Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
X - Rødkilde Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Christopher Vassaux Noe, Pia Stæger-Holst Thulstrup
|
|
Hold
|
2022 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
2
|
Industrialiseringen - på vej mod en moderne verden
FORLØBSBESKRIVELSE
Forløbet fokuserer på at forklare grundstenene i det, vi kalder den moderne verden og vil dermed centrere sig om grundtermer som demokrati, industrialisering og arbejderbevægelsen. Forløbet skal give eleverne en forståelse for udviklingen af det moderne Europa og særligt det moderne Danmark. Forløbet fokuserer således på Danmark i 1800-tallet. Forløbet tager afsæt i en verden, hvor industrialiseringen er i fuld gang i Storbritannien, og hvor Danmark har indført demokratiet. De slesvigske krige og den danske nationalisme omtales kun for at rammesætte den verden, forløbet tager afsæt i. Forløbet har som overordnet formål at give eleverne indsigt i, hvad den moderne verden er, og hvordan den blev til med alt fra industrimaskiner, faglige organiseringer, fabrikssystemet, mode, reklamer, urbanisering og underholdningstilbud for en stadigt større bybefolkning.
BAGGRUNDSMATERIALE
Forløbet baserer sig på følgende kapitler fra i-bogen Folkersen, H. Industrialiseringen – da verden blev moderne, Systime 2020:
Kapitel 1: ”Den industrielle revolution”
Kapitel 2: ”Fra håndværk til industri”
Kapitel 3: ”Arbejderne organiserer sig”
Kapitel 4: ”Børn i industrien”
Kapitel 5: ”Byerne og boligerne”
Kapitel 6: ”Den politiske magt”
Kapitel 7: ”Fritid og forbrug”
Kapitel 8: ”Industrisamfundets mentalitet og kultur”
Kapitel 9: ”Perspektiver på den industrielle revolution”
Der er læst uddrag af kapitlerne, primært med fokus på de afsnit der handler om danske forhold, men også med perspektiver til resten af verden. Grundlæggende er dette dog et forløb om den danske industrialisering, og derfor har kildelæsningen også været fokuseret på danske kilder.
ØVRIG MATERIALE
Følgende kilder er læst (alle er taget fra grundbogen):
Statistik over erhvervsfordeling, Danmark
Reglement for Rubens dampvæveri, 1869
Adam Smith: Om fabrikssystemets fordele, 1776
Charles Dickens: Strenge tider, 1854
Friedrich Engels: Den arbejdende klasses stilling i England, 1845
Lauritz Jessen: Min barndom, 1940 (uddrag)
Den danske fabrikslov, 1873 (uddrag)
Anton Steenberg: Kritik af fabriksloven, 1873 (uddrag)
Louis Pio: Socialisten, 1872
Amerikanske reklameplakater, 1870-1900
FAGLIGE MÅL
* Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
* Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
* Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
* Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
KERNESTOF
* Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
* Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
* Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Mellemkrigstiden - ideologiernes kamp
FORLØBSBESKRIVELSE
Forløbet omhandler bredt Mellemkrigstiden med fokus på de ideologiske strømninger i hhv. Rusland, Tyskland og USA. Der zoomes i slutningen af forløbet ind på 1930’ernes Danmark, hvor det undersøges de globale tendensers betydning for Danmark, herunder ideologiske strømninger og den økonomiske krise i 1930’erne. Tematisk er forløbet centreret om kommunismen i Rusland, nazismen i Tyskland samt depressionen og New Deal i USA.
BAGGRUNDSMATERIALE
Frederiksen, P. Ideologiernes kamp – kampen om det gode samfund. Systime, 2014.
Følgende kapitler fra bogen er brugt:
Kapitel 3: Kommunismens Rusland (uddrag – fokus på dannelsen af Sovjetunionen og målet om en verdensrevolution)
Kapitel 4: Nazismen Tyskland (uddrag – fokus på den nazistiske ideologi og Hitlers magtovertagelse)
Kapitel 5: Liberalismens USA (uddrag – fokus på perioden 1929-1939)
Kapitel 6: Danmark i ideologiernes skygge (uddrag – fokus på 1930’erne)
ØVRIG MATERIALE
Kildemateriale taget fra grundbogen:
NSDAP’s partiprogram, 1920 (uddrag)
Uddrag fra DKP’s partiprogram, 1921
Hitler: Om det "nationale" og "sociale", tale 1922
Hitler: Om kampen mod kommunismen, 1925
Aksel Larsens ”bådtale”, 1931 (både lydklip og transskription)
F. Roosevelt: Tale under valgkampen, 1932
Lederen af den tyske arbejdsfront, Robert Ley, tale 2. maj 1933
Charles Eaton: Tale i Repræsentanternes Hus, 1935
Frits Clausen: Om organismetanken
Folketingsdebat om kriselovgivningen, der førte til Kanslergadeforliget, januar 1933. Debatindlæg fra Thorvald Stauning, Aksel Larsen og Christmas Møller.
FAGLIGE MÅL
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
KERNESTOF
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Besættelsestiden
FORLØBSBESKRIVELSE
Forløbet om besættelsestiden gennemføres i forbindelse med klassens DHO. Forløbet beskæftiger sig bredt med dansk besættelsestid fra 9. april til retsopgøret efter befrielsen. Fokus i forløbet har været på samarbejdspolitikken, modstandskampen, jødeaktionen samt de østfrontfrivillige. Undervejs i forløbet har eleverne stiftet bekendtskab med moderne syn på samarbejdspolitikken samt hvordan besættelsestiden kan bruges i en politisk debat. Eleverne har også prøvet selv at forholde sig til, hvordan man kan have følelser og holdninger til historiske begivenheder.
BAGGRUNDSMATERIALE:
Iversen, K. & Ulla Pedersen. Danmarks Historie mellem erindring og glemsel. Columbus, 2014. pp. 100-105 (modstandskampen)
Frederiksen, P. Danmark – besat og befriet, pp. 26-34; 38-45; 47-51; 108-09. Systime, 2002.
ØVRIG MATERIALE
Dokumentar:
”De fem aar” (klip fra årene 1942 og 1943)
Kildemateriale:
Zahle, H. Indberetning til Udenrigsministeriet, 4. april 1940.
Kjølsen, F. H. Indberetning til Marineministeriet, 5. april 1940.
Zahle, H. Indberetning til Udenrigsministeriet, 5. april 1940.
Andersen, A. Uddrag af redegørelse for aprildagene til Den Parlamentariske Kommission, 25. juni 1945.
Kongen og regeringens proklamation af besættelsen, 9. april 1940.
De Frie Danske: ”Hetære”. Nr. 8, juni 1942.
Ungdommens Røst: ”Danske piger og tyske soldater”. Maj 1943.
Information, 1. juli 1944, nr. 212, om folkestrejken (uddrag)
New York Times, 4. juli 1944: “Danes Push Strike, Defy Bomb Threat”
Fri presse: ”En skøges moral”, marts 1945.
Tekst 15 i Danmark – besat og befriet. P. Frederiksen (Breve fra Østfronten – Frikorps Danmark)
Anders Fogh Rasmussen, tale 29. august 2003.
Film:
De Forbandede År (2020), instrueret af Anders Refn.
FAGLIGE MÅL
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
KERNESTOF
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ historiebrug og -formidling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Grækenland - Demokratiets vugge
FORLØBSBESKRIVELSE
Forløbet kigger på hvorfor det athenske demokrati blev indført, hvordan det fungerede og hvordan det adskilte sig fra andre styreformer. Forløbet vil blive nutidsperspektiveret ved at kigge på nutidens demokrati og ikke mindst nutidens demokratiske udfordringer. Der er fokus på bystaternes udvikling og tilbagegang, udviklingen af de demokratiske ideer,
og hvordan begrebet demokrati udvikler sig fra antikken til moderne tid.
BAGGRUNDSMATERIALE
Peter Frederiksen: "Vores verdenshistorie" kapitel 2: Antikkens Grækenland:
Demokratiets vugge. (Systime I-bogssystem)
Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914 - i dansk perspektiv" Video: Mogens Herman Hansen om den græske bystat
Andreas Bonne Sindberg, Ditte-Marie Klingbech og Iben Helqvist: "Kampen for det gode samfund" kapitel 1.3: Den gode styreform - demokrati?
ØVRIG MATERIALE
Fra "Vores Verdenshistorie"
Kilde 1: Herodot om oraklet i Delfi (https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=139#c283)
Perikles gravtale i flg. Thukydid (fra Verden før 1914: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=290#c142)
Thukydid om den peloponnesiske krig (fra Verden før 1914: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=283#c157)
Aristoteles: Statslæren: Om demokrati. Fra Hansen, Mogens Herman: Kilder til Demokratiet i Athen.
Videnskab.dk: "Hvorfor har vi ikke direkte demokrati som i oldtidens Athen?" d. 3. juni 2013. (https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-har-vi-ikke-direkte-demokrati-som-i-oldtidens-athen/)
"Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af forsøg med et borgerting" fremsat d. 26. november 2019 af Alternativet.
Dokumentar:
"Sandheden om det athenske demokrati" (DR 2011)
FAGLIGE MÅL
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
KERNESTOF:
- ”hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag”
- ”forskellige styreformer og samfundsorganiseringer”
- ”historiebrug og -formidling”
- ”demokrat(...) i nationalt og globalt perspektiv”
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Middelalderens Europa
FORLØBSBESKRIVELSE
Forløbet skal give eleverne indsigt i den europæiske middelalder, herunder kirkens dominerende rolle i samfundet og korstogenes betydning for kulturelle, religiøse og politiske forhold. Eleverne skal reflektere over kirkens magtposition samt analysere korstogenes påvirkning på europæisk historie.
Vi vil undersøge korstogenes årsager og konsekvenser, samt middelalderens betydning for nutidens samfund.
BAGGRUNDSMATERIALE
Frederiksen, Peter: "Vores Verdenshistorie" (Systimes I-bog) "kap. 5: Middelalderens Europa: Kirken i centrum"
"Verden før 1914 - i dansk perspektiv"
- Kirken og pavemagten
- Kejseren og paven
- Paven svækkes i 1300-tallet
- Klosterliv og kristenliv
-Helgendyrkelse, bod og valfart
ØVRIG MATERIALE
Pave Urbans tale (uddrag)
Fulcher after Chartres beretning om livet i det hellige land (uddrag)
Ibn Jaobits beretning om livet i det hellige land (uddrag)
Maleri: Korsfarernes indtog af Jerusalem
Film: Kingdom of Heaven
FAGLIGE MÅL
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
KERNESTOF
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Renæssance og reformation
FORLØBSBESKRIVELSE
Målet med forløbet er at få indsigt i de udviklingstræk i Europa, der førte til dannelsen af den tidlige moderne verden.
Vi arbejder med ændringer i menneskesyn, videnskab, kunst og religion og undersøger, hvordan disse ændringer påvirkede samfundsstrukturer og magtforhold.
BAGGRUNDSMATERIALE
Peter Frederiksen: "Vores verdenshistorie" ("kapitel 8: Renæssancen og tidlig moderne tid: Mennesket i centrum."
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=169
ØVRIG MATERIALE
Kilde: "Mirandola: Om menneskets værdighed" https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=171#c686
Kilde: Uddrag af Luthers 95 teser
Film: Luther
Malerier:
Skolen i Athen
Venus' fødsel
Udsendelse: "Europa begynder at tænke." fra DRKultur d. 28.03.2011
FAGLIGE MÅL
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
K̶ERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
1. verdenskrig
FORLØBSBESKRIVELSE
Forløbet skal bruges til SRO med engelsk. I forløbet har vi derfor særlig fokus på at forstå den verden, som 1. krig opstår i. Vi kigger særligt på imperialismen, optakten til 1. verdenskrig, alliancesystemet og Englands rolle under krigen. Desuden har vi i SRO-forløbet fokus på oplevelsen af krig fra både soldater og hjemmefronten.
BAGGRUNDSMATERIALE:
Peter Frederiksen: "Vores verdenshistorie" kapitel 16: Første Verdenskrig: Bruddet med verden af i går. Systimes I-bogssystem.
Søren Vrist Christensen: "Baggrunden for første verdenskrig del 1 - hvorfor gik Europa i krig?" https://www.youtube.com/watch?v=gD8DJH-9hDM
ØVRIG MATERIALE
Malerier af Titanic og Moulin Rouge
Filmen "1917"
Kilde 4: Soldaterbrev fra Vestfronten
Brev fra tysk student på østfronten, dateret 16. oktober 1914
Dilemmaspil: https://brevefraskyttegraven.dk/game
FAGLIGE MÅL
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
KERNESTOF
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ globalisering
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Opdagelserne
FORLØBSBESKRIVELSE
Forløbet fokuserer på den europæiske ekspansion i 1400-1600-tallet og de store opdagelsesrejser, herunder motiverne bag ekspansionen, mødet med fremmede civilisationer og de økonomiske, politiske og kulturelle konsekvenser. Eleverne arbejder med både europæiske og ikke-europæiske perspektiver på mødet, og inddrager temaer som kolonialisme, magt og kulturmøder.
BAGGRUNDSMATERIALE:
Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914 - i dansk perspektiv" kap. 6: Europa og verden.
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=139
ØVRIG MATERIALE
Kilder:
"En handelsstation på Afrikas kyst, 1455" https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=155
"Columbus finder Cuba"
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=151
"Processen i Valladolid" fra Flemming Kiilsgaard Mads og Henrik Skovgaard Nielsen: "Opdagelserne. Kulturmøder eller kultursammenstød?" s. 46-52
FAGLIGE MÅL:
--redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
KERNESTOF
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Den franske revolution
FORLØBSBESKRIVELSE
I forløbet har vi fokus på den franske revolution. Vi undersøger forskellige årsagsforklaringer til revolutionen, de forskellige revolutionære begivenheder og revolutionens betydning i eftertiden. Desuden vurdering af, hvorvidt revolutionen var en succes eller fiasko.
Fokuspunkter:
Viden om den før-moderne tid ca. 1650-1814.
Viden og indsigt i tidens ideologier og styreformer: Enevælde, demokrati, oplysningstidens ideer, politisk liberalisme, nationalisme
Viden og indsigt i brud og forandringer i tidsperioden: Den amerikanske revolution, den franske revolution, overgangen til demokrati i Danmark.
Træning af læsning af grundbog og kilder: Begreber til kildekritik.
BAGGRUNDSMATERIALE
Rasmus Kjærgaard Petersen: "Den franske revolution - triumf eller tragedie" https://denfranskerevolution.systime.dk/?id=1
Udvalgte kapitler.
ØVRIG MATERIALE:
Karikaturtegning - de tre stænder (https://denfranskerevolution.systime.dk/?id=155)
Trailer til filmen "Marie Antoinette"
Kilde 9: Klagebrev fra adelen i Pont-à-Mousson til Stænderforsamlingen, 1789
Kilde 10: Klagebrev fra tredjestanden i Longne, 1789
Tekst 33: Edmund Burke: Tanker om den franske revolution, 1790
Bilag 1: Klagebreve fra franske bønder, skrevet 1789 (0,6 ns)
Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie. Verdenshistorien 1750-1945, Systime 2001.
Bilag 2: Abbed Joseph Sieyès: Hvad er tredjestand? Skrevet 1789 (0,6 ns)
Kilde: Anders Bjørn: Leve revolutionen!, Columbus 1988, s. 27-28.
Bilag 3: Løjtnant de Flues beretning om Bastillens fald, skrevet umiddelbart efter stormen i 1789 (1,5 ns)
Kilde: Høffding: Den Store Revolution 1789-1799, Gyldendal 1987.
Bilag 4: Kvindetoget til Versailles, skrevet cirka 1790 (1,2 ns)
Kilde: Høffding: Den Store Revolution 1789-1799, Gyldendal 1987.
Bilag 5: Uddrag af Vanessa Bowns Poulsens interview med Nicolai Von Eggers, skrevet 2016 (0,9 ns)
Kilde: https://turbulens.net/den-franske-revolution-og-kampen-for-demokratiet/.
Bilag 6: Folkemængden vender tilbage fra Versailles efter Kvindetoget, 1789 (0,2 ns)
Kilde: Ukendt kunstner, via Wikimedia Commons.
FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
KERNESTOF
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Den kolde krig
FORLØBSBESKRIVELSE
Forløbet giver eleverne indsigt i den kolde krigs opståen, udvikling og afslutning i perioden ca. 1945–1991. Der arbejdes med de ideologiske modsætninger mellem øst og vest, supermagternes interesser og strategier, samt hvordan den kolde krig kom til udtryk både i Europa og globalt.
Fokuspunkter:
Træning i at opstille problemstillinger
Den kolde krig: årsager, forløb og afslutning
Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Viden om tanker og udviklingstræk globalt efter 1989
Sammenhængen mellem den kolde krig og Ruslands invasion af Ukraine d. 24/2 2022
BAGGRUNDSMATERIALE
Carl-Johan Bryld: "Verden efter 1914 - i dansk perspektiv" - kap. 6: Den kolde krig
ØVRIG MATERIALE
Kilde: Winston Churchills jerntæppetale, 5. marts 1946 (https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=244)
Kilde: Trumandoktrinen erklæres 12. marts 1947 (https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=242)
Kilde: 8. Udenrigsminister Gustav Rasmussen i Folketinget d. 22. marts 1949 (https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=648#c1284)
Video: "Duck and cover" (USA ca. 1955) (https://www.youtube.com/watch?v=ZxW1uHgI64E)
Kontrafaktisk spil: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=654#c3637
Video: Uffe Ellemann-Jensen om den kolde krigs afslutning (https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=253)
FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
KERNESTOF
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
--globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Sydafrika
FORLØBSBESKRIVELSE
Vi skal i gang med et forløb uden for vores egen kultur, nemlig Sydafrika fra apartheid til nutid. Vi zoomer ind på, hvordan apartheid blev indført og hvilken betydning det fik for folk i Sydafrika. Vi undersøger desuden, hvordan situationen er i Sydafrika efter endt apartheid. Vi kigger på Mandelas rolle i form af den store mands fortælling og holder det op imod strukturelle forklaringer.
BAGGRUNDSMATERIALE
Morten Hilligsø Munk: "Afrikas historie. Mødet mellem sorte og hvide". Kap. 6: Lad friheden regere
Faktalink: "Sydafrika i dag" (https://faktalink.dk/emner/apartheid-i-sydafrika#afskaffelsen)
TED-Ed: How did South African Apartheid happen, and how did it finally end? - Thula Simpson (2023) (https://www.youtube.com/watch?v=ke4kVFycpYY)
ØVRIG MATERIALE
Dokumentar: Nelson Mandela - et symbol på fred (30.07.2010)
Kilde: "The Case for Apartheid" af A.L. Geyer (1953)
(https://web.viu.ca/davies/H102/CaseForAparthied.1953.htm)
Kilde: "The Freedom Charter" (1955) (https://globalaktion.dk/om-global-aktion/global-aktions-historie/sydafrika-under-apartheid/hvad-var-apartheid/frihedserklaeringen-1955/#)
Kilde: Nelson Mandela's statement at the opening of the defense case in the Rivonia Trial
(1964) (http://law2.umkc.edu/faculty/projects/ftrials/mandela/mandelaspeech.html)
Oversæt de vigtigste apartheid-love fra 1949-1961
Karikatur: Premierminister J. G. Strijdom holder retfærdighedsvægten til de hvides fordel. 1957.
FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
KERNESTOF
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
--politiske ideologie(...)
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
3.g kronologiforløb
I slutningen af 3.g gennemføres et kronologiforløb, hvor stoffet fra det samlede treårige forløb indplaceres i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper.
Vi bruger udvalgte kapitler af "Verdenshistorisk overblik" af Allan Ahle og Nikolaj Petersen, som matcher klassens forløb. Eleverne holder på skift oplæg for hinanden med fokus på forløbenes problemstillinger, hvad man tror på, hvad man lever af og hvem der har magten.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1205/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73309101487",
"T": "/lectio/1205/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73309101487",
"H": "/lectio/1205/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73309101487"
}