Holdet 2q ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution X - Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Arben Deliu, Dennis Lunding Nielsen, Jonas Thorøe Olesen, Tine Nyholm Laugesen
Hold 2025 ks/1q ks (1q ks, 2q ks)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Samf - Dansk politik og demokrati 🟣🔴🔵
Titel 2 Fra antikken til oplysningstiden
Titel 3 Kulturforløb & integration - samfundsfag
Titel 4 Kulturmøder - Indvandring til  Danmark Historie B
Titel 5 Særfagligt - Hvordan er det at være ung i dag?
Titel 6 Fra revolutioner til verden i dag
Titel 7 Velfærdsstaten
Titel 8 Historieopgaven
Titel 9 Rigsfællesskabet - Danmark og Grønland
Titel 10 Forløb#3

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Samf - Dansk politik og demokrati 🟣🔴🔵

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fra antikken til oplysningstiden


Fra antikken til oplysningstiden - herunder styreformer

Antikke Grækenland, Romerriget, Middelalder, Renæssancen, Reformationen, Enevælden, Oplysningstiden.
Kildekritik med fokus på udsagnskraft og udsagnsevne. Historiebrug.

Kernestof
Lavtsen, Ulrik Juel.2017. Flere sider af KS - Grundbogen 2.udgave. Lindhardt og Ringhof: København s.34-55

Kilderne:
Tacitus: Annales 11.bog 48 e.v.t. – Om at give folk fra provinserne plads i senatet (Smitt, Thorkil og Christian Vollmond. 2014. Verdenshistorie 1 – Fra klassisk til før moderne tid. Lindhart og Ringhof: København s.60-61)

Den Gode regering, den slette regering og samfund, den gode by. Vægmalerier fra rådhuset i Siena o.1300
Danielsen, Kim Beck et al. 2013. Bedre verden – Historie på tværs. København: Gyldendal s.77-79

Billede af Georg Gisze fra Danzig af Hans Holbein den yngre, 1532
MacGregor, Neil. 2014. Germany – Memories of a Nation. London: Penguin Books s.231

Denis Diderot: Et brev om kritik af religionen (1771)
Andriansen, Inge. 2019. Fra oplysningstid til imperialisme.  København: Gyldendal. (ibog) s.302

Menneskerettighedserklæringen 26. august 1789
(Bryld, Carl Johan.2019. Verden før 1914 i dansk perspektiv. Århus: Systime (ibog). Side id.96


Dokumentarfilm og film:
Dokumentarfilm – Hvordan grækerne ændrede verden
Video med danske historiker Tønnes Bakker Nielsen
Monty Python - What have the romans ever done for us
Historien om Danmark - tidlig middelalder
Korstogene afsnit 1: Den hellige krig

Gladiator
Luther
En kongelig affære


Faglige mål:


- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen


Metode:

- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
- ̶kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.
Kernestof:

- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug.


Antal sider læst 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kulturforløb & integration - samfundsfag

Med udgangspunkt i det stigende migrantpres mod EU's grænser har vi set nærmere på de udfordringer, som indvandringen giver i Vesteuropa. Vi har fokuseret især på Danmark.
Vi stiller spørgsmålet, hvad skal til for at blive dansk nok? Hvem er vores minoriteter og hvor kommer de fra? Hvilke udfordringer har vi med grupper af minoriteter?
Perspektivitet i forløbet er særligt på sociologi, med fokus på de udfordringer minoriteter står overfor i deres liv i Danmark. Identitetsdannelse og socialisering hos minoriteter kan være svært.   Er det kulturelt bestemt eller er det socio-økonomisk bestemt, de handlinger vi gør?  Hvilken betydning af omgivelsernes accept af hvem vi er?

I forløbet har vi været igennem følgende:
- Migration og årsagerne bag
- Integration og integrationsbegreber
- Sociologisk integration: Identitet hos minoriteter
- Bourdieu: Habitus, kapital og felt.
- Axel Honnet: Anerkendelse
- Stereotyper og fordomme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kulturmøder - Indvandring til Danmark Historie B

Historie B
Kulturmøder - Indvandring til  Danmark
Nationale identiteter, Indvandring til Danmark 1760-1973, Indvandring i krisetider, Indvandring som trussel 1983-1993, Indvandring og integration 1993-2001, Indvandring i terrorens tidsalder 2001-2011, Indvandring og Flygtningekrisen 2011-2022, Forskel på flygtninge?
Oplæg af en flygtning




Kernestof:

• Andersen, Lars et al. 2019. Fra oplysningstid til europæisk integration.. København: Gyldendal (ibog) s. 174, 176,
• Nikolajsen, Karsten og Thomas Ohnesorge. 2022. Den ny indvandring. Århus: Systime (ibog)  s.135-138, 144-148, s.159, 169-171, 180-185, 194-198 207-2011



Kilder og fremstillinger

· Fremmedarbejderen – en konkurrent
· Om indvandring
Bejder, Peter og Kim Boye Holt. 2003. Fra Hugenotter til Afghanerne. Systime: Århus s.138, 140-142



Dokumentarfilm:
Dok.film: Sending back Aya
https://www.theguardian.com/world/ng-interactive/2022/may/25/sending-aya-back-the-syrian-teen-facing-deportation-in-denmark-documentary




Video:
· Jens Philip Yazdani i debat med DF Martin Henriksen - Dansk Statsborger

· Videointerview: Mattias Tesfay
https://dennyindvandring.systime.dk/?id=p249
Nikolajsen, Karsten og Thomas Ohnesorge. 2022. Den ny indvandring. Århus: Systime (ibog) s. 249




Faglige mål:


Eleverne skal kunne:
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
̶ sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
̶ undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.


Metode:

- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
̶ gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.



Faglige indhold:
̶ dansk historie og identitet
̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug.

Metode:
- Udsagnskraft og udsagnsevne
- Historiebrug
- -Erindringshistorie


Eleverne har læst 85 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Særfagligt - Hvordan er det at være ung i dag?

Teorier:
Goffmann
Giddens
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Fra revolutioner til verden i dag

Fra revolutioner til verden i dag - Historie B

Politiske revolutioner, Den Industrielle Revolution og den anden globaliseringsbølge, Imperialisme og 1.Verdenskrig, Mellemkrigstiden og 2.Verdenskrig, Holocaust, Hitler, Den Kolde krig, Europæisk integration og den tredje globaliseringsbølge, Verden i dag og i morgen.   



Materiale:
• Ahle, Allan og Nikolaj Petersen. 2024. Verdenshistorisk overblik. Århus: Systime (ibog) s.160-166


Kilder og fremstillinger:
Ø Dr. Paula Tobias om boykotten 1. april 1933
http://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/tekst-13/
Ø En tysk skolepiges syn på jøderne
Frederiksen, Peter. 1998. Det tredje Rige – fællesskab og forbrydelserne. Århus: Systime s.183-184

Ø Beretning fra interneret jøde efter Krystalnatten
www.folkedrab.dk(http://www.folkedrab.dk/sw66350.asp?usepf=true)



Ø Otto Dietrich: Med Hitler til magten, 1933
Bryld, Carl Johan. 2022. Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Systime: Århus (ibog) https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=p344

Ø Alan Bullock: Personlighedens betydning i historien
Bryld, Carl Johan. 2016. Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Systime: Århus (ibog)  https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/?id=c484


Dokumentarfilm og video
Europas historie: fællesskab og splittelse
Weimar - den første tyske republik
The Liberation of Dachau - HD & Color - International Holocaust Remembrance Day, 27 January
Hitler og nazisterne, ondskab på anklagerbænken - Opgørets time
https://www.netflix.com/watch/81674980


Faglige mål:


- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen


Metode:

- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
- ̶kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.
Kildekritisk arbejde - udsagnskraft og udsagnsevne
Historiebrug
Historiesyn
Erindringshistorie

Kernestof:

- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug.
Eleverne har læst 81 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Velfærdsstaten

Velfærdsstaten
Fattigdom i 1800 tallet, Fattigdom og socialpolitik 1849-1919, Socialreformen og velfærdsstatens rødder 1919-1945, Velfærdsstaten 1945-1973,  Bagsiden af velfærdsstaten - Racehygiajne og eksperimentet på Grønland, Velfærdsstaten i krise 1973-1993, Velfærdsstaten 1993-2001, Velfærdsstaten 2001-2013 De nødvendige reformer, Fra velfærdsstaten til konkurrencestaten 2013-?, Velfærdsstatens udformninger og udfordringer,

Kernestof:

Andersen, Lars et al. 2019. Fra oplysningstid til europæisk integration. København: Gyldendal (ibog) s.138-261
1. Kühle, Ebbe. 2015. Global historie – 500 års forandringer og dilemmaer. København: Gyldendal s.181-185
2. Thorkil Smitt. 2006. Danmarks historiske oversigt. Århus: Systime s.102-105
3.Kristendommen og velfærdsstaten
Sindberg, Andreas Bonne, Ditte-Marie Klingbech and Iben Helqvist 2019. Kampen for det gode samfund. Systime. https://detgodesamfund.systime.dk  s.187
4. Siderne om Velfærdsstatens bagside er skrevet udefra
Augustensen, Rasmus og Krister Hansen. 2022. Grønland – Historie, samfund, religion. Århus: Systime s.359
https://groenland.systime.dk/?id=c359
Dahlin, Ulrik. Først da Helene Thiesen var 46, forstod hun, at hun som barn havde været del af et eksperiment. Information.dk 19.oktober 2019
https://www.information.dk/indland/2019/10/foerst-helene-thiesen-46-forstod-barn-vaeret-del-eksperiment
Nguyen, Vu og Sonja Furu. Slotte til idioter. Weekendavisen.dk 09.12.2021
https://www.weekendavisen.dk/2021-49/samfund/slotte-til-idioter
Rasmussen, Morten. Da Danmark var i kamp mod undermålerne. Kristelig Dagblad.dk. 14.02.2004


Kilder:

4. Løn og arbejdstid i København 1872
5. Grundplan over lejlighed i typiske spekulationsbyggeri til den voksende arbejdsklasse
6. Grundplan af en 330m2 stor borgerskabslejlighed
Schou, Lotte og Susanneb Ørnstrøm. 2011. Danmark i verden – fortid nutid fremtid. København: Forlaget Columbus s.125, 130, 132

· Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden. (1908)
Andersen, Lars et al. 2019. Fra oplysningstid til europæisk integration.. København: Gyldendal (ibog) s.350
https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.ibog.gyldendal.dk/?id=p350
· En demokratisk forsørgelseslovgivning. (1915)
Andersen, Lars et al. 2019. Fra oplysningstid til europæisk integration.. København: Gyldendal (ibog) s.351
https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.ibog.gyldendal.dk/?id=p351

· Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930’ erne
Andersen, Lars et al. 2019. Fra oplysningstid til europæisk integration.. København: Gyldendal (ibog) s.352
https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.ibog.gyldendal.dk/?id=p352
· Arbejdsløshedsprocenten for en række fag 1929-39
Schou, Lotte og Susanne Ørnstrøm. 2011. Danmark i verden – fortid nutid fremtid. København: Forlaget Columbus s.143

· Anders Fogh Rasmussen: Et samfund med tryghed, dynamik og fleksibilitet. (2005)
Andersen, Lars et al. 2019. Fra oplysningstid til europæisk integration.. København: Gyldendal (ibog) s.356
https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.ibog.gyldendal.dk/?id=p356
· Velfærdskommissionen: Fremtidens velfærd - vores valg. (2005)
Andersen, Lars et al. 2019. Fra oplysningstid til europæisk integration.. København: Gyldendal (ibog) s.357
https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.ibog.gyldendal.dk/?id=p357
· Den danske velfærdsstat i verden
Andersen, Lars et al. 2019. Fra oplysningstid til europæisk integration.. København: Gyldendal (ibog) s.358
https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.ibog.gyldendal.dk/?id=p358

• Konkurrencestaten erstatter velfærdsstaten
Grubb, Ulrik et al. 2013. Magt & mennesker. Gyldendal: København s.28

K.K. Steincke: ”Det sociale Minimums Politik”, 1920
https://danmarkshistorien.lex.dk/K.K._Steincke_”Det_sociale_Minimums_Politik”,_1920

Dokumentarfilm:
Lukketid for velfærdsstaten
https://old.mitcfu.dk/materialeinfo.aspx

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶  anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶  formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶  forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
̶  redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶  reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- Forløbet bruges også som rammen om historieopgaven og lejlighed, hvor eleverne øver de forskellige taksonomiske niveauer igennem målrettede skriveøvelser

Metode
Eleverne skal kunne:
̶  kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
̶  formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶  argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶  kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.


Faglige indhold:
Kernestoffet er:
̶  dansk historie og identitet
̶  forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶  ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶  globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
̶  historiefaglige metoder
̶  historiebrug.

Omfang 65 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Historieopgaven

I historieopgaven arbejder eleverne med velfærdsstatens udvikling i Danmark 1849-1933 med særligt fokus på synet på fattigdom, arbejdsløshed og offentlig forsørgelse. Eleverne redegør for velfærdsstatens historiske udvikling og analyserer Jacob Knudsens og K.K. Steinckes forskellige syn på offentlig forsørgelse i begyndelsen af 1900-tallet. På baggrund af analysen og deres historiske viden diskuterer de argumenter for og imod offentlig forsorg med inddragelse af kilder om arbejdsløshed og arbejdsløses vilkår i mellemkrigstiden.

Forløbet fungerer samtidig som en introduktion til historiefaglig opgaveskrivning. Eleverne arbejder med materialesøgning og materialers troværdighed, kildeanalyse, redegørelse, analyse, diskussion og vurdering samt citater, henvisninger, fodnoter og litteraturliste. I samarbejde med dansk arbejdes der desuden med opgavens struktur, argumentation og sproglige formidling. Forløbet afsluttes med skrivedage og vejledning frem mod aflevering af historieopgaven.


Materialer:
Jakob Knudsen: "Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden" (1908) i Lars Andersen et al.: Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal (ibog), 2019, s.350
https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.ibog.gyldendal.dk/?id=p350
K.K. Steincke: "En demokratisk forsørgelseslovgivning" (1915) i Lars Andersen et al. 2019.: Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal (ibog), 2019, s.351
https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.ibog.gyldendal.dk/?id=p351
Ernst Hansen: "Livet som arbejdsløs i 1930’erne" (nedskrevet i 1960'erne) i Lars Andersen et al. 2019.: Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal (ibog), 2019, s.352
https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.ibog.gyldendal.dk/?id=p352
"Arbejdsløshedsprocenten for en række fag 1929-39" i Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm: Danmark i verden – fortid nutid fremtid, Forlaget Columbus, 2011, s.143
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Rigsfællesskabet - Danmark og Grønland

Historie B
Rigsfællesskabet - Grønland og Danmark
Grønland og Rigsfællesskabet - Hvad ved vi om Grønland og Grønlandsforhold til Danmark?,
Grønland før danske kolonisering og danske kolonisering, Rigsfællesskabet, hjemmestyre og selvstyre, Kampen om historien – selvstyre og selvstændighed, Det Grønlandske eksperiment og undskyldning - erindringshistorie og historiebrug, Grønlandske unge og Danmark,
Rigsfællesskabet, Arktis og Rigsfællesskabets fremtid


Kernestof:

Augustensen, Rasmus og Krister Hansen. 2023. Grønland – Historie, samfund, religion. Århus: Systime (ibog)s.180-184


Kilder:
· Billede af vandaliseret statue af Egede i Nuuk.
· Statue af missionæren Egede udsat for hærværk i København. DR.dk 30.juni 2020
· Artikel: Hansen, Frederik Gjersen. Undskylder til ”eksperimentbørnene”: ”I blev fremmede i jeres eget liv”. Altinget.dk 9.marts.2022
· Høegh-Dam, Aki-Matilda. Simut: Der eksisterer ikke noget rigsfællesskab, kun dansk herredømme. Altinget.dk 19.maj 2021.
· Stormagtsrivalisering i Arktis kan forskubbe magtforholdet mellem Danmark og Grønland. Diis.dk 9.december 2021
· Mouritzen, Kristian. Frederiksens melding om Grønland og Arktis vækker opsigt. Berlingske. Sektion 1 s.8. 12 juni 2021



Dokumentarfilm:
· VIDEO Hvorfor vil grønlænderne løsrive sig fra Danmark?
· afsnit 4 Det nye Grønland
· Video: Grønlændere, der fik frataget deres sprog – Mød tre af de tidligere børn fra ”Grønlandseksperimentet”
Skibsted, Heidi og Rasmus Agger. Grønlændere, der fik frataget deres sprog – Mød tre af de tidligere børn fra ”Grønlandseksperimentet”. dr.dk 22.oktober 2015
· De unge Grønlændere – Kultursplittelsen.
Verdenssituationen med Clement Kan Grønland stole på USA?


Faglige mål:


- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen


Metode:

- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
- ̶kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.
Kernestof:

- dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug
Omfang 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#3

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer