Holdet 2022 HI/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Lil Dochedahl Sørensen
Hold 2022 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til his - Fra Pest til Coronatest
Titel 2 Danmark i støbeskeen
Titel 3 Fra blomsterbørn til No Future?-DHO periodeforløb
Titel 4 Antikkens Grækenland - Demokratiets vugge
Titel 5 Enevælde, oplysningstanker &Den franske revolution
Titel 6 Renæssance og Reformation
Titel 7 Kolonisering, slaver og Dansk Vestindien
Titel 8 Ideologiernes kamp og Hitlers vej til magten
Titel 9 Den kolde krig og murens fald
Titel 10 Afrika, imperialisme og Vestens dominans?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til his - Fra Pest til Coronatest

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet introducerer til forskellige metoder og tilgange i historiefaget. I forløbet får eleverne en introduktion til almindelig kildekritik og brug af forskellige kildetyper. Forløbet tager i Den sorte død i middelalderen og bevæger sig gennem vigtige epidemier i historien frem til og med Covid-19.

FOKUS I UNDERVISNINGEN:
- Introduktion til historiefaget
- Introduktion til den kildekritiske metode?
- Hvordan læse man kilder?
- Hvad kan kilder anvendes til og hvordan?
- De forskellige epidemier - behandlingen af dem, hvad staten/kongen gjorde og konsekvenserne.

BAGGRUNDSMATERIALE:
Den korte historie om pesten - vejlemuseerne.dk, https://www.vejlemuseerne.dk/udstillinger/digitale-udstillinger/sygdomme-der-aendrede-verden/pesten/
- Den korte historie om pesten
- Den korte historie om Kolera
- Den korte historie om Den spanske syge

Kopper - HistorieLab
https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/epidemier/kopper/

Skydsgaard, Morten Arnika: “Det har vi lært af 400 års erfaringer med epidemier”, Politiken Kroniken,  11. nov. 2021 (Ligger som PDF i https://docs.google.com/document/d/1FY6rjelu81gYp3G8WU_yZV5-6fBAB5ck-tCthBNts1Y/edit)

ØBVRIGT MATERIALE:
Filmklip:
DRTV: "Danmarkshistorien på vrangen: Sygdomme gennem tiderne", 2020
Danmarkshistorien på vrangen: Sygdomme gennem tiderne
https://www.dr.dk/drtv/episode/danmarkshistorien-paa-vrangen_-sygdomme-gennem-tiderne_150963

Chrash cause: PEST - DEN SORTE DØD

Dokumentar: DRTV - Døden tager de unge - Historien om den spanske syge (Skriv til LD for at få CFU adgang)

KILDER:
Christian 4.s pestforordning, 15. januar 1625
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-4s-pestforordning-1625
Bekendtgørelse fra Sundhedskollegiet (1853)

Kopper fra Historielab (Fokus: Modstand mod koppevaccine )
- En drengene som forsøgskanin
- Jenners forsøg
- Anti vaccination
- Vaccination mod kopper

Den spanske syge fra HistorieLab :                    
- Ondeste lungebetændelse
- Sygdommen breder sig, Smitsom sygdom
- Den Spanske Syge i Vejle, De mest udsatte
- Sundhedsstyrelsens anbefalinger, Farlige telefoner
- Kampen mod den Spanske Syge
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark i støbeskeen

Forløbet behandler perioden ca. 1830-1925 og tager udgangspunkt i udviklingen i 1800 tallet, hele moderniserings processen, de slesvigske krige, demokratiet indførsel og industrialiseringen med fokus på industrialiseringen og de sociale klasser i samfundet.


Fokus i undervisningen:
- Danmark til Ejderen – nationalliberalismen
- Treårskrigen bryder ud
- Stormagterne griber ind
- Demokratis indførsel
- Krigen i 1864
- November grundloven (1863) og Den provisoriske grundlov (1866)
- Fra lavsvæsen til markedsfrihed
- Industrialiseringen og livet i byerne
- arbejdebevægelsen
- Den danske arbejdsmarkedsmodel
- Partidannelse
- Socialismen kommer til Danmark
- Forfatningskamp og Københavns befæstning
- En provisorisk finanslov i 1877


Kilder:
Billeder fra Andersen, Lars: Historieportalen - fra Romerriget til vor tid, Systime, iBog, 1341, 1343, 1349, 1367
- Maleri af Jørgen Sonne, der skildrer Slaget ved Dybbøl Bjerg 5. juni 1848
- Maleri af Monies fra 1850 viser soldaternes hjemkomst til København efter den hårde, men sejrrige kamp ved Fredericia.
- Maleri af Constantin Hansen Den Grundlovgivende Rigsforsamling, stod færdigt i 1864.
- Danske soldater på tilbagetoget fra Dannevirke den 6. februar 1864.
- Maleri af V. J. Rosenstand fra 1894, der forestiller den danske 8. brigade i kamp ved Dybbøl den 18. april 1864.
- Fotografi fra 1897 viser børnearbejdere på C. W. Obels tobaksfabrik i Aalborg.


Danmarkshistorien.dk
- Danmarkshistorien.dk: Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849
Junigrundloven ǀ Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849



FAGLIGEMÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarkshistorien
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ historiefaglige metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fra blomsterbørn til No Future?-DHO periodeforløb

DHO periodeforløbet begynder med de lange linjer i Danmarks historien fra begyndelsen af 1800 tallet til slutningen af 1800 tallet. Derefter trækkes de lange linjer gennem begyndelsen af 1900 tallet frem til 1957.

Selve DHO periodeforløbet  "Fra blomsterbørn til No future" strækker sig fra 1957-1989, og  danner udgangspunkt for den DHO skrivningen.

FOKUS I UNDERVISNINGEN:
- Samfundsudviklingen 1957-1973
- Velfærdsstatens dannelse og guldalder
- Ungdomoprør
- Studenteroprør
- Familienmønstre
- Kvindernes rolle
- Kvindens dobbeltrolle
- Kollektivet som alternativ familieform
- Rødstrømperne
- Samfundsudviklingen, oliekrisen og lavkonjunktur 1973-1989
- Socialdemokratiet og Anker Jørgensens problem med stigende arbejdsløshed og betalingbalance.
- Poul Schlüter og Fireklæøverregeringen
- Kartoffelkuren
- Ungdomskulturer i slut 1970erne og 1980'erne med fokus på Yuppier og Punker.
- Punkerne holdning til samfundet og fremtiden

KILDER:
- Finn Ejnar Madsens tale til Årsfest på Københavns Universitet 1968
- Lissy Elmquist, kronik om husmødre og arbejdsmarkedet
- Tegneserien "En kvindes dag", 1975, fra "Kvinde kan din krip"
- Tabel: Rødstrømpernes alder
- Tabel: Rødstrømpernes sociale placering
- Lisbeth Dehn Holgersen: "Den dag vi gik på Strøget med balloner i brystholderen",  kvinfo.dk.
- Suzanne Giese: Kollektivet som Alternativ, Uddrag fra debatbogen: “Derfor kvindekamp" 1973
-  “No Future?” (1981), Olsen, Anne Okkels: Når Lyset bryder frem, Systime, 1994, s. 95-97


FAGLIGEMÅLL:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
• hovedlinjer i Danmarks historie
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Antikkens Grækenland - Demokratiets vugge

Målet med forløbet er at få indsigt i det antikke samfund i Grækenland og det Athenske direkte demokrati. Afslutningsvis trækkes tråde frem til nutiden s demokrati i Danmark.

Forløbet har fokus på følgende:
- Den græske kolonitid
- Perserkrigene
- Etablering af bystater og Pnyx placering og funktion
- Den græske flåde
- Forudsætningerne for demokratiet tilblivelse
- Hvordan det græske direkte demokrati fungerede - folkeforsamlingen, 500 mandsrådet, embedsmænd, forretningsudvalget
- Lodtrækning til valg af embeder undtagen et par stykke der blev valgt
- Stemmeret kun de athenske mandelige borgere
- Befolkningsopdeling i borgere, metoiker, slaver, kvinder børn
- Slavernes store betydning for det græske samfund
- Spart - det Athenske demokratis modsatning
- Sociale forhold for mennesker udenfor borger-definitionen
- Dagligliv og kultur i det antikke Grækenland
- Bystaternes tilbagegang og spredningen af græsk kultur

Kilder:
Artikel: “Hvorfor har vi ikke direkte demokrati som i oldtidens Athen?”
Billeder:
- Rekonstruktion af det centrale Athen
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=140
- Byster af Sokrates, Platon og Aristoteles
- Statuer af Græske statuer af mænd
Model: Det athenske demokrati
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/historie/athen_demokrati.htm

Faglige mål der er i spil.
- at belyse problemstillinger vha. analyse af historisk materiale og på at formidle mundtligt og skriftligt.

Kernestof:  
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• stats- og nationsdannelser
• demokrati
• historiebrug
• historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Enevælde, oplysningstanker &Den franske revolution

Formål: At give forståelse for Enevælden med fokus på den franske samt opgøret med enevælden, oplysningtænkerne og ønsket om at skabe et bedre samfund for alle borgere.

Indledningsvis arbejdes med oplysningsfilosoffernes tanker og deres påvirkning på samfundet. Her er der fokus på John Lock, Voltere og Montesquieus tanker og indflydelse og syn på Enevælden og eftertiden samt nutiden.

Herefter arbejdes med hvordan udviklingen i Frankrig og bøndernes forhold og Den amerikanske uafhængighedkrig fører til opgøret med det franske enevælde og fører til den franske revolution. Her er fokus de forskellige styreformer og hvordan og hvorfor udviklingen gik fra enevælde til konstitutionelt monarki, republik herunder rædselsherredæmme og direktoriet og ender med Napoleons overtagelse og militærdiktatur.

Periode: Ca. 1600-1815


FOKUS:
• Enevælden i Frankrig
• Oplysningsfilosofferne – fokus på John Lock, Voltere og Montesquieu
• Den industrielle revolution i England
• Den amerikanske revolution – årsager og konsekvenser
• Den franske revolution
- 1789-1792: Årsagerne, Revolutionen (1789) og Det konstitutionelle monarki
- 1793-1795 Republik og Rædselsherredømmet
- 1795- 1799 Direktoriet og 1799-1815 Napoleon
- Revolutionens tolkning og betydning
- Betydning og konsekvenser

KILDER og KILDEUDDRAG
- Den parisiske avis 'Journal de Ville' om urolighederne i juli 1789,
- Menneskerettighedserklæring, 1789
- Af Francois de la Rochefoucaulds erindringer, om d. 10. august 1792
- Dekret om almindelig mobilisering, 23. august 1793
- Radering (en trykform), Paris, 1789,
- Paris' valgbrev, 1789,
- Artikel fra ”Journal de Ville”, juli 1789.
- Stormen på kongeslottet d. 10. august 1792,
- Rædselsherredømmet
- Napoleons kroning, Notre Dame, 1804,


FAGLIGEMÅL:
• hovedlinjer i Europas historie
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• globalisering
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.

KERNESTOF:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• stats- og nationsdannelser
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Renæssance og Reformation

Periodisering: ca. 1300-1536

FORMÅL: At for en forståelse for de nye tanker der kommer i Renæssancen, samt hvordan de er med til at skabe det samfund og menneskesyn vi har i dag. Derudover skabes en forståelse for at de var grundlag for at reformationen skete netop i 1500-tallet. Derfor zoomes der i forlængelse af renæssancen ind på reformationen i Tyskland for at skabe en forståelse for Luthers ønske om reformation og opgør med den katolske kirke samt konsekvenserne deraf.

FOKUS:
Renæssancen:
• brud og kontinuitet i forhold til middelalderen
• hvordan folk i byerne levede
• hvordan handelen udviklede sig
• menneskesyn og at mennesket kom i centrum
• troen på fornuften og humanismens gennembrud samt hvordan det foresnes med troen.

Dette danner grundlag for forløbets fordybelse i Reformationen og Luthers opgør med den katolske kirke.

• Bibelhumanisterne
• Luthers ønske om at reformere den katolske krike
• Luther og aflad
• De 95 teser
• Forskellen på den katolske kirke og Luthers forhold til nadveren, kirken, præster mm.
• den katolske kirkes kompromis
• reformationens konsekvenser
• hvorfor netop Luthers reformation lykkedes på dette tidspunkt.


KILDER OG KILDEUDDRAG:
• Pico della Mirandola, "Tale om menneskets værdighed", 1486  
• Tese 27, 28, 32, 43, 86 af Luthers 95 teser om aflad fra 1517
• Uddrag af Bøndernes 12 artikler
• Uddrag af Tridentiner-koncilet
• Luther om bondekrigen

FAGLIGE MÅL:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

KERNESTOF:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas  historie
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
• politiske og sociale revolutioner
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kolonisering, slaver og Dansk Vestindien

Formål: At få en forståelse for koloniseringen af Amerika og den efterfølgende transatlantiske slavehandel samt opgøret med den. Derefter zoomes ind på de dansk vestindiske øer, sukkerplantqgerne, slaverne og livet på øerne. Derudover arbejdes dermed slaveoprøret i 1848 og Danmarks salg af øerne i 1917.

Periodisering: 1492- ca. 1850 og opfattes som et forløb om bla. Danmarkshistorie før 1900.

FOKUS:
• Opdagelserne med fokus på Columbus opdagelse af Amerika
• Koloniseringen og den hvide magtovertagelse
• Betydningen for den oprindelige befolkning
• Årsager til slavehandelen opstår
• Trekantshandel
• Slavehandelen i Afrika
• Den transatlantiske overfart
• Slavernes forhold når de kom til Amerika
• Afskaffelsen af slavehandelen
• Dansk vestindien
• Slaveriet på Vestindien
• Afskaffelse af slaveriet - oprøret
• Peter von Scholten
• General Buddhoe
• Salget af øerne


KILDER:
Lauring, Kåre: "Forløb: Dansk slavehandel og Vestindien", Historieportalen, Systime;
- Billede af slavernes "rejsen til kysten”
https://historieportalen.systime.dk/?id=414&L=10
- Lasteplan for det engelske slaveskib BROOKES of Liverpool før 1788.
https://historieportalen.systime.dk/?id=420&L=10
- Den engelske slavekaptajn John Newton beretning
  https://historieportalen.systime.dk/?id=422&L=10    
- Journal af skibsassistent Louis von Linckensdorff den 17. januar 1775  
- Billede: Nanny med barn. Af maler  Hugo Larsen i 1905.  

Frese, Jens- Den atlantiske slavehandel og England, Gyldendal, 1981; sider: 116-118  
Uddrag af kaptajn Thomas Philips beretning om sin rejse med det engelske slaveskib Hannibal 1693-1694

HistorieLab.dk
Mad og drikke ombord 2                                 
Uddrag af en beskrivelse af en slaveauktion af Johan Lorenz Carstens fra 1740.

His2rie.dk
His2rie: "Christian 7.’s Forordning om Neger-Handelen (1792)"
https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-38/


FAGLIGE MÅL:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens histori
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske og sociale revolutione
• globalisering
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ideologiernes kamp og Hitlers vej til magten

FORMÅL:
Forløbet omhandler de bagvedliggende og udløsende årsager til at Hitler kom til magten samt hvilken betydning det fik for den tyske befolkning.
Der indledes med en gennemgang af ideologierne og derefter fokuseres på situationonen i Tyskland i 1930'erne og Hitlers vej til at få magten ad demokratisk vej og derefter skabelsen af et militær diktatur og Jødeforfølgelse og Holocaust.


FOKUS:
- Versailles traktaten
- Weimarrepublikken og det skrøbelige demokrati - modstandere
- Den økonomiske situation i tyskland
- Hitler fra kupmager i 1923 til kansler 1933
- Arieren og jøden
- Fra demokrati til diktatur
- Jødeforfølgelse og Holocaust
- Erindringshistorie

KILDER:
- Antisemitisk billedbog, 1936
- Uddrag af Bemyndigelsesloven,  24. marts 1933
- Arieren og jøden - tegninger og de karakteristika den nazistiske ideologi mente arieren og jøden var i besiddelse af
- Illustration af nürnberglovene
- Heinrich Hildebrandt om nazismen
- TYSK-JØDISK DAGBOG (FEBRUAR 1942)



FAGLIGEMÅL:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• globalisering
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den kolde krig og murens fald

FORMÅL:
At få indsigt i den koldekrig og kampen mellem de to storemagter. Derudover hvordan ideologierne opdelte verden og hvilke konsekvenser den kolde krig fik i perioden for befolkningen i specielt Tyskland. Afslutningsvis arbejdet med årsagerne tilmurens fald og selve sammenbruddet af det kommunistisk DDR og USSR.

FOKUS:
- Fra samarbejde til konfrontation 1945-47
- "Folkedemokratisering" af Østeuropa
- USAs "inddæmningspolitik" i vesteuropa
- Trumandoktrinen
- Marshallplanen
- Deling af Tyskland og Berlin i øst og vest
- NATO 1949
- Warszawa-pagten 1955
- Våbenkapløb - de forskellige typer rakette
og deres formål, kraft og funktion
- Livet i Berlin
- Berlinmuren
- Gorbatjov til magten og udviklingen i DDR  
- Murens fald og opløsningen af DDR
- Sovjetunionens sammenbrud



KILDER:
- Nikolai Novikov
- George Kennan
- Winston Churchills 'Jerntæppe-tale' 5. marts 1946
- Josef Stalins svar i interview i Pravda, 14. marts 1946
- Uddrag af Trumandoktrinen erklæres 12. marts 1947
- Potsdamaftalen august 1945
- ”Præsident Reagans tale om "Det Onde Imperium" 8. marts 1983”
-  Dom for opstand mod staten
- DDR’s skolepolitik
- Det socialistiske menneske
- En opposition er nyttesløs
- DDR er en ren stat
- Billede: Østtysk grænsesoldat, der springer over pigtråden fra Østberlin til Vestberlin.




FAGLIGEMÅL:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


KERNESTOF:
• Periodisering
• Forskellige styreformer og samfundsorganisering
• Historiesyn
• Kulturmøder
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
• Politiske ideologier
• Politiske og sociale revolutioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Afrika, imperialisme og Vestens dominans?

FORMÅL:
Det er et verdenshistorisk kronologisk forløb som anvender vestens dominans gennem tiden til at vise en verdenshistoriske udvikling. Udgangspunkt og fokus i forløbet er imperialismen i Afrik . Derudover arbejdes med Kina voksende globale rolle set i forhold til vestens dominans og afslutningvis om Ruslands rolle og den nutidige situation med Trump, Putin og Xi Jinping.

Hovedvægt er på perioden 1870 til i dag.

Fokus i undervisningen:
• Europas opdagelse af Amerika
• Koloniseringen
• USA dannelse og voksende indflydelse og dominans i Sydamerika
• Imperialisme
- Imperialismen i Afrika
- Den hvide mands byrde
- Berlin konferencen
- Congo som et slemt eksempel
- Afkolonisering af afrika
• Krig og mellemkrigstid
• Kold krig og afkolonisering
• USA som supermagt
• Tre hovedforklaringer på Vestens dominans
- Vestens unikke historie
- Biologisk forklaring
- Kinas manglende interesse i udvidelse af riget
• Vestens dominans på retur 1914-2023
• Kinas voksende indflydelse
• Den nye mulitpolærer verdensorden med Trump, Putin og Xi Jinping.

KILDER:
• Satiretegning: Berlinkonferencen, 1884
• Billede: Videnskabelige illustration, 1857
• Rudyard Kipling, The White Man's Burden, 1899 (originalsprog)
• Satirtegning: “The white man’s burden” (ukendt kunstner)
• Billede: Kort over Afrika 1914
• Sir Charles Dilke om den britiske imperialisme, 1869
• Billede: Det Britiske Imperium, 1886
• Aftalen med Lobengula, 1888
• Lobengulas klage til dronning Victoria,1889
• Dronning Victorias svar til Lobengula, 1889
• Cecil Rhodes om Storbritanniens specielle rolle i verden, ca. 1890
• The Rhodes Colossus , 1892
• Storbritannien skabte den moderne verden (2004)

FAGLIGEMÅL:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg



Kernestof:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• globalisering
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer