X - Rødkilde Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
X - Rødkilde Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2022 SA/c - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2022/23 - 2024/25
Institution
X - Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau
Samfundsfag A
Lærer(e)
Lotte Kristensen, Roar Futtrup Havemann Ipsen
Hold
2022 SA/c (
1c SA
,
2cSA
,
3cSA
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Forløb#1 Politik, ideologi, parti- og vælgeradfærd
Titel 2
Forløb#2 Forskellige liv - ulighed i Danmark?
Titel 3
Forløb#3 Økonomi og velfærd
Titel 4
Forløb#4 Demokrati & medborgerskab
Titel 5
Demokrati og medborgerskab 2
Titel 6
Kriminaltet og det danske retsystem
Titel 7
Medier og politisk kommunikation
Titel 8
Samfundscup
Titel 9
USA - Politiske system og kultur
Titel 10
DK i internationale konflikter
Titel 11
Køn og ligstilling
Titel 12
Økonomi 2 Hvordan styrer man DK gennem en krise?
Titel 13
Velfærdsstat, arbejdsmarked og finansiering
Titel 14
Klimakrisen og Danmark
Titel 15
Kriminalitet
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Forløb#1 Politik, ideologi, parti- og vælgeradfærd
Forløbet havde Folketingsvalget 2022 som omdrejningspunkt og berørte følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Forløbet havde fokus på følgende kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Nedenstående afsnit er alle fra i-bogen Luk Samfundet Op!, 4.udgave.
Indhold
Kernestof:
Læs til timen i dag i Luk Samfundet op: Kap. 5 Politiske ideologier + 5.2 Liberalisme
Læs til timen i dag i Luk samfundet op: 5.3: Konservatisme
Læs kapitel 5.4 sociologi og besvar læsespørgsmålene til kapitlet:
Læs om politiske forgreninger i Luk Samfundet Op: Kap 5.5.1 + Kap 5.5.2 + Kap 5.5.3 + Kap 5.5.4 +Kap 5.5.5
Læs til timen om Partier, vælgere, værdi- og fordelingspolitik: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=p378 + Fordelingspolitik: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=p436
Læs kapitlet om Identitetspolitik i Luk Samfundet Op og besvar læsespørgsmålene:
Tidsplan Rødkilde Gymnasium.docx Tidsplan, HVEM ER VI, Rødkilde.docx
Læs Kapitel 5.9 i Luk Samfundet Op om parti- og vælgeradfærd
Lyt til podcasten: “Skatter op, og skatter ned”
Supplerende stof:
Lektien til i dag er at finde en artikel, der analyserer valgresultatet. Skriv et kort referat og sæt referat og link til artikel ind i elevfeedback til timen på Lectio.
Arbejdsspørgsmål.docx
Arbejdsark.docx
Færdiggør arbejdsspørgsmål fra sidste time (DEL 2, der knytter sig til kronikken fra Christian Vigilus). Upload jeres gruppebesvarelse under elevfeedback til timen (kun besvarelse af spørgsmål og ikke highlight af ord/sætninger i artiklen).
SVM-regeringens regeringsgrundlag.docx
I skal som lektie se Statsminister Mette Frederiksen og Dronning Margrethes nytårstaler. Talerne kan I finde på DRs hjemmeside.
Arbejdsark - Nytårstaler.docx
Nytårstaler 2022-2023.docx
Omfang
Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Forløb#2 Forskellige liv - ulighed i Danmark?
Forløbet havde fokus på ulighed og levevilkår.
Forløbet arbejdede med følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Forløbet berørte følgende kernestof:
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle.
Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode.
Nedenstående afsnit er alle fra i-bogen Luk Samfundet Op!, 4.udgave.
Indhold
Kernestof:
Lektie til timen i dag er at læse om Livsstile i Luk Samfundet Op og besvare følgende tjek-på-lektien spørgsmål:
Lektie til timen i dag er at læse om Levevilkår og Social mobilitet i Luk Samfundet op og besvare følgende tjek-på-lektien spørgsmål:
Lektie til timen i dag er at læse om Fattigdom og absolut og relativ fattigdom i Luk Samfundet op og besvare følgende tjek-på-lektien spørgsmål:
Lektien til timen er at besvare opgave 1 og 2 i jeres studiegrupper i arbejdsarket og læse den tilhørende PDF.
Supplerende stof:
Gallups kompas: https://kantargallup.dk/Kompas2020.php
Livsstile - arbejdsaark.docx
Arbejdsark - former for ulighed.docx
Arbejdsark - Fattigdom i Danmark.docx
Indkomster for personer 2021 indkomstfordeling.pdf
Lektier til UNESCO-dagen.docx
Arbejdsark SA-studieretninger UNESCO-dag
Det Politiske Værksted med partilderrunde.docx
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
1. skriftlige opgave
27-03-2023
Omfang
Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Forløb#3 Økonomi og velfærd
Forløbet berører følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Forløbet berører følgende kernestof:
Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
Nedenstående afsnit er alle fra i-bogen Luk Samfundet Op!, 4.udgave.
Indhold
Kernestof:
Lektien til i dag er at læse kap. 8.3 og 8.4 og afsnittet Tre første økonomiske mål i Luk Samfundet Op. Overvej i den forbindelse følgende spørgsmål:
Læs om Tre sidste økonomiske mål samt kapitel 8.5 Udsving i økonomien
Læs Kapitel 8.6 Økonomisk politik (læs hele afsnittet) + Kapitel 8.7 Skal politikerne blande sig? og besvar spørgsmålene:
Læs Kap. 9 + 9.1 + 9.2 (læs afsnittene om Markedet, Staten, Civilsamfundet)
Læs kap. 9.3 + 9.4 (læs afsnittene: Den demografiske udfordring og nye familiemønstre + Udfordringerne med borgernes forventninger og stigende ulighed)
Velfærdsmodellerne.docx
Ændring: Læs (eller genlæs) Afsnittet ”Forandringer på det danske arbejdsmarked udfordrer den universelle model” + Kap. 9.5: Velfærdsstatens eksterne udfordringer tjek din forståelse ved at besvare følgende tjek-på-lektien spørgsmål:
Læs kap. 9.6 Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien. Formålet med lektien er, at I får styr på følgende:
Lektien til i dag er at læse kap. 9.7 i Luk Samfundet Op og besvare disse spørgsmål til lektien:
Supplerende stof:
Lektien til i dag er først og fremmest at få afgivet sin stemme i den afsluttende partidebat i sidste time (reglen gælder stadig, at man ikke må stemme på sit eget parti).
Eksamensspørgsmål 2- forløb 1 Individet i det senmoderne samfund samf C SSAC81.pdf
Guide til forberedelsens 48 min.docx
Arbejdsark - samfundsøkonomi.docx
Arbejdsark til kap. 8.5 - Udsving i økonomien.docx
Arbejdsark - økonomisk politik.docx
Arbejdsark - velfærdsmodeller.docx
Arbejdsark til velfærdsstatens udfordringer.docx
Arbejdsark - velfærdsstatens udfordringer, social dumping eller fair konkurrence.docx
Arbejdsark - Velfærdsstatens løsninger.docx
Arbejdsark – konkurrencestat eller velfærdsstat.docx
Afsnit
Omfang
Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Forløb#4 Demokrati & medborgerskab
Forløbet berører følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Forløbet berører følgende kernestof:
Politik:
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Nedenstående afsnit er alle fra i-bogen Luk Samfundet Op!, 4.udgave.
Indhold
Kernestof:
Læs kap. 6: Demokrati og medborgerskab + kap. 6.1 Politik og politiske styreformer + kap. 6.2 Hvad er et demokrati? (læs hele kapitel 6.2) og besvar følgende spørgsmål til lektien:
Lektien til timen er at læse kap. 6.3: Demokrati i praksis: Det danske politiske system og magt + afsnittet Magtens tredeling. Når I læser så hav fokus på følgende:
Supplerende stof:
Arbejdsark - demokrati og medborgerskab.docx
I skal i den skriftlige opgave 2 lave beregninger enten som procentvis ændring, eller som indekstal af tabel 1. Se nedenstånde link til videoer, der demonstrerer måden I laver denne type af beregning:
Arbejdsark – Eastons model og magtens tredeling.docx
Omfang
Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Demokrati og medborgerskab 2
Dette forløb hænger sammen med forløbet fra slutningen af 1.g
Indhold
Kernestof:
6.4: Den parlamentariske styringskæde og magtdeling i det danske system
Borgerne i den parlamentariske styringskæde
Folketingets og regerings rolle i den parlamentariske styringskæde
Arbejdsopgave Den parlamentariske styringskæde .docx
Tjek på lektie spørgsmål:
Diskussionsopgave- Udlandets indflydelse på de politiske beslutningsprocesser i Danmark • Diskuter i en gruppe, hvorfor Danmark har valgt at afgive en del suverænitet .docx
Forvaltningens rolle
6.5: Udlandets indflydelse på de politiske beslutningsprocesser i Danmark
Hvad er civile rettigheder?Hvad er politiske rettigheder?Hvad er sociale rettigheder?Hvad er en pligt?Hvad er et retssamfund, og hvordan ser retssystemet ud i Danmark?
Opgave- Politisk deltagelse og medborgerskab.docx
6.6: Politisk deltagelse og medborgerskab
Statsborger, medborger og modborger
(Med)borgerne...
I skal have læst jeres noter/ark igennem fra dette forløb - husk også at se på dem fra slutningen af 1.g.Vi skal lave begrebsdefinitioner til dette forløb
Faglige begreber Quizlet.docx
I skal have læse bilagene til den første skriftlige opgave. Den finder i under 'Samf opgave 1'
Fin en dømt.docx
Fra drengestreger til bandekrig_Victor Bjørnstrup m.fl._Columbus 2017_s.11-66.pdf
Læs s. 11-17 i det vedhæftede fil
Tjek på lektien:
Omfang
Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Kriminaltet og det danske retsystem
I dette forløb skal der arbejde med forskellige sociologiske forklaringer på, at der opstår og udøves forskellige typer af kriminalitet. Der skal arbejde med kvalitativ og kvantitative empiri, hvor de skal arbejde med hvad de to empiriformer, kan give af svar. Endvidere skal der arbejde med hvad der menes med baggrundsvariabler, afhængige og uafhængige variabler. Et af produkterne er, at de skal udarbejde og besvare deres egne hypoteser.
Sidste del af forløbet handler om det danske retssystem, hvorfor man straffer, samt hvordan Det danske restsystem er opbygget. Dette munder ud i en rollespil og gennemførsel af en retssag.
Faglige mål:
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:
Paropgave måling og udvikling af kriminalitet.docx
1.2: Hvordan har kriminaliteten i Danmark udviklet sig i nyere tid?
1.3: Ungdomskriminaliteten i fald
Kriminalitetsudvikling 2000-2023.xlsx
Gruppeopgave Socioøkononiske forhold for en kriminel.docx
1.4: Portræt af én kriminel - social arv som den centrale faktor
1.5: Kriminalitet og etnisk herkomst - er der en sammenhæng?
Paropgave hvorfor bliver man kriminel.docx
Kapitel 2: Hvorfor bliver man kriminel?
2.1: Årsager til kriminalitet - fire centrale kriminalitetsfaktorer?!
2.2: Robert Merton - uoverensstemmelse mellem samfundets mål og midler
2.3: Sutherland - kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd
Robert Mertons Teori om behovsfrustration.docx
Opgave Bliver man et bedre menneske af at sidde i fængsel.docx
2.4: Hirschi - teorien om social kontrol
2.5: Oversigt over de forskellige teorier
Merton, Sutherland og Hirschi gruppeopgave.docx
Paropgave Bandekriminalitet.docx
Diskussionsopgave Rocker- og bandekriminalitet .docx
Kapitel 3: Rockere og bander i Danmark
3.1: Hvad er en bande?
3.2: Hvem er rockerne og bandemedlemmerne?
Tjek på lektiespørgsmål Bandemedlemsskab og Honneth.docx
Kapitel 4: Hvorfor bliver man bandemedlem?
4.1: Specifikke teorier om årsagerne til bandemedlemskab
4.2: Honneth - behov for anerkendelse
Tjek på lektie Csikszentmihalyi og Maffesoli.docx
4.3: Csikszentmihalyi - Go with the Flow
4.4: Maffesoli - banden som en senmoderne neostamme
4.5: Pierre Bourdieu - habitus, felt og kapital
4.6: Goffman - stigmatisering af individet
Quizlet om de forskellige sociologiske teorier.docx
"Forløbsprøve" - Quizlet om de forskellige sociologiske teorierResten af lektionen bliver en skriftlighedslektion, så husk at have læst opgaveformuleringenLæs dette kapitel om spørgeordet undersøg: Kapitel 6: Undersøg
Danmarks retsinstanser tjek på lektien.docx
Kapitel 6: Hvordan fungerer retssystemet?
6.1: Fra byret til Højesteret - hvem bestemmer hvad?
6.2: Dansk lovgivning - hvad straffer vi efter?
Opgave dansk lovgivning.docx
7.1: Statsteori - grundpillen i den moderne civilisation
7.2: Straf - et middel til orden i samfundet?
Tjek på lektion Straf.docx
Diskussion Hårdere straffe eller fokus på resocialisering.docx
7.3: Fængslets rolle - Big Brother is watching!
7.4: Straf - en moralsk lektie eller samfundsnyttig resocialisering
7.5: Én gang kriminel, altid kriminel?
Vi skal se en retssag
Fokus ark med døden til følge.docx
Rollespilsgrupper og funktioner.docx
Så ruller retssagen
Afrunding af hele kriminalitetsforløbet - gennemlæse jeres noter fra hele forløbet
Excel opgave Statistisk analyse af kriminalitet.docx
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Samf opgave 1
10-09-2023
Samf opgave 2
10-10-2023
Omfang
Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Medier og politisk kommunikation
Dette forløb ser på fake news og hvordan forskellige politiske aktører arbejder på at være med til at bestemme dagsordenen. Der skal arbejde med nyhedskriterier og hvordan de forskellige politiske aktører kan anvende disse, til at fremme deres synpunkter og sag.
Faglige mål:
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Kernestof
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Videns- og refleksionsspørgsmål sundhedssystemet i Danmarks.docx
11. Sundhed og ulighed
Sundhedsvæsenet i Danmark
Beregningsopgave Udgifter til Sundhed.docx
Stress
Sundhedskampagner
Tjek på lektien Ulighed, kampagne og politik.docx
Udfoldning af tema Sundhed.docx
VI forsætter arbejdet med jeres samfundscupprjekter - I skal som lektie have tænkt over- dokumentation for den udfordring, jeres projekt vil løse- Mulige relevante aktører, som man kan henvende sig til
Arbejde med fremlægelseArbejde med det skriftlige produkt - Se under næste aflevering
Samfundscup finale - alle grupper skal fremlægge
Undersøgelse af politisk tale.docx
5. Medier og politisk meningsdannelse
Retorik
Argumentation
Politisk kommunikation i medierne
Teorier om mediepåvirkning
Opgave Appelformer.docx
Diskurser
Tjek på lektien Politisk kommunikation og medieteori.docx
Undersøg et nyhedsmedie.docx
3.1 Mediernes funktioner
3.2 Medierne i socialisationsprocessen
Tjek på lektie spørgsmål
5.1 Demokrati som statsform og livsform
5.2 Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati
5.3 Medierne i valgkampen
Opgave Partierne, demokratiet og medierne.docx
Undersøg og diskutér i par:
Opgave Politikerne på de sociale medier.docx
5.4 Pseudopolitik
Tjek på lektiespørsgmål
5.5 Journalistik i entreprenørstaten
6.1 Meningsdannelse på sociale medier – bobler og ekkokamre
6.2 Jagten på anerkendelse
Tjek på lektie SoMe.docx
Konspirationskulten Qanon.docx
Juletest
Tjek på lektie kap 6.2 Jagten på anerkendelse.docx
6.4 Digital dannelse
Opgave digital dannelse.docx
Skriv ned hvad der menes med begrebernePopulismeHvordan hænger nyhedskriterierne sammen med populisme?Fake newsHvordan anvendes
Deepfake og Shadowbanning.docx
7.1 Populisme
7.2 Fake news
Pararbejde
7.3 Konspirationsteorier
7.4 Det postfaktuelle demokrati
Omfang
Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 23
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Samfundscup
Vi skal deltage i dette skoleårs Samfundscup, hvor der er fokus på at arbejde men innovative løsninger på et samfundsfagligt problem.
Faglige mål
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:
Undersøgelse af politisk tale.docx
5. Medier og politisk meningsdannelse
Retorik
Argumentation
Politisk kommunikation i medierne
Teorier om mediepåvirkning
Opgave Appelformer.docx
Diskurser
Tjek på lektien Politisk kommunikation og medieteori.docx
Undersøg et nyhedsmedie.docx
3.1 Mediernes funktioner
3.2 Medierne i socialisationsprocessen
Tjek på lektie spørgsmål
5.1 Demokrati som statsform og livsform
5.2 Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati
5.3 Medierne i valgkampen
Opgave Partierne, demokratiet og medierne.docx
Undersøg og diskutér i par:
Opgave Politikerne på de sociale medier.docx
5.4 Pseudopolitik
Tjek på lektiespørsgmål
5.5 Journalistik i entreprenørstaten
6.1 Meningsdannelse på sociale medier – bobler og ekkokamre
6.2 Jagten på anerkendelse
Tjek på lektie SoMe.docx
Konspirationskulten Qanon.docx
Juletest
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
USA - Politiske system og kultur
Forløbet ser på hvad der er kendetegnet for USA politiske system og politiske kultur. De skal arbejde med Hoftedes kulturanalyse og løgmodel, for derigennem af lave analyse af, hvad der er specielle amerikanske værdier, samt hvilken indflydelse det har på politiske klima. Dette anvendes til at se på den aktuelle præsidentvalgkamp, hvor der er skal arbejdes med svingstater, samt hvordan man laver forskellige typer af politiske kampanger. I dette arbejde skal de inddrage forskellige typer af vælger- og partiadfærd.
Faglige mål
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Kernestof
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
De har endvidere deltaget i et foredrag med Derek Beach
Indhold
Kernestof:
Skriftlighedslektion Kapitel 1: Overblik over skriftlig samfundsfag
Tjek på lektien Hvad er USA.docx
Kapitel 1: USA - en nation eller en idé?
1.1: Hvad er USA?
1.1.1: De store forskelles land
1.1.2: Rust- og bibelbæltet
1.2: Immigrantlandet USA
Find to nye stater fra henholdsvis Rustbæltet og bibelbæltet
Immigrationslandet USA og integration på amerikansk.docx
1.3: Integration på amerikansk
1.4: Amerikansk kultur
Gruppeopgave Kulturanalyse.docx
1.4.1: Geert Hofstede og kulturanalyser
REPORTAGE I nat udløb Trumps uhyre stramme udlændingelov. Nu sidder massevis og venter i et ingenmandsland mellem to mure .docx
Tjek på lektie Amerikanske værdiforestilling.docx
Opgave The Frontier Myth og amerikansk excemtionalisme.docx
1.5: Amerikanske værdiforestillinger og deres betydning
1.5.1: Immigrant-, religiøse og moralske samt Frontier-værdiforestillinger i det amerikanske samfund
1.6: Den amerikanske forfatning
1.6.1: Forfatningens indflydelse på det amerikanske samfund
1.7: Abstrakt nationalidentitet og sammenhængskraft i det amerikanske samfund?
Tjek-på-lektien USA som føderation.docx
Kapitel 2: Et eksempel til efterligning eller et demokrati i frit fald?
2.1: Det politiske USA - en række centrale kendetegn2.1.1: USA er en føderation
Udledning og undersøgelse af tilliden til amerikanske politikere.docx
Vigtige begreber Det præsidentielle demokratiske system.docx
Sammenlign styreformer.docx
2.1.2: USA er et præsidentielt system med et liberalt demokrati
2.1.3: Demokratiopfattelser i amerikansk politik
2.3: Lovgivningsprocessen i det amerikanske politiske system
2.3.2: "Pork barrel" og filibuster - studehandler, obstruktion og lokale hensyn
Tjek-på-lektien Lovgivningsprocessen.docx
Matrisk grupperGruppe a: Julia, Martha, Andrea, Juliane og Ida L.
2.4: Partisystemet i USA
2.4.1: De politiske partiers organisation og funktioner
Tjek-på-lektien - De politiske partier.docx
2.4.2: Demokraterne og Republikanerne - de to store partier i amerikansk politik
2.4.3: Hvilke politiske holdninger og værdier repræsenterer de to partier?
Tjek-på-lektien Æslet og Elefanten.docx
2.5: Valg og valgmetoder i amerikansk politik?
2.5.1: Primærvalget - fra Iowa til nomineringen
2.5.2: Valgmetoderne flertalsvalg i enkeltmandskreds (first by the post) og forholdstalsvalg
Tjek på lektien Valgsystemet.docx
2.5.3: Præsidentvalget - fra nominering til Det Hvide Hus
2.5.4: Sikre stater og svingstater - nogle er røde, andre er blå, og meget få er noget andet!
Undersøg valgmænd og svingstater.docx
2.6: Polariseringen i amerikansk politik og vælgerne
2.6.1: Polarisering i amerikansk politik
Husk også at have læst den næste aflevering
Tjek på lektie Polarisering.docx
Statistisk usikkerhed.xlsx
2.6.2: Betydningen af negative campaigning og voting i amerikansk politik
2.6.3: Medierne og politisk kommunikation i USA
Negative campaigning og medier.docx
Omfang
Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
DK i internationale konflikter
IP- hvem har magten
Forløbsbeskrivelse
Forløbet tager udgangspunkt i hvilke aktører, der har og kan spille en væsentlig rolle i forhold til internationale forhold. Teoretisk vil der blive taget udgangspunkt i de to hoved retninger – realisme og liberalisme. De vil endvidere også se IP-sammenhæng fra et konstruktivistisk synspunkt. De skal i denne sammenhæng arbejde med at kunne foretage analyse af forskelige typer af aktører, for herefter at kunne klassificere, hvad de er præget af.
Begreber som sikkerhedsdilemma, fredstese, cyklisk og lineær historieopfattelse, nul-sum eller plus-sumspil, interdependens samt hårde og bløde magtressourcer, er væsentlige.
De skal arbejde med hvorledes Danmarks som småstat kan agere i en global verden. De skal viden hvordan Danmark har anvendt forskellige udenrigspolitiske tilgange gennem de sidste 40 år, samt hvilke internationale organisationer, Danmark er en del af.
Endvidere skal de arbejde globalisering som en tendens, udfordring og mulighed for Danmark.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold
Kernestof:
Kapitel 1: Hvad handler international politik om?
1.1 Hvad er international politik, og hvad er udenrigspolitik?
Lektion 1 Tjek på lektiespørgsmål Hvad er IP.docx
1.3: Hvilke aktører er der i international politik?
1.4: Hvorfor er det nødvendigt med teorier om international politik?
Tjek på lektie Hvilke Aktører.docx
Tjek på lektien MAGT.docx
1.6: Hvordan studerer vi international politik i en verden under forandring?
Opgave Realismen og Ukrainekonfliketn.docx
2.2: Hvad er realismens tre grundlæggende principper?
2.3: Hvad kendetegner klassisk realisme?
2.4: Hvad kendetegner neorealismen?
Tjek på klassisk og neorealisme.docx
2.5: Hvordan bestemmer polariteten dynamikken i det internationale system?
Polaritet laves som Quiz og byt.docx
Undersøgelse Kapabiliteter.docx
Kapitel 3: Hvad kendetegner liberalismen?
3.1: Hvordan anskuer liberalister verden?
Tjek på lektien Liberalisme.docx
3.2: Hvad er sammenhængen mellem interdependens og samarbejde?
3.3: Hvorfor går demokratier ikke i krig med hinanden?
udlednings- og hypoteseopgave.docx
Tjek på lektien Interdependens og Demokratisk fedstese.docx
3.4: Hvordan fremmer internationale institutioner samarbejde?
3.5: Hvad er den liberalistiske vej til samarbejde og fred?
Internationale institutioner og samarbejde.docx
I skal have lavet opgaverne færdig fra forrige lektion - Alle grupper skal være klar til at kunne fremlægge for resten af holdet!
3.6: Diskussion: Er demokrati en garanti for fred?
Diskussionsopgave Er demokrati en garant for fred.docx
Kapitel 4: Hvad kendetegner konstruktivismen?
4.1: Hvordan anskuer konstruktivister verden?
Tjek på lektie konstruktivisme.docx
4.2: Hvorfor er anarki, hvad stater gør det til? Wendts sociale teori om international politik
Tjek på lektien Oskar Wendt.docx
4.3: Hvordan bliver normer spredt i det internationale system? Finnemore og Sikkinks teori om normcykler
4.4: Hvad skal der til for, at et emne bliver et sikkerhedspolitisk spørgsmål? Københavnerskolens teori om sikkerhedsliggørelse
4.5: Diskussion: Er det stadig tabu at anvende atomvåben?
3c Arbejdsselv Sikkerhedsliggørelse.docx
Gruppe 1 – Kap 1.1, 1.3, 1.4 og 1.5
Kapitel 5: Hvordan fører stater udenrigspolitik?
5.1: Hvad er udenrigspolitik?
Tjek på lektien Udenrigspolitik.docx
5.3: Hvilke udenrigspolitiske midler kan staterne bruge?
Tjek på lektien og hypoteseopgave udenrigspolitiske mål.docx
Tabel_24.1 Magt i IP.xlsx
5.4: Hvordan kan vi forklare staters udenrigspolitik?
Tjek på lektie Hvordan kan man forklare staters udenrigspolitik.docx
5.5: Hvad kendetegner staters udenrigspolitiske adfærd?
5.6: Diskussion: I hvilket omfang giver det overhovedet mening at fokusere på staters udenrigspolitik?
Tjek på lektie Hvordan kan vi forklare staters udenrigspolitik del 2.docx
Kapitel 10: Hvilken udenrigs- og sikkerhedspolitik skal Danmark føre?
10.1: Hvilke internationale udfordringer og trusler står Danmark over for?
Undersøgelsesopgave af partiernes holdning til Danmarks udenrigspolitik.docx
10.2: Hvad har – historisk set – kendetegnet dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik?
Danmarks udenrigspolitiske aktivisme
Dansk udenrigspolitik muligheder og begrænsninger.docx
Omfang
Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 22
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Køn og ligstilling
Køn og ligestilling
Køn set ud fra et historisk og sociologiske perspektiv med fokus på hvilke funktion familien som institution har haft og har i dag. Elever skal i denne del arbejde med at finde relevant empiri, der viser en udvikling.
Der skal undersøge hvordan forskellige normer og kønsroller formes gennem socialiseringen. De skal kunne diskutere hvor dobbeltsocialisering er med til at skabe og påvirke bestemte kønsnormer.
De skal kunne anvende viden om forskellige typer kulturopfattelser, samt anvende dette i en diskussion af om forskelle i forskellige kulturers kønsnormer har betydning på integrationen i DK.
De skal have viden om forskellige kønsteorier, og hvad de har fokus på.
Afslutningsvis skal de arbejde med at undersøge empiri, der omhandler køn, arbejdsmarked, indkomst og velfærd i forhold til danske forhold
Faglige mål
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Indhold
Kernestof:
Repetition af anden del af IP forløbet.docx
Kapitel 1: Introduktion til ulighed og social ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
1.1: Ulighed og social ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Tjek på vigtige begreber ulighed og lighed.docx
1.3: Årsager til social ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
1.4: Den gamle og den nye ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Tjek på lektien Årsagsforklaringer.docx
Gini koefficient som mål for ulighed.docx
1.5: Andre økonomiske ulighedsmål | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
1.6: Den nye ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Undersøg de uddannelsesmæssige forskelle mellem ældre og yngre i Danmark.docx Tabel 1.2- Højest fuldførte uddannelse i forskellige aldersgrupper. 2006-2018. Absolutte tal.xlsx
Kapitel 2: Absolut og relativ fattigdom | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
2.1: Absolut fattigdom | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Tjek på lektien Absolut og relativ fattigdom.docx
Indkomstmetoden | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Budgetmetoden | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Metoder til at måle og opgøre relativ fattigdom på.docx
2.3: Hvor længe? Langvarig og midlertidig fattigdom | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
2.4: De tre indikatorer for fattigdom i Danmark - en fastlagt grænse eller ej? | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
2.5: Årsager til fattigdom i Danmark | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Kapitel 3: Den økonomiske ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
3.1: Forskellen på økonomisk ulighed og fattigdom | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Tabel 12.12 Fomue og indkost.xlsx
3.3: Hvad påvirker gini-koefficienten? | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
3.4: Forklaringer på den stigende økonomiske ulighed i Danmark | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Udviklingen i Gini-koefficienten 1987ø2022.xlsx
Menukort
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12
Økonomi 2 Hvordan styrer man DK gennem en krise?
Forløbet bygger videre på deres viden fra 2.g og fra coronaforløbet i begyndelse af dette skoleår.
Det tages udgangspunkt i makroøkonomiske mål og konflikter, samt hvilke forskellige redskaber, der kan anvendes. De økonomiske mål er vækst, arbejdsløshed, inflation, Betalingsbalance, samt viden om fattigdom og ulighed. Redskaber er ekspansiv og kontraktiv finanspolitik samt ekspansiv og kontraktiv pengepolitik.
Faglige mål
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Kernestof
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:
Ungedialogundersøgelse
Hvad har du lært i dag
Kapitel 4: Årsager til ulighed - den nye ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
4.1: Den kulturelle ressourcebeholder | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
4.2: Arbejdsmarkedstilknytning | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
4.3: Ulighed i netværksmæssige ressourcer | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
4.4: Ulighed i familiestabilitet | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
4.5: Ulighed i helbredsmæssige ressourcer og sundhed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
4.6: Afrunding | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Kapitel 8: Velfærdsstat og ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
8.1: Velfærdsstat | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
8.3: Den danske universelle velfærdsstatsmodel og håndtering af ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Opgave Velfærdssystemer.docx
8.4: Den residuale velfærdsstatsmodel og håndteringen af ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
8.5: Den selektive velfærdsstatsmodel og håndteringen af ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Opgave den residuale og selektive velfærdsmodel.docx
8.6: Den danske velfærdsstatsmodels udfordringer | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Tabel 13.1 indkomstoverførsler 1990-2023.xlsx
8.7: Udvikling mod en konkurrencestat | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
lønmodtagere i juni 2024
Flexicurity og mobication.docx
Politiske tiltag.docx
Uligheden i det danske samfund og konkurrencestaten | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
8.8: Afrunding: Konkurrencestaten og menneskesynet | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Kapitel 6: Undersøg | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Kapitel 8: Diskutér | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Omfang
Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 13
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13
Velfærdsstat, arbejdsmarked og finansiering
Økonomi og velfærdsstat?
Forløbet behandler følgende kernefaglige mål:
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
Forløbet har fokus på den danske universelle velfærdsmodel samt hvilke styrker, svagheder samt udfordringer den har.
Derudover behandles og sammenlignes med den selektive og den residuale velfærdsmodel, og ideologiernes syn på velfærd samt velfærdstrekanten inkluderes.
Indhold
Kernestof:
Lecio quiz Ulighed og velfærdsstat.docx
Begreber Ulighed og velfærdsstaten.docx
Kapitel 2: Økonomiske mål | ØKONOMIENS KERNESTOF
2.1: De syv økonomiske målsætninger | ØKONOMIENS KERNESTOF
Skema Økonomisk mål.docx
2.3: Høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed | ØKONOMIENS KERNESTOF
2.4: Ligevægt på betalingsbalancen | ØKONOMIENS KERNESTOF
2.6: Balance på statsbudgettet (budgetbalancen) | ØKONOMIENS KERNESTOF
2.7: Rimelig fordeling af goderne | ØKONOMIENS KERNESTOF
2.8: Bæredygtig vækst | ØKONOMIENS KERNESTOF
Kapitel 3: Hvordan hænger et samfunds økonomi egentlig sammen? | ØKONOMIENS KERNESTOF
3.1: Det økonomiske kredsløb | ØKONOMIENS KERNESTOF
Opgave udvikling af forskellige landes økonomi.docx
Kapitel 4: Konjunktursvingninger | ØKONOMIENS KERNESTOF
4.1: Økonomien svinger op og ned | ØKONOMIENS KERNESTOF
Opgaver Konjunktursvinger.docx
Omfang
Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14
Klimakrisen og Danmark
Dette forløb tager udgangspunkt i hvordan forskellige grupper og interessenter forsøger at påvirke den danske klimapolitik. I forløbet indgår et besøg på klimatopmødet i Middelfart, hvad de skal arbejde feltarbejde.
Indhold
Kernestof:
Indbyggede mekanismer | ØKONOMIENS KERNESTOF
4.3: Hvordan kan politikerne dæmpe konjunkturudsvingene? | ØKONOMIENS KERNESTOF
Skema macroøkonomisk instrumenter.docx
Kapitel 6: Makroøkonomiske teorier - pendulet svinger | ØKONOMIENS KERNESTOF
6.1: Merkantilismen: Kongens stærke hånd | ØKONOMIENS KERNESTOF
Merkantialisme, økonomisk lliberalisme og Marxisme.docx
6.4: J.M. Keynes: Den synlige hånd | ØKONOMIENS KERNESTOF
Den styrende og den forsigtige hånd.docx
8.3: Arbejdsløshed | ØKONOMIENS KERNESTOF
8.4: Årsager til arbejdsløshed | ØKONOMIENS KERNESTOF
Opgave Arbejdsløshedsstatistikker.docx
Beregningsopgave udvikling af lønmodtagere.xlsx
8.5: Arbejdsmarkedspolitik | ØKONOMIENS KERNESTOF
Statistisk usikkerhed Repetitionsopgave.docx
Repetition Økonomi.docx
Beregning af kompensationsgraden.xlsx
Omfang
Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15
Kriminalitet
Indhold
Omfang
Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/1205/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73309101500", "T": "/lectio/1205/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73309101500", "H": "/lectio/1205/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73309101500" }