Holdet 2022 DA/l - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Lene Stokholm Oppelstrup
Hold 2022 DA/l (1l DA, 2l DA, 3l DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløbet i dansk
Titel 2 At tale overbevisende
Titel 3 Den nordiske oldtid
Titel 4 Dansk-/historie-forløb: Det moderne gennembrud
Titel 5 Litterære metoder
Titel 6 Fra oldtid til middelalder
Titel 7 Stilistisk analyse
Titel 8 Værklæsning: Den kroniske uskyld
Titel 9 Kommunikation, retorik og argumentation
Titel 10 Oplysningstiden
Titel 11 Dokumentarfilm
Titel 12 Nyhedsformidling
Titel 13 Romantik og romantisme
Titel 14 Akademisk skrivning
Titel 15 Kortfilm
Titel 16 Realismer og modernismer
Titel 17 Selvfremstillinger
Titel 18 Hjælpemidler til skriftlig eksamen i dansk

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløbet i dansk

Forløbet har givet eleverne en introduktion til litteraturanalyse med særligt fokus på den moderne novelle. Afslutningsvis har eleverne skrevet deres egen novelle. Der er desuden arbejdet med omskrivning af de læste tekster (fx fortælleskift, skiftende synsvinkler etc.), således at forløbet har kombineret både det litterære og det sproglige perspektiv.

Fokuspunkter:
* bevidsthed om (litterære) genrer i dansk
* fælles begrebsapparat til litterær analyse (især fokus på komposition, fortælleteknik, billedsprog og talehandlinger)
* den produktive skriftlige udtryksfærdighed (kreative skriveøvelser)
* skriftlig formidling (struktur, fejltyper)

Kernestof:
* Thomas Korsgaard: "I bor da meget pænt"
* Naja Marie Aidt: "Den blomstrende have"
* Helle Helle: "En stol for lidt"

Supplerende stof:
* Kompendium med relevant teori

Samlet omfang: 8 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 At tale overbevisende

SPROGLIGT PERSPEKTIV

I dette forløb er der arbejdet med mundtlig retorik. Vi har indledningsvist haft fokus på det mundtlige sprogs karakteristika, herunder stemmeføring og kropssprog. Teorien om mundtlighed er efterfølgende suppleret med teori om kommunikationen i forskellige talegenrer, hvor eleverne er blevet introduceret for det retoriske pentagram, retoriske/stilistiske virkemidler og appelformer. I forbindelse med den politiske tale har vi arbejdet med argumentationsteori på baggrund af Toulmins argumentationsmodel.

Faglige mål:
* at beskrive, hvad der kendetegner det mundtlige sprog
* at forstå og bruge stemmens og kroppens virkemidler
* at analysere og vurdere brug af stemmens og kroppens virkemidler i mundtlige tekster
* at forstå og anvende retorik i praksis
* at analysere taler og vurdere dem i forhold til situationen, afsender-modtager-forhold og formidling af budskab
* at forstå og anvende argumentation i praksis, herunder opbygning af et argument, stemmeføring og kropssprog
* at skrive og holde en tale med fokus på formidling, herunder retorik, stemmeføring og kropssprog
* at give dine klassekammerater feedback på deres produktioner

Fokuspunkter:
* Den paraverbale kommunikation (frasering, pause, tryk, intonation, artikulation, tempo, rytme, volumen)
* Den nonverbale kommunikation (mimik, gestik, kropspositur)
* Talegenrer (lejlighedstalen, den politiske tale, den informative tale)
* Ciceros retoriske pentagram (afsender, modtager, emne, situation, sprog)
* Appelformer (logos, etos, patos)
* Argumentation (påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, styrkemarkør, gendrivelse)
* Talerens fem forarbejdningsfaser (inventio, dispositio, elocutio, memoria, actio)

Kernestof:
* Klip fra filmen Festen (Thomas Vinterberg, 1998): "Når far skulle i bad"
* Selvvalgt video med en influencer på et socialt medie som YouTube eller Instagram (analyse af stemmeføring og kropssprog)
* H.K.H. Kronprinsesse Marys tale til H.K.H. Kronprins Frederiks 50-årsfødselsdag (tekst + video)
* Greta Thunbergs tale ved klimamarchen, 2019 (tekst)
* Greta Thunbergs tale ved klimamarchen, 2019 (tekst + video)

Supplerende stof:
* Mundtlighed i dansk: Kap. 1: Mundtlighed  
* Mundtlighed i dansk: Verbalt og paraverbalt sprog
* Mundtlighed i dansk: Nonverbal kommunikation
* Mundtlighed i dansk: Kap. 4: Taler
* Mundtlighed i dansk: Hvad kendetegner talen?
* Mundtlighed i dansk: Kommunikationen i taler
* Mundtlighed i dansk: Appelformer
* Mundtlighed i dansk: Kap. 3: Debat
* Mundtlighed i dansk: Argumentets byggesten
* Mundtlighed i dansk: Actio!
* Lærerproducerede noter

Samlet omfang: 8 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Den nordiske oldtid

LITTERÆRT PERSPEKTIV

I dette forløb har vi arbejdet med sagagenren som et eksempel på litteratur om den nordiske oldtid. Som optakt til forløbet har vi læst baggrundslitteratur om den nordiske oldtid som periode og om sagagenren. I den efterfølgende værklæsning af Gunlaug Ormstunges Saga har vi haft fokus på analysepunkterne: fortælleforhold, fremstillingsform, sprog, stilistik, miljø, personer og tema. I forlængelse af forløbet har eleverne skrevet to stile, som har trænet skrivekompetencer ift. DHO (redegørelse samt analyse og fortolkning).

Faglige mål:
* at vide, hvad der kendetegner den nordiske oldtid som periode
* at kende og forstå sagagenrens karakteristika
* at anvende din viden om den nordiske oldtid og sagagenren til at analysere og fortolke en saga som værk
* at skrive en redegørelse af en litteraturhistorisk periode
* at skrive en analyse og fortolkning af en litterær tekst

Fokuspunkter:
* Datering: ca. 800-1050
* Fælles nordisk kultur med mundtlig fortælletradition
* Nordisk mytologi
* Runeinskriptioner

Kernestof:
*Gunlaug Ormstunges Saga (VÆRK 1)

Supplerende stof:
* Håndbog til dansk - Litteraturhistorie: Vikingetid (800-1050)
* Håndbog til dansk - Litteraturhistorie: Eddadigtningen
* Håndbog til dansk - Litteraturhistorie: Islændingesagaerne
* Lærerproducerede noter om oldtiden og den norrøne digtning
* Lærerproduceret PP om den norrøne periode

Samlet omfang: 6 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Dansk-/historie-forløb: Det moderne gennembrud

LITTERÆRT PERSPEKTIV

Dette forløb har kørt parallelt med et forløb om perioden 1870-1915 i historie og er mundet ud i arbejdet med DHO. I danskfaget har der været hovedvægt på en litterær periodelæsning af Det Moderne Gennembrud, men vi har også kort beskæftiget os med Det Folkelige Gennembrud. Vi har i forløbet haft fokus på at øge bevidstheden om samspillet mellem litteratur og samfund og på at møde de litterære tekster med relevante litterære metoder: socialhistorisk metode, nykritisk metode, psykoanalytisk metode, den læserorienterede metode. Som en del af forløbet er der arbejdet indgående med skriftlighed, og forløbet er afsluttet med en analyserende artikel om en tekst fra perioden.

Faglige mål:
* at redegøre for, hvad der kendetegner det moderne gennembrud som litteraturhistorisk periode
* at redegøre for, hvordan det moderne gennembrud adskiller sig fra romantikken
* at redegøre for, hvordan det folkelige gennembruds litteratur adskiller sig fra det moderne gennembruds litteratur
* at vide og forstå, hvad der karakteriserer skrivestilene kritisk realisme, socialrealisme, naturalisme og impressionisme, og anvende denne viden til at genkende og pege på stilistiske træk i de læste tekster
* at analysere og fortolke litterære tekster og perspektivere dem til deres samtid
* at skrive en analyserende artikel med genre- og formidlingsbevidsthed og bevidsthed om danskfagets metode og taksonomiske niveauer
* at vide, hvordan man skriver en større skriftlig opgave

Fokuspunkter:
* Darwinisme (mennesket stammer fra aberne)
* Positivisme (objektive iagttagelser og kendsgerninger som baggrund for litteraturen -> nøjagtige og udtømmende beskrivelser af virkeligheden)
* Religionskritik (Friedrich Nietzsche: Gud er død, nihilisme)
* Marxisme (klassesamfundet undertrykker)
* Georg Brandes (litt. skal sætte problemer under debat, opgør med romantikkens idealisering)
* Naturalisme (affødt af Darwins evolutionsteori, ateisme, determinisme, arv og miljø, seksualitet/drifter)
* Kritisk realisme (samfundskritisk, partitagende og/eller ironisk fortæller)
* Impressionisme (scenisk fremstilling, indre monolog, dækket direkte tale, objektivt registrerende fortæller)
* Den naturalistiske udviklingsroman (konflikt ml. idealitet og realitet, desillusion, drifter, psykoanalytisk tilgang)
* Sædelighedsfejden (debat om kønsroller og seksualmoral i 1880'erne)
* Danskfaglige metoder: hermeneutik, tekstinterne vs. teksteksterne metoder
* Formalia ift. en større skriftlig opgave
* Skrivehandlinger: redegørelse, analyse, fortolkning, perspektivering, vurdering, diskussion

Kernestof:
* Holger Drachmann: "Engelske Socialister"
* Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød"
* Amalie Skram: "Karens Jul" (norsk)
* Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag (En Idyl)"
* Herman Bang: "Foran Alteret"
* J.P. Jacobsen: "Fru Fønss"
* Diverse malerier fra perioden

Supplerende stof:
* Video om det moderne gennembrud v/ Søren Vrist Christensen
* Håndbog til dansk - Litteraturhistorie: "Det moderne gennembrud (1870-1914)"
* Håndbog til dansk - Litteraturhistorie: "Georg Brandes"
* Håndbog til dansk - Litteraturhistorie: "Litteratur som naturvidenskab"
* Håndbog til dansk - Litteraturhistorie: "Det moderne gennembruds litteratur"
* Håndbog til dansk - Litteraturhistorie: "Kritisk realisme"
* Dr.dk: "1800-tallet på vrangen" (6:8) (bl.a. om Georg Brandes, Holger Drachmann, J. P. Jacobsen, Henrik Ibsen)
* Dr.dk: "1800-tallet på vrangen" (7:8) (de første 10 minutter om Henrik Pontoppidan + de sidste 6 minutter om sædelighedsfejden)
* Dr.dk: "1800-tallet på vrangen" (8:8) (de første 9 minutter om Herman Bang)
* Håndbog til dansk - Litteraturhistorie: "Det moderne gennembruds kvinder"
* Håndbog til dansk - Litteraturhistorie: "Det folkelige gennembrud - Aakjær, Nexø og Bregendahl"
* Håndbog til dansk - Litteraturhistorie: "Herman Bang og impressionismen"
* Håndbog til dansk - Litteraturhistorie: "I.P. Jacobsen og naturalismen"
* Håndbog til dansk - Litteraturhistorie: "Sædelighedsfejden"
* Håndbog til dansk: "Litterære metoder"
* Håndbog til dansk: "Litterær analyse af romaner, noveller og kortprosa" (analysemodel)
* Håndbog til dansk: "Litterær analyse af digte" (analysemodel)
* Lærerproduceret PP om danskfaglig metode
* Lærerproduceret PP om formalia i DHO

Samlet omfang: 10 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 5 Litterære metoder

LITTERÆRT PERSPEKTIV

I dette forløb har vi haft fokus på den overordnede metode i danskfaget: den hermeneutiske metode. Vi har desuden fordybet os i forskellige litterære analysemetoder, som alle er afprøvet i praksis på den samme tekst: "Som englene flyver" af Naja Marie Aidt. Ved hver litterær metode har vi kort sat ord på metodens styrker og svagheder. Som en del af forløbet er klassen blevet introduceret mere indgående til den analyserende artikel med litterært perspektiv.

Fokuspunkter:
* Den hermeneutiske metode
* Den biografiske metode
* Den nykritiske metode
* Den strukturalistisk metode
* Den psykoanalytiske metode
* Den socialhistoriske og ideologikritiske metode
* Den læserorienterede metode

Kernestof:
* Benny Andersen: "Mit liv som indvandrer"
* Naja Marie Aidt: "Som englene flyver"

Supplerende stof:
* Håndbog til dansk - kap. 1.2: "Dansk er et hermeneutisk fag"
* Håndbog til dansk - kap. 3.7: "Litterære metoder"
* Forfatterweb: "Naja Marie Aidt"
* Dorte Hygum Sørensen: "Aldrig udelt smuk, aldrig udelt hæslig", Politiken, 09.02.2008 (interview med Naja Marie Aidt)
* Lærerproducerede PP's om metoder i danskfaget

Samlet omfang: 5 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 6 Fra oldtid til middelalder

LITTERÆRT PERSPEKTIV

I dette forløb introduceres klassen for centrale genrer i middelalderens litteratur: folkeviser (ridderviser + trylleviser) og folkeeventyr. I analysen fokuseres der særligt på folkevisens og folkeeventyrets genrekarakteristika. Trylleviser og folkeeventyr er analyseret med anvendelse af den strukturalistiske og den psykoanalytiske metode. Som afslutning på forløbet har vi perspektiveret tryllevise- og folkeeventyrgenren til  novellen "Villy" af Charlotte Weitze.

Fokuspunkter:
* Folkeviser (episke + lyriske danseviser, treleddet komposition, objektiv stil, ydre synsvinkel, adfærdsbeskrivende: handlinger + replikker)
* Ridderviser: realisme, adeligt el. herremandsmiljø, konfliktstof: slægt vs. individ el. kærlighedskonflikt, bærende værdier: ære, troskab, loyalitet
* Trylleviser: overnaturlige væsener som repræsentanter for noget indre, tematiser overgangen fra barn til voksen = forlovelsessituationen
* Folkeeventyr: 3-faset handlingsforløb: hjemme-ude-hjem, naturligt + overnaturligt miljø, er beslægtet med tryllevisen i sin tematik og struktur, uhyrer/prøvelser er ofte ubevidste spejlinger af kræfter i helten selv, tematiserer ofte overgangen fra barn til voksen, aktantmodellen, kontraktmodellen

Kernestof:
* "Torbens datter"
* "Ebbe Skammelsøn"
* "Germand Gladensvend"
* "Kong Lindorm"
* Charlotte Weitze: "Villy"

Supplerende stof
* Litteraturhistorien - på langs og på tværs: "1000-1536: Middelalderen"
* Litteraturhistorien - på langs og på tværs: "Middelalderens samfund"
* Litteraturhistorien - på langs og på tværs: "Middelalderens litteratur"
* Litteraturhistorien - på langs og på tværs: "Folkeviser"
* Litteraturhistorien - på langs og på tværs: "Folkeeventyr"
* Video om folkeviser v/ Søren Vrist Christensen
* Lærerproduceret PP om middelalderen
* Lærerproducerede noter om middelalderen

Samlet omfang: 3 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 7 Stilistisk analyse

SPROGLIGT PERSPEKTIV

I dette forløb har klassen tilegnet sig teoretisk viden om stilistiske virkemidler. Teorien er anvendt til stilistisk analyse af fiktionstekster og sagprosatekster. Som afslutning på forløbet skriver klassen en analyserende artikel med et sprogligt perspektiv.

Faglige mål:
* at tilegne sig begrebsapparat til stilistisk analyse
* at kunne genkende og identificere de forskellige stilistiske virkemidler
* at kunne foretage en stilistisk analyse af forskellige teksttyper
* at kunne skrive en analyserende artikel med et sprogligt perspektiv

Fokuspunkter:
* Denotation vs. konnotation
* Semantiske felter
* Konkrete / abstrakte ord
* Negativt / positivt ladede ord - neutrale ord
* Billedsprog: metafor, besjæling, personifikation, sammenligning, symbol, allegori
* Sproglige figurer: anafor, epifor, trikolon, antitese, oxymoron, paradoks, apostrofe, retorisk spørgsmål
* Syntaks: forvægt vs. bagvægt, hypotakse vs. paratakse, aktiv vs. passiv
* Ordklasser
* Rim: enderim (parrim, krydsrim, klamrerim), alliteration, assonans
* Rytme: jambe, trokæ, anapæst, daktyl
* Talesprog vs. skriftsprog
* Stilniveau (høj, neutral, lav) og tone (humoristisk, ironisk m.v.)

Kernestof:
* J. P. Jacobsen: "Mod Dæmring"
* Michael Strunge: "Når vi sover"
* Tove Ditlevsen: "Dolken"
* Meir Aron Goldschmidt: "En Dampskibstur"
* Naja Marie Aidt: "Kan det blive værre endnu"
* Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale ved årsdagen for Danmarks befrielse, 2004
* Tom Kristensen: "Det blomstrende Slagsmaal"
* Simon Fruelund: "Min sommerferie"
* Tom Kristensen: "Aften"
* Rudolf Broby-Johansen: "NATLIG PLADS"

Supplerende stof:
* Håndbog til dansk - kap. 4.1: "Ordenens betydninger" (indtil afsnittet om dialekter og andre lekter)
* Håndbog til dansk - kap. 4.2: "Sproglige billeder"
* Håndbog til dansk - kap. 4.3: "Sproglige figurer"
* Håndbog til dansk - kap. 4.4: "Sætningsopbygning"
* Håndbog til dansk - kap. 4.5: "Ordklasser"
* Håndbog til dansk - kap. 4.6: "Rim og rytme"
* Håndbog til dansk - kap. 4.7: "Talesprog og skriftsprog"
* Håndbog til dansk - kap. 4.8: "Stil og tone"
* Håndbog til dansk: "Sproglig-stilistisk analyse af litterære tekster" (analysemodel)
* Lærerproduceret PP om stilistik

Samlet omfang: 8 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Værklæsning: Den kroniske uskyld

LITTERÆRT PERSPEKTIV

I dette forløb har vi læst Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld som værk. Vi har i arbejdet med romanen beskæftiget os indgående med analysepunkterne miljø- og personkarakteristik, fortælleforhold (herunder den utroværdige fortæller) samt romanens mange trekantmotiver. Fortolkningsmæssigt har vi læst romanen som en moderne syndefaldsmyte, der tematiserer uskyld - skyld, og bl.a. diskuteret, om værket skal læses som en dannelsesroman eller en udviklingsroman. Vi har desuden foretaget både en realistisk og en symbolsk læsning af romanen. Som afslutning har vi set Edward Flemings filmatisering fra 1985 og diskuteret, om der er tale om en vellykket eller mindre vellykket remediering.

Fokuspunkter:
* at analysere og fortolke en roman med anvendelse af et relevant danskfagligt begrebsapparat

Kernestof:
* Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld (VÆRK 2)
* Klaus Rifbjerg: Det oprindelige kap. 1 til Den kroniske uskyld, 1957
* Bibelselskabet: "Syndefaldet og uddrivelsen af Edens have"
* Den kroniske uskyld (filmatisering v/ Edward Fleming, 1985)

Supplerende stof:
* Litteraturportalen: "Roman"
* Litteraturportalen: "Værklæsning af Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld"


Samlet omfang: 6 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 9 Kommunikation, retorik og argumentation

SPROGLIGT PERSPEKTIV

Dette forløb tjener som en repetition af retorik (appelformer og Ciceros pentagram) og argumentationsanalyse (Toulmins udvidede argumentationsmodel) samt som introduktion til forskellige argumenttyper og argumentationskneb. Vi har i forløbet anvendt teorien til analyse af politiske taler og opinionstekster. Forløbet har desuden konsolideret elevernes arbejde med den debatterende artikel.

Faglige mål:
* at kunne redegøre for retorikkens appelformer, Ciceros pentagram samt Toulmins udvidede argumentationsmodel
* at kende til og kunne identificere forskellige argumenttyper i en tekst
* at kunne foretage en analyse af en tale og en opinionstekst med anvendelse af relevante faglige begreber
* at kunne skrive en debatterende artikel med genre- og formidlingsbevidsthed

Fokuspunkter:
* De tre klassiske talegenrer (den politiske tale, den juridiske tale, lejlighedstalen) + den informative tale
* Ciceros retoriske pentagram (afsender, modtager, emne, sprog, omstændigheder)
* Sproglige dyder (aptum, puritas, perspicuitas, ornatus, evidentia)
* En tales disposition (exordium, corpus med narratio + argumentatio, peroratio)
* De tre appelformer (logos, etos, patos)
* Toulmins udvidede argumentationsmodel (påstand, belæg, hjemmel, gendrivelse, rygdækning, styrkemarkør)
* Argumenttyper (årsagsargument, tegnargument, klassifikationsargument, generaliseringsargument, sammenligningsargument, autoritetsargument, det moderne/ nye-argument, motivationsargument)
* Fejltyper og argumentationskneb (postulat, ad hominem-argument, afledningsargument, glidebaneargument, stråmandsargument, cirkelslutning)
* Ordvalgsargumenter

Kernestof:
* John F. Kennedy: "Ich bin ein Berliner" (26.06.1963)
* John F. Kennedy: "Ich bin ein Berliner" (video og lyd)
* Christian Borrisholt Steen: "Juridisk kønsskifte er det rene nonsens" (Kristeligt Dagblad, 13.06.16)
* Claus Elholm Andersen: "Et nyt liv uden Facebook" (Jyllands-Posten, 26.05.12)

Supplerende stof:
* Håndbog til dansk - kap. 4.9: Retorik
* Håndbog til dansk - kap. 4.10: Argumentation
* Håndbog til dansk: "Retorisk analyse af taler" (analysemodel)
* Håndbog til dansk: "Retorisk analyse af meningsjournalistik" (analysemodel)
* Lærerproduceret PP

Samlet omfang: 3 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 10 Oplysningstiden

LITTERÆRT PERSPEKTIV

I dette forløb har vi arbejdet med oplysningstiden som litteraturhistorisk periode. Som et eksempel på litteratur fra perioden har vi foretaget en værklæsning af Ludvig Holbergs Jeppe paa Bjerget. I analysen har vi beskæftiget os med karakteren Jeppe og hans psykologiske og bevidsthedsmæssige udvikling samt diskuteret, om han fremstår som en komisk eller tragisk figur, set med hhv. samtidens og nutidens øjne. Som afslutning på forløbet har vi set Christian Lollikes opsætning af komedien på Aarhus Teater.

Faglige mål:
* at vide, hvad der kendetegner oplysningstiden som litteraturhistorisk periode
* at kende og forstå det klassicistiske dramas / karakterkomediens karakteristika
* at anvende viden om oplysningstiden og det klassicistiske drama / karakterkomedien til at analysere og fortolke en komedie af Ludvig Holberg
* at holde et individuelt fagligt oplæg

Fokuspunkter:
* Borgerlig offentlighed
* Rationalisme
* Deisme
* Klassicisme
* Dramagenren
* Karakterkomedien
* Fornuft, klarhed, mådehold, naturlighed, ligevægt

Kernestof:
* Ludvig Holberg: Jeppe paa Bjerget (VÆRK 3)

Supplerende stof:
* Litteraturhistorien - på langs og på tværs: "1720-1800: Oplysningstiden"
* Litteraturhistorien - på langs og på tværs: "Oplysningstidens samfund: ny borgerlig offentlighed"
* Litteraturhistorien - på langs og på tværs: "Livssyn"
* Litteraturhistorien - på langs og på tværs: "Skrivestil og sprog"
* Litteraturhistorien - på langs og på tværs: "Oplysningstidens genrer"
* Lærerproducerede noter om oplysningstiden
* Elev-oplæg om Ludvig Holberg, understøttet af PP og noter i word-dokument

Samlet omfang: 3 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 11 Dokumentarfilm

MEDIEMÆSSIGT PERSPEKTIV

I dette forløb introduceres klassen for analyseredskaber til analyse af levende billeder. Desuden introduceres eleverne til forskellige typer af dokumentarfilm - herunder genrens anvendelse af fakta- og fiktionskoder. Som en del af forløbet har klassen set og arbejdet med dokumentarfilmen Testamentet af Christian Sønderby Jepsen, 2011. I arbejdet med dokumentaren har vi fokuseret på at genredefinere filmen, foretage en analyse af fakta- og fiktionskoder og lave en personkarakteristik af filmens hovedperson vha. en analyse af den filmiske fremstilling af ham. Derudover har vi diskuteret, hvorvidt filmen går over stregen i skildringen af socialt udsatte personer.

Faglige mål:
- at kunne redegøre for og skelne mellem forskellige dokumentarfilmtyper
- at kunne redegøre for og anvende filmanalytiske begreber i dokumentaranalysen
- at kunne identificere fakta- og fiktionskoder i en dokumentarfilm og vurdere effekten af dem
- at kunne analysere og fortolke en dokumentarfilm med anvendelse af genreteori samt relevante fagbegreber

Fokuspunkter:
* Dokumentarfilmtyper: den dybdeborende dokumentar, den observerende dokumentar, den deltagende dokumentar, den refleksive dokumentar, den poetiske dokumentar, den performative dokumentar, den dramatiserede dokumentar
* Autenticitetsmarkører i dokumentarfilm: fakta- og fiktionskoder
* Frame, indstilling, scene, sekvens
* Billedbeskæring: ultranær, nær, halvnær, halvtotal, total, supertotal, over-the-shoulder-shot, two-shot
* Perspektiv: normalperspektiv, fugleperspektiv, frøperspektiv
* Kameraføring: statisk, panorering, tiltning, travelling, zoome ind / ud, håndholdt
* Lyd: synkron lyd / reallyd, asynkron lyd, fx underlægningsmusik, effektlyde
* Belysning: modlys, low key, high key, skygger
* Farver: varme, kolde, symbolske farver
* Klipning: usynlig klipning / kontinuitetsklipning, synlig klipning / montageklipning
* Klipperytme: lange indstillinger, korte indstillinger
* Dramaturgi: berettermodellen, plot point-modellen, aktantmodellen, set up - pay off, suspense - surprise
* Fortællertyper: alvidende fortæller, observerende fortæller, personal fortæller

Kernestof:
* Testamentet (2011), v/ Christian Sønderby Jepsen og Pernille Bervald Jørgensen (VÆRK 4)
* Klip fra Dømt til behandling (1997) v/ Lars Engels (eksempel på observerende dokumentar)
* Klip fra Advokaternes tag-selv-bord (2015) v/ Mads Nilsson & Troels Kingo (eksempel på dybdeborende dokumentar)
* Klip fra Sicko (2007), v/ Michael Moore (eksempel på deltagende dokumenter)
* Klip fra Samsara (2011), v/ Ron Frickes (eksempel på poetisk dokumentar)
* Klip fra De fem benspænd (2003) v/ Jørgen Leth & Lars von Trier (eksempel på refleksiv dokumentar)
* Klip fra Mig og min næse (2009), v/ Ziska Szemes

Supplerende stof:
* Håndbog til dansk: "Dokumentarfilm og Mockumentary"
* Lærerproduceret PP om dokumentarfilm
* Lærerproducerede dokumenter om dokumentarfilmtyper
* Lærerproduceret dokument om fakta-og fiktionskoder i film og på tv
* Lærerproduceret dokument om filmiske virkemidler
* Håndbog til dansk: "Filmiske virkemidler"
* Håndbog til dansk: "Filmens dramaturgi"
* Håndbog til dansk: "Medieanalyse af dokumentarfilm" (analysemodel)
* Henrik Østergaard: "Drama dumpede ind af brevsprækken" (Ekko, 01.02.2012)
* Max Pedersen: "Socialpornografi og mediealfonser" (Ekko, 11.09.2004)

Samlet omfang: 5 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 12 Nyhedsformidling

MEDIEMÆSSIGT PERSPEKTIV

Klassen er indledningsvist blevet introduceret til kommunikationskulturens udvikling, hvorefter vi har fordybet os i nyhedsjournalistik. Vi har i forløbet arbejdet specifikt med avisen som medie (herunder forskellige avistyper og disses karakteristika) og den journalistiske dækning af røveriet i 2008 mod Dansk Værdihåndtering. Af avisens genrer har vi haft fokus på de informerende genrer (nyhedsartiklen, nyhedsreportagen) og den fortællende journalistik. I arbejdet med de forskellige journalistiske tekster har eleverne tilegnet sig et relevant analytisk begrebsapparat. Som afslutning på forløbet har vi set den biografaktuelle filmatisering af røveriet i 2008: De lydløse.

Faglige mål:
* at kunne redegøre for, hvad der karakteriserer forskellige avistyper og avisgenrerne: nyhedsartikel, nyhedsreportage og fortællende nyhedsjournalistik
* at kunne analysere nyhedsgenren med inddragelse af relevante, faglige begreber

Fokuspunkter:
* De fem kommunikationskulturer: den mundtlige kultur, den skriftlige kultur, den trykte kultur, den audiovisuelle kultur, multimediekulturen
* Avistyper: omnibusaviser, tabloid-aviser, niche-aviser, regional- og lokalaviser
* Avisens stofområder
* Nyhedskriterier: aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation, konflikt
* Ydre komposition / layout: rubrik, underrubrik, manchet, mellemrubrik, brødtekst, faktaboks, byline + byline-billede, genretag, billedtekst, citat, informationsgrafik, pressefotos
* Kilder: erfaringskilder, partskilder, ekspertkilder
* Vinkling
* Avisens genrer:
          - nyhedsjournalistik: nyhedshistorie, nyhedsreportage
          - fortællende nyhedsjournalistik
* Indre komposition: nyhedstrekanten, Hey-You-See?-So, Jon Franklins story-model, den tredje fortællemåde
* Det journalistiske sprog
* Fake news, clickbait og journalistiske autenticitetsmarkører

Kernestof:
* Det største kup (tv-dokumentar, TV2, 2014)
* Mette Fleckner & Rasmus Wind: "20 røvere bag gigantkuppet", Ekstra Bladet, 11.08.2008
* Birger A. Andersen: "Politiet spærret inde", BT, 11.08.2008
* "Millionkup i Brøndby", Nordjyske Stiftstidende, 11.08.2008 (Ritzau)
* Elisabeth A. Haslund: "Politi: Rigtig mange involveret i millionkup", Berlingske, 11.08.2008
* Rasmus Wind: "Det var som at være med i en dårlig amerikansk film", Ekstra Bladet, 22.08.2008
* Lars Halskov: "Overvågningskamera filmede historisk stort millionrøveri", Politiken, 09.03.2010
* Line Holm Nielsen: "Danmarks største røveri", Ekstra Bladet, 09.03.2013 (uddrag af Line Holm Nielsens dokumentariske beretning Kuppet)
* De lydløse (spillefilm af Frederik Louis Hviid, 2024)

Supplerende stof:
* Håndbog til dansk: "Avisjournalistik"
* Dansksiderne.dk: "Fakta- og fiktionskoder"
* Håndbog til dansk: "Analysemodel til nyhedsjournalistik og fortællende nyhedsjournalistik"
* Lærerproduceret materiale:
     - Noter om de fem kommunikationskulturer
     - Noter om nyhedsformidlingens historie
     - Noter om fortællende journalistik
     - PP: Opsamling på avisens nyhedsformidling

Samlet omfang: 7 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 13 Romantik og romantisme

LITTERÆRT PERSPEKTIV

Litterær periodelæsning i Romantikken som litteraturhistorisk periode. Eleverne introduceres i dette forløb til litteraturhistorien, kunsten og livsfilosofien, der herskede i 1800-1870 under Romantikken i Danmark. Vi har arbejdet med de forskellige romantiske strømninger (universalromantik, nyplatonisme, biedermeier, poetisk realisme, nationalromantik og romantisme) hver for sig og fundet strømningerne repræsenteret gennem analyse og fortolkning af forskellige kernetekster. Som en del af forløbet har indgået en værklæsning af St. St. Blichers Sildig Opvaagnen med fokus på den upålidelige fortæller.

Faglige mål:
* at kunne redegøre for romantikken som litteraturhistorisk periode, herunder skelne mellem periodens forskellige strømninger
* at foretage en analyse og fortolkning af udvalgte tekster fra perioden med fokus på genre- og periodemæssige træk
* at foretage en litteraturhistorisk perspektivering  
* at holde et individuelt fagligt oplæg

Fokuspunkter:
* Det inspirerede geni / den udvalgte ener
* Anelse, intuition, fantasi, følsomhed
* Harmoni, skønhedsdyrkelse
* Idealisme, besjælet / guddommelig natur
* Det sublime øjeblik
* Dannelsesromanen: hjemme - ude - hjem
* Universalromantik: monisme, organismetanken, panteisme
* Nyplatonisme: dualisme, fænomen vs. idé, eros
* Nationalromantik: fædrelandet, sproget, den danske kultur og historie
* Biedermeier: hygge, det hjemlige / familiære, det kendte og konventionelle
* Poetisk realisme: virkelighedsnær skildring af det skønne og harmoniske
* Romantisme: det interessante, det uhyggelige, splittelse, erotik

Kernestof:
* Adam Oehlenschläger: "Der er et yndigt Land"
* N.F.S. Grundtvig: "Danmarks Trøst"
* H.C. Andersen: "I Danmark er jeg født"
* Schack von Staffeldt: "Indvielsen"
* Adam Oehlenschläger: "Morgen-Vandring"
* H.C. Andersen: "Klokken"
* St. St. Blicher: Sildig Opvaagnen (VÆRK 5)
* Emil Aarestrup: "Paa Sneen"

Supplerende stof:
* Litteraturhistorien på langs og på tværs: "1800-1870: Romantikken"
* Litteraturhistorien på langs og på tværs: "Romantikkens samfund: fra enevælde til demokrati"
* Litteraturhistorien på langs og på tværs: "Nationalromantikken i Danmark"
* Litteraturhistorien på langs og på tværs: "Livssyn"
* Litteraturhistorien på langs og på tværs: "Nyplatonisme og Schack Staffeldt"
* Litteraturhistorien på langs og på tværs: "Universalromantik: Adam Oehlenschläger og H.C. Andersen"
* Litteraturhistorien på langs og på tværs: "Den religiøse digtning og N.F.S. Grundtvig"
* Litteraturhistorien på langs og på tværs: "Dannelsestanken i prosaen"
* Litteraturhistorien på langs og på tværs: "Biedermeier og poetisk realisme"
* Litteraturhistorien på langs og på tværs: "Romantisme"
* Litteraturhistorien på langs og på tværs: "Skrivestil og sprog"
* Elev-oplæg om N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen og St. St. Blicher, understøttet af PP og noter i word-dokument
* Lærerproducerede noter om romantikken som litteraturhistorisk periode
* Lærerproduceret PP med malerier fra perioden

Samlet omfang: 8 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 14 Akademisk skrivning

SPROGLIGT PERSPEKTIV

Forløb om skriftlighed, der har klædt eleverne på til at kunne skrive SRP.

Faglige mål:
* at repetere viden om processkrivning
* at beherske reglerne for retskrivning
* at repetere de danskfaglige skrivehandlinger
* at opnå viden om, hvordan man skriver en populærvidenskabelig artikel

Supplerende stof:
* Lærerproduceret dokument om processkrivning
* Dansk Sprognævn: "Komma- basisreglerne"
* Skriftlig eksamen i dansk: "Kommaregler - de mest basale"
* Viby Gymnasium: "Skrivehandlinger i dansk"
* Videnskab-dk's  guide til gymnasieelever
* Videnskab.dk: "Guide til videnskabsjournalistik"
* Perspektiver i dansk: "Tværfaglig skriftlig opgave: populærvidenskabelig artikel"
* Haslev Gymnasium og HF: "SRP i STX. Formidlingsopgaver med dansk"
* Silkeborg Gymnasium:  Video om formidlingsopgaven
* Sproget.dk: "Typiske problemer"
* Rod i sproget: "Fejlstøvsuger"
* Autentisk eksempler på formidlingsopgave i Dansk og Biologi / Bioteknologi
* Diverse øvelser i sprogrigtighed

Samlet omfang: 1 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde

Titel 15 Kortfilm

I dette forløb har vi arbejdet med kortfilmen som selvstændig genre og medietekst. Vi har undersøgt, hvordan fortællinger kan fortættes og formidles effektivt på kort tid, og hvordan filmiske virkemidler – som kameraføring, klipning, lys, lyd og farver – spiller sammen med den narrative struktur. Vi har set og analyseret forskellige kortfilm med fokus på tema, komposition, karakterudvikling og virkemidler. Desuden har vi arbejdet med faglige begreber som berettermodellen, plot point-struktur og visuel symbolik. Som en del af forløbet har klassen i grupper holdt et oplæg om hver sin kortfilm.

Faglige mål:
* at kunne redegøre for dramaturgiske og filmiske begreber
* at kunne redegøre for kortfilmen som genre - herunder skelne mellem de tre kortfilmstyper
* at kunne foretage en filmisk og genremæssig analyse af en kortfilm med anvendelse af relevante, faglige begreber

Fokuspunkter:
* Den lille enhed (unity)
* Den gennemgående genstand
* Den særlige karakterfremstilling
* Den overraskende slutning
* Tre typer kortfilm: den klassisk fortællende, slice of life, den eksperimenterende

Kernestof:
* Næste stop (Daniel Kragh-Jacobsen, 2018)
* Beast (Lars Pedersen Arendt, 2009)
* Hjort (Luis Kølkjær Hansen, 2023)
* Omvej (Adam Brix Schächter, 2023)
* Placebo (Johanna Stentorp, 2013)
* Sabbat (Holger Karberg, 2019)
* Takeaway (Darshika Karunahara, 2023)


Supplerende stof:
* Håndbog til dansk: "Filmiske virkemidler"
* SHORTS: "Kortfilmens DNA"
* SHORTS: "Tre typer kortfilm"
* SHORTS: "Den klassisk fortællende kortfilm"
* SHORTS: "Slice of life-kortfilmen"
* SHORTS: "Den eksperimenterende kortfilm"
* SHORTS: "Opgaver til kortfilm"
* Håndbog til dansk: "Analysemodel til fiktionsfilm"
* Lærerproduceret materiale:
     - opsamlingsdokument

Samlet omfang: 4 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde

Titel 16 Realismer og modernismer

LITTERÆRT PERSPEKTIV

Forløb om litteraturens udvikling fra og med 1870 til nyeste tid. I arbejdet med litterære tekster fra dette tidsrum er der lagt vægt på at skelne mellem de to store, overordnede -ismer: realisme og modernisme. I forløbet har eleverne stiftet bekendtskab med tekster fra følgende litteraturhistoriske perioder: det moderne gennembrud, tidlig modernisme, ekspressionisme, det folkelige gennembrud, efterkrigsmodernisme, konfrontationsmodernisme / 60'er-modernisme, 80'er-modernisme, minimalisme og den nyeste tids socialrealisme. I forlængelse af efterkrigsmodernismen og 60'er-modernismen har vi også berørt eksistentialismen. I forløbet er der læst en tekst på svensk samt verdenslitteratur i oversættelse.

Faglige mål:
* at kunne redegøre for og skelne mellem realistisk og modernistisk litteratur
* at analysere og fortolke skønlitterære tekster med fokus på realistiske og modernistiske træk
* at vide og forstå, hvad der karakteriserer Det Moderne og Folkelige Gennembruds realistiske skrivestile: kritisk realisme, socialrealisme, naturalisme og impressionisme, og anvende denne viden til at genkende og pege på stilistiske træk i de læste tekster
* at vide og forstå, hvad der karakteriserer de modernistiske skrivestile: tidlig modernisme, ekspressionisme, efterkrigsmodernisme, 60'er-modernisme - herunder kristen og ateistisk eksistentialisme - konfrontationsmodernisme og 80'er-modernisme, og anvende denne viden til at genkende og pege på stilistiske træk i de læste tekster
* at vide og forstå, hvad der karakteriserer nyere /nyeste tids realistiske skrivestile: minimalisme, socialrealisme, og anvende denne viden til at genkende og pege på stilistiske træk i de læste tekster
* at foretage relevante stilmæssige og litteraturhistoriske perspektiveringer
* at læse og forstå en tekst på svensk
* at holde et individuelt fagligt oplæg

Fokuspunkter:
* Realismer vs. modernismer
* Realistiske nedslag:
          - Det moderne gennembrud: naturalisme, kritisk realisme, impressionisme
          - Det folkelige gennembrud: socialrealisme
          - Minimalisme: Helle Helle
          - Den nyeste tids socialrealisme: Thomas Korsgaard
* Modernistiske nedslag:
          - Tidlig modernisme: Johannes V. Jensen, Edith Södergran
          - Ekspressionisme: Tom Kristensen
          - Heretica-modernisme, kristen eksistentialisme: Martin A. Hansen
          - Ateistisk eksistentialisme: Karen Blixen, Albert Camus, Peter
            Seeberg
          - Konfrontationsmodernisme: Klaus Rifbjerg
          - 80'er- modernisme: Michael Strunge

Kernestof:
* Herman Bang: "Franz Pander"
* Johannes V. Jensen: "Paa Memphis Station"
* Tom Kristensen: "Rio Janeiro"
* Edith Södergran: "Dagen svalnar" (læst på svensk)
* Martin A. Hansen: "Agerhønen"
* Karen Blixen: "Ringen"
* Klaus Rifbjerg: "Livet i badeværelset"
* Klaus Rifbjerg: "Frihavnen"
* Peter Seeberg: "Patienten"
* Albert Camus: Uddrag af Sisyfosmyten, Gyldendals Tranebøger, 2004, side 113-117
* Michael Strunge: "Natmaskinen"
* Helle Helle: "Afløb"
* Thomas Korsgaard: "Snydt ud af næsen"

Supplerende stof:
* Litteraturhistorien på langs og på tværs: "1870-1890: Det moderne gennembrud"
* Litteraturhistorien på langs og på tværs: "Det moderne gennembruds samfund"
* Litteraturhistorien på langs og på tværs: "Livssyn og syn på litteraturen"
* Litteraturhistorien på langs og på tværs: "Skrivestil og sprog"
* Litteraturhistorien på langs og på tværs: "Det moderne gennembruds genrer"
* Litteraturhistorien på langs og på tværs: "Det moderne gennembruds temaer: køn, klasse og kirke"
* Litteraturhistorien på langs og på tværs: "1890-2000: Modernisme og realisme"
* Litteraturhistorien på langs og på tværs: "Det moderne samfund"
* Litteraturhistorien på langs og på tværs: "1900-tallets stilretninger"
* Litteraturhistorien på langs og på tværs: "Tidlig modernisme (1890-1945)" (kun afsnittene om Johannes V. Jensen og ekspressionisme / Tom Kristensen)
* Litteraturhistorien på langs og på tværs: "Folkelig realisme og socialrealisme (1900-1945)" (indtil afsnittet om Tove Ditlevsen)
* Litteraturhistorien på langs og på tværs: "Efterkrigsmodernisme (1945-1960)"
* Litteraturhistorien på langs og på tværs: "60’er-modernisme (1960-1970)"
* Litteraturhistorien på langs og på tværs: "Storbymodernisme og postmodernisme (1980-1990)" (indtil afsnittet om 80'er-prosa)
* Litteraturhistorien på langs og på tværs: "Minimalisme og modernistisk lyrik (1990-2000)" (indtil afsnittet om kortprosa)
* Litteraturhistorien på langs og på tværs: "2000-2020: Eksperimenterende realisme"
* Litteraturhistorien på langs og på tværs: "Det 21. århundrede"
* Litteraturhistorien på langs og på tværs: "Tendenser i den nyeste litteratur" (indtil afsnittet om autofiktion)
* Webinar med Thomas Korsgaard
* Elev-oplæg om Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Martin Andersen Nexø, Karen Blixen og Klaus Rifbjerg, understøttet af PP og noter i word-dokument
* Lærerproduceret materiale:
     - Lærerproduceret PP om det moderne gennembrud
     - Lærerproducerede noter om impressionismen som skrivestil
     - Lærerproducerede noter om realismer vs. modernismer
     - Lærerproducerede noter om modernismens tre faser
     - Lærerproducerede noter om heretica-modernisme
     - Lærerproducerede noter om eksistentialisme

Samlet omfang: 10 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 17 Selvfremstillinger

LITTERÆRT / SPROGLIGT / MEDIEMÆSSIGT PERSPEKTIV

I dette forløb har vi arbejdet med alle danskfagets tre perspektiver: det litterære, det mediemæssige og det sproglige. Inden for det litterære perspektiv har vi fordybet os i autofiktion som genre, og klassen har således fået udvidet bekendtskabet med den nyeste litteratur i Danmark. Vi har også set på, hvordan tendensen til selvfremstilling har forgrenet sig til de sociale medier. Her har vi som analytisk afsæt anvendt Goffmanns teori om facework, frontstage og backstage samt Meyrowitz' teori om middle region og deep back stage, ligesom vi har brugt teorien om sproghandlinger til at analysere kommunikationen på sociale medier - herunder brugen af likes og emojis.

Faglige mål:
* at redegøre for fiktions-, fakta- og dobbeltkontrakt
* at analysere og fortolke en autofiktiv tekst med anvendelse af et relevant begrebsapparat
* at reflektere over konsekvenser ved autofiktionen som genre
* at analysere et opslag på de sociale medier med anvendelse af et relevant begrebsapparat
* at kende til litterære - og So-Me-tendenser i nyeste tid

Fokuspunkter:
* Selvfortællinger i litteraturen og på de sociale medier
* Selvfortællinger i litteraturen:
          - Autofiktion: dobbeltkontrakt, blanding af fiktions- og faktakoder, ofte
            fokus på traumatiske oplevelser ->
            rejser moralske problemstillinger, tematisering af barndommen, opgør
            med forældrene, "anklageskrifter": offer, bøddel, medløber,
            paratekstens betydning, performativ biografisme
* Selvfortællinger på de sociale medier:
          - Multimodalitet, interaktivitet, personlig branding, online-identitet vs.
            offline-identitet, frontstage/backstage/middle region/deep backstage,
            face/facework/facetrusler, kærlighedsdiskurs vha. emojis,
            sproghandlinger

Kernestof:
* Fie Laursen: "Min ærlighed" (video på YouTube)
* Gruppefremlæggelser om selvvalgt youtuber / blogger / instagrammer på de sociale medier (analyse af personlig branding, målgruppe, frontstage/backstage/middle region, sproghandlinger i kommentartråde - herunder brugen af emojis)
* Lone Hørslev: "Giftige blomster og bær"
* Lyrikportalen: Digtoplæsning v/ Lone Hørslev
* Uddrag af interview med Yahya Hassan: "Jeg er fucking vred på mine forældres generation", Politiken, 05.10.2013
* Martin Krasniks interview med Yahya Hassan, Deadline, 17.10.2013
* Yahya Hassans oplæsning af digtet "BARNDOM", performance video, Gyldendals Forlag
* Yahya Hassan: Yahya Hassan (VÆRK 6)
* Uddrag af Morten Pape: Nøglebarn, Politikens Forlag, 2024, side 5-33 (prolog + kap. 1)

Supplerende stof:
* HigtonBros: "What's on your mind?"
* Håndbog til dansk: "Sociale medier" (ikke afsnittet om debat, diskussion og skænderi på de sociale medier)
* Perspektiver i dansk: "Jeg kan ikke lide den, jeg har skabt på internettet"
* Perspektiver i dansk: "På de sociale mediers scene"
* Perspektiver i dansk: "Facework på nettet"
* Perspektiver i dansk: "Vi handler med sproget"
* Håndbog til dansk: "Medieanalyse af personlige blogs"
* Litteraturhistorien - på langs og på tværs: "Tendenser i den nyeste litteratur" (fra og med afsnittet om autofiktion til og med afsnittet om: "Et råt og direkte sprog")
* Håndbog til dansk - Litteraturhistorie: "Ghettoliv hos Yahya Hassan"
* Claus Christensen & Peter Jensen: Livsværk. Det selvbiografiske i ny dansk litteratur, Dansklærerforeningens Forlag, 2008, side 11-20 + 22-29
* Forfatterweb: Morten Pape

Samlet omfang: 7 %
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 18 Hjælpemidler til skriftlig eksamen i dansk

* Håndbog til dansk (adgang til hele iBogen)
* Litteraturhistorien - på langs og på tværs (adgang til hele iBogen)
* Eksamensgenrerne - dansk stx (adgang til hele iBogen)
* Ordnet
* Synonymordbog
* Hertil: øvrige links i undervisningsbeskrivelsen
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer