Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
X - Rødkilde Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Pernille Frisendal Liltarp
|
|
Hold
|
2022 DA/c (1c DA, 2c DA, 3c DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Intro til litteraturanalyse (grundforløb)
Litterært og sprogligt perspektiv
Læringsmål:
- at opnå bevidsthed om (litterære) genrer i dansk
- at opnå fælles begrebsapparat til litterær analyse (især fokus på komposition, fortælleteknik, billedsprog og talehandlinger)
- at opøve den produktive skriftlige udtryksfærdighed (kreative skriveøvelser)
- at styrke den skriftlige formidling (struktur, fejltyper)
Materiale:
Naja Marie Aidt: "Den blomstrende have" (1993)
Thomas Korsgaard: “I bor da meget pænt” (2019)
Helle Helle: "En stol for lidt" (1996)
Kompendium med danskfaglige begreber (genrer, komposition, fortælleteknik, billedsprog, talehandlinger)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Skriftlighedsforløb 1: Den analyserende artikel
Litterært og sprogligt perspektiv
Læringsmål:
- at kunne anvende danskfaglige begreber i en litterær analyse
- at kende forskellige litterære metoder (særligt fokus på nykritisk og psykologisk metode)
- at kunne formidle en litterær analyse skriftligt
Vi arbejder med novellen "Iagttagelser" (1978) af Vita Andersen; herunder diverse skriveøvelser med fokus på faglig skrivning:
- at disponere en analyse og fortolkning
- at skrive et resume
- at skrive indledning og afslutning
- at underbygge med citater
- at anvende danskfaglige begreber.
Til sidst skal I aflevere jeres første analyserende artikel.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Stilistisk analyse
Sprogligt perspektiv
I dette korte forløb tager vi afsæt i mange af de begreber, som I har lært i grundforløbet i både AP og dansk, når vi arbejder med den stilistiske analyse af litterære tekster.
Læringsmål:
- at kende begrebsapparat til stilistisk analyse
- at kunne genkende og identificere de forskellige stilistiske virkemidler
- at kunne foretage en stilistisk analyse af forskellige teksttyper
Materiale:
Analysetekster:
Peter Adolphsen: "Madeleine eller Lille trist roman" (1996)
H. C. Andersen: Uddrag af "Den lille Pige med Svovlstikkerne" (1848)
H.C. Andersen: "Jeg har en Angst som aldrig før" (1864)
Jokeren: af "Bøn fra en player" (2003)
Teori:
Solveig Bennike m.fl.: "Faglige forbindelser i dansk" s. 65-66, 68-69, 70
Eva Heltberg: "Sproget i litteraturen": s. 177, 179-183
"Ind i sproget" (Systime): https://indisprogetstx.systime.dk/?id=161, https://indisprogetstx.systime.dk/?id=78
Fokuspunkter:
Syntaks (paratakse-hypotakse, sætningsemner)
Ordvalg (denotation/konnotation, ordklasser, sociolekt/kronolekt/etnolekt)
Troper og figurer
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Retorik 1 (videooplæg om værk 1)
Sprogligt, litterært og mediemæssigt perspektiv
I dette forløb bliver I introduceret til de 3 talegenrer (den informative tale, lejlighedstalen og den politiske tale), Ciceros Pentagram, appelformer og de fem forberedelsesfaser. Dette begrebsapparat skal I efterfølgende bruge, når I skal analysere eksempler på taler, ligesom I selv skal producere forskellige former for taler. Med udgangspunkt i ét af FN´s 17 Verdensmål skal I holde en politisk tale, ligesom I skal læse et selvvalgt værk, som I derefter skal lave et videooplæg om.
Læringsmål:
- at kunne skelne mellem de 3 talegenrer
- at kunne identificere samt anvende de 3 appelformer
- at kunne skelne mellem talesprog, skriftsprog og talersprog.
- at kunne analysere taler med fokus på kommunikationssituation, talegenre, appelformer og sprog
- at kunne analysere kampagnevideoer med fokus på kommunikationssituation og brug af appelformer
- at opnå bevidsthed om FN´s 17 Verdensmål
- at skrive og afholde en politisk tale
- at skrive og afholde en tale om et fagligt indhold
Materiale:
Uddrag af Kronprinsesse Marys tale til Kronprins Frederiks 50-års fødselsdag (2018)
Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla (2020)
Dronning Margrethes Nytårstale (2022)
SOS Børnebyerne: "Tænd et lys":
https://www.youtube.com/watch?v=_4YuPFgcsEk
2 kampagner fra Sundhedsstyrelsen om Corona:
https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Vi-kan-godt-ungefilm
https://www.youtube.com/watch?v=V7NGgpfs5kE
Videooplæg om selvvalgt værk:
Alfred: Jesper Wung Sung: En anden gren
Andrea: Stine Pilgaard: Meter i sekundet
Anna B: Tine Høeg: Tour de Chambre
Anna Mai: Stine Pilgaard: Meter i sekundet
Caroline: Helle Helle: Hus og hjem
Cathrine: Tine Høeg: Tour de Chambre
Clara: Thomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske forbi
Ebbe: Helle Helle: Ned til hundene
Emma: Jesper Wung Sung: En anden gren
Hasiba: Stine Pilgaard: Meter i sekundet
Henriette: Stine Pilgaard: Meter i sekundet
Ida: Stine Pilgaard: Meter i sekundet
Idun: Morten Pape: Guds bedste børn
Jakob: Bjarne Reuter: Zappa
Julia: Helle Helle: Hvis det er
Juliane: Tine Høeg: Tour de Chambre
Katrine: Sissel Jo Gazan: Hvide blomster
Mads: Jonas T. Bengtsson: Fra blokken
Magnus: Kristian Bang Foss: Stormen i 99
Martha: Tine Høeg: Tour de Chambre
Nanna: Stine Pilgaard: Meter i sekundet
Sarah-Louise: Jesper Wung Sung: En anden gren
Shabekka: Stine Pilgaard: Meter i sekundet
Tobias: Lars Husum: Jeg er en hær
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Alletiders kærlighed og ægteskab
Litterært og sprogligt perspektiv
I dette litteraturhistoriske og tematiske forløb ser vi på, hvordan forskellige litterære perioder har fremstillet kærlighed og ægteskab. Vi arbejder med en generel introduktion til de forskellige perioder, så I oplever en forståelse af sammenhæng og udvikling mellem de litterære perioder. I analysen af tekster vil vi have fokus på fremstillingen af ægteskab, kærlighed og erotik.
Læringsmål:
- at kunne redegøre for karakteristiske træk ved de udvalgte litterære perioder.
- at kunne lave en analyse af litterære tekster og sætte dem i perspektiv til den litterære periode, som de er skrevet i.
- at opnå bevidsthed om de lange linjer i litteraturhistorien fra Middelalder til det moderne gennembrud.
- at kunne foretage en tematisk sammenligning af tekster fra forskellige perioder.
- at kunne lave en remediering (Af "Pernilles korte Frøkenstand" og "I en Landsbykirke")
Materiale:
Middelalder:
Riddervise: "Ebbe Skammelsen" (In: Falkenstjerne, bind 1)
Tryllevise: ”Germand Gladensvend" (In: Falkenstjerne, bind 1)
Barok:
Kingo: Uddrag af "Chrysillis” (1669), "Gæt hvis Ønske" (1667)
David Bailly: Selvportræt med vanitassymboler. 1651.
Oplysningstid:
Ludvig Holberg: Uddrag af "Pernilles korte Frøkenstand" (1727) (In: Ravn, Ole M.fl.: ”Dansk historie og litteratur”, s. 51-55)
Romantik:
”En bid af historien- Romantikken” (0-25.30): https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=021611292035
Adam Oehlenschläger: ”Raad til unge Ægtemænd”
Emil Aarestrup: ”I en Landsbykirke” (1838)
Det moderne gennembrud:
Herman Bang: ”Den sidste Balkjole” (1887)
Sekundærlitteratur:
Intro til perioderne: "Litteraturhistorien- på langs og på tværs" (i-bog, Systime): https://litthist.systime.dk/
Intro til slægtssamfund >< moderne samfund: ”Slægt og ære”. In: ”Dansk på ny”, Systime: https://danskpaany.systime.dk/?id=159
”Analysemodel til Holbergs komedier”: In: ”Brug litteraturhistorien”, Systime: https://bl.systime.dk/?id=p160
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
DHO: Fra blomsterbørn til NO FUTURE (Værk 2)
Litterært og sprogligt perspektiv
Periodeforløb i dansk og historie som optakt til DHO, hvor vi fokuserer på perioden 1960´erne - 1980´erne. Vi arbejder med følgende overordnede emner:
Politisk oprør - klassekamp, ungdomsoprør og studenteroprør
Familiemønstre og kønsroller
Rødstrømpebevægelsen
Ungdomskulturer i 1980´erne
Læringsmål:
- at kunne redegøre for karakteristiske træk ved de udvalgte perioder
- at kunne foretage en selvstændig analyse og fortolkning med sikker brug af de danskfaglige begreber
- at kunne foretage metodeovervejelser
- at kunne foretage en tematisk og litteraturhistorisk perspektivering
- at kunne dokumentere analyseiagttagelser (citatbrug)
I særskilte DHO-lektioner er der fokus på det opgavetekniske (struktur, formalia), problemformulering >< opgaveformulering, basal videnskabsteori og udformning af talepapir til årsprøven.
Materiale:
1970´erne:
Digtere, divaer og dogmebrødre, afsnit 6:
Max Matzon: Skovturen (1979)
Benny Holst: ”Sangen om merværdi” (1971)
Røde Mor: AL MAGT TIL FOLKET (1973)
Trille: ”Hej Søster” (1975)
Marianne Larsen: "Profitabel kvinde har mange navne" (1977)
Vibeke Vasbo: "En ny historiebog" (1980)
Suzanne Brøgger: Uddrag af "Fri os fra kærligheden"" (1973)
Kristen Bjørnkær: "Hvis du forlader mig" (1976)
Vita Andersen: Digtsamlingen "Tryghedsnarkomaner (1977) (Værk 2)
Hans-Jørgen Nielsen: "Til alle de søde piger og raske drenge. Arbejdsministerens nytårshilsen" (1979)
1980´erne:
Digtere, divaer og dogmebrødre, afsnit 7
Trille: "Drømmedræber" (1983)
Michael Strunge: ”NAT I ELECTR-CITY”. In: Skrigerne! (1980)
Michael Strunge: ”DER ER ET YNDIGT LAND”. In: Skrigerne! (1980)
Michael Strunge: ”SKRÅT OP”. In. Skrigerne! (1980)
Michael Strunge: ”DECAY 1978”. In. Skrigerne! (1980)
Michael Strunge: ”DISCO”. In. Skrigerne! (1980)
Michael Strunge: ”Den hæslige by” In. Vi folder drømmens faner ud (1981)
Litteratur om perioderne/forfatterne fra Systimes IBibliotek:
Med tiden p236, p300
Litteraturhistorien – på langs og på tværs: https://litthist.systime.dk/?id=175#c511, https://litthist.systime.dk/?id=175#c512, https://litthist.systime.dk/?id=175#c513, https://litthist.systime.dk/?id=177#c521, https://litthist.systime.dk/?id=177#c522
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
National identitet - Romantikken
Litterært, sprogligt og mediemæssigt perspektiv
Vi skal arbejde med national identitet med afsæt i romantikkens fædrelandsdigte/-sange. Vi laver komparative analyser af lyriske tekster og medietekster, ligesom vi foretager perspektiveringer til andre tiders fremstilling af Danmark og danskerne.
Læringsmål:
- at kunne karakterisere romantikken som periode - særligt fokus på universalromantik og nationalromantik
- at kunne foretage en stilistisk analyse af lyriske tekster
- at kende fædrelandssangen som genre
- at kunne foretage en komparativ analyse
- at kunne reflektere over den nationale identitet
- at kunne skrive kreativt
- at kunne skrive en analyserende artikel med komparativ analyse af digt og video
Materiale:
Universalromantik:
Oehlenschläger: "Morgen-Vandring" (1805)
Nationalromantik:
Grundtvig: "Langt høiere Bjerge"/”Danmarks Trøst (1820)
Steen Steensen Blicher: "Hiemvee" (1814).
H. C. Andersen: ”I Danmark er jeg født”/”Danmark, mit Fædreland” (1850)
Perspektiveringstekster:
Natasja: ”I Danmark er jeg født” (2007)
Nikoline: ”Danskhed” (2018) (tekst + video)
Dodo & The Dodos: “Re-Sepp-ten”
Alphabeat: “Danmarks Dynamite” (2021), tekst + video
Gulddreng: “Helt sikker” (2021)
VisitDenmark: Kampagnevideoen ”Mere end bare Danmark”: https://www.youtube.com/watch?v=Ocmc7CKNCF8
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
At sætte problemer under debat (Værk 3).
Litterært og sprogligt perspektiv
Med afsæt i det moderne gennembrud skal vi i dette forløb arbejde med
litteratur, der sætter problemer under debat.
Læringsmål:
- at kende de centrale træk ved kritisk realisme, naturalisme og impressionisme
- at kunne analysere og fortolke litterære tekster med sikker brug af danskfaglige begreber (fx stilistiske og fortælletekniske begreber).
- at kunne sætte den litterære analyse i perspektiv til den litterære periode.
- at kende til centrale træk ved det naturalistiske drama.
- at kunne foretage en tematisk perspektivering.
- at kunne reflektere over litteraturens rolle i samfundsdebatten
Materiale:
Tekster til det moderne gennembrud:
Georg Brandes: Uddrag af "Indledning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur" (1871)
Amalie Skram: "Karens Jul" (1885)
Henrik Pontoppidan: "Ane-Mette" (1887)
J.P.Jacobsen: Af "Fru Marie Grubbe": kap. 1 (1876)
Herman Bang: "Impressionisme. En lille Replik" (1890)
Herman Bang: "Frøkenen" (1883)
Ibsen: "Et Dukkehjem" (værk) (1879)
Perspektiveringstekster:
Det folkelige gennembrud: Martin Andersen Nexø: Uddrag af "Pelle Erobreren" (1906)
Kritisk realisme i 1990´erne: Jan Sonnergaard: ”SEX” (1997)
Samfundskritisk realisme i nyeste tid:
Jonas Eikas takketale ved Nordisk Råds Litteraturpris 2019 (uddrag)
Niviaq Korneliussen: Uddrag af "Blomsterdalen" (2020)
Niviaq Korneliussens takketale ved Nordisk Råds Litteraturpris 2021
Uddrag af langdigtet "Jeg er vred" bragt i Information d. 27/10-23
Sekundærlitteratur:
"De moderne gennembrud 1870-1914", s. 8-15 (Systime 2011)
"På vrangen af 1800-tallet" (DR-serie, afsnit 6)
"Det moderne gennembrud #metoo" (Systime): https://detmodernegennembrud.systime.dk/?id=156, https://detmodernegennembrud.systime.dk/?id=157
Litteraturhistorien - på langs og på tværs (i-bog, Systime): https://litthist.systime.dk/?id=142#c293
Forløbet følges op af en stil om litteratur, der vil sætte problemer under debat. Her analyseres udvalgte digte fra Haidir Ansaris digtsamling INSTITUTIONALISERET (2022)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
SR3 - Idræt og dansk
Dette SR-forløb er et innovationsforløb, hvor I skal arbejde med udgangspunkt i fagene dansk og idræt med verdensmål 3 "Sundhed og trivsel".
I skal arbejde med fasemodellen:
Problemfasen: Her undersøger man problemets omfang. Det er her, at man opnår viden om emnet, så man kan udarbejde kvalificerede løsningsforslag.
Løsningsfasen: Her arbejder man innovativt med at opstille konkrete løsningsforslag.
Vurderingsfasen: Her skal I forholde jer kritisk til jeres eget forslag, så I kan forbedre det.
Problemstilling:
Unge mennesker i jeres aldersgruppe tilbringer en stor del af dagen på skolebænken, hvor bevægelse ikke spiller den store rolle. Også efter skole bruger en del unge mange timer foran skærmen med skole- og ikke-skolerelaterede aktiviteter. Et argument, man ofte hører i den forbindelse, er, at der ikke er tid til at være fysisk aktiv. En måde at bringe mere fysisk aktivitet ind i hverdagen er at tilføre bevægelse i løbet af skoledagen, i skolebygningen, i klasselokalet, i undervisningen, i frikvartererne; eller hvad man nu kunne forestille sig. Men hvordan gør man det?
Løsningsforslag:
I skal ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv udvikle et innovativt løsningsforslag, der bringer mere bevægelse ind i skoledagen.
Som en del af jeres løsningsforslag skal I udarbejde konkrete forslag til, hvordan I vil formidle løsningsforslaget til jeres målgruppe.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Dokumentar (Værk 4)
Mediemæssigt, sprogligt og litterært perspektiv
I dette forløb skal vi arbejde med dokumentaren som genre. Vi begynder med en introduktion til de 3 klassiske dokumentartyper og laver anslagsanalyse af diverse dokumentarer. Derefter retter vi fokus på fremstillingen af Herlufsholm i de to dokumentarer ”Herlufsholm for livet” og ”Herlufsholms hemmeligheder”. I forlængelse af dette inddrager vi den efterfølgende mediedebat, ligesom vi inddrager et uddrag af Hans Scherfigs ”Det forsømte Forår” som perspektivering.
Læringsmål:
- at kunne skelne mellem fakta- og fiktionstekster/fakta- og fiktionskontrakter
- at kunne definere dokumentargenren
- at kunne genkende autenticitetsmarkører
- at kunne skelne mellem den observerende, den autoritative og den deltagende dokumentar
- at kunne lave en fokuseret analyse af brugen af de filmiske virkemidler med fokus på effekten
Materiale:
Analyse af anslag til "Armadillo" (Janus Metz, 2010).
Matrixgruppearbejde om anslag til 3 forskellige dokumentarer med fokus på filmiske virkemidler og dokumentargenre:
https://www.dr.dk/drtv/se/forfulgt-af-politiet_413660
https://www.dr.dk/drtv/se/indefra-med-anders-agger_-haab-og-vejrmoeller_382762
https://www.dr.dk/drtv/se/efterskolen_-et-kys_250438
TV2: ”Herlufsholm for livet” (2018) (anslag, episode 1)
Tv2: ”Herlufsholms hemmeligheder” (2022) (medieværk)
Matrixgruppearbejde om debatten, som fulgte efter ”Herlufsholms hemmeligheder”:
Gruppe 1 + 5: Karl Erik Stougaard: Lad os tale socialklasser: Hvor er forargelsen, når underklassens børn krænkes?: https://nordjyske.dk/nyheder/leder/lad-os-tale-socialklasser-hvor-er-forargelsen-naar-underklassens-boern-kraenkes/2917707
Gruppe 2 + 6: Christian Brøndum: Journalist og tidligere elev på Herlufsholm: Fravær af fakta i TV2-dokumentar er påfaldende: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/journalist-og-tidligere-elev-paa-herlufsholm-fravaer-af-fakta-i-tv-2-dokumentar-er?fbclid=IwAR0hTgKFiYMYTD3iGPIv00zN9d32xuZMXOKlurBSF9LOrIdTkKsBKWF3ngA
Gruppe 3 + 7: Lasse Bjerrre: TV2-redaktør svarer på kritik: Herlufsholm-dokumentar er fyldt med fakta: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/tv-2-redaktoer-svarer-paa-kritik-herlufsholm-dokumentar-er-fyldt-med-fakta
Gruppe 4: Kristian Ditlev Jensen: Anmeldelse af Herlufsholms hemmeligheder: https://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/herlufsholms-hemmeligheder/
Uddrag af Hans Scherfig: ”Det forsømte Foraar” (1940)
Teori:
Dorte Granild m.fl.: ”DOX”, L&R Uddannelse 2016, uddrag af s. 16-26 + s. 33-44, s. 63
Berit Riis Langdahl m. fl.: ”Krydsfelt”, Gyldendal 2010, s. 300 + 317:
Thomas Bjørn Pedersen: Grundbog til medier i dansk (Systime): https://grundbogtilmedieridansk.systime.dk/?id=138
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Vidnesbyrdlitteratur (Værk 5)
Litterært og sprogligt perspektiv
I dette forløb skal vi arbejde med to forskellige eksempler på litteratur, der fungerer som vidnesbyrd om 2. Verdenskrig. Vi læser uddrag af romanen "Hvis dette er et menneske" af Primo Levi, som overlevede sit fangenskab i Auschwitz. Derefter arbejder vi med den grafiske roman "MAUS", der er skrevet af Art Spiegelman, hvis forældre også overlevede Auschwitz.
Læringsmål:
- at kende centrale genretræk ved vidnesbyrdlitteraturen (fx indenfor/udenfor-konflikt, autenticitetsmarkører, metarefleksioner)
- at kunne analysere og fortolke vidnesbyrdlitteratur med fokus på stilistik, fortælleteknik og genretræk.
- at kunne perspektivere til teksternes historiske samtid
- at kende centrale genretræk ved den grafiske roman og kunne anvende begreberne i analysen af "MAUS"
- at kunne lave en remediering (fra litterær tekst til tegneseriestribe)
Materiale:
Primo Levi: Uddrag af "Hvis dette er et menneske" (IN: Thor Gustafsson m.fl.: "Litteratur med udsyn", s. 169-175)
Art Spiegelman: "MAUS", bind 1 + 2 (1973-1991)
"Grafiske romaner", s.12-13, 17, 106-107 (Mimi Olsen m.fl., 2015)
"Litteratur med udsyn", s. 154-165 (2016)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Politisk kommunikation
Sprogligt og mediemæssigt perspektiv
I dette forløb om politisk kommunikation arbejder vi videre med begrebsapparatet fra retorikforløbet i 1.g (kommunikationsmodel, talegenrer og appelformer), ligesom vi repeterer stilistisk analyse. Derudover fokuserer vi på Toulmins argumentationsmodel (den udvidede), argumenttyper, framing og newspeak.
Vi analyserer politisk kommunikation i taler, i kampagnevideoer og på de sociale medier. I forhold til sidstnævnte inddrager vi sociologerne Goffmann og Meyrowitz´ begreber ’face’, (fore)frontstage, middle region og (deep)backstage.
Som en del af forløbet skal I arbejde med jeres egne evner til at argumentere og debattere. I forlængelse af forløbet arbejder vi med den debatterende artikel.
Læringsmål:
- at kunne lave en kommunikationsanalyse med udgangspunkt i Ciceros pentagram
- at kunne identificere og anvende de 3 appelformer
- at kunne lave en stilistisk analyse
- at kunne lave en argumentationsanalyse med udgangspunkt i Toulmins argumentationsmodel (den udvidede)
- at kunne skelne mellem forskellige argumenttyper
- at kunne analysere opslag på sociale medier
- at kunne analysere kampagnevideoer
- at kunne argumentere og debattere
Materiale:
Greta Thunbergs tale ved klimamarchen i 2019 (i oversættelse): https://www.dansketaler.dk/tale/greta-thunbergs-tale-ved-klimamarchen#translation
Greta Thunbergs tale ved FN´s klimatopmøde i New York i 2019: https://www.dr.dk/nyheder/udland/rasende-thunberg-i-fn-i-har-stjalet-min-barndom
Mette Frederiksens nytårstale 2024
Valgvideo fra Dansk Folkeparti 2022: https://www.youtube.com/watch?v=HQ19lJ41rr0
Udvalgte politikeres opslag på sociale medier (eleverne skal selv udvælge opslag)
Teori:
Kompendium fra 1.g: kommunikationsmodel, talegenrer, appelformer
Håndbog til dansk litteratur, sprog og medier (Systime): https://hbdansk.systime.dk/?id=205
Grundbog i retorik (Systime): https://grundbogiretorik.systime.dk/?id=256
Krydsfelt (Gyldendal): https://krydsfelt.systime.dk/?id=280
Dansk i tiden (Systime): https://dekortemedieformater.systime.dk/?id=192, https://danskitiden.systime.dk/?id=345
Detektor: Tricks og tale: https://www.youtube.com/watch?v=xEOvE-27FBw
De korte medieformater (Systime): https://dekortemedieformater.systime.dk/?id=192
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Storbyen - Ekspressionisme, futurisme og Strunge
Litterært, sprogligt og mediemæssigt perspektiv
Vi tager afsæt i Mellemkrigstidens modernismer (ekspressionisme og futurisme) i dette forløb om fremstillingen af storbyen i litteraturen. Derefter perspektiverer vi til andre fremstillinger af storbyen, hvor vi bl.a. genlæser nogle af de digte af Michael Strunge, som vi gennemgik i vores DHO-forløb i 1.g. Derudover arbejder vi med Torben Skjødt Jensens dokumentar "Væbnet med ord og vinger" (2018).
Læringsmål:
- at kunne redegøre for udvalgte modernismer (ekspressionisme, futurisme og firserlyrikken/Strunge)
- at kunne læse og forstå en svensk tekst
- at kunne foretage en fokuseret stilistisk analyse
- at kunne sætte de læste tekster i perspektiv til perioden
- at kunne foretage en tematisk perspektivering
- at kunne genkende genretræk ved den poetiske, den refleksive og den performative dokumentar.
- at kunne arbejde med remedierede digte
Materiale:
Ekspressionisme
Tom Kristensen: "Fribytter" (1920)
Tom Kristensen: "Nat i Berlin" (1927)
Futurisme:
Emil Bønnelycke: "Aarhundredet" (fra Asfaltens Veje, 1918)
Emil Bønnelycke: "Hyldestdigt til New York" (1917) + "Berlin" (1918)
Firserlyrikken/Strunge:
Michael Strunge: "NAT I ELECTRI-CITY" (1979), "Den hæslige by" (1981) (repetition fra 1.g)
Torben Skjødt Jensen: "Væbnet med ord og vinger" (2018)
Perspektiveringstekster:
UFO: "Fribytter" (2014)
Nordstrøm: "Berlin" (2006)
Dan Turèll: ”Gennem byen sidste gang” (1977)
Joakim Thåström: "Sönder Boulevard" (2005)
Sekundærlitteratur:
Litteraturens huse (i-bog, Systime): https://litteraturenshuse.systime.dk/?id=2036
Litteraturhistorien - på langs og på tværs (i-bog, Systime):
https://litthist.systime.dk/?id=171#c461
https://litthist.systime.dk/?id=171#c466
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Reportagen
Mediemæssigt og sprogligt perspektiv
Dette forløb indledes med en introduktion til nyhedsformidlingens historie, avisens genrer og nyhedskriterierne. Derefter fokuserer vi på avisreportagens særlige karakteristika, når vi analyserer reportager fra forskellige tider. Vi laver desuden komparative analyser af reportager og nyhedsartikler.
I skal også selv øve jer på at skrive scenisk og sansemættet, og som en del af forløbet arbejder vi med jeres første reflekterende artikel om reportagefotografiets muligheder og begrænsninger.
Læringsmål:
- at kende nyhedsformidlingens historie, nyhedskriterierne og avisens genrer
- at kende karakteristiske træk ved reportagegenren
- at kunne analysere en reportage med sikker brug af danskfaglige begreber (kommunikationsmodel, nyhedskriterier, nyhedstrekanten, fakta - og fiktionskoder, stilistik)
- at kunne foretage en komparativ analyse af en reportage og en nyhedsartikel/telegram.
- at kunne skrive scenisk og sanseligt.
- at kunne skrive en reflekterende artikel
Materiale:
Reportager:
Henrik Cavling: Eksplosionen, s.54-57 i ”Fra Cavling til Sabroe”
Nils Thorsen m.fl.: Stille tirsdag morgen ... så pludselig er det hovedstolen, der brænder, Politiken 17/4- 24
Dy Plambeck: Krig er kontrolleret kaos, Weekendavisen d. 26/10-12
Martin Gøttske: På flugt fra Ukraine side om side med kampvogne, luftalarmer og eksplosioner, Information d. 4/3-22
Nyhedstelegrammer:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/stor-brand-syd-holbaek-50-brandfolk-kaemper-med-flammerne
https://www.information.dk/telegram/2022/07/overblik-seneste-udviklinger-krigen-ukraine-1
I forbindelse med arbejdet med den reflekterende artikel læser vi desuden et uddrag af Klaus Rifbjergs "Glæden ved vin" (1993) som eksempel på den personlig stemme.
Teori:
Mundtlighed i dansk (Systime): https://mundtlighedidansk.systime.dk/?id=147
Krig og kærlighed i nyhedskredsløbet (Systime): https://krigogkaerlighed.ibog.dansklf.dk/?id=136,
https://krigogkaerlighed.ibog.dansklf.dk/?id=138&loopRedirect=1,
Reportagen i ord og billeder (Dansklærerforeningens Forlag): https://reportageniordogbillede.ibog.dansklf.dk/?id=138, https://reportageniordogbillede.ibog.dansklf.dk/?id=146, https://reportageniordogbillede.ibog.dansklf.dk/?id=147
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Kort og godt
Litterært og sprogligt perspektiv
I dette forløb skal vi fokusere på forskellige korte formater inden for litteratur og film. Vi repeterer desuden de litterære metoder, som blev introduceret i 1.g, ligesom I bliver introduceret for den læserorienterede metode.
Læringsmål:
- at kunne skelne mellem forskellige litterære metoder (nykritisk, biografisk, socialhistorisk, psykologisk og læserorienteret metode)
- at kende karakteristiske træk ved kortprosa og minimalisme
- at kunne foretage en analyse og fortolkning med fokus på fortælleteknik, stilistik og typiske genretræk.
- at kunne foretage en komparativ analyse mellem litteratur og film med fokus på de to mediers fortælletekniske forskelle og ligheder.
Materiale:
Kortprosa:
Peter Adolphsen: "Madeleine eller lille trist roman" (1996), "Luboslav Hacek" (2000)
Minimalisme:
Helle Helle: "En stol for lidt" (1996), "Fasaner" (1996)
Myte + filmatisering:
J.V.Jensen: "Naaede de Færgen" (1925)
Carl TH. Dreyer: "De nåede færgen" (1948)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Kortfilm
Mediemæssigt og sprogligt perspektiv.
I forlængelse af forløbet "Kort og godt" fra 2.g skal vi arbejde med kortfilmen som genre.
Vi arbejder med kortfilm fra Norden, så I møder følgende nordiske sprog i forløbet: dansk, norsk, svensk, færøsk og grønlandsk. Vi indleder derfor med en kort repetition af sproghistorien med fokus på sprogætter, sprogfamilier og centrale forskelle og ligheder mellem dansk, norsk og svensk.
Læringsmål:
- at kende centrale nedslag i sproghistorien
- at kende centrale forskelle og ligheder mellem dansk, norsk og svensk
- at kende karakteristiske træk ved kortfilmen som genre
- at kunne skelne mellem kortfilmstyperne: Den klassisk fortællende kortfilm, slice of life-kortfilmen og den eksperimenterende kortfilm
- at kunne lave en analyse og fortolkning af kortfilm med fokus på dramaturgi og effekten af de filmiske virkemidler.
- at kunne anvende Richard Raskins 7 parametre for den vellykkede kortfilm
Materiale
Kortfilm:
Jonathan Etzler: ”I follow you” (svensk, 2015)
Erika Calmeyer: ”Weight of spring” (norsk, 2017)
Andrias Høgenni: ”Ikka illa meint” (færøsk/dansk, 2019)
Dag Mørk: ”Caravan” (norsk, 2002)
Alexander Kølpin: "Under bæltestedet" (dansk, 2006)
Anders Walther: ”Ivalu” (grønlandsk, 2023)
Teori:
”SHORTS – kortfilm i undervisningen”, Systime: https://shorts.systime.dk/?id=136, https://shorts.systime.dk/?id=140
"Film skal ses i dansk", Systime: https://filmskalsesidansk.systime.dk/?id=170#c328
”Grundbog til medier i dansk ”, Systime: https://grundbogtilmedieridansk.systime.dk/?id=138
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Efterkrigstid og eksistentialisme (værk 6)
Litterært, sprogligt og mediemæssigt perspektiv
I dette forløb skal vi arbejde med, hvordan filosofien og litteraturen undersøger, hvad det vil sige at være til – at være menneske. I skal læse uddrag af filosofiske tekster af Jean Paul Sartre og Albert Camus, ligesom vi læser værket ”Den lille Prins”. Efter dette blik ud på verdenslitteraturen retter vi vores fokus på danske forfattere fra efterkrigstiden, der ligeledes kredser om de store eksistentielle spørgsmål.
Læringsmål
- at kunne redegøre for centrale træk ved efterkrigstiden
- at kunne sætte den danske efterkrigstid i relation til den franske eksistentialisme
- at kunne analysere og fortolke litterære tekster med fokus på deres eksistentialistiske træk
- at kunne lave en komparativ analyse af litteratur og film
Materiale:
Jean Paul Sartre: Uddrag af "Eksistentialisme er humanisme" (1946)
Albert Camus: Uddrag af "Sisyfosmyten" (1942)
Martin A. Hansen: "Roden" (1955)
Ole Wivel: "Til den Vandrende"
Antoine de Saint-Exupéry: "Den lille Prins" (værk) (1943)
Karen Blixen: Uddrag af "Babettes Gæstebud"(Kapitlerne "Hverdagsliv" og "Den store kunstner") (1958)
Gabriel Axel: Uddrag af filmatiseringen af "Babettes Gæstebud"(59.00- 99) (1987)
Peter Seeberg: "Hullet" (1962)
Sekundærlitteratur:
Eksistentialisme i dansk (i-bog, Systime): https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=128
Litteraturhistorien - på langs og på tværs, (i-bog, Systime): https://litthist.systime.dk/?id=173#c490, https://litthist.systime.dk/?id=174
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Selvfremstilling i litteratur og medier
Litterært, sprogligt og mediemæssigt perspektiv
I dette forløb skal vi arbejde med litteratur og medier, hvor det tydeliggøres, at der tages udgangspunkt i kunstnerens eget liv. Vi skal se på den selvfremstilling, som kommer til udtryk i teksterne, ligesom vi skal reflektere over, hvilken betydning autofiktionen får for de mennesker, der skildres i teksterne.
Læringsmål:
- at kunne redegøre for fiktions-, fakta- og dobbeltkontrakt
- at kunne lave en selvstændig analyse og fortolkning af litterære tekster med sikker brug af danskfaglige begreber og med velvalgte tekstnedslag.
- at kunne lave en selvstændig analyse af dokumentarfilm med fokus på genre, autenticitetsmarkører, selvfremstilling og effekten af de filmiske virkemidler.
- at kunne foretage en selvstændig argumentationsanalyse (Toulmins udvidede model).
- at kunne reflektere over forskelle og ligheder mellem selvfremstilling i litteratur, dokumentar og autofiktive film.
- at kunne reflektere over konsekvenser ved autofiktionen som genre
Materiale
Knud Romer: Uddrag af "Den som blinker er bange for døden" (2006)
Georg Græsholt: "Åbent brev til Romer", Weekendavisen 2/2-07
Leonora Christina Skov: uddrag af ”Den der lever stille” (2018)
Leonora Christina Skovs optræden i diverse medier: https://www.femina.dk/liv/selvudvikling/leonora-christina-skov-jeg-har-ingen-erfaring-med-medvind
https://heartbeats.dk/farvel-til-et-aarti-da-forfatterne-indtog-instagram-1-leonora-christina-skov/
https://www.youtube.com/watch?v=35TE7pRYkjA
Yahya Hassan: "BARNDOM" (2013)
Uddrag af interview med Yahya Hassan: http://politiken.dk/debat/ECE2095547/digter-jeg-er-fucking-vred-paa-mine-foraeldres-generation/
Kortfilm om Yahya Hassan. "Himlen Over Os": https://www.youtube.com/watch?v=gjhIZtDf6EQ
Lone Hørslev: "Jeg skrår over vejen" fra digtsamlingen "Jeg ved ikke om den slags tanker er normale. Skilsmissedigte" (2009)
Karen Fastrup: Uddrag af "Hungerhjerte" (2018)
Caspar Eric: Digte fra ”Nye balancer” (2023): ”CATWALK, A/W 02”, ”ET DIGT JEG IKKE HAR LYST TIL AT SKRIVE”
Caspar Eric: "Så er det tid til noget rigtig sport i Paris" (Klumme i Politiken, d. 24/8-24)
Tværfagligt arrangement med samfundsfag om ”Normalitetsforståelser og menneskesyn”, hvor vi får besøg af bl.a. Caspar Eric
Line Arlien-Søborg: "At miste sin fortælling" (artikel i EKKO 2014)
Nils Malmros: Trailer for "Sorg og Glæde" (2014), ”Sorg og Glæde” (1.02.00- 1.20.20)
Rosalinde Mynster og Jasper Spanning: "Vores fars sol" (2024)
Sekundærlitteratur:
Litteraturhistorien- på langs og på tværs, Systime, https://litthist.systime.dk/?id=294, https://litthist.systime.dk/?id=294#c1512
Textur, Systime: https://textur.systime.dk/?id=267#c2151
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
Skriftlighedsforløb 2
Sprogligt perspektiv
Dette skriftlighedsforløb fungerer som optakt til SRP-perioden og har som mål at skærpe jeres bevidsthed om processkrivningens faser, skrivestrategier og egne fejltyper.
Læringsmål:
- at kende til processkrivning (de 3 faser, samt skrivestrategier som hurtigskrivning, mind map etc.)
- at være bevidst om fokusområder som variation, skriftsprog >< talesprog, brug af forbinderord
- at opnå øget bevidsthed om egne fejltyper
- at opnå øget korrekthed i skriftlig formidling (fokus på typiske fejltyper og tegnsætning)
Materiale:
Styr på sproget (Systime): https://styrpaasproget.systime.dk/
Kompendium med uddrag fra:
Dansk på ny (Systime)
Grundbog til dansk (Systime)
Sådan skriver du SRP (Forlaget Columbus)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
20
|
Repetition
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1205/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73309101676",
"T": "/lectio/1205/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73309101676",
"H": "/lectio/1205/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73309101676"
}