Holdet 2r ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution X - Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Finn Nielsen, Flemming Høst Larsen, Poul Jørgensen
Hold 2025 ks/1r ks (1r ks, 2r ks)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk politik
Titel 2 Historie - Hvem bestemte? Styreformer og demokrati
Titel 3 Religion i det sen-moderne samfund - særfagligt
Titel 4 Inuit-religion
Titel 5 Historie - Grønland
Titel 6 Historie - Ideologiernes kamp
Titel 7 Religion - Kristendom
Titel 8 Historie - Velfærdsstaten - det gode samfund
Titel 9 Historieopgaven
Titel 10 Samf. Kulturmøder
Titel 11 Historie - Kulturmøde
Titel 12 Religion - Islam

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Historie - Hvem bestemte? Styreformer og demokrati

Historie - Hvem bestemte? Styreformer og demokrati fra antikken til oplysningstiden

Styreformer i historisk perspektiv. Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og
periodiseringsprincipper.

Enkeltfagligt forløb.

Fokus:
Demokratiet i det antikken Grækenland, styreformer i Romerriget, feudalisme, enevælde, oplysningstid, demokratiseringen i Danmark (1849-1915)

Grundbogsmateriale: "Flere sider af KS - Grundbogen".

Gennemgåede kilder fremgår på de enkelte lektioner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Religion i det sen-moderne samfund - særfagligt

Forløbet fokuserer på hvordan religions funktion for samfund og individ ændrer sig fra det traditionelle over det moderne til det sen-moderne samfund.
Hvordan kan det forklares sociologisk at mennesker er religiøse, og hvilke typer af troende er der i dagens Danmark?
Der er perspektiveret til forskellen på fundamentalisme og modernisme samt til kristen debat om homoseksualitet og om vielser hører hjemme i kirken eller også kan foregå i naturen.

Faglige mål
- formulere, forklare, undersøge og diskutere enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof

Kernestof
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder

Faglige fokuspunkter
- Religion set indefra (elite og mainstream) og udefra
- Det religionsvidenskabelige syn på religion som menneskeskabt kultur (udefra-synsvinkel)
- Typer af religiøse tekster: Forskellen på klassiske og repræsentative tekster
- Smarts model (religionsfænomenologi) med de 7 dimensioner
- Grader af religiøst engagement: Minimalisme og maksimalisme
- Monoteisme
- Metafysik (= det overnaturlige, den anden/usynlige verden)
- 4 religionssociologiske teorier, der forklarer årsager til at mennesker er/bliver religiøse
- Hvordan ændrer religion sig med samfundsudviklingen fra det traditionelle (fortryllelse, deocentrisk verdensbillede, Gud som et overtagelsesprojekt) over det moderne (affortryllelse/sekularisering, antropocentrisk verdensbillede, Gud som et afviklingsprojekt) til det sen-moderne (genfortryllelse/afsekularisering og et polycentrisk verdensbillede; individualisering: Jeg tror på Gud på min egen måde, Gud som et selvudviklingsprojekt, refleksivitet, eklekticisme) samfund
- Religions funktion for det enkelte individ: belonging versus believing samt 7 typer af troende i dagens Danmark
- Rambos konversionsmodel med de 7 faser/stadier i konversionsprocessen
- Kendetegn ved fundamentalisme versus modernisme relateret til debatten om forskellige kristne syn på homoseksualitet samt folkekirkens vielse af homoseksuelle
- Hartmut Rosas begreb om resonans relateret til religiøse ritualer, hvor mennesket søger åndelig/spirituel forbindelse til naturen, der kan opfattes som hellig
- Forskellige kristne holdninger til om vielser bør foregå i kirken eller i naturen
- Animisme (naturen er besjælet og naturens magter skal behandles med ærefrygt og respekt)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Inuit-religion

Det religionsfaglige emne om inuit-religionen indgår i et fællesfagligt forløb om grønlandsk historie, identitet og kultur i rigsfællesskabet med Danmark

Faglige mål
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk kultur og tænkning
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser og religioner samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng

Kernestof
- udvalgte sider af yderligere én religion  

Faglige fokuspunkter
- Natur- og verdenssyn: Animisme, inua
- Cyklisk og lineær verdensopfattelse
- Myters kendetegn og funktion (opretholder den sociale orden, forklarer og opdrager/giver normer og etik), kosmos - kaos, antropogoni og kosmogoni
- Naturens kræfter/magter: Havets moder og Månemanden
- Ritualers kendetegn og struktur: Overgangsritualers 3 faser, fangstritualer og afværgeritualer
- Taburegler, renhed og urenhed  - herunder taburegler vedrørende fangst, dødsfald og kvinde-inua (menstruation, abort og fødsel), anngiaq (forvandlet misfoster, der kan skabe misfangst), det profane og det sakrale
- Angakkoq og sjælerejse
- Magi: Den magiske tankegangs 3 grundlæggende principper, berørings- og lighedsmagi, hvid og sort magi
- Kristen mission i Grønland og kulturmødet, synkretisme
- Hvordan elementer fra inuitkulturen og -religionen, herunder maske- og trommedans bruges til at markere grønlandsk identitet i dag
- Markus Olsen-præstesagen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Historie - Grønland

Fokus på natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv.

Flerfagligt forløb.

Grundbog: "Grønland - historie, samfund, religion".
Gennemgåede kilder fremgår på de enkelte lektioner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Historie - Ideologiernes kamp

Fokus på kampen mellem styreformer og ideologier fra midten af 1800-tallet til dette årtusinde.
Herunder også ideologiernes kamp i det 20. århundrede, Holocaust samt kort om globalisering.

I forbindelse med studieturen til Prag i 2.HF har klassen besøgt koncentrationslejren, Theresienstadt.

Enkeltfagligt forløb.

Grundbogsmateriale: "Flere sider af KS - Grundbogen".
Gennemgåede kilder fremgår på de enkelte lektioner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Religion - Kristendom

Forløbet er læst i en fællesfaglig sammenhæng med forløbet om Velfærdsstaten i Danmark - det gode samfund

Faglige mål
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
- redegøre for forskellige livsanskuelser og religioner samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng

Kernestof
- kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
- etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder

Faglige fokuspunkter
- Det kristne gudsbegreb/treenigheden som sammensat monoteisme
- Den lille Bibel
- Den Gamle og nye Pagt
- Den kristne grundfortællings 3 dele (grundlæggelses-, problem- og løsningsmyten)
- Luthers reformation og kritik af Pavekirken, hans klosterkamp og nye syn på tro, frelse og gode gerninger; hans 2-regimentelære, hans syn på religion, etik og politik (fyrstens ansvar for at føre en næstekærlig socialpolitik) er perspektiveret til den moderne debat om velfærdsstaten
- Kristen næstekærlighedsetik: Det dobbelte/store kærlighedsbud, det kristne budskab som gave (frelse af Guds nåde) og opgave (forpligtelse på at elske livet som Guds gave ved at elske Gud og sin næste), biblicistisk versus situationsetik, kirkens sociale arbejde/diakoni, diskussion om hvem min næste er: Skal det forstås snævert (ens nærmeste, som man møder i hverdagen) eller bredt (enhvert menneske i hele verden), er næstekærlighed udelukkende en individuel eller også en social pligt, som kan omsættes til politisk engagement og handling?
- De positive samt negative aspekter af det kristne menneskesyn
- Grundtvigianisme contra Indre Mission
- Kristne holdninger til homoseksualitet
- Opstandelsetroen
- Lignelsesgenren; Verdensdommen, Den fortabte Søn og Den barmhjertige Samaritaner
- Investerings- og provokationskristendom
- Bjergprædikenen, Jesus´ syn på de jødiske religiøse grupper farisæerne og de skriftkloge
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Historie - Velfærdsstaten - det gode samfund

Forløbet er bl.a. kørt som optakt til historieopgaven. Fokus er historiefaglige metoder samt dansk historie og identitet. Ligeledes har der forløbet haft en microhistorisk vinkel med brug af boligen som kilde - også elevernes egne boliger.

Flerfagligt forløb.

Som materiale er benyttet "Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd"
Gennemgåede kilder fremgår på de enkelte lektioner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Samf. Kulturmøder

Eleverne skal opnå en forståelse for kulturmødet ud fra en politisk, sociologisk og mindre grad økonomisk tilgang. Følgende teoretiske begreber og teorier har været inddraget.
Sociologi
Hofstedes løgmodellen
Tynd og tyk identitet
Jeg vs fælles identitet
Ren identitet, kreolsk, bindestreg.
Integrationsformer (integration, segregation, assimilation
Primær, sekundær -dobbeltsocialisering.
Boudieau: Habitus og kapitaler

Politik
Integrationspolitik: en åben og retfærdig (Rawls) og Lukke og værdibaseret (Allan Bloom)
Værdipolitik / issuevoting, nærhed og retningsmodellen.
Rationel choice, Molin, Kaare Strøm
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Historie - Kulturmøde

Indvandringen til Danmark i efterkrigstiden.
Fokus på globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv.
Flerfagligt forløb.
Som materiale er benyttet iBogen "Den ny indvandring".
Gennemgåede kilder fremgår på de enkelte lektioner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Religion - Islam

Forløbet indgår i det fællesfaglige forløb om kulturmøder relateret til integration af muslimer i Danmark

Faglige mål
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger

Kernestof
- islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster

Faglige fokuspunkter
- Islams historiske baggrund og profeten Muhammed
- De 5 søjler og ritualteori (ritual-myte modellen og overgangsritualet)
- De 6 dogmer
- Skriftsyn: Koranen og hadith
- Islam som lovreligion/sharia
- 5 positioner inden for islam ift sharia og moderne værdier: Islamisme, fundamentalisme, traditionalisme, modernisme og sekularisme
- Religiøst normpres og negativ social kontrol
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer