Holdet 2022 HI/j - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Niklas Daniel Jørgensen
Hold 2022 HI/j (1j HI, 2j HI, 3j HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro - Hvad er Historie?
Titel 2 Overblik over Danmarkshistorien med fokus på 1800.
Titel 3 Moderne Gennembrud / DHO
Titel 4 Europæisk Middelalder / Renæssance&Reformation
Titel 5 Overdådighedens Revolution
Titel 6 Industrielle Revolution i Storbritannien (Kort)
Titel 7 Romerriget
Titel 8 Rusland/Ukraine
Titel 9 HItlers Vej til Magten
Titel 10 Kina efter 1949
Titel 11 Den Kolde Krig
Titel 12 Danmark efter 1945: Udenrigspolitik
Titel 13 Historie - Repetition
Titel 14 Romerriget

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Overblik over Danmarkshistorien med fokus på 1800.

Kronologien - Overblik over Danmarkshistorien.

Grundbogsstof:

- Vikingetiden (Kapitel 2).docx
- Vikings (2013), Sæson 1 – Afsnit 2: "Wrath of the Northmen" – History Channel.
- Kirken & Kongemagten i Middelalderen - Middelalder (Part 1).docx
- Rigets opløsning, landbrug og Handel. - Middelalderen (Part 2).docx
- Reformation og stændersamfund, 1500-1650.docx  
- Christian 4.docx
- Økonomisk fremgang og social polarisering.
- DR: (2017) Historien om Danmark: Enevælden (Afsnit 7).
- Nikolaj Arcel: ”En Kongelig Affære” (2012).
- 6. Den danske revolution, 1750-1866
- Oplyst enevælde
- De store landboreformer

Supplerende:
- Grevens Fejde (Et arrangement i 5 akter)
- Hekseprocesserne.

Kildetekst:

- Vikingernes vide verden – Sven Tveskægs erobring af England (1002-1011)
- 3.4 Handel – Kongeligt privilegiebrev (1251)
- Kilde 4.4 Reformationen indføres i Danmark (1536).
- 4.5 Hekse og trolddom – Kongelig forordning om troldfolk (1617)
- 5.3 Enevældens indførelse – Kongeligt flyveblad (1660)
- 5.4 Enevældens indførelse – Kongeloven (1665)
- 6.3 Politisk omvæltning – Orla Lehmanns tale ved et bondemøde (1841)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Moderne Gennembrud / DHO

Undervisningsbeskrivelser


- DHO:


I forløbet arbejder eleverne tværfagligt med dansk, for at få en forståelse af social ulighed, fattigdom og kvindekampen i 1800-tallet under perioden, det moderne gennembrud.
Fokuspunkter:
1. Livet på landet (Især fattigdom), effektiveringer og reform samt den sociale lagdeling
2. Livet i byen. Urbanisering, industrialisering, fagbevægelsen, kvinde- og børnearbejde, den sociale lagdelig og levevilkår
3.  Den dansk demokrati. Grundloven, politiske ideologier og etableringen af de 4 gamle partier
4. Kvindernes vej til stemmeretten
5. Sædelighedsfejden.


Af faglige mål arbejder eleverne med:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg - - behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Af kernestof arbejder der med:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-politiske og sociale revolutioner
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-historiefaglige teorier og metoder.



Fremstillingstekster:

- Befolkningseksplosion og sociale problemer (Om børnedødelighed, fattigdom osv)
- Omlægning af landbruget (Om betydningen af Landbruget og hvem det gavnede og hvem det ikke gavnede)
- Industrialisering og arbejderbevægelse (Om selvfølgelig arbejderbevægelsen) 
- Socialismen (Her om ideologisk vinkling af socialismen, men også om den type af socialisme, vi fik i Danmark)
- Husmandsfolket (Om de klart fattigste på landet)
- Kvinderne - på vej mod frigørelse (Om kvinderollen, kamp for rettigheder)
- Radikalisme og fritænkeri (Om Georg Brandes og hans idealer for det moderne gennembrud)
 
 
Kildeoversigt: 
 
Kvindernes rettigheder: 
Carl Ploug i landstinget om kommunal valgret til kvinder 1888
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888
Gyrithe Lemches tale ved valgretsmøde i Rosenborg have 28. juni 1908.
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gyrithe-lemches-tale-ved-valgretsmoede-i-rosenborg-have-28-juni-1908
"Strejftog paa det Kvindelige Erhvervs Omraade", 1887 (Ekstra)
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/strejftog-paa-det-kvindelige-erhvervs-omraade-1887
“En professors syn på kvindelige læger”, 1874 (Ekstra)
https://danmark.systime.dk/?id=577
Kvinder i erhverv i København 1855-1901 (Ekstra)
https://danmark.systime.dk/?id=521
 
Arbejdernes og de fattiges vilkår i byen
Christian Christensen om fattigdom i 1887
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-christensen-om-fattigdom-i-1887
Louis Pio: "Fabrikarbejderne", 1871
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/louis-pio-fabrikarbejderne-1871
Gimleprogrammet. 
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gimleprogrammet-6-8-juni-1876
Når forsørgeren falder bort / 'Forladt. Dog ej af Venner i Nøden', 1888, (Billede)
“Om fattigdommen i København i 1868” (Ekstra)
https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2016/09/V.-Munck-Om-fattigdommen-i-K%C3%B8benhavn-1868.pdf
 
 

Fattiges vilkår på landet
En ufaglært kvindes erindringer (1932)
https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=168
5 Børn i Skejby dræbte af Røg (Peter Sabroe, 1898) (Ekstra) - 5 Børn i Skejby dræbte af Røg
Carl Westergaard: Leder i Tyendebladet, 6. oktober 1907
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/carl-westergaard-leder-i-tyendebladet-6-oktober-1907

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Europæisk Middelalder / Renæssance&Reformation

Forløbet har fokus på den opbygningen af den feudale samfundsstruktur samt kulturelle og sociale forhold i perioden 500-1600. Ligeledes et fokus på bysamfundet med handel, befolkningstilvækst, sprog, politik og religiøse aspekter. Især kirkens og pavens magt undersøges og belyses via dennes magtkamp “mod” verdslige fyrster.
Ydermere ses disse også påvirket af pest og korstogene mod øst samt at få indsigt i de udviklingstræk i Europa, der førte til dannelsen af den tidlige moderne verden. Det sker via belysning og bearbejdning af nye aspekter, der clasher med middelalderens modus med hensyn til videnskab, renæssance, pavemagtens svækkelse, reformation og storpolitik.


Grundbogsstof:

- Renæssance og reformation
- Den Naturvidenskabelige Revolution
- Pavekirkens Svækkelse
- Luther spalter Kirken
- Den evangelisk-lutherske kirke
- Den calvinske reformation
- Den katolske modreformation
- Religionskrige og storpolitisk magtkamp 1500-1609
Grundbogsstof:

Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv

- Europa Tager Form 500-1000
- Det Kristne Europa og de danske Vikinger.
- Den vesteuropæiske feudalisme: herremand og fæstebonde
- Kirken og pavemagten
- Kejseren og paven
- Klosterliv og kristenliv
- Europa i vækst 1000-1340
- Bykulturens blomstring
- Europa og Islam i middelalderen
- Korstogene – den kristne modoffensiv
- De kristne i det hellige land.
DR. ”Pest over Europa” – (2011). Afsnit 1: Det første angreb.
DR. ”Pest over Europa” – (2011): Afsnit 3: I Stjernernes tegn.

Supplerende stof:

- Calvin og Luther: Enigheder og uenigheder
- Spanien mod Nederlandene og England 1567-1609
- Trediveårskrigen 1618-1648

Kildetekster:

- Galileis brev til Kepler, 1610
- Pico della Mirandola, 1486 (Kildelæsning)
- Erasmus af Rotterdam: Dårskabens pris, 1509
- Luther, af de 95 teser, 1517
- Luther på rigsdagen i Worms 1521 (Uddrag)
- Luther, Til den Kristelige Adel af Tysk Nation, 1520 (Uddrag)
- Lovbestemmelser om sakserne, ca. 800
- Troskabsed, aflagt af en vasal til Karl den Store
- Hertug Tassilo aflægger lensed, 787
- Pave Gregor d. 7. om gejstlig og verdslig værdighed
- Pave Innocens d. 3. (1198-1216), 1198
- Urban d.2 kalder til korstog, 1095.
- Kejser Ludvig af Bayerns erklæring på rigsdagen i Frankfurt 1338

Faglige mål:
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Overdådighedens Revolution

Fokus i forløbet har været Den Franske Revolution ud fra en overordnet problemstilling:
Hvilken (symbolsk og erindringshistorisk) betydning fik Den Franske Revolution for indførelsen af demokratiet og borgerrettigheder i Frankrig (og i resten af verden?)
Eleverne har skulle forholde sig til årsager til og konsekvenser af revolutionen. Der har ligeledes blevet arbejde med kildemateriale, der blandt andet behandlede enevælden, menneskerrettighedserklæringen og terrorelementet.
Der er blevet præsenteret nye filosofiske strømninger i form af oplysningstidens principper samt en gennemgang af ændringer i samfundsstrukturen i Frankrig i denne periode.
Slutteligt har forløbet erindringshistoriske perspektiver omkring den Franske Revolution og dens genlyd i årene efter.


Kernestof trænet:

- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier
- historiebrug og -formidling (Erindringshistorie)
- historiefaglige teorier og metoder.

Kompetencer trænet:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale.
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Overdådighedens Revolution
Grundbogsstof: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=112
(I denne bog kan disse afsnit findes)

- Enevælden og oplysningstiden (Kort oversigt)
- Den franske enevælde – model for Europa
- Den franske merkantilisme
- Det franske hof – Versailles
- Fra republik til kejserdømme 1792-1814
-       Fra Revolution til Rædsel (På Drev)
- Napoleon – general, diktator og kejser

- Film: ”Napoleon” – (2023). Scott, Ridley. Columbia Pictures.
- Klip:  The French Revolution - OverSimplified (Part 1)
https://www.youtube.com/watch?v=8qRZcXIODNU

Hand-outs:
(Disse kan I finde på lektionerne og på Drev)

- Oplysningstiden og filosofiske vinde.
- Erindringshistorie - Teoretisk ramme.docx

Supplerende:
- Militærparade: https://www.youtube.com/watch?v=sCQ4jtiMzYg
- Les Miserables-klip: https://www.youtube.com/watch?v=1q82twrdr0U

Kildetekst:
- Disse er i grundbogen og på Drev under forløbet.

- Bossuet: Statsforhold, uddraget af selve ordene i Den Hellige Skrift, 1709
- Saint-Simon om Ludvig d. 14.
- Menneskerettighedserklæringen 26. august 1789
- Robespierre – Terror og Dyd.
- Proclamation 5998 - Bastille Day US.docx
- As 200th Anniversary Nears, France Still Frets Over The Revolution.docx
- Kommentarsporet: https://www.youtube.com/watch?v=1q82twrdr0U
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Industrielle Revolution i Storbritannien (Kort)

I forløbet har der været fokus på de sociale, politiske og økonomiske ændringer som den industrielle revolution medførte, men der har også været et meget stærkt fokus på de teknologiske landvindinger som blev gjort og som ændrede England og senere verden. (Kul, jernbaner, dampmaskiner, jernudvinding og sociale forhold)


Kernestof trænet i forløb:
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Politiske ideologier
- Politiske og sociale revolutioner
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.
- Globalisering


Kompetencer trænet i forløb:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Grundbogsstof:
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=443


- Befolkningsvækst og landbrugsrevolution
- Arbejdernes vilkår.
- Arbejderbevægelsen
- Karl Marx og socialismen

- Coal, Steam, and The Industrial Revolution: Crash Course World History #32
https://www.youtube.com/watch?v=zhL5DCizj5c

Hand-out:  Kan findes på lektionerne og på Drev:
- Liberalisme & Konservatisme
- Pros & Cons

Kildetekst:

(Findes på Drev)
Britisk selvforståelse.docx
Adam Smith - Kilde.docx
Edmund Burke - Kilde.docx
Malthus - Kilde.docx
Robert Owen - Kilde.docx
Thomas Carlyle - Kilde.docx
Den Kommunistiske Manifest - Uddrag.docx
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Romerriget

Romerriget – Undervisningsbeskrivelse.

Dette forløb dækker perioden 753 f.Kr. – 400 e.Kr. og har fokus på Romerrigets og det antikke samfund. Den røde tråd i forløbet er slaveri.

Forløbet har til formål at undersøge samfundsstrukturen og samfundets grupperinger i det antikke Rom. Der diskuteres hvad en romersk borger er, og det sættes i perspektiv til livet som slave. De forskellige slaveerhverv undersøges med særlig vægt på gladiatorer og Spartacus-opstanden.

Sidst arbejdes der med kildeanalyse og sammenligning af oldtidens kilder ud fra forskellige perspektiver på Spartacus-opstanden.

Der arbejdes ud fra flere forskellige arbejdsformer, og der bruges både varieret baggrundsmateriale og kildemateriale.

Kernestof trænet i forløbet:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder.

Kompetencer trænet i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie (Romerriget)
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

1. Imperier - Fra oldtid til nutid af Peter Fibiger Bang: side 9-14
2. Imperier - Fra oldtid til nutid af Peter Fibiger Bang: side 14-20
- Kilde 35: s. 35-36, Machiavelli "Fyrsten"
3. Imperier - Fra oldtid til nutid af Peter Fibiger Bang: side 21-32
4. Romerrigets historie af Jesper Carlsen: side 7-12
5. Romerrigets historie af Jesper Carlsen: side 13-15
- Kilde s. 25-26 “Polyb om romernes statsforfatning
- Kilde s. 26-27 “Quintus Cicero  - Kortfattet vejledning i valgkamp”
6. Romerrigets historie af Jesper Carlsen: side 15-19
- Kilde s. 27-30 “Livius - Slaget ved Cannæ”
- Kilde s. 30-31 “Plutarch, Tiberius Gracchus”
7. Romerrigets historie af Jesper Carlsen: side 19-24
- Kilde s. 34-38 “Plutarch, Spartacus-opstanden”
8. Romerrigets historie af Jesper Carlsen: side 41-48
- Kilde s. 63-64 “Tacitus, Tiberius’ magtovertagelse”
9. Romerrigets historie af Jesper Carlsen: side 48-53
Kilde s. 71 “Fronto, Om brød og skuespil”
10. Romerrigets historie af Jesper Carlsen: side 77-85
- Kilde s. 95-97 “Varro, Om landbrugsslaver og hyrder”
11. Romerrigets historie af Jesper Carlsen: side 85-92
Kilde s. 103-104 “ Seneca, En gladiatorforestilling”
12. Romerrigets historie af Jesper Carlsen: side 111-120
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Rusland/Ukraine

Et kort forløb over den igangværende krig mellem Rusland og Ukraine. Her er fokus på national identitetsdannelse og historiebevidsthed med særligt vægt på det russiske bånd med Sovjetunionen med Putin som hovedaktør.
Ligeledes er der her fokus på divergerende historiesyn mellem Vesten og Rusland. Her inkorporeres elementer som historiebrug, sociale medier, misinformation og Fake News, propaganda og "troldefabrikker" indflydelse på udbredelse af information og som værende historieskabende.

Kernestof trænet:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål trænet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Materiale:

Putin og den nye fortælling om Rusland: (lektie)
https://rusland.systime.dk/?id=294
- Putin igen: Den nye fortælling:
https://rusland.systime.dk/?id=299 (lektie)
- Explainer, dr.dk: Derfor er Ukraine vigtig for Rusland:
https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-derfor-erukraine-
vigtig-for-rusland_303209 (2022)

Hvilke løgne fortæller russiske statsmedier, dr.dk, 2022:
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvilke-loegnefortaeller-
russiske-statsmedier_308660

Kilder:

Post fra Alina Lipp, Instagram, 06.01.2023
- Post fra Jesper Larsens X-profil, 20.08.2023
- Tass. Russian News Agency, ”Russia has not
invaded Ukraine and will not invade any other
country - Lavrov, 10.03.2022:
https://tass.com/politics/1419745
- Videoer produceret af Alina Lipp i Michael
Reiter, ”Populær tysk influencer dækker krigen i
Ukraine: ‘Det er ikke russerne, der er de onde’”,
januar 2023:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/populaertysk-
influencer-daekker-krigen-i-ukraine-det-erikke-
russerne-der-er-de-onde#!/

Putin om Krims optagelse i Rusland, 2014:
https://rusland.systime.dk/?id=p307

Kilde 5.3: Præsident Putin om den internationale situation (2007)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 HItlers Vej til Magten

Forløbet beskæftiger sig med ideologiernes kamp (nazismen, liberalismen og kommunismen) efter 1. verdenskrig og op igennem 20/30'erne med især fokus på Hitlers vej til magten i Tyskland. Forløbets kerne består af ideologiske forståelser, propaganda, demokratiets virke, storpolitiske beslutninger og brud, økonomiske kriser, antisemitisme, arbejdernes ideologiske kamp.

Forløbet vil desuden også fokusere sig på holocaust, erindringer derfra samt fremstillingen af holocaust i populærkulturelle arrangementer.  

Kernestof:

Grundbog:
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=339

Freden: Idéer og virkelighed,
Ikke forhandlinger, men et diktat
Tyskland: Den tyske republik og konsekvenserne af Første Verdenskrig
Tyskland: Nazisternes vej til magten
Tyskland: Nazismens ideologi
Tyskland: Føreren og folket
Rusland: Revolution
Rusland: Proletariatets diktatur
Rusland: Aspekter af det kommunistiske samfund
USA: Efter Første Verdenskrig
USA: Børskrakket 1929 og depressionen
USA: Individet og staten


Kilder:

Clemenceaus tale ved traktatens forelæggelse: Frankrig
Den tyske repræsentants tale ved traktatforelæggelsen: Tyskland
Derfor blev jeg nazist
Bemyndigelsesloven
Nikolaus Sieveking om den nazistiske magtovertagelse, 1933
Luise Solmitz om den nazistiske magtovertagelse, 1933
Lenin om demokrati og stat
Arbejde handler om Ære
KILDE 20: ”Made in Moscow”
KILDE 18: Depressionens menneskelige omkostninger
KILDE 17: Årsagerne til børskrakket
KILDE 19: ”Det er fuldkommen absurd”

Holocaust:

Band of Brothers: Episode 9 - Why We Fight. HBO (2000)

https://www.dr.dk/nyheder/udland/udryddelsesmaskinen-blev-stoppet-75-aar-siden-derfor-er-auschwitz-relevant-i-dag

https://www.ecb.europa.eu/press/blog/date/2023/html/ecb.blog230127~2a7532aec9.da.html
- Arlette Andersen: Om Livet i Auschwitz: Kapitel 8 - Ankomsten,Kapitel 9 - Livet i Auschwitz, Kapitel 10 - Hvordan overlever man i Auschwitz?

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestofområder i læreplanen:
- Periodisering
- Forskellige styreformer og samfundsorganisering
- Historiesyn
- Kulturmøder
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Politiske ideologier
- Politiske og sociale revolutioner
- Historiebrug og -formidling

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kina efter 1949

Forløbet tager udgangspunkt i Kinas udvikling efter 2. verdenskrig. Mao-periodens værdier, det store spring frem, kulturrevolutionen, Dengs begyndende åbenhed for vesten (socialisme med kinesiske særpræg) og hele vejen frem til Xi Jinpings opgør med "100 års ydmygelser" samt visionen, "Den Kinesiske Drøm" og "Made In China 2025-planen.
Ligeledes fokuseres der på Kinas ageren på den storpolitiske scene i forhold til handel, spionage og konkurrence - og ikke mindst: Taiwan.

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-globalisering
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-politiske og sociale revolutioner


History 101: Rise of China (Netflix)

Grundbog: Kina - temaer i moderne kinesisk historie.
https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/

- Kinas moderne historie 1949 til i dag:
- Folkerepublikken Kinas grundlæggelse 1949
- Kulturrevolutionen 1966-1976
- Anden generation: Deng Xiaoping
- Femte generation: Xi Jinping og Li Keqiang
- Personkulten omkring Formand Mao
- Xi Jinping – formand for det hele
- Strategiske og konkrete mål
- Biden doesn't support Taiwanese Independence
https://www.reuters.com/world/biden-us-does-not-support-taiwan-independence-2024-01-13/
- Kina får skarp kritik i FN for behandling af muslimsk mindretal | Globalnyt
https://globalnyt.dk/kina-faar-skarp-kritik-i-fn-behandling-af-muslimsk-mindretal/
- Total tillid - Kinas masseovervågning, DR2. (Dokumentar). 2023.
https://www.dr.dk/drtv/program/total-tillid-_-kinas-masseovervaagning_450285

Kildelæsning:

- Kilde 1: Tale af Xi Jinping, 29. november 2012
- Mao Propaganda Plakat
- Østen er Rød (Sang)
- Kilde 28: USA's præsident Donald Trump om handelskrigen med Kina, 2019
- Kilde 25: Xi Jinpings syv ungdomsår, 2017
- Kilde 34: Xi Jinpings tale ved mødet i anledning af 40-året for udsendelsen af beskeder til landsmænd i Taiwan, 2. januar 2019
Kilde 35: Tsai Ing-wen: Udtalelse som svar på talen holdt af Kinas præsident Xi Jinping til minde om 40-året for "Beskeden til landsmænd i Taiwan." 2. januar 2019
Kilde 31: Charter 08 (uddrag), 2008

Eksamensopgave:

• Kilde 1: Planche fra udstillingen Vejen til genrejsning på nationalmuseet i Beijing.
• Kilde 2: Propagandaplakat: Formand Mao viser vejen frem.
• Kilde 3: Studenterdemonstrationen i Beijing, 1989. Øjenvidneberetning.
• Kilde 4: Betragter folket som sine forældre, 2014.
• Kilde 5: Xi Jinpings tale ved mødet i anledning af 40-året for udsendelsen af beskeder til landsmænd i Taiwan, 2. januar 2019.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Den Kolde Krig

Underbeskrivelse - Den Kolde Krig
Forløbet tager udgangspunkt i det foregående forløb om ideologiernes kamp, og ser nu på verden i den nye bipolære magtstruktur. Dette sker igennem en introduktion til Den Kolde Krig: Ideologiske modsætninger mellem USA og USSR, opdelingen af verden efter Anden Verdenskrig. Dette leder til forståelse for konfliktens begyndelse (1945-1953): Jaltakonferencen, Potsdam, Berlinblokaden, NATO og Warszawapagten. Derfra analyseres også, hvorfor vi så en konfliktoptrapning (1953-1970’erne): Koreakrigen, Cubakrisen, Vietnamkrigen, rustningskapløb og propaganda. Dette leder hen til spørgsmål pog debat omkring afspænding og fornyet spænding (1970’erne-1980’erne): SALT-aftalerne, invasionen af Afghanistan, Ronald Reagan og SDI-programmet.
Til sidst afsluttes forløb med et kig på murens fald og afslutningen af den Kolde Krig (1989-1991): Glasnost, Perestrojka, Sovjetunionens opløsning, hvor vi samtidig kigger på den Kolde Krigs arv: Hvordan påvirker Den Kolde Krig verden i dag? Konflikter, NATO's rolle, og internationale relationer.

Dette skaber grobund på forståelser til næste forløb: Rusland / Ukraine.

Materiale:

Kampen om Historien: Det gamle jerntæppe - og det nye. 15/3, 2022. DR P1 (Podcast)


Grundbog: Den kolde krig - https://koldkrig.systime.dk/?id=55
1950’erne.
- Optakten til den Kolde Krig
- Atombomben
* Tyskland. Krigsskadeerstatninger
* Sovjetisk sikkerhedszone i Østeuropa
* Sovjetisk strategi i de østeuropæiske lande
* Bekymring i Vesten

1960’erne.

- Afspænding
- Oprustning og nye strategier
* Ping-pongdiplomati
* Nixon i Moskva. Forhandlinger om atomvåben
* Vesttysk tilnærmelse til Sovjetunionen

1970’erne:

* Afspændingen i krise. Sovjetunionen invaderer Afghanistan
* Menneskerettigheder
* Krigen på Afrikas Horn
* Sovjetisk indmarch i Afghanistan
* Systemkritik og dommedagsfrygt

1980'erne:

Turning Point: The Bomb And The Cold War. Netflix. 2024.
- Afsnit 5: War Games (uddrag)
- Afsnit 6: Empire is Untenable

Chernobyl. HBO 2019 - Episode 1.

1990'erne:
- Hvem Vandt?

OverSimplified - The Cold War (Part 1)
- https://www.youtube.com/watch?v=I79TpDe3t2g

The Vietnam War | Animated History.
- https://www.youtube.com/watch?v=361JXun9SW8


Kilder:

- Præsident Roosevelts tale til kongressen, 6. januar 1945.
- CIA-rapport om Berlin | Den kolde krig
- Referat af Stalins møde med DDR’s ledere, april 1952 | Den kolde krig
* Udenrigsminister Foster Dulles' tale 12. januar 1954
* Malenkovs tale d. 13. marts 1953
* Brev fra partisekretær Bresjnev til præsident Nixon
* Sovjetisk indmarch i Afghanistan
- Bogomolov-kommissionens betænkning om Østeuropa

Eksamensopgave:
- Præsident Reagans tale om forholdet til Sovjetunionen (1983)
Den sovjetiske partisekretær Andropovs tale om forholdet til USA (1983)



Faglige mål:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Danmark efter 1945: Udenrigspolitik

Forløbet omhandler Danmark efter 1945 og har fokus på Danmarks udenrigspolitik og sikkerhedspolitik i perioden. Der har været fokus på, hvordan Danmark går fra neutralitetspolitik til at være en aktiv international aktør. Der har været fokuseret på Danmarks indtrædelse i NATO og EF - senere EU og Danmarks militære deltagelse i Balkan-krigene samt - i det 21. århundrede - krigene i Afghanistan og Irak, og hvordan det afspejler en ny udenrigspolitik retning – aktiv internationalisme.

Vigtige begreber: Neutralitetspolitikken, NATO, dansk sikkerhedspolitik, atomvåben, fodnotepolitikken, atomvåben på Grønland, Irak-krigen, EU, aktiv internationalisme, FN, krigen i Afghanistan, krigen i Irak, bipolar internationalpolitisk situation over for unipolar international politisk situation, europæisk integration,


Fremstillingsmateriale:

Larsen, Thomas P, og Lavtsen, Ulrik, og Rasmussen, Martin Cleemann – ”Danmarkshistorie, det 20. og 21. århundrede”, Lindhardt og Ringhof, 2014, s. 103-108, 110, 112-115, 130, 132-135, 141-148

Kilder:

Hedtoft, Hans, ”Tale om optagelse i NATO, 27. februar, 1949”, fra U. Grubb & J. Ringsing Jensen(red.), ”Fokus 3 Kernestof til Historie – Fra Verdenskrig til Velfærd”, Gyldendal, 2008, s. 154-155

Rasmussen, Anders Fogh, ”Hvad kan det nytte? (26. marts 2003) fra U. Grubb & J. Ringsing Jensen (red.), ”Fokus 3 Kernestof til Historie – Fra Verdenskrig til Velfærd”, Gyldendal, 2008,s.158-159

“Beslutning vedtaget af Socialdemokratiets hovedbestyrelse den 27. februar 1949” (Fra: Udenrigsministeriet: Dansk Sikkerhedspolitik 1948-1966, bind II, fundet på: https://koldkrig-online.dk/wp-content/uploads/DS-Bilag-47-Socialdemokratiets-beslutning-27-februar-1949.pdf )

Per Hækkerup ”Dansk udenrigspolitik”, 1965, uddrag (Fra: Grubb og Jensen., Fokus 3 Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, 2006)

Tabel over udsendte med det danske forsvar (Fra: Forsvarsministeriet, https://www.forpers.dk/da/hr-i-tal/antal-udsendte/ )

Billede: Flaghejsning og parade på kasernen i Tapa i Estland, Jyllands Posten, 2017 (Fra: http://jyllands-posten.dk/protected/premium/indblik/indland/ECE9591036/samuelsen-natostyrke-kan-udloese-russisk-militaer-oprustning)

Andet:
"Historien om Danmark", Velfærd og Kold Krig, DR, 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Historie - Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Romerriget

Romerriget – Undervisningsbeskrivelse.

Dette forløb dækker perioden 753 f.Kr. – 400 e.Kr. og har fokus på Romerrigets og det antikke samfund. Den røde tråd i forløbet er slaveri.

Forløbet har til formål at undersøge samfundsstrukturen og samfundets grupperinger i det antikke Rom. Der diskuteres hvad en romersk borger er, og det sættes i perspektiv til livet som slave. De forskellige slaveerhverv undersøges med særlig vægt på gladiatorer og Spartacus-opstanden.

Sidst arbejdes der med kildeanalyse og sammenligning af oldtidens kilder ud fra forskellige perspektiver på Spartacus-opstanden.

Der arbejdes ud fra flere forskellige arbejdsformer, og der bruges både varieret baggrundsmateriale og kildemateriale.

Kernestof trænet i forløbet:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder.

Kompetencer trænet i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie (Romerriget)
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

1. Imperier - Fra oldtid til nutid af Peter Fibiger Bang: side 9-14
2. Imperier - Fra oldtid til nutid af Peter Fibiger Bang: side 14-20
- Kilde 35: s. 35-36, Machiavelli "Fyrsten"
3. Imperier - Fra oldtid til nutid af Peter Fibiger Bang: side 21-32
4. Romerrigets historie af Jesper Carlsen: side 7-12
5. Romerrigets historie af Jesper Carlsen: side 13-15
- Kilde s. 25-26 “Polyb om romernes statsforfatning
- Kilde s. 26-27 “Quintus Cicero  - Kortfattet vejledning i valgkamp”
6. Romerrigets historie af Jesper Carlsen: side 15-19
- Kilde s. 27-30 “Livius - Slaget ved Cannæ”
- Kilde s. 30-31 “Plutarch, Tiberius Gracchus”
7. Romerrigets historie af Jesper Carlsen: side 19-24
- Kilde s. 34-38 “Plutarch, Spartacus-opstanden”
8. Romerrigets historie af Jesper Carlsen: side 41-48
- Kilde s. 63-64 “Tacitus, Tiberius’ magtovertagelse”
9. Romerrigets historie af Jesper Carlsen: side 48-53
Kilde s. 71 “Fronto, Om brød og skuespil”
10. Romerrigets historie af Jesper Carlsen: side 77-85
- Kilde s. 95-97 “Varro, Om landbrugsslaver og hyrder”
11. Romerrigets historie af Jesper Carlsen: side 85-92
Kilde s. 103-104 “ Seneca, En gladiatorforestilling”
12. Romerrigets historie af Jesper Carlsen: side 111-120
Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer