Holdet 2022 DA/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) John Jessen
Hold 2022 DA/x (1x DA, 2x DA, 3x DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ravnkel Frøjsgodes saga (værk)
Titel 2 Skriftlighed
Titel 3 Mundtlighed og retorik
Titel 4 DHO (overordnet emne besættelsestiden)
Titel 5 Folkeviser
Titel 6 Oplysningstiden (rationalisme)
Titel 7 Det romantiske
Titel 8 Jeppe på bjerget (filmatisering)
Titel 9 Essays
Titel 10 Kortfilm
Titel 11 Katrine Marie Guldager : København (værk)
Titel 12 Nedslag i  det moderne gennembrud
Titel 13 Det forsømte forår (film)
Titel 14 Den klassiske reportage
Titel 15 Den klassiske reportage (fortsat fra 2.g).
Titel 16 Karen Blixen : Babettes gæstebud (værk)
Titel 17 Dokumentarfilm
Titel 18 Periodelæsning i 1930'erne
Titel 19 Yahya Hassan Digte 2013 (lyrikværk)
Titel 20 Fra ekspressionismen i 1920'erne til heretica
Titel 21 Tilbage til familien
Titel 22 Modernisme og realisme fra 1960-1990
Titel 23 Realistiske noveller i 2000'erne
Titel 24 J.D. Salinger : Griberen i rugen (værk)
Titel 25 De seneste fem års litteratur
Titel 26 Tilladte hjælpemidler eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ravnkel Frøjsgodes saga (værk)

Fokus på at analysere og fortolke en islandsk saga. Vægten har ligget på at analysere sagaens genrekendetegn, herunder skrivestil, og på at karakterisere sagaens livssyn (magt og ære).
Læsningen af værket har forberedt kurset i skriftlighed og klassens første stil.

Tekster : Ravnkel Frøjsgodes saga
Bagggrundsstof : Belert, K : Island og de islandske sagaer (uddrag)


Kernestof :
– tekster fra tiden før 1700
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Faglige mål
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Skriftlighed

Forløbet har taget udgangspunkt i læsningen af Ravnkel Frøjsgodes saga, hvor kursets formål var at skrive en analyserende artikel om uddrag af sagaen.

Fokus på de tre skrivefaser med særlig vægt på førskrivningsteknikker (brainstorm, mindmap og hurtigskrivning samt fokuseret skrivning).

Materiale : Selvlavet materiale med skriveformål og øvelser


Faglige mål :
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed

Kernestof :
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus
på skriftlighed i 1. og 3.g
sproglig analyse, fortolkning og vurdering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Mundtlighed og retorik

Forløb med fokus på retorisk analyse af taler (talegenrer, retoriske og stilistiske virkemidler, kommunikationsanalsey).
Klassen har også forberedt og fremført en tale om et selvvalgt emne. Forløbet har forberedt klassen til DHO-forløbet om besættelsestiden.

Taler :
Dronningens nytårstale 2023
Stoltenberg tale efter massakren i Utøya i Oslo Domkirke

Baggrundsstof :
Johnsen, Gade Elgaard Mogensen : Grundbog i retorik (kapitler om talegenrer og analyse af sprog og stilistiske virkemidler).


Faglige mål :
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof :
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus
på skriftlighed i 1. og 3.g.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO (overordnet emne besættelsestiden)

Fællesfagligt DHO-forløb med historie. Det overordnede emne har været besættelsestiden.
I dansk har fokus at arbejde med fiktive og ikke-fiktive tekster, der tematiserer besættelsestiden (taler, noveller og digte).

Faglige mål :'
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof :
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam
Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen,
Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Folkeviser

Analyse og fortolkning af folkeviser med fokus på ridder- og trylleviser. Som kreativ arbejdsproces (remediering) har klassen omskrevet en folkevise til en nyhedsartikel.

Tekster :
Torbens datter
Harpens kraft

Baggrundsstof :
Litteraturhistorien - på langs og på tværs (kapitel 1 (Middelalderens samfund / Middelalderens litteratur / Folkeviser)

Faglige mål :
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund

Særlige læringsmål i forløbet :
- at kunne definere en folkevise som genre og skelne mellem ridder- og trylleviser
- at kunne finde særlige kendetegn ved folkevisers sprog og skrivestil
- at kunne perspektivere en folkevise til middelalderens litteratur


Kernestof :
– tekster fra tiden før 1700
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Centrale begreber :
- folkeviseser (genre)
- trylleviser
- ridderviser
- den farlige natur som fortolkning
- den psykologiske fortolkning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Oplysningstiden (rationalisme)

Fokus på periodens vigtigste kendetegn (samfund og livssyn/skrivestil og sprog/oplysningstidens genrer) og på komedien som genre (fornuft og dyd/komediens opbygning/karakterkomedier).
Vi begyndte med at orientere os i baggrundstoffet om perioden, hvorefter vi læste komedien "Jeppe på Bierget", hvor vi påviste de typiske kendetegn ved Holbergs karakterkomedier. Derefter så vi filmatiseringen fra 1981 af Jeppe på bjerget (instr. Kaspar Rostrup), hvor vi også inddrog teori om remediering fra drama til film og analyserede remedieringen af udvalgte scener fra komedien.

Tekst :

L. Holberg : Jeppe paa Bierget (værk drama)
                    

Baggrundsstof :

Litteraturhistorien - på langs og på tværs (Systime)(kap. 4 om oplysningstiden)

Kernestof :
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.


Særlige læringsmål i forløbet :
- at kunne definere rationalismen i oplysningstiden, herunder troen på en universel fornuft
- at kende de vigtigste litterære hovedgenrer i perioden (essays, romaner og komedier)
- at kende Holbergs komedier, herunder karakterkomediens tema om fornuft og dyd
- at kende til remediering (remediering og adaption)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det romantiske

Nedslag i det romantiske som overskrift for perioden 1800-1870 med fokus på romantikkens samfund/livssyn/universalromantik/biedermeier).

Tekster :
Adam ôehlenschläger : Fædrelands-Sang
H.C. Andersen : Skrubtudsen
Martinus Rørbye: Kirurgen Christian Fenger med hustru og datter (maleri)
P.C. Skovgaard: Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen, 1857 (maleri)
St. St. Blicher : Sig nærmer tiden
N.F.S. Grundtvig : Nu falmer skoven trindt om land

Aarestrup, Emil : Angst
                              Fjerboldspillet


Baggrundsstof : Litteraturhistorien - på langs og på tværs (Systime)(kap. 5 Romantikkens samfund/livssyn/universalromantik/biedermeier og poetisk realisme/romantisme).

Kernestof :
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Faglige mål :
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden

Centrale begreber :
- idealisme (idéernes verden / fænomenernes verden)
- universalromantik
- nationalromantik
- det danske folk som en kollektiv identitet
- nationalsange
- biedermeier
- biedermeiermalerier
- romantisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Essays

Fokus på kendetegn ved essaygenren. Det personlige, vekslen mellem abstrakt og konkret, løs komposition.

Tekster:

M. de Montaigne : Om børneopdragelse
H.C. Andersen : Jernbanen
Klaus Rifbjerg : Om glæden ved vin

Baggrundsstof :

Selvfremstillende genrer (finde kilde)

Faglige mål :
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof :
- Her undersøges med en sproganalytisk tilgang argumenterende tekster
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kortfilm

Et kort forløb om fiktive kortfilm med fokus på filmiske virkemidler og Raskins parametre.

Film :
Larsen, Peter Gren : Mord i mødregruppen

Baggrundsstof :
FILMLEKSIKON (Filmstriben) om filmiske virkemidler
R. Raskin : Kortfilmen som fortælling (udvalgte kapitler)

Faglige mål :
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Særlige læringsmål :
- at kunne definere en fiktiv kortfilm
- at kunne lave en fokuseret analyse af brugen af filmiske virkemidler (Billedbeskæring, perspektiv, kamerabevægelser, lyd, lys og skygge, klipning) med fokus på effekten
- at kunne anvende Raskins syv parametre


Kernestof :
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Katrine Marie Guldager : København (værk)

Forløbet begyndte med, at vi i klassen analyserede og fortolkede novellen "Pandekager" som introduktion til Katrine Marie Guldagers forfatterskab og novellesamlingen "København".
Derefter blev klassen inddelt i grupper, som valgte en novelle fra novellesamlingen. Formålet var, at grupperne afleverede en synopsis over en analyse og fortolkning af den valgte novelle og forberedte en mundtlig fremlæggelse.

Tekst :
Katrine M. Guldager : "København"

Særlige læringsmål :
- at vide, hvad nykritisk og biografisk læsemåde er
- at kunne lave en novelleanalyse med fokus på at kunne
   1. lave en analyse af fortællemåden (fortællertype,  synsvinkelforhold, scenisk og panoramisk beretning, billedsprog, gengivelse af tale og tanke)
   2. skelne mellem en nykrtisk og en biografisk læsemåde

Faglige mål :
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed

Kernestof :
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Nedslag i det moderne gennembrud

Fokus på  centrale tendenser i det moderne gennembrud (kritisk realisme, naturalisme og impressionisme):

Forfattere og tekster :

Henrik Pontoppidan : Naadsensbrød
                                       Et Grundskud

Herman Bang : Frøkenen
                            Den sidste balkjole

Amalie Skram : Karens jul

Baggrundsstof :
Litteraturhistorien - på langs og på tværs (kap. 6)

Faglige mål :
At kende til og kunne inddrage
- det naturalistiske livssyn
- temaerne køn, kirke, klasse
- den historiske kontekst (industrialisering og urbanisering)
- Georg Brandes og problemlitteratur
- sædelighedsfejden
- fænomenet sekularisering
- kristiske realisme som skrivestil
- impressionisme som skrivestil



Kernestof :
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam
Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen,
Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Det forsømte forår (film)

Så filmatiseringen af "Det forsømte forår" og lavede filmisk analyse af nogle få scener. Vi afsluttede med at diskutere, hvordan filmen fremstiller undervisning og opdragelse.

Tekster : Det forsømte forår (instr. Peter Schrøder)
           Uddrag af romanen "Det forsømte forår"

Baggrundstekst : Forfatterweb om Hans Scherfig

Kernestof :
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

Faglige mål :
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Den klassiske reportage

Forløb om den klassiske reportage med fokus på reportagen som øjenvidneskildring.

Tekster :
Cavling, J.: Jens Nielsens henrettelse (uddrag)
Torben von Rath : Fire dræbt og 200 sårede ved katastrofen på Valby Gasværk
NN : Ikke valgt endu
Capote, T.: Med koldt blod (uddrag)
Capote (film)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Den klassiske reportage (fortsat fra 2.g).

Forløb om den klassiske reportage med fokus på reportagen som øjenvidneskildring. Centrale perspektiver har været reportagens fremstillingsformer og virkelighedsgengivelse.

Tekster :
Cavling, J.: Jens Nielsens henrettelse (uddrag)
Torben von Rath : Fire dræbt og 200 sårede ved katastrofen på Valby Gasværk
Hun har ingen pårørende. Men da hun dør, hviler Thorstens hånd på hendes skulder (Kristeligt Dagblad 04.11.23)
Capote, T.: Med koldt blod (uddrag)
Capote (film)

Faglige mål :
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Specielle læringsmål i forløbet (listen laves sammen med klassen som opsamling på forløbet) :
- at kunne definere genren reportage
- at kunne analysere en reportage som en øjenvidneskildring
- at kunne analysere skrivestilen i en reportage (scenisk fremstilling med øjeblikket og sanserne i fokus, mange detaljer, in medias res begyndelse)
- at kunne identificere den nøgterne skrivestil
- at kunne perspektivere til impressionismen


Kernestof :
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Karen Blixen : Babettes gæstebud (værk)

Værklæsning med fokus på at analysere og fortolke "Babettes gæstebud" som et udtryk for Karen Blixens aristokratiske livssyn.

Tekst :
Babettes gæstebud

Baggrundstekst :
(finde kilde)

Kernestof :
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam
Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen,
Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Faglige mål :
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund

Særlige læringsmål :
- at kunne genkende Karen Blixens fortællinger som magisk realisme
- at kende Blixens aristokratiske livssyn, som det kommer til udtryk i "Babettes gæstebud"
- at kende Karen Blixens skæbnesyn (tilfældighederne, mulighederne, ja-sigere og nej-sigere)
- at kunne lave en biografisk læsning af "Babettes gæstebud"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Dokumentarfilm

Forløb om den filmiske dokumentar med fokus på dokumentarens former og brug af filmiske virkemidler. Der er fokuseret mest på den observerende dokumentar.

Dokumentarfilm :
Ingen er perfekt - de to søstre (DR - analyseret de første ca. 30 minutter)
Klub kranium (instrueret af Frigge Fri 2021)

Baggrundsstof :
Baggrundstekster om dokumentargenren og de dokumentariske former (Filmcentralen https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/dokumentarfilm)
FILMLEKSIKON (Filmcentralen) med filmiske virkemidler


Faglige mål :

– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Specielle læringsmål i forløbet :

- at kunne definere dokumentarfilm som en faktagenre
- at kunne identificere faktakoder (autenticitetskoder)
- at kunne skelne mellem dokumentarformerne observerende, dybdeborende og poetiske dokumentarer
- at kunne analysere en dokumentars dramaturgi (berettermodel, bølgemodel)
- at kunne lave en fokuseret analyse af brugen af de filmiske virkemidler ((Billedbeskæring, perspektiv, kamerabevægelser, lyd, lys og skygge, klipning) med fokus på effekten
- at kunne fortolke en dokumentarfilm som en medialiseret fremstilling af en bestemt vinkel på et stykke virkelighed

Kernestof :
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Periodelæsning i 1930'erne

Periodelæsning med fokus på det kulturradikale i 1930'erne. Efter en fælles præsentation af hovedtankerne i det kulturradikale som strømning i 1930'erne vælger eleverne selv emner og materiale inden for emnet. I grupper (eller individuelt) afleveres en besvarelse, som er udgangspunkt for fremlæggelser for klassen.

Grupperne arbejdede med følgende emner :
1. Arkitektur og design I (Matti, Mathias, Viktor, Anders)
2. Arkitektur og design II (Sophie, Ingrid, Vivi)
3. Den økonomiske krise (Christian, Mads)
4. Kvindefrigørelse (Cecilie R., Petrea, Lærke, Astrid H., Basse)
5. PH (Astrid G., Karen, Philippa)
6. Skole og opdragelse (Thilde, Kirstine, Anna, Frederikke, Finja, Ida)
7. Teater (Cecilie, Anna, Christina, Josefine, Gaby)

Følgende grupper holdt oplæg for klassen :
1. Arkitektur og design I
2. Arkitektur og design II
3. Skole og opdragelse

Tekster :

Fælles baggrundsstof :
Litteraturhåndbogen side 245-60
Litteraturens genveje : Kulturradikalisme, revy og teater – PH og Kjeld Abell.

Tekster til de tre oplæg :
Baggrundsstof om funktionalisme
Hans Scherfig : Det forsømte forår (kapitel 17)
Gertrud Lundholm : De, der vil selv, og skolen

Faglige mål :
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund

Kernestof :
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Yahya Hassan Digte 2013 (lyrikværk)

Fokus på analyse af skrivestil (sproglig-stilistisk analyse).

Projekt med fælles introduktion til lyrikanalyse og sproglig-stilistisk analyse. Derefter arbejdede klassen i grupper med at analysere og fortolke selvvalgte digte med efterfølgende fremlæggelser.

Læste digte :
BARNDOM
POLITIJAGT
12 ÅR
RØVERIFORSØGET
TRÆLAMELLER
PARABOL
LIGE F'ØR LUKKETID
SKUFFELSEN

Særlige læringsmål :
- sproglig-stilistisk analyse
- at vise kendskab til syntaksanalyse, ordklasser og troper
- at kunne finde semantiske skemaer
- at vise kendskab til stilfigurerne anafor, triade, ophobning, alliteration og antitese
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Fra ekspressionismen i 1920'erne til heretica


Litteraturhistoriske nedslag fra ekspressionismen i 1920'erne tilheretica i efterkrigstiden.

Tekster :
Rudolf Broby-Johansen : BORDELPIGE DRÆBER UFØDT
                                             NATLIG PLADS
Tom Kristensen : Nat i Berlin (oplæsningsøvelse)
Pär Lagerkvist : Far och jag (svensk)
Martin A. Hansen : Høstgildet

Særlige læringsmål (fokus på Broby-Johansens digte) :
- at vide, hvad ekspressionisme er
- at kende begrebet nihilisme
- at vide, hvad avantgardistisk kunst er
- at kende begrebet hæslighedens æstetik
- at forstå, at ekspressionismisk kunst er anti-naturalistisk
- at vide, hvad fragmenteret sprog er

Faglige læringsmål :
Lyrikanalyse
Sproglig-stilistisk analyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Tilbage til familien

Tekster :
Knud Romer : Den der blinker er bange for døden (uddrag)
Erling Jepsen : Kunsten at græde i kor (uddrag)
Gordon Inc.: Dødsdromen (uddrag).
Glenn  Bech : Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (uddrag, de seneste fem år)

Særlige læringsmål :
Eleverne forventes at kunne analysere og fortolke autofiktive og selvbiografiske tekster med fokus på

- at kunne definere autobiografien som en faktagenre
- at kunne definere autofiktion som en subjektiv selvfremstilling
- at kunne inddrage begrebet selvfremstilling
- at kunne analysere autofiktive tekster som eksempler på traumelitteratur
- at kunne analysere og fortolke autofiktive tekster med vinklerne bøddel, offer og medløber
- at kende begrebet dobbeltkontrakt
- at kunne identificere det fortællende jeg
- at kunne identificere det fortalte jeg
- kende begrebet hybride tekstformer og kunne identificere eksempler på hybride tekstformer
- kende begrebet paratekst og kunne indentificere paratekstuelle elementer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22 Modernisme og realisme fra 1960-1990

Et forløb med fokus modernisme og realisme som de dominerende skrivestile i perioden fra 1960-1970.

Tekster :
Malinovski, I.: De fremmedgjorte
Peter Seeberg : Biografi af en snegl (læst som tekst til eksamenstræning)
Andersen, B.: I baren
Bodelsen, A.: Signalet
Strunge, M.: Natmaskinen
                       Dit værelse
Jørn Leth : Jeg er levende (dokumentar om Søren Ulrik Thomsen)

Særlige læringsmål :
- at kunne identificere og analysere realistiske skrivestile
- at kunne identificere og analysere modernistiske skrivestile
- at kunne inddrage begrebet fremmedgørelse og modernitet
- at kunne inddrage begrebet konfrontationsmodernisme
- at kunne inddrage begrebet storbymodernisme
- at kunne inddrage begrebet nyrealisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 23 Realistiske noveller i 2000'erne

Novellelæsning med realistiske skrivemåder i 2000'erne.

Tekster :
Sonnergaard, J: SEX
                           Fallit
Helle Helle : Af Rødby-Puttgarten
                           Film

Særlige læringsmål :
Eleverne forventes at kunne analysere og fortolke realistiske noveller fra 2000'erne og herunder kunne

- identificere og karakterisere den realistiske skrivestil
- skelne mellem den klassisk og den moderne novelle
- identificere og karakterisere den minimalistiske skrivestil
- inddrage det ufortalte, hullerne i teksten
- reflektere over læserens rolle i minimalistiske tekster
- inddrage begrebet hyperrealisme
- perspektivere til impressionisme
- identificere og karakterisere Sonnergaards sproglige maksimalisme

Baggrundsstof :
Helle Helle : Litteraturhistorien på langs og på tværs (SYSTIME)
Portræt af Helle Helle : Danske forfattere (SYSTIME)
Jan Sonnergaard : Litteraturportalen (SYSTIME)
Litteraturhistorien - på langs og på tværs (1900-tallets stilretninger. Realismens stiltræk/modernismens stiltræk) (SYSTIME)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 25 De seneste fem års litteratur

De seneste fem års litteratur. Glenn Bedh er læst som et eksempel på den autofiktive strømning i de sidste ca. 15 års litteratur. Teksten er læst som en del af forløbet om autofiktion og selvbiografi ("Tilbage til familien").

Tekster :

Glenn Bech : Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (2022)

Særlige læringsmål : Se under forløbet "Tilbage til familien"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 26 Tilladte hjælpemidler eksamen

Dokument med overblik over tilladte hjælpemidler til eksamen er vedhæftet lektionen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer