Holdet 2022 HI/d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Michael Brødsgaard Aarestrup Andersen
Hold 2022 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er historie - fra Jelling til grundloven
Titel 2 Den industrielle revolution - globalt og nationalt
Titel 3 DHO - Social ulighed i 1800-tallet
Titel 4 Ideologiernes magt, Hitlers vej til magten
Titel 5 Fra den kolde krig til den nye verdensorden
Titel 6 Demokrati - folkestyre eller pøbelvælde?
Titel 7 Romerriget - fra konge til kejser
Titel 8 Middelalder - fokus på den kristne diskurs
Titel 9 Danmark efter 1945 med fokus på velfærdsstaten
Titel 10 Israel-Palæstina konflikten
Titel 11 Kina - National - og global identitet.
Titel 12 Imperiers opståen og forfald (kronologiforløb)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad er historie - fra Jelling til grundloven

Introduktion til faget, dets teorier og metoder herunder historiebrug og kildekritik. Forløbet vil desuden indeholde en ekskursion til Kongernes Jelling (Nationalmuseet). Særlig fokus vil være på nationalidentitet, samt hvordan Danmark formes som nation i perioden 900-tallet til 1800-tallet. Hovedvægten af forløbet vil være på Danmark i middelalderen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Den industrielle revolution - globalt og nationalt

I dette forløb skal eleverne arbejde med udvikling i 1800-tallet med særlig fokus på arbejdsforholdene for arbejderklassen i et globalt perspektiv. Endvidere skal eleverne diskutere brugen af periodiseringspricipper.  

Faglige mål der er i fokus i dette forløb:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.  
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.

Af kernestof er fokus på:
- politiske og sociale revolutioner.
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.

Anvendt litteratur:
Helle Folkersen. Industrialiseringen - Da verden blev moderne. Systime. 2022.   https://industrialiseringen.systime.dk/
Følgende kapitler er gennemgået: Den industrielle revolution, Den teknologiske baggrund, Den anden industrielle revolution: Tyskland og USA, Danmark – et industriland?, Fra lav til fagforeninger, Den politiske magt, Politiske reformer i Storbritannien.
DA INDUSTRIALISERINGEN RAMTE VEJLE. VEJLE SOM DANMARKS BOMULDSHOVEDSTAD. Kulturmuseet Spinderihallerne. 2022.  

Anvendte kilder fra bogen Helle Folkersen. Industrialiseringen - Da verden blev moderne. Systime. 2022.  :
Kilde 1.1: Arnold Toynbee (1884)
Kilde 4.1: John Aiken (1795)
Kilde 4.3: Emil Hornemann (1872)

Andre medier: DRTV - Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten
  
Andet: Ekskursion til Kulturmuseet Spinderihallerne, Vejle.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO - Social ulighed i 1800-tallet

I forløbet arbejder eleverne tværfagligt med dansk, for at få en forståelse af social ulighed i 1800-tallet.

Af faglige mål arbejder eleverne med:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg - - behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Af kernestof arbejder der med:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-politiske og sociale revolutioner
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-historiefaglige teorier og metoder.

Anvendt litteratur:
Ebbe Kühle. Danmark - historie, samfund : hovedfaser i Danmarkshistorien. Gyldendal. 1994. s. 106-127.
Johnny Wøllekær: På fattiggården - et bidrag til 1800-tallets landboforhold, eksemplificeret ved Hårby fattiggård. Landbohistorisk tidsskrift. 1991. 1. udgave.  
Fattiggården. Jacob Knag Rasmussen og Sarah Smed. Svendborg Museum. 2014.
Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen: De danske kvinders historie.  Systime. Aarshus. 2022.
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914. Systime. 2008. s. 270-271

Kilder:
Huusorden, Instrux og Reglementariske Bestemmelser for N. Fattighuus. (1870)
Pios brev fra arresten til Engels (1872)
Louis Pio_ _Maalet er fuldt!_ (1872)
Christian Christensens erindringer (uddrag fra En rabarberdreng vokser op (1961)
Maren Vest. En ufaglært kvindes erindringer (1900-1932) . Forladt. Dog ej af venner i Nøden. Henningsen.
Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed' - tale af Johanne Meyer, 1888
Gyrithe Lemches tale ved valgretsmøde i Rosenborg Have 28. juni 1908
A.C. Meyer: "Revolutionære Mænd og sædelige Kvinder", indlæg i Social-Demokraten, 16. april 1887
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ideologiernes magt, Hitlers vej til magten

Målet med forløbet er at få indsigt i perioden mellem de to krige og tidens ideologiske kampe mellem stat, folk og magt med fokus på Hitlers vej til magten i Tyskland. Endvidere vil holocaust og folkedrab blive behandlet i forløbet bl.a. i forbindelse med en aflevering, hvor eleverne får øvet skriftlighed i historiefaget.

Kildeuddrag på de angivet sider er kun læst, hvis de står på listen nedenfor. Ellers er de hverken læst som lektie eller i timerne.

Indholdsfokus:
- Ideologiernes kamp: Kommunisme, Fascisme/Nazisme og Liberalisme i henholdsvis Rusland, Tyskland og USA
- Forholdet mellem statens og folkets magt i de forskellige lande, som er styret af forskellige ideologier
- Fokus på Hitlers vej til magten i 1930'erne

Kernestof:

https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk

Følgende kapitler:

Storpolitik i Europa (https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=537)

Krigsudbruddet i 1914 (https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=538)

Hvorfor brød krigen ud? (https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=539)

Freden: Idéer og virkelighed (https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=542), Ikke forhandlinger, men et diktat (https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=557)
,
Nationalitetsprincippet og Folkeforbundet (https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=543)



https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Rusland: Revolution (https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=339)
Rusland: Proletariatets diktatur (https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=299)

Rusland: Aspekter af det kommunistiske samfund (https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=340)

Tyskland: Den tyske republik og konsekvenserne af Første Verdenskrig (https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=341)

Tyskland: Nazisternes vej til magten  (https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=342)

Tyskland: Nazismens ideologi (https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=343)

Tyskland: Føreren og folket (https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=298)

Kilder og kildeuddrag læst i undervisningen:
Står i https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=284
- Medlemmer af Nazistpartiet
- Valgresultater for udvalgte partier 1919-1933          
- Derfor blev jeg nazist                                                                                           
- Bemyndigelsesloven                                                    
- Rigsborgerloven.                                                       
- Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære
- Årsagerne til børskrakket
-  Depressionens menneskelige omkostninger
- SS-sergent Karl Frenzel. Uddrag fra et udsagn, han kom med under forhør i 1963.


- Arlette Andersen: Om Livet i Auschwitz: Kapitel 8 - Ankomsten,Kapitel 9 - Livet i Auschwitz, Kapitel 10 - Hvordan overlever man i Auschwitz?
https://folkedrab.dk/temaer/fokus-paa-auschwitz/film-jeg-hedder-arlette-jeg-overlevede-auschwitz/kapitel-8-ankomsten
https://folkedrab.dk/temaer/fokus-paa-auschwitz/film-jeg-hedder-arlette-jeg-overlevede-auschwitz/kapitel-9-livet-auschwitz
https://folkedrab.dk/temaer/fokus-paa-auschwitz/film-jeg-hedder-arlette-jeg-overlevede-auschwitz/kapitel-10-hvordan-overlever-man-auschwitz

Kernestofområder i læreplanen:
- Periodisering
- Forskellige styreformer og samfundsorganisering
- Historiesyn
- Kulturmøder
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Politiske ideologier
- Politiske og sociale revolutioner
- Historiebrug og -formidling

Fagligemål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fra den kolde krig til den nye verdensorden

Forløbet tager afsnit i en kronologisk gennemgang af perioden fra 1945 til 1991 samt en diskussion af Fukuyama og Huntingtons teser. Endvidere arbejdes der i forløbet med overgangen til den nye verdens orden, hvor fokus er på 9/11. Fokus i forløbet er særligt på stedfortræderkrigene og særligt på Vietnamkrigen.

Følgende faglige mål vil blive behandlet i forløbet:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper -reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende -anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Af kernefagligt stof vil der i forløbet særligt blive fokuseret på:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede globalisering
- historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Anvendt litteratur:
Niels Bjerre-Poulsen: USA historie og identitet. Systime 2013. s. 1-17 + s. 67-88.
Palle Roslyng-Jensen: Fra kold krig til ny verdensorden. Gyldendal 2003. s. 18-19.
Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: Verden i nyeste tid. Systime 2009. s. 30 + s. 8-12
Supplerende kildemateriale: Claus Friisberg: Kilder til det ny Danmark 1914-1985. Munksgaard 1986. s. 90-91.
Carl-John Bryld og Harry Haue: Kilder til den nye verden. Systime 1997. s. 14-21 + 289-291 + 217-225.

Medier: Danmark i Den Kolde Krig, 03:12. Da bomben mistede sin uskyld.
Billeder, der ændrede verden, DRKultur 2013.
Vietnam 1964-1969, CNN.2014.


Kilder der er arbejdet med i forløbet fra Kai Otto von Barner. Den kolde krig.  https://koldkrig.systime.dk:
Marshall om genopretningen af Europa, 1947.
Den sovjetiske udenrigsminister Andrei Vyshinskys tale ved FNs generalforsamling, 1947.
Churchill om jerntæppet gennem Europa, tale i Fulton, USA 1946.
Stalin om Sovjetunionens sikkerhed, interview 1946.
Tale af amerikanske præsident Kennedy i Berlin, 1963.

Kilder fra Ideologiernes kamp. Af Peter Frederiksen. https://ideologi.systime.dk
Brev fra Daniel Baileys, 1966.
Brev fra Joseph E. Sintoni, 1968.
Oversigt - De amerikanske soldater i Vietnam.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Demokrati - folkestyre eller pøbelvælde?

Forløbet tager udgangspunkt i en diakron gennemgang af demokrati fra antikkens Grækenland til i dag med særlig fokus på, hvordan antikkens bystater repræsenterede forskellige styreformer, samt hvordan konflikter kunne opstå på baggrund af forskellige samfundsforfatninger. Endvidere vil fokus være på, hvordan demokrati opfattes forskelligt over tid.

Følgende faglige mål har været særligt i fokus:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Følgende punkter fra kernestoffet har været særligt i fokus:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Anvendt litteratur:
Frederiksen, Peter. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/. Kapitel om Perserkrigen, Den Peloponnesiske krig.
Larsen, Henrik. En Europæisk Verdenshistorie. https://eneuropaeiskverdenshistorie.systime.dk/?id=151. Kapitel "Demokratiet i Athen".
Bryld, Carl Johan. Verden før 1914. https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=331.  Kapitel om Perserkrigen, Den Peloponnesiske krig. Hassing, Anders: https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/dokumenter/Europa/da_demokratiet_02.pdf

Anvendte kilder:
Cicero: Om staten. Bog 1. Stk. 39-45 og bog 1 stk. 69-70. Kilde fundet her: https://oldportalen.systime.dk/?id=714
Herodot: Forfatningsdebatten (3. bog, kapitel 80-83) Kilde fundet her: https://oldportalen.systime.dk/?id=518
Thukydid: Perikles' gravtale. Kilde fundet her :https://oldportalen.systime.dk/?id=755
Den amerikanske uafhængighedserklæring' i Kiøbenhavnske Tidender, 2. september 1776. Kilde fundet her: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-amerikanske-uafhaengighedserklaering-i-de-til-forsendelse-med-posten-alene-privilegerede-kioeb
Menneskerettighedserklæringen fra 1948. Kilde fundet her: https://amnesty.dk/vores-arbejde/hvad-er-menneskerettigheder/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Romerriget - fra konge til kejser

I følgende forløb arbejder eleverne med romerriget under overskriften fra konge til kejser. Særligt fokus i forløbet vil være op overgangen fra republik til kejserdømme, samt fokus på forskellen mellem kulturhistorie og politiskhistorie. Endvidere vil eleverne arbejde med historiebrug og undersøge, hvordan romerriget har sat sig spor i eftertiden.


Anvendt sekundærlitteratur:
Jesper Carlsen. https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=137. Systime e-bog. 2022.

Embedsmænd og senatet, + De politiske rammer, Mellemrepublikken (264-133 f.v.t.), Senrepublikken (133-27 f.v.t.), To nye borgerkrige (49-27 f.v.t.) 2. Kejsere og barbarer, Det julisk-claudiske dynasti: Augustus (27 f.v.t.-14 e.v.t.), Det flaviske dynasti (69-96) + Adoptivkejserne (96-192), Landbrugsslaver, Småbønder og forpagtere, Handel og håndværk, Brød og skuespil,  4. Liv og død, Far, mor og børn, Venner, patroner og klienter.  5. Det evige Rom, Symbol, Underholdning

Følgende kilder er blevet bearbejdet i forløbet:
Augustus' politiske testamente, år 14. https://romerrigetshistorie.systime.dk/index.php?id=145#c286
Appian, Spartacus-opstanden. https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=138#c249
Cicero: Om staten. Bog 1. Stk. 39-45 og bog 1 stk. 69-70. Kilde fundet her: www.oldportalen.dk
Plinius, Anbefaling af en ung mand: Kilde fundet her: https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=159#c387
Quintus Tullius Ciceros råd om valgkamp, ÷64. Kilde funder her: https://romerrigetshistorie.systime.dk/
Sallust, Om Marius. https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=138#c246
Sallust, Om Sulla og det moralske forfald i Rom. https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=135
Plutarch, Spartacus-opstanden. https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=138#c248
Tacitus, Drabet på lederen af politiet i Rom. Kilde fundet her: https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=159#c387

Følgende faglige mål har været særligt i fokus:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Følgende punkter fra kernestoffet har været særligt i fokus:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Middelalder - fokus på den kristne diskurs

Forløbet har særlig fokus på den kristne diskurs i middelalderen. Det primære fokus i forløbet er på den kristne verdens betydning på middelalderens samfund herunder korstogene, helgendyrkelse samt kristendommens betydning under pesten.

Anvendt litteratur:

Carl-Johan Bryld. https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk. Systime e-bog. 2022.
Kapitel:
Klosterliv og kristenliv
Helgendyrkelse, bod og valfart
Europa i vækst 1000 til 1340

Mette Marie Hartmann. https://historieportalen.systime.dk/.  Systime e-bog. 2023.
Kapitel:
Korstogene – Gud vil det!,
Det første korstog 1096-99
Korstogene og erobringen af Det Hellige Land Korstogenes historiske betydning – også i dag

Bas Kanthavanam. https://pest.systime.dk/.  Systime e-bog. 2023.
Kapitel:
1.2 Betegnelsen Den Sorte Død, 1.3 Den Sorte Døds vej til Europa, 1.3.1 Det begyndte i Messina, 1.3.2 Pesten kom flyvende ind
3.1 Håndteringen af Den Sorte Død i middelalderen, 3.1.1 Flagellanterne og pesten,3.1.2 Åreladning og medicinsk håndtering, 3.1.3 Venedig viser vejen.


Kilder: Pave Urban tale 1095, Uddrag af ”Gesta Francorum” X, 38-39 om Jerusalems erobring i 1099, Uddrag af Ibn al-Athirs ”Kamil at-Tawarikh” om Saladins tilbageerobring af Jerusalem i 1187, Den libanesiske historiker Amin Maalouf om korstogene, 1983, Den danske historiker Hal Koch i 1963, Den franske historiker Regine Pernoud, 1960, Den engelske historiker R.W. Southern, 1953 Den Sorte Død blev nedkæmpet med lovgivning (https://pest.systime.dk/?id=204)

Faglige mål der har været i fokus:
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof der har været i fokus:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Andet: Ekskursion til Odense med besøg på Møntergården og udstillingen Byens Liv samt byvandring i middelalderens Odense.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Danmark efter 1945 med fokus på velfærdsstaten

Danmark efter 1945 med fokus på velfærdsstaten og repetition


Vi vil i forløbet især fokusere på hvorfor der blev udviklet en velfærdsstat, samt hvilken betydning den fik. Der vil blive draget paralleller til nutidens velfærdsstat og velfærdsdebat.


Anvendt litteratur:
www.historieportalen.dk Forløb: Fra fattighjælp til velfærdsstat. Kapitel 2,3,4,5 og 6. af Allan Ahle mf.
www.grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk. Kapitel 9. Af Poul Steiner Jensen, Knud Ryg Olsen, Olaf Søndberg og Peter Frederiksen. https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=190

Læste kilder:

"K.K. Steincke taler om Kanslergadeforligets socialreform i 1934"
Fra http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hoer-kk-steincke-taler-om-kanslergadeforligets-socialreform-i-1934/?no_cache=1&cHash=2e028484b575e7f98bf817660388ece5 (senest besøgt 3/9 2023)

Følgende kilder fra bogen Grundbog til Danmarkshistorien. Af Poul Steiner Jensen mf. Systime. (2024)  https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=197

Velstand og velfærd – Vi tjener mere (1958)
Velstand og velfærd – Ungdom med penge mellem hænderne (1957)

Fremskridtspartiets valgbrochure, 6. oktober 1972
Fra http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fremskridtspartiets-valgbrochure-1972/?no_cache=1&cHash=c7fce1f96473b5e29061acf6d0133e6f (senest besøgt 3/9 2023)

”De er jo enig med os", pamflet fra Fremskridtspartiet 1973
Fra: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/de-er-jo-enig-med-os-pamflet-fra-fremskridtspartiet-1973/?no_cache=1&cHash=71b558fb99a11c838b1d7a82c16ebb26 (senest besøgt 3/9 2023)


Følgende kilder fra https://historieportalen.systime.dk. Af Allan Ahle mf. (2024).

Tabel:  Finansieringen af sociale udgifter i udvalgte europæiske lande i 2009 i %. (https://historieportalen.systime.dk/?id=1743#c4988)
Figur: Sociale udgifter 1950-2003 i % af bruttonationalproduktet (https://historieportalen.systime.dk/?id=1737#c4969)

Andre medier:
Dansk Folkeparti - Valgvideo 2007 https://www.youtube.com/watch?v=jBSoMiG94Es

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Israel-Palæstina konflikten

Israel-Palæstina konflikten er et forløb, hvor eleverne skal arbejde med årsagerne til konflikten og kigge de kausale sammenhænge mellem konflikten regionale og globale sammenhænge.  Forløbet der afsæt fra 1896 til i dag. Særlige fokusområder er Zionismen og Israels oprettelse, seksdagskrigen og Israel-Palæstina konflikten i dag.

Af kernestof arbejdes der med:
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- stats - og nationsdannelser

Af faglige mål arbejdes der med:
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende -anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg - behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Anvendt litteratur: Israel - en stat i Mellemøsten. Henrik Wiwe Mortensen. Systime. 2022. https://israel.systime.dk. Kapitel: 1,2,3,4, 7, 9, 11 og 14.

Andre medier:
Dokumentar: Frihedskamp eller teorisme? (www.mitcfu.dk)
Film: Monte Carlo elsker jøderne: https://www.dr.dk/studie/historie/monte-carlo-elsker-joederne


Kilder der er blevet arbejdet med i forløbet fra Israel - en stat i Mellemøsten. Henrik Wiwe Mortensen. Systime. 2022.
Theodor Herzl: Det jødiske spørgsmål (1896).
Balfour-erklæringen (1917)
Israels uafhængighedserklæring, 14. maj 1948
Den Arabiske Ligas erklæring, 15. maj 1948
Herbert Pundiks erindringer, 2005
Suezkrisen: Egyptens syn på Suezkrisen, 3. november 1956
Stabschef Yitzhak Rabin om Seksdageskrigen, 28. juni 1967
FN-resolution 242, 22. november 1967
PLOs Nationalcharter, juli 1968
Sadats tale i det israelske parlament, Knesset, 1977
Begins svartale, 1977
Oslo-aftalen: Principerklæring om fredsprocessen, 1993
Shimon Peres om fred i Mellemøsten, 1994
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kina - National - og global identitet.

Fokus på Mao-periodens udvikling og værdier og dernæst reformperioden efter Mao. Til sidst KKP's rolle i dag, herunder partiets rolle i Kinas "genopfindelse" af traditionelle værdier.

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-globalisering
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-politiske og sociale revolutioner

Anvendt litteratur:

Flemming Ytzen, Supermagten Kina – mirakel eller mareridt, 2008, side 89-94
Hatla Telle, Kina – set indefra, 2000, side 9-19, 25, 48-49
Helmer Jørgensen, Det nye Kina, Gyldendal 1989, Teskt 6, Tekst 15, Tekst 7
Hatla Telle, Kina – set indefra, 2000, side 9-19, 25, 48-49
Øjenvidner til historien 1999. Massakren på den himmelske Fredsplads. Side 760-770
Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt, Kina efter 1840, side 49-50
Jens-Peter Fage Madsen, Ansigt til ansigt med kinesere, Pantheon 2010, side 121-28 Oprøret i 1989

I/E-bøger:

Kina - temaer i moderne kinesisk historie af Lene Sønderby Bech mf. (Systime i-bog)
Følgende kapitler er arbejdet med:
https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=221 + https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=222 + https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=223  

Andre medier:
https://www.dr.dk/drtv/se/massakren-paa-den-himmelske-fredsplads_136185
Kina vågner - https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000025036&s=43062944&n=5&o=hits

Kilder der er blevet arbejdet med i forløbet:
Mao om Kinas svage og stærke sider
Hungersnød i Hunan 160-61 af Liang Heng og Judith Shapiro.
Kulturevolutionens korrekte kurs.
En rødgardists beretning
Deng Xiaopings takketale: https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-4/

Kilder fra Kina - temaer i moderne kinesisk historie af Lene Sønderby Bech mf. (Systime i-bog)
https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=218#c987 - Udviklingen i Kinas økonomi 1960-2020 (BNP i milliarder US dollars)
https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=218#c987 - Udvikling i Gini-koefficient for Kina
https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=221#c915 - "Jernpigen"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Imperiers opståen og forfald (kronologiforløb)

Arbejdsformen er primært projektarbejde bortset fra det første modul, hvor elverne vil få viden om imperieteori.
Eleverne skal undervejs i forløbet udarbejde en hjemmeside, hvor der bl.a. skal indgå en video og en kildeanalyse. Der gives desuden formativ evaluering i form af gensidig elev- og lærerfeedback.På baggrund af de faglige mål udarbejder læreren en test som evaluering på forløbet. Desuden giver læreren en endelig feedback på hjemmesiderne og tilhørende produkter.

Anvendt litteratur:
Peter Fibiger Bang mf. https://imperier.ibog.forlagetcolumbus.dk. 2024.
Kapitel 1: Imperiet - en global historie i udvalg: IMPERIER (0,2 ns) , Magtens hemmelighed: Hvordan imperier regerer | IMPERIER (3,5 ns)  og Teorier om imperier | IMPERIER (2,4 ns)
Kapitel 2: Romerriget i udvalg: Kapitel 2: Romerriget | IMPERIER (0,2 ns), Erobrende republik og universelt imperium | IMPERIER (3,4 ns), Imperiets politiske organisering | IMPERIER (6,1 ns)
Kapitel 7: Franske imperier i udvalg: Kapitel 7: Franske imperier | IMPERIER (0,3 ns), Det napoleonske imperium | IMPERIER (0,8 ns) , Overblik: Imperiets faser | IMPERIER (4,8 ns) og Napoléon | IMPERIER (5,5 ns)
Kapitel 8: Den nazistiske imperiedrøm i udvalg: Lebensraum og Neuordnung Europas på racistisk grundlag | IMPERIER (3,0 ns), Nazisternes kolonivision: (5,7 ns) og Imperiets kultur | IMPERIER (1,7 ns)
Kapitel 9: Imperier i dag? I udvalg: Kapitel 9: Imperier i dag? (0,8 ns.), Et amerikansk imperium? (4,4 ns) Kina (2,2 ns)

Følgende faglige mål vil blive arbejdet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Følgende kernestof vil blive arbejdet med:
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Holocaust og andre folkedrab
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder. ̶
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer