  

Det gode samfund og kristendommen:
Eleverne er bekendt med følgende begreber og lignende: Religiøs etik, a-religiøs etik, principielle etiske problemstillinger, næstekærlighed som en individuel pligt eller en social forpligtelse, almisse, helligskrift som udgangspunkt for religiøs etik, nytte- og pligtetik.


Anders Nielsen m.fl.: Grundbogen til religion C (Systime, 2. udgave): 40-41, 61-62, 82-83
Uddrag af Luthers teser
Ekskursion til Sct. Norbert kirke
Religionsnørden:
https://www.youtube.com/watch?v=Ii_tst8FglE
Pligtetik: https://www.youtube.com/watch?v=1egGdbJwGys  
Nytteetik: https://www.youtube.com/watch?v=e9L7qLG_mYU
CFU: 5 skarpe om Jesus
Film: Hvordan vi slipper af med de andre sammenholdt med nytte og pligtetik
Marie Krarup: ”Den syriske flygtning er ikke min næste” 6/10 2015
https://www.kristendom.dk/hvem-er-min-naeste/den-syriske-flygtning-er-ikke-min-naeste
Marie Louise Poulsen: ”Den syriske flygtning er også min næste” 9/10 2015
https://www.kristendom.dk/hvem-er-min-naeste/svar-til-marie-krarup-den-syriske-flygtning-er-ogsaa-min-naeste
Læreroplæg om diakoni og filantropi

Biblen:
1. mos. 2, 4a-3, 24
2. mos. 20, 1-20 + afmytologisering
Esajas bog, 53
Mathæus 5, 17-48
2. Mos. 35,1-3 vs. Matthæus 22, 34-40 og Markus 2,23-28
Lukas 10, 25-37
Markus 14-16

Ca. 50ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 51 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb Ideologiernes kamp demokratiets udvikling

Overordnet om forløbet:
I forløbet her ser vi nærmere på opståen af de politiske ideologier, og kampen imellem dem især i det 20. århundrede.

Pædagogiske mål
Faglige mål:
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur  

Kernestof:
-nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Bog/bøger:
Fokus – Kernestof i historie 2. Fra Oplysningstid til europæisk integration, iBog, Systime (https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=231=)
Grubb, Ulrik m.fl. (2006): Overblik, Gyldendal, s. 152-156, 159-161
Smitt, Thorkild & Henrik Bonne Larsen (2019): En europæisk Verdenshistorie, Gyldendal, s230-32.

Tekst og materiale:
Februarrevolutionen, 1917 (i: Peter Frederiksen (2024): Ideologiernes kamp; Systime: https://ideologi.systime.dk/?id=1)
Nazismens ideologi og organismetankegang (i: Peter Frederiksen: Ideologiernes Kamp: https://ideologi.systime.dk/?id=1)
Kort Terrorbalancen (https://da.wikipedia.org/wiki/Terrorbalance#/media/Fil:US_and_USSR_nuclear_stockpiles.svg)
Fokus – kernestof i historie 2. Fra Oplysningstid til europæisk integration (IBog) (https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=231&loopRedirect=1)

Læste kilder:
1.Adam Smith om statens opgaver, 1776 (i: Adam Smith: Inquiry Into the Nature and Causes of the Wealth of Nations, 1776. Oversat af Claus Friisberg (red.) i: Kilder til Verdens og Danmarks historie 1780-1914. Vestjysk Kulturforlag, 2000. 53)
2. Edmund Burke om at reformere for at bevare, 1790 (i: (i: Edmund Burke: Reflections on the Revolution in France, 1790. Oversættelse af Hans Fink Et al. i: Social ulighed. Systime, 1983. 141-142)
3. Karl Marx og Friedrich Engels "Det kommunistiske manifest", 1848 : Karl Marx og Friedrich Engels: Manifest der Kommunistischen Partei, 1848. Oversat af Sven Brüel og Peter Thielst: Det kommunistiske manifest. Det lille Forlag, 1993. 30-31, 33-35)
Kort over fronterne, 1.verdenskrig (https://historie.geografi-noter.dk/img/1900/fronterne-1-verdenskrig.png)
Uddrag af Lenins aprilteser (i: Vladimir Lenin: Aprilteserne,1917. Oversat af Erik Bach Nielsen i: Den russiske revolution 1917. Munksgaard, 1980).
Kilde: Udkast til forordning af Kommunistpartiets Politbureau om likvidering af kulakkerne som klasse, januar 1930 (https://folkedrab.dk/kilder/kilde-udkast-til-forordning-kommunistpartiets-politbureau-om-likvidering-kulakkerne-klasse)
Kilder: Hitlers magtovertagelse, i: Bender, Johan: Mellemkrigstiden og 2.verdenskrig, Munksgaard, s36-40.
Uddrag af Adolf Hitlers bog Mein kampf (i: Johan Bender m.fl. (1990): Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig; Munksgaard)
Winston Churchills jerntæppetale, 5. marts 1946 (i: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=244)
Trumandoktrinen, tale af Harry S. Truman, 12/3 – 1947 (https://guga.gyldendal.dk/Gymnasium/Overblik/20%20aarhundrede/Kildeoversigt/~/media/Gymnasium/overblik/Kap%202%20pdf/Kilde_3_Trumandoktrinen.ashx )
Tale John F. Kennedy's Speech at the Berlin Wall (https://www.youtube.com/watch?v=yBQvKXIDiuc)
Francis Fukuyama – historien er slut (https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=1004)

Film/TV/web:
DR: Nazisternes storhed og fald: Det politiske spil, afsnit 1 (EMU) (60 min.)
Film Duck and Cover (https://www.youtube.com/watch?v=BFT8hLjHtuE) (ca. 9 min,)
Film ”Den russiske revolution – Året 1917”, Europa i det 20.århundrede (36 min.) (CFU)
Film Første Verdenskrig 1914-18 (https://drive.google.com/file/d/1g4JqP7f4eCYcmWm8aI4jS1fwZeiNbydO/view?usp=sharing)
-Film Winston Churchill's Iron Curtain speech regarding USSR and Eastern Bloc, at Wes---HD Stock Footage
(https://www.youtube.com/watch?v=lMt7zCaVOWU&t=180s) (7 min.)
-Farbøl, Rosanna: “Kampen om historien” Den kolde krig” (”Kampen om historien” (https://www.youtube.com/watch?v=4MAL3WnVRwQ&t=10s)
-Film 5 ting du skal vide om: berlinmurens fald (https://drive.google.com/file/d/16xaMS_bR6BhCVDt-DoxYz083vCGHKaq-/view?usp=sharing)
(7 min.)
- Film Her er misforståelsen, der væltede berlinmuren
(https://drive.google.com/file/d/1xJ0odo7am0V1jLL0bAiufHQjWQ1ndBpm/view?usp=sharing)
-Spillefilm: Bornholmer Strasse. Den dag Muren faldt (instruktør: Christian Schwochow) (89 min.)

Eleverne skal kunne til eksamen:
1.Gøre rede for de klassiske ideologier liberalisme, kommunisme og konservatisme
2.Gøre for ideologierne fascisme og nazisme som de så ud fra ca. 1920 og frem.
3.Gøre rede for årsagerne til udbruddet af, forløbet af og afslutningen på 1.verdenskrig, 1914-1918 og især for hovedpunkterne i Versaillestraktaten, 1919.
4.Gøre rede for nøgleaktører (vigtige personer) og deres rolle ved udbruddet af de russiske revolutioner, 1917 herunder Vladimir Lenin og Josef Stalin.
5.Gøre rede for hovedårsager til nazismens fremvækst i Europa herunder Tyskland i mellemkrigstiden 1920-1933.
6.Gøre rede for hovedpunkterne i forløbet af 2.verdenskrig
7.Gøre for afslutningen af 2.verdenskrig, delingen af Europa i en amerikansk/fransk/britisk og en indflydelsessfære.
8.Gøre rede for den amerikanske Truman-doktrin.
9.Gøre rede for årsagerne til opførelsen af berlinmuren, august 1961.
10.Gøre rede for hovedårsagerne til berlinmurens fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991.
11.Gøre rede for forskellige opfattelser af årsagerne til den kolde krig
12.Gøre rede for Francis Fukuyamas tese ”End of history” (historiens afslutning).
13.Give en karakteristik af den amerikansk ledet verdensorden efter 1991.
14.Anvende punkt 1-13 som baggrundsviden i forbindelse med kildeanalyser.
15.Gøre rede for de kildekritiske begreber udsagnskraft og -evne
16.Anvende de i punkt 15 nævnte begreber i forbindelse med kildeanalyser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Velfærdsstaten - det gode samfund Samfundsfag

Overordnet om forløbet:
Forløbets overordnede formål er at bidrage med samfundsfagsdelen til det tværfaglige forløb ”Velfærdsstaten – det gode samfund”.

Pædagogiske mål
Der er flere pædagogiske mål med forløbet. For det første; et fokus på at opøve elevernes evner i notatteknik, for det andet; træne eleverne i mundtligt samfundsfag og, for det tredje, opøve elevernes evner i at anvende samfundsfaglige begreber, teorier og modeller på empiri.

Faglige mål (KS-læreplanen):
-anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande.
̶  formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof.
̶  forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger.
̶  undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.  

Fra KS-lærerplanen:
Samfundsfag C, kernestof:
-velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
-det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

Bog/bøger:
Carlsen, Marie Berg & Peter Brøndum (2024): Vores samfund, Columbus.
Brøndum, Peter & Thor Banke Hansen (2017): Luk samfundet op! 3.udgave, Columbus.

Film/TV/web:
-Film En syg forskel, afsnit 1 (CFU) (42 min.) (Er lånt mhp. eksamen).
-Film Mønsterbryder, afsnit 5, Daniel Andersen

Web:
Vismandsspillet (DK-spillet) (http://www.vismandsspillet.dk/) (Simulering af økonomiske sammenhænge)
Podcast: ”Hvad er velfærd?”, Fortid & Nutid (Jonas Thorøe Olesen & Jens Filt Elleby) (https://open.spotify.com/episode/4W0CFaST5LQsA7PRkDRhAp?si=0db7aa3535494a09) (ca. 20 min.)

Eleverne skal kunne til eksamen:
1.Gøre rede for Maslows behovspyramide, herunder mangel- og vækstbehov.
2.Gøre rede for begreberne marked og markedsmekanisme, udbud og efterspørgsel.
3.Gøre rede for begreberne velfærdstrekant og velfærdsagenter, herunder stat, marked og civilsamfund.
4.Gøre rede for de økonomiske systemer markedsøkonomi, blandingsøkonomi og planøkonomi.
5.Gøre rede for modellen ”det økonomiske kredsløb”.
6.Gøre rede for økonomiske mål og nøgletal dvs. vækst, BNP, produktivitet, inflation, balance på statens budget og betalingsbalancens løbende poster.
7.Gøre rede for begrebet ”arbejdsstyrken”
8.Gøre rede for forskellige former for arbejdsløshed, herunder konjunkturarbejdsløshed, strukturarbejdsløs og sæsonarbejdsløshed.
9.Gøre rede for økonomiske politikker herunder; finanspolitik (ekspansiv, kontraktiv), pengepolitik og arbejdsmarkedspolitik (herunder opkvalificerings- og stramningsstrategien).
10.Gøre rede for velfærdsstatsmodellerne universelle, residuale og selektive/kontinentale/kooperative/konservative model.
11.Gøre rede for centrale udfordringer/”klemmer” for den danske, universelle model herunder finansierings- og finansieringsklemmen, demografisk udfordring, indre og ydre pres på velfærdsstaten.
12.Gøre rede for begrebet konkurrencestat herunder ”konkurrencestatstabere” og ”konkurrencestatsvindere”.
13.Perspektivere til forløbene om "Dansk politik og demokrati" og "Kulturmøde", så begreber om kritik af den universelle velfærdsstat kan anvendes i disse forløb.
14.Gøre rede for begreberne ulighed, chancelighed, social arv, ressourcebeholdere og mønsterbrud.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Velfærdsstaten – det gode samfund Historie

Overordnet om forløbet:
Historiedelen af dette tværfaglige forløb har vi haft fokus på den retslige udvikling der foregik i Danmark efter vedtagelsen af grundloven af 1849, samt de senere sociale og lovmæssige ændringer. Vi har arbejdet med perioden i nedslag, hvortil eleverne har læst oversigtsstof og kilder.
I forløbet har eleverne desuden haft sekvenser hvor de har trænet skriftlighed i historiefaget, med henblik på Historieopgaven, som tager udgangspunkt i dette forløb.

I forløbet har vi haft følgende nedslag:
1. Fattigdom i 1800-tallet
2. Fattigdom og socialpolitik 1849-1919
3. Socialreformen og velfærdsstatens rødder 1919-1945
4. Velfærdsstaten 1945-1973
5. Velfærdsstaten i krise 1973-1993
6. Velfærdsstaten 1993-2001
7. Velfærdsstaten 2001-2013 og de nødvendige reformer
8. Fra velfærdsstat til konkurrencestaten
9. Velfærdsstatens udformninger og udfordringer
10. Moralen og velfærdsstaten
11. ’De fattige’ – fra 1870’erne til nutiden

Pædagogiske mål
I forløbet har vi øvet følgende kompetencer
- Kildekritisk læsning af kilder
- Overbliksevne
- Analyse
- Informationssøgning
- Opgaveskrivning

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶  anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶  formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
̶  forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder
professionsrettede problemstillinger
̶  anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Kernestof:
̶  anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
̶  historiefaglige metoder

Bog/bøger og andet materiale:
Andersen, Lars et al.: Fra verdenskrig til velfærd: 2006, Gyldendal: s. 48-74
Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 i dansk perspektiv: 2007, systime: s. 234-242

Kühle, Ebbe: Global historie – 500 års forandringer og dilemmaer: 2015, Gyldendal: s. 181-185
Larsen, Henrik Bonne og Thorkil Smitt: Danmarks historie oversigt: 2006, systime: s. 84-86, 102-105

Adriansen, Inge et al.: Fra Oplysningstid til europæisk integration: 2016, Gyldendal: s. 303-308

Kilder
Boligforhold i København 1858: Schou, Lotte og Susanne Ørnstrøm: Danmark i verden - fortid, nutid, fremtid. Columbus, København 2011 s. 125, 130, 132

Løn og arbejdstid i København 1872: Schou, Lotte og Susanne Ørnstrøm: Danmark i verden - fortid, nutid, fremtid. Columbus, København 2011 s. 125, 130, 132

Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden (1908)

Mogens Glistrup sammenligner skattesnydere med jernbanesabotører under besættelsen: 1971, danmarkshistorien.dk

Underklassen mangler moral – ikke penge: 2009, Karina Pedersen: https://politiken.dk/debat/art5634830/»Underklassen-mangler-moral-ikke-penge«

Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930’erne: Fra verdenskrig til velfærd, 2006: s. 65-66

Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften (1956): Fra verdenskrig til velfærd, 2006: s. 66-67

Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat (1966): Fra verdenskrig til velfærd, 2006: s. 67-68

TV/Web/Podcasts:
Olesen, Jonas Thorøe & Jens Filt Elleby: Podcast: ”Den danske velfærdsstats historie fra 1849 til 1933”, Fortid & Nutid, https://open.spotify.com/episode/6PTuHOnIJdaarxSLWwEUmc?si=d4ec6eecd70f4aba (ca. 18 min.)

Film: Liv Thomsen: ”Ludere, lommetyve og lirekassemænd”, afsnit 2: ”Du skal yde før du kan nyde!” (https://www.dr.dk/drtv/se/ludere-lommetyve-og-lirekassemaend_-der-skal-ydes-foer-der-kan-nydes-1849_1880_71472) eller (https://drive.google.com/file/d/1vjSkDL-4W-TCaf2DODmXHwMesSN-joOd/view?usp=sharing)
(ca. 29 min.)
Petersen, Klaus: „Fra fattiggård til frit valg”, (https://www.youtube.com/watch?v=7Y9CxVvY00M) (30 min.)
Film Kanslergade Historylab Dramatiseret  (https://drive.google.com/file/d/1R7SxlBhz7Qt7Fz1KNB5D-saHFokpWAdf/view?usp=sharing)
Film Mogens Glistrup i ”Focus”. Sammenligner skattesnydere med jernbanesabotører under Besættelsen (1971) (https://drive.google.com/file/d/1Pn25ERZqwu89wdpxuTwb585NqAkWvng_/view?usp=sharing)

Pointer fra forløbet:
-Kriterier for hjælp
-VS’s start og udvikling
-Fattigdom og socialpolitik før 1933
-Udviklingen fra 1919 til 1945.
-Moral og velfærdsstat
Velfærdssamfundets begyndelse
Grundloven af 1849
”Værdigt trængende”
Offentlig fattighjælp
Industrialisering
Urbanisering
Fattighjælp – mistede rettigheder
Hjælp til selvhjælp
Værdigt trængende vs. uværdigt trængende
Fra almisse og skøn til ret og faste takster
1922: Aldersrenteloven
1933: Socialreformen
Fra skønsprincip til retsprincip
Kanslergadeforliget
Fra at reparere sociale ulykker til at forebygge sociale ulykker
Udlicitering – fra offentlig til privat opgave
”Work for welfare”-strategi
”Flexicurity-model”

Eleverne skal kunne til eksamen (tværfagligt og særfagligt i historie):
1.Gør rede for velfærdsstatens spæde start fra 1849 til 1933, og herunder gøre rede for og kunne anvende begreber som ”hjælp-til -selvhjælp”, ”skønsprincip”, ”værdigt og uværdigt trængende”
2.Perspektivere og inddrage viden fra samfundsfagsforløbet ”Dansk politik” (efteråret 2025, 1HF) mhp. politiske ideologier dvs. socialisme, socialdemokratisme/reformsocialisme, konservatisme og liberalisme.
3.Gør rede for de første love på velfærdsområdet i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, herunder hvilke kriterier som lovene byggede på.
Med andre ord: ”Hvad skulle der til for at man kunne få velfærdsydelser fra det offentlige fra 1890’erne til 1933?
4.Gør rede for arbejderklassen og socialdemokratiets fremvækst i forbindelse med den generelle samfundsudvikling fra ca. 1890’erne til ca. 1945.
5.Gør rede for forløbet op til, under og efter Kanslergadeforliget, 1933, centrale aktører og konsekvenser ved forliget.
6.Gør rede for socialreformen af 1933 og det nye i forhold til tidligere lovgivning på velfærdsområdet. Kom herunder ind på nye principper og kriterier for tildeling af velfærdsydelser dvs. ”universalisme” og ”retsprincip”.
7.Gør rede for forskellene på de tre nye former for ydelser, som blev indført med Socialreformen af 1933, dvs. særhjælp, kommunehjælp og fattighjælp, samt ud fra hvilke kriterier hjælpen blev tildelt, og hvilke konsekvenser det fik for klienterne at modtage hjælpen.
8.Gør rede for den samfundsøkonomiske og politiske udvikling i Danmark i de første årtier efter Anden Verdenskrig (1949-45) med særligt henblik på velfærdsstatens fremvækst.
9.Gør rede for afgørende begivenheder i Danmark i 1960’erne og 1970’erne, der fik indflydelse på velfærdsstaten, herunder den voldsomme økonomiske vækst og ”industrialiseringens anden bølge” i 1960’erne samt oliekrisen i 1973. Kom her ind på bistandsloven af 1974, der fjernede de sidste begrænsninger på modtagernes borgerrettigheder, samt fokuserede på forebyggelse fremfor straf.
10.Gøre rede for positionerne (”parterne”) i den politiske debat for og imod den universelle velfærdsstat fra 1950’erne til 1990’erne.
11.Perspektivere parterne i debatten om velfærdsstaten til politiske ideologier.
12.At kunne gennemskue hvilken ideologi en debattør er præget af i perioden 1950-1990
9.Gør rede for den politiske debat om velfærdsstaten i Danmark i 1980’erne, 1990’erne og 00’erne og herunder begreber som ”fattigfirserne”, ”work for welfare” og ”Konkurrencestat”.
13. At kunne gennemskue hvilken ideologi en debattør er præget af i perioden  
14.Anvende begreber og historisk viden fra punkterne 1-13 i forbindelse med analyse af historiske kilder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Velfærdsstaten det gode samfund Historie (fortsat)

Overordnet om forløbet:
Forløbet skal betragtes som en fortsættelse af forløbet ”Velfærdsstaten – det gode samfund” (historie) fra 1HF

Pædagogiske mål
I forløbet har vi øvet følgende kompetencer
- Kildekritisk læsning af kilder
- Overbliksevne
- Analyse
- Informationssøgning
- Opgaveskrivning

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶  anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶  formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
̶  forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder
professionsrettede problemstillinger
̶  anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Kernestof:
̶  anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
̶  historiefaglige metoder

Bog/bøger og andet materiale:
Andersen, Lars et al.: Fra verdenskrig til velfærd: 2006, Gyldendal: s. 48-74
Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 i dansk perspektiv: 2007, systime: s. 234-242

Kühle, Ebbe: Global historie – 500 års forandringer og dilemmaer: 2015, Gyldendal: s. 181-185
Larsen, Henrik Bonne og Thorkil Smitt: Danmarks historie oversigt: 2006, systime: s. 84-86, 102-105

Adriansen, Inge et al.: Fra Oplysningstid til europæisk integration: 2016, Gyldendal: s. 303-308

Kilder
Boligforhold i København 1858: Schou, Lotte og Susanne Ørnstrøm: Danmark i verden - fortid, nutid, fremtid. Columbus, København 2011 s. 125, 130, 132

Løn og arbejdstid i København 1872: Schou, Lotte og Susanne Ørnstrøm: Danmark i verden - fortid, nutid, fremtid. Columbus, København 2011 s. 125, 130, 132

Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden (1908)

Mogens Glistrup sammenligner skattesnydere med jernbanesabotører under besættelsen: 1971, danmarkshistorien.dk

Underklassen mangler moral – ikke penge: 2009, Karina Pedersen: https://politiken.dk/debat/art5634830/»Underklassen-mangler-moral-ikke-penge«

Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930’erne: Fra verdenskrig til velfærd, 2006: s. 65-66

Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften (1956): Fra verdenskrig til velfærd, 2006: s. 66-67

Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat (1966): Fra verdenskrig til velfærd, 2006: s. 67-68

TV/Web/Podcasts:
Olesen, Jonas Thorøe & Jens Filt Elleby: Podcast: ”Den danske velfærdsstats historie fra 1849 til 1933”, Fortid & Nutid, https://open.spotify.com/episode/6PTuHOnIJdaarxSLWwEUmc?si=d4ec6eecd70f4aba (ca. 18 min.)
Film: Liv Thomsen: ”Ludere, lommetyve og lirekassemænd”, afsnit 2: ”Du skal yde før du kan nyde!” (https://www.dr.dk/drtv/se/ludere-lommetyve-og-lirekassemaend_-der-skal-ydes-foer-der-kan-nydes-1849_1880_71472) eller (https://drive.google.com/file/d/1vjSkDL-4W-TCaf2DODmXHwMesSN-joOd/view?usp=sharing)
(ca. 29 min.)
Petersen, Klaus: „Fra fattiggård til frit valg”, (https://www.youtube.com/watch?v=7Y9CxVvY00M) (30 min.)
Film Kanslergade Historylab Dramatiseret  (https://drive.google.com/file/d/1R7SxlBhz7Qt7Fz1KNB5D-saHFokpWAdf/view?usp=sharing)
Film Århus Universitet. Introduktion til velfærdsstaten i efterkrigstiden (https://drive.google.com/file/d/1W9kmxaM3qbzw7R2Xx8HydWMc9YEXFYd9/view?usp=sharing)
Film Mogens Glistrup i ”Focus”. Sammenligner skattesnydere med jernbanesabotører under Besættelsen (1971) (https://drive.google.com/file/d/1Pn25ERZqwu89wdpxuTwb585NqAkWvng_/view?usp=sharing)

Pointer fra forløbet:
-Kriterier for hjælp
-VS’s start og udvikling
-Fattigdom og socialpolitik før 1933
-Udviklingen fra 1919 til 1945.
-Moral og velfærdsstat
Velfærdssamfundets begyndelse
Grundloven af 1849
”Værdigt trængende”
Offentlig fattighjælp
Industrialisering
Urbanisering
Fattighjælp – mistede rettigheder
Hjælp til selvhjælp
Værdigt trængende vs. uværdigt trængende
Fra almisse og skøn til ret og faste takster
1922: Aldersrenteloven
1933: Socialreformen
Fra skønsprincip til retsprincip
Kanslergadeforliget
Fra at reparere sociale ulykker til at forebygge sociale ulykker
Udlicitering – fra offentlig til privat opgave
”Work for welfare”-strategi
”Flexicurity-model”

Eleverne skal kunne til eksamen (tværfagligt og særfagligt i historie):
1.Gør rede for velfærdsstatens spæde start fra 1849 til 1933, og herunder gøre rede for og kunne anvende begreber som ”hjælp-til -selvhjælp”, ”skønsprincip”, ”værdigt og uværdigt trængende”
2.Perspektivere og inddrage viden fra samfundsfagsforløbet ”Dansk politik” (efteråret 2025, 1HF) mhp. politiske ideologier dvs. socialisme, socialdemokratisme/reformsocialisme, konservatisme og liberalisme.
3.Gør rede for de første love på velfærdsområdet i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, herunder hvilke kriterier som lovene byggede på.
Med andre ord: ”Hvad skulle der til for at man kunne få velfærdsydelser fra det offentlige fra 1890’erne til 1933?
4.Gør rede for arbejderklassen og socialdemokratiets fremvækst i forbindelse med den generelle samfundsudvikling fra ca. 1890’erne til ca. 1945.
5.Gør rede for forløbet op til, under og efter Kanslergadeforliget, 1933, centrale aktører og konsekvenser ved forliget.
6.Gør rede for socialreformen af 1933 og det nye i forhold til tidligere lovgivning på velfærdsområdet. Kom herunder ind på nye principper og kriterier for tildeling af velfærdsydelser dvs. ”universalisme” og ”retsprincip”.
7.Gør rede for forskellene på de tre nye former for ydelser, som blev indført med Socialreformen af 1933, dvs. særhjælp, kommunehjælp og fattighjælp, samt ud fra hvilke kriterier hjælpen blev tildelt, og hvilke konsekvenser det fik for klienterne at modtage hjælpen.
8.Gør rede for den samfundsøkonomiske og politiske udvikling i Danmark i de første årtier efter Anden Verdenskrig (1949-45) med særligt henblik på velfærdsstatens fremvækst.
9.Gør rede for afgørende begivenheder i Danmark i 1960’erne og 1970’erne, der fik indflydelse på velfærdsstaten, herunder den voldsomme økonomiske vækst og ”industrialiseringens anden bølge” i 1960’erne samt oliekrisen i 1973. Kom her ind på bistandsloven af 1974, der fjernede de sidste begrænsninger på modtagernes borgerrettigheder, samt fokuserede på forebyggelse fremfor straf.
10.Gøre rede for positionerne (”parterne”) i den politiske debat for og imod den universelle velfærdsstat fra 1950’erne til 1990’erne.
11.Perspektivere parterne i debatten om velfærdsstaten til politiske ideologier.
12.At kunne gennemskue hvilken ideologi en debattør er præget af i perioden 1950-1990
9.Gør rede for den politiske debat om velfærdsstaten i Danmark i 1980’erne, 1990’erne og 00’erne og herunder begreber som ”fattigfirserne”, ”work for welfare” og ”Konkurrencestat”.
13. At kunne gennemskue hvilken ideologi en debattør er præget af i perioden  
14.Anvende begreber og historisk viden fra punkterne 1-13 i forbindelse med analyse af historiske kilder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kulturmøder (Islam)

I dette forløb er centrale elementer og fænomener i islam gennemgået på videnskabelig, ikke-konfessionel baggrund. Der har været fokus på islams oprindelse, historiske udvikling, nutidige skikkelse og virkningshistorie. Forløbet har indeholdt både udefra- og indefratekster, herunder klassiske og repræsentative tekster. Eleverne har igennem hele forløbet diskuteret islam ud fra deres eget religiøse eller ikke-religiøse ståsted, og de har øvet sig i at bevare en åbenhed over for (andre) religioners syn på verden mm. Det har været en pointe i forløbet, at eleverne skulle opnå en forståelse for, at religion i mange andre lande end det sekulære Danmark betyder rigtig meget i mange menneskers hverdag.

Eleverne er bekendt med følgende begreber og lign.: Monoteisme, polyteisme, de tre abrahamreligioner, hanif - den første monoteist, åbenbaringsreligion, koran, Sura, hadith, Guden/Allah, Muhammed, profeternes segl, engle, dommedag, frelse, uvidenhedens tid, førislamisk polyteistisk naturreligion, Mekka, Medina, fri vilje versus skæbnetro, islams fem søjler, kabaen, sharia, sharias 4 rødder (hvordan man laver en lov), fødsel og trosbekendelse, moske, imam, 4 retninger i islam IDEALTYPERNE (traditionalisme, sekularisme, modernisme, fundamentalisme), Ninian Smarts 7 dimensioner, forholdet mellem myte og ritual, Arnold van Genneps teori om overgangsritualer, Lewis Rambos 7 trin for konversion.

Materialer:
Anders Nielsen m.fl.: Grundbogen til religion C (Systime, 2. udgave): 92-95, 97-103, 106, 108-109, 110, 115-118, 253-256, 264
Film om Hajj: https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI
Film om Ramadan: https://www.youtube.com/watch?v=h1779_E1A20
Film fra CFU: Viktors hellige krig

Ca. 40ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Indvandring til Danmark – kulturmøder (hist)

Overordnet om forløbet:
Der er flere formål med forløbet. Dels udgør forløbet historiedelen i det tværfaglige forløb om ”Kulturmøder”, og dels er formålet at bidrage til elevernes forståelse af historiske årsager og udviklinger bag indvandring til det danske område fra 1700-tallet til i dag.
Når det giver mening trækkes der tråde til de særfaglige historie- og samfundsfagsforløb i 1HF bl.a. og især ”Demokratiets udvikling og ideologiernes kamp” og ”Partier og ideologier”.

Pædagogiske mål
Det er et pædagogiske mål at fortsætte træningen af elevernes mundtlige færdigheder frem mod den fælles- og særfaglige eksamen. Det er ligeledes et mål at træne eleverne i at kunne forholde sig til.

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶  formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
̶  reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og
struktur  
̶  diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶  anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Kernestof:
-dansk historie og identitet
̶  globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv  
̶  historiefaglige metoder
̶  historiebrug.

Bog/bøger:
Andersen, Lars et al. 2019. Fra oplysningstid til europæisk integration. København: Gyldendal (ibog) s. 174, 176,
-Reimick, Sofie et al: "Kultur og samfund - en materialesamling", Systime, 2013, s. 148-152
-Nikolajsen, Karsten og Thomas Ohnesorge. 2022. Den ny indvandring. Århus: Systime (i-bog) s.135-138, 144-148, s.159, 169-171, 180-185, 194-198 207-2011
-Dupont & Larsen: På sporet af historien, Opslagsbog til historiefagets teori og metode, Columbus, s104-106.

Tekst og materiale:
Kilder og fremstillinger·
Vestergaard, Thomas og Thomas Vibjerg. Syrerne gik på motorvejen - ukrainere får en togbillet. Hvorfor den forskel? Jyllands-Posten. Sektion 1, s.12. 3.marts 2022·
Jama, Sofie. Sofie Jama: Med krigen i Ukraine brister illusionen om, at vi alle skulle være lige. Information.dk 24.marts 2022
Nikolajsen, Karsten og Thomas Ohnesorge. 2022. Den ny indvandring. Århus: Systime (ibog) s.249.

Film/TV/web:
-Film 100 års indvandring (CFU), afsnit 5 (38 min.)
-DR TV (2012): ”Kampen om indvandringen”, afsnit 1 (29 min.), Udlændingeloven af 1983.
(https://www.dr.dk/drtv/se/kampen-om-indvandringen_-verdens-mest-menneskevenlige-lov_49159)
-Film Thomsen, Liv: 1800-tallet på vrangen. Gud, konge og politistat, afsnit 2 (38 min.)
(https://drive.google.com/file/d/1yrE-C37peZW3DoXJmZLTazFoRDwbVp__/view?usp=sharing)
-Musikvideo: ”Det er en kold tid”, Kim Larsen (https://drive.google.com/file/d/1R2Wr8j1tdpNPiUgIEj0PfRmdKed2EMxX/view?usp=sharing)
-Film ”Sending back Aya”
(https://www.theguardian.com/world/ng-interactive/2022/may/25/sending-aya-back-the-syrian-teen-facing-deportation-in-denmark-documentary
Film Klip med præsten Søren Krarup om Udlændingeloven af 1983
(https://drive.google.com/file/d/16ecv1IcsxPgQTkG7sBc-fvi0s5CCCkDd/view?usp=sharing) (ca. 7 min.)
-Videointerview: Mattias Tesfay:
https://dennyindvandring.systime.dk/?id=p249
-Videointerview: Meho Selman:
(https://dennyindvandring.systime.dk/?id=251#c778)
-TV-interview med Aya Abu-Daher (2022) (https://nyheder.tv2.dk/2022-04-21-hun-blev-landskendt-da-rektor-delte-et-opraab-saadan-gaar-det-hende-i-dag)


Foredrag med gymnasielærer Arben Deliu, 23/9 – 2026:
Om flugten fra Bosnien under borgerkrigen i 1990’erne – i et mikrohistorisk lys.

Eleverne skal kunne til eksamen:
1.Gør rede for indvandringens historie i Danmark fra ca. 1700 til i dag i hovedtræk indenfor perioderne
-1700
2. Gøre rede for aktørerne i den politiske debat i Danmark om indvandring i perioden 1973 til i dag.
3.Anvende værdipolitiske begreber fra samfundsfag i forbindelse med kildeanalyse (tendens) af tekstkilder
4.Gøre rede for og anvende kildekritiske begreber i forbindelse analyse af historiske kilder (tekster, billeder, filmmateriale) herunder ”udsagnskraft” (herunder tendens, afsender, modtager, første- og andenhåndskilde, primær- og sekunderkilde, kildens formål) og udsagnsevne (om hvorvidt den er ”høj” eller ”lav”, kildens kontekst)
5.Gøre rede for væsentlige begreber indenfor historiebrug. Især ”historie som identitet”, ”historie som perspektiv”, ”historie som læremester” og ”historie som videnskabsfag”.
6.Gøre rede for tilgangen ”mikrohistorie” med særligt henblik på ligheder og forskelle til mere traditionelle måder at gå til kilder på. Kom herunder ind på ”omvendt kontekstualisering” og ”thick description”.
7.Anvende begrebet ”historieskabt og historieskabende” i en diskussion om historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Kulturmøder samfundsfag

Overordnet om forløbet:
Det overordnede formål med forløbet er at bidrage med samfundsfagsdelen til det fællesfaglige forløb ”Kulturmøde”. Forløbet skal ses i tæt sammenhæng med klassens studietur til Grønland

Pædagogiske mål
Faglige mål (læreplan):
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof.
-anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen.
-undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

Kernestof (læreplan):
̶ kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
̶ gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi

Rosborg Gymnasium & HF’s globale kompetencer:
Arbejde globalt med faget:
- Forstå aktuelle globale problemstillinger
- Se faget i et større perspektiv
- Bruge materialer fra forskellige lande og kulturer
Være interkulturelt dannet
- Deltage i ansigt-til-ansigt møder og virtuelle møder
- Forstå og respektere kulturelle normer og forskelle
- Kommunikere med folk med en anden baggrund

Have en global horisont
- Se verden med andres øjne
- Være nysgerrig efter at forstå andre kulturer
Handle i kaos
- Samarbejde og lave projektarbejde

Metode:
Eleverne skal kunne:
̶  kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og
billedmateriale
̶  gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
̶  formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig
terminologi

Bog/bøger:
Thorndahl, Morten: Ærkedansker og Perkerdansker, 1. udgave, Columbus (s77)
Thorndahl, Morten: Ærkedansker og Perkerdansker, 2. udgave, Columbus.

Film/TV/web:
- Nikolaj B.S. Larsen/Århus Festuge: ”Fortællinger fra periferien”, del 2. (https://drive.google.com/file/d/1UQ9luf4q6f6VsiY9MUxzyAbzoJ3tbKsH/view?usp=sharing)
-Film Deadline Dansk blod Rasmus Munch Søndergaard gener mælk laktose14 apr 26 (https://drive.google.com/file/d/1IkKoPBZ8KgbdDIchuduj0edoD-PiS0Ii/view?usp=sharing)
-TV2, Højskolen: ”Ti meninger om danskhed og integration”, 7/10 – 2026 (42 min.)
-Film Adam El Matari:
”Kan man være indvandre og være født i Danmark?
https://drive.google.com/file/d/1PI5O_7py2VzOOisurOVfdlOkIn0qQFoD/view?usp=sharing
-TVA DR Deadline ”Er forbud mod tørklæder at skyde gråspurve med kanoner?”, 25 aug 2022
(link: https://drive.google.com/file/d/1CDrzEe5kg7PikjyVOyxeEWRsHnc6YH-M/view?usp=sharing)
-DR Lyd: Genstart, Danskhed på højskole (https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2026/danskhed-paa-hoejskolen-11802650248)


Tekst og materiale:
-Artikel Jeg blev kaldt nazist da jeg talte med en muslim om danskhed Berl Tid (3 sider)
-Artikel Jeg har forsket i genetik Blod betyder ikke noget ift danskhed Politiken (ca. 5 sider)

Kompetencer jf. bekendtgørelsen (globale kompetencer):
-Interkulturel viden
-Viden og kundskaber om globale forhold, sammenhænge og forandringsprocesser
-Kunne agere som demokratiske borgere

Eleverne skal kunne til eksamen (samfundsfag):
1.Gøre rede for integrationsbegreberne assimilation, kulturpluralistisk integration og segregation (Charlotte Hamburger) samt for Finn Aabergs definition af ”reel integration”.
2.Undersøge forskelligartet materiale indenfor forløbets emne og anvende integrationsbegreberne i undersøgelse.
3.Diskutere forskellige udsagn (holdninger m.m.), der kommer til udtryk i forskelligartet materiale (empiri) og vurdere hvor velegnet integrationsbegreberne er til diskussionen.
4.Gøre rede for de socialpsykologiske begreber om identitetsdannelse og socialisering for etniske minoriteter; ren identitet, bindestregsidentitet og kreolsk identitet.
5.Undersøge forskelligartet materiale indenfor forløbets emne og anvende begreberne socialisering og identitetsdannelse i en undersøgelse.
6.Diskutere forskellige udsagn (holdninger m.m.), der kommer til udtryk i forskelligartet materiale (empiri) og vurdere hvor velegnet de socialpsykologiske begreber er til diskussionen.
7.Gøre rede for forskellige integrationsstrategier, som etniske unge kan vælge (Yvonne Mørck Olsen) og anvende dem i en samfundsfaglig undersøgelse af forskelligartet materiale.
8.Gøre rede for begreberne push- og pull-faktorer og anvende dem i en undersøgelse og diskussion.
9.Gøre rede for Pierre Bourdieus begreber felt, habitus kapital og kunne anvende dem i en samfundsfaglig undersøgelse af forskelligartet materiale.
10.Perspektivere til forløbet ”Dansk politik” fra 1HF nærmere bestemt modulerne fra den 8/9 – 2025 til og 12/9-2025 om ideologier, fordelings- og værdipolitik samt danske politiske partiers og politikeres placeringer på de fordelings- og værdipolitiske akser.
Det forventes at eleverne kan anvende viden om ideologier og partier på tekster, tabeller, film og billeder (”empiri”) om integration og danskhed.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer