Holdet 2022 HI/l - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Espen Bregenov-Pedersen, Lise Olsen
Hold 2022 HI/l (1l HI, 2l HI, 3l HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie
Titel 2 Kronologiforløb. Danmarkshistorie.
Titel 3 Det antikke Grækenland - demokratiets vugge
Titel 4 Middelalder, renæssance og reformation
Titel 5 Kolonisering og slaveri - stemmer fra kolonierne
Titel 6 Oplysningstid og revolutioner
Titel 7 De andre - imperialisme og socialdarwinisme
Titel 8 Tyskland mellem verdenskrigene med fokus på nazism
Titel 9 Danmark efter 1945 med fokus på velfærdsstaten
Titel 10 Kronologiforløb/repetition - IKKE EKSAMEN

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til historie

NB! FORLØBET ER BLEVET KØRT AF KLASSENS TIDLIGERE LÆRER
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kronologiforløb. Danmarkshistorie.

NB! FORLØBET ER BLEVET KØRT AF KLASSENS TIDLIGERE LÆRER

Forløbet i 1.g består af to dele. Første del er et kronologiforløb i Danmarks historie med forskellige nedslag.


I forløbets hoveddel fokuseres der på dannelsen af det moderne Danmark ca. 1780 til 1914. I denne dybdelæsning inddrages landboreformerne og landbrugets udvikling, den politiske udvikling med afskaffelsen af enevælden og indførelse af demokrati og den industrielle udvikling. Forløbet bruges som udgangspunkt for elevernes DHO-opgave og der er således blevet samarbejdet med danskfaget.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det antikke Grækenland - demokratiets vugge

Forløbet har haft primært fokus på det antikke athenske demokratis opståen, institutioner og praksis i løbende relation til senere tiders og ikke mindst vores nutidige demokratiformer og - praksis.
Herunder central skelnen ml. styreformerne tyranni, oligarki og demokrati, disses aktører samt diskussioner om disses virkning.
Desuden sekundlært fokus på årsager til og virkninger af den græske kolonitid (fra omkring 750 f.v.t.), den græske polis' funktion, den antikke befolkningssammensætning samt forståelser af borgernes pligter og rettigheder.   

I forløbet har vi bl.a. berørt følgende problemstillinger:
- Det antikke Grækenland
- Hvad kendetegner det athenske demokrati
- Hvad er forskellen på de forskellige styreformer (tyranni, oligarki og demokrati) i det antikke Grækenland?
- Krigene mod perserriget
- krigene mellem Athen og Sparta
- Hvilken kobling er der mellem det athenske demokrati og nutiden? hvordan har det athenske demokrati inspireret?

Læste kilder:
Herodot om oraklet i Delfi (iBog)
Xenofon om kvinden (iBog)
Aristoteles om slaver (iBog)
Perikles’ gravtale (uddrag) (iBog)
Athenernes statsforfatning (iBog)

FILM: "Sandheden om Athens demokrati"FILM: "Sandheden om Athens demokrati"

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Middelalder, renæssance og reformation

Der har i forløbet været særligt fokus på kirkens rolle og magt i samfundet fra middelalderen til reformationens afslutning. I middelalderperioden er der blevet fokuseret på det feudale samfund, investiturstriden og korstogene. I renæssanceperioden er er der blevet fokuseret på brud og kontinuitet i forhold til middelalderen. I reformationsperioden er der blevet fokuseret særligt på Martin Luthers rolle og magtstrukturerne før og efter reformationen.

Der er i forløbet i særlig grad blevet fokuseret på reformationen.

I forløbet har vi bl.a. berørt følgende problemstillinger:
- Hvordan var magtfordelingen i middelalderen?
- Hvad var feudalismen?
- Hvilken rolle spillede religionen og kirken i middelalderen?
- Hvordan kom pavens magt til udtryk i investiturstriden og i korstogene?
- Brud og kontinuitet mellem middelalder og renæssance
- Hvad kendetegnede renæssancen?
- Hvad var renæssancens menneskeopfattelse?
- Hvorfor bliver kirken kritiseret i begyndelsen af 1500-tallet?
- Hvilke ligheder/forskelle er der på Erasmus af Rotterdam og Martin Luther?
- Hvad er det ved den katolske kirke som Martin Luther i særlig grad kritiserer?
- Hvordan kan Martin Luther opfattes som et "produkt" af renæssancen?
- Hvordan forløber reformationen?
- Hvad bliver reformationens resultat?


Læste kilder:
Hertugen af Bayern bliver vasal, 758
https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=231 (senest besøgt 20. august 2017)
(kompendium)

Hertugen af Bayern mister sit fyrstendømme,
https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=230  (senest besøgt 20. august 2017)
(kompendium)

Pave Gregors diktat
Fra Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie. Verdenshistorie indtil 1750", side 132 – 133
(kompendium)

Kejser Henrik 4. afsætter pave Gregor 7.
Fra Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie. Verdenshistorie indtil 1750", side 133 – 134
(kompendium)

Pave Urban II’s tale i Clermont 1095
Fra Danielsen, Kim Beck m.fl.: Fra antikken til reformationen, Gyldendal, side 144 – 146
(grundbog)

Giovanni Rucellai: Den guddommelige nåde, 1464
I Fra antikken til reformationen s. 174-176

Niccolò Machiavelli "Fyrsten", 1513
I Fra antikken til reformationen s. 179-180

Erasmus af Rotterdam: Dårskabens pris, 1509
Kompendium

Luthers 95 teser
Kompendium

Martin Luther på Rigsdagen i Worms 1521
Kompendium

Satiretegninger fra reformationen
Kompendium

Kilde 8: Nadveren (billede)
I Fra antikken til reformationen s. 209

Bøndernes 12 artikler
I Fra antikken til reformationen s. 198

Luther om bondekrigen
Kompendium

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kolonisering og slaveri - stemmer fra kolonierne

Der er i forløbet blevet fokuseret på koloniseringen, trekantshandelen og brugen slavegjorte afrikanere som arbejdskraft i kolonierne. Særligt fokus på Dansk Vestindien - herunder også debatten om hvorvidt Danmark skulle give en undskyldning til efterkommere af slaver i de tidligere danske besiddelser. Vi har desuden forsøgt at inddrage UNESCOs 17 verdensmål i undervisningen og berørt moderne slaveri

I forløbet af vi bl.a. berørt følgende problemstillinger:
- Hvad var koloniseringen som historisk historisk periode?
- Hvad var forudsætningerne for at europæerne kunne drage ud og kolonisere?
- Hvad var baggrunden for koloniseringen. Hvad var det europæerne ønskede?
- Hvad var trekantshandelen?
- Hvorfor importerede man slavegjorte afrikanere til kolonierne?
- Hvordan foregik slavetransporten?
- Hvad var datidens syn på de slavegjorte afrikanere?
- Hvad var baggrunden for de danske kolonier i vestindien?
- Hvad dyrkede man af afgrøder?
- Hvorfor opgav Danmark sine kolonier i vestindien?
- Hvordan er Danmarks engagement i slaveriet under koloniseringen blevet opfattet?
- Hvorfor og hvordan debatteres Danmarks engagement i slavehandelen og slaveri i dag?


Læste kilder:
Bartolomé de las Casas: Indianermassakren – en kort beretning om Vestindiens tilintetgørelse (1542).
I Fra oplysningstid til imperialisme s. 23-25

Thomas Hariot: En kort og sand beretning om det nyopdagede land Virginia om varerne og om de indfødte beboeres natur og væremåde (London, 1590).
I Fra oplysningstid til imperialisme s. 25-26

Olaudah Equianos beretning 1789
I Jens Frese: Den atlantiske slavehandel og England s.107-114

Lasteplanfor skibet Brookes af Liverpool
I Jens Frese: Den atlantiske slavehandel og England s.114-115

James Barbots beretning 1700
I Jens Frese: Den atlantiske slavehandel og England s.118-123

John Wesleys holdning til slavehandel 1974
I Jens Frese: Den atlantiske slavehandel og England s.157-160

Adam Smiths holdning 1776
I Jens Frese: Den atlantiske slavehandel og England s.160-161

Forordning om negerhandelen, 16. Marts 1792 (kompendium)
Fra http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forordning-om-negerhandelen-1792/?no_cache=1&cHash=164d894e44880398695b1bdfa73c820a

Morten Messerschmidt- Et dansk kolonimuseum skal baseres på historie, ikke følelser (udleveret i kopi)
Fra Altinget

Bør Danmark undskylde for slaveriet på De Vestindiske Øer? (udleveret i kopi)
Fra Politiken 24. Aug. 2016, http://politiken.dk/kultur/article5633965.ece
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Oplysningstid og revolutioner

På baggrund af en introduktion til oplysningstidens ideer, hvor der især blev fokuseret på naturretsfilosofferne, fokuserede forløbet på den amerikanske revolution og den franske revolution – herunder udgangspunktet for revolutionerne og revolutionernes betydning.

Forløbet har i særlig grad fokuseret på den franske revolution.

I forløbet har vi bl.a. berørt følgende problemstillinger:
- Hvad var oplysningstiden?
- Hvad mente oplysningsfilosofferne om hvordan et samfund skal styres og indrettes?
- Hvad var den amerikanske revolution?
- Hvorfor var de amerikanske kolonister utilfredse med det engelske overherredømme?
- Hvordan var de amerikanske kolonister inspireret af oplysningsfilosofferne i deres kamp for selvstændighed?
- Hvad var den franske revolution?
- Hvad kendetegnede Frankrig inden revolutionen?
- Hvorfor var tredjestanden utilfreds med sin position i det franske samfund?
- Hvordan kan man se oplysningstidens ideer i den franske revolution?
- Hvordan forløber revolutionen?
- hvad er rædselsregimet?
- Hvorfor kan Napoleons magtovertagelse anses som værende revolutionens afslutning?


Læste kilder
Thomas Hobbes, Leviathan 1651
(kompendium)

John Locke: Om styreformen, 1690
(kompendium)

Francois Voltaire (1694-1778): Tolerance
(kompendium)

Protest mod britisk beskatning 1765
(kompendium)

Den amerikanske uafhængighedserklæring 4. juli 1776
(kompendium)

Portræt af Ludvig 16. malet Joseph-Siffred Duplissis
(grundbog s. 61)

Fransk kobberstik – Herremanden er edderkoppen, bonden er fluen
(kompendium)

Cahiers des deléances 1789
(grundbog)

Boldhuseden 1789. Pennetegning af Jacques-Louis David
(grundbog s. 65)

Menneskerettighedserklæringen 26. august 1789
(kompendium)

Rædselsherredømmet (uddrag)
(grundbog)

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 De andre - imperialisme og socialdarwinisme

Et kort oversigtsforløb, hvor der efter en kort gennemgang af socialdarwinismen især er blevet fokuseret på  imperialismen og imperialismens konsekvenser. Især med fokus på kapløbet om Afrika (Scramble for Africa) og den imperialistiske politik i Afrika.

I forløbet har vi berørt følgende problemstillinger:
- Hvad er socialdarwinismen?
- Hvilken sammenhæng er der mellem socialdarwinismen og imperialismen?
- Hvad er industrialiseringen som historisk periode og hvorfor begynder den i England ca. 1750?
- Hvilken sammenhæng er der mellem industrialiseringen og den imperialistiske politik?
- Hvad var imperialismen? (definition og periodisering af den historiske periode.
- Hvorfor førte de europæiske stormagter en imperialistisk politik?
- Hvordan foregik imperialismen i Afrika?
- Hvordan retfærdiggjorde europæerne deres imperialistiske politik?
- Hvilket syn var der på den imperialistiske politik i samtiden og hvordan vurderes den imperialistiske politik i dag?


Læste kilder:

Arnold Toynbee: Lectures on the Industrial Revolution in England (1884)
https://industrialiseringen.systime.dk/?id=183

Carl Peters: Die Gründung von Deutsch-Ostafrika, 1906, s. 43-45,
Oversat og udgivet af Carl-Johan Bryld i ”Verden  efter 1914”, Systime 2010 (iBog)

Jules Ferry forsvarer imperialismen, 1879
Oversat og udgivet af Carl-Johan Bryld i ”Verden  efter 1914”, Systime 2010 (iBog)

Traktat med kongen af Benin 26. marts, 1892
Grundbog

An A B C for Baby Patriots (1899)
Fra: The University of Florida Digital Collections (UFDC)
https://ufdc.ufl.edu/UF00086056/00001/thumbs

China: The cake of Kings and Emperors (1898)
Fra: Wikipedia.org

John A. Hobson: Imperialismen, et studie, 1902
I Louis L. Snyder, The Imperialism Reader1962 (1973) s. 148-150

Niall Ferguson om imperialismen, 2004

Josiah Nott og George Gliddon: Types of Mankind (1856), USA

Francis Galton: Lad kineserne få Afrika, 1879

Rudyard Kipling: Den hvide mands byrde (1899)
Fra: Verden efter 1914 af Carl-Johan Bryld (Systime, ibog)

Dansk skolebog (1907)
Fra: “Danske skolebøger var fyldt med racisme” af Frederikke Engberg Larsen (kristeligt-dagblad.dk, 2020)

Kort på side 179 i Fra oplysningstid til imperialisme
Fra oplysningstid til imperialisme s. 179

Kort på side 175 i Fra oplysningstid til imperialisme

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie 2
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Tyskland mellem verdenskrigene med fokus på nazism

Tyskland mellem verdenskrigene med fokus på nazismen

Efter en kort introduktion til 1. verdenskrig, blev der fokuseret på mellemkrigstidens ideologier – herunder især Nazismen i Tyskland. Den nazistiske ideologi blev omdrejningspunktet – især nazismens behandling af jøderne, sluttende med Holocaust.

I forløbet har vi bl.a. berørt følgende problemstillinger:
- Hvad blev resultat af 1. verdenskrig?
- Hvilke konsekvenser fik nederlaget i 1. verdenskrig for Tyskland?
- Hvordan var det politiske klima i Tyskland efter 1. verdenskrig? (ideologierne)
- Hvad var Weimarrepublikken?
- Hvordan opstår det nazismen?
- Hvad er det Hitler og nazisterne ønsker for Tyskland?
- Hvad er hovedindholdet i den nazistiske ideologi?
- Hvad sker der i Tyskland efter nazisternes overtagelse af magten i 1933?
- Hvad er nazisternes syn på jøder?
- Hvad er holocaust?


Læste kilder:
Partiprogrammet ”De 25 punkter”
I Det tredje rige s. 133-135

Adolf Hitler: Kampen mellem racerne (uddrag fra Mein Kampf)
I Det tredje rige s. 137-140

Adolf Hitler: Førerens autoritet (uddrag fra Mein Kampf)
I Det tredje rige s. 140-141

Ordensborgene. Uddrag fra en artikel fra The Manchester Guardian Weekly,
19. november 1937.  Billedet på s. 163 skal inddrages.
I Det tredje rige s. 161-163

En tysk skolepiges syn på jøderne
I Det tredje rige s. 183-184

Rigsborgerloven
I Det tredje rige s. 184

Hvem var jøde?
Fra: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-hvem-var-joede

Gersteins rapport
om gasningen i Belzec
I Den 2. Verdenskrig s. 304-305

Der ewige Jude. Plakat fra 1938
I Verdenshistorie 2. s. 228

Der Führer. Plakat fra 1930’erne
I verdenshistorie 2. s. 229

Den ensrettede statsborger. Figur
I Verdenshistorie 2. s. 230


Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Danmark efter 1945 med fokus på velfærdsstaten

Danmark efter 1945 med fokus på velfærdsstaten og repetition


Vi vil i forløbet især fokusere på hvorfor der blev udviklet en velfærdsstat, samt hvilken betydning den fik. Der vil blive draget paralleller til nutidens velfærdsstat og velfærdsdebat. Ungdomsoprøret og studenteroprøret er også blevet berørt.

I forløbet har vi bl.a. berørt følgende problemstillinger:
- Hvilken opfattelse af fattigdom dominerede efter grundlovens indførelse i 1849?
- Er forsikringsordningerne i slutningen af 1800-tallet et tegn på at synet på fattigdom har ændret sig?
- Hvilken betydning får Kanslergadeforliget i 1933
- Har de politiske klima efter 1. verdenskrig og efter 2. verdenskrig en betydning for et ændret fokus på fattigdom og hjælp til fattige.
- Hvordan er aldersrentens (folkepensionens) indførelse i 1956 nybrud i dansk velfærdspolitik.
- Hvilke(t) politiske parti(er) står især bag efterkrigstidens velfærdspolitik?
- Hvad er tanken bag den universalistiske velfærdsmodel?
- Hvilken betydning har højkonjunkturen for velfærdspolitikken?
- Hvad er ungdomsoprøret og studenteroprøret?
- hvilken betydning får oliekrisen i 1973 for Danmark?
- Hvad er udlicitering af velfærdsydelser?
- Hvad er status på velfærdsstaten i dag og debatten om velfærdsstaten?

Læste kilder:

"K.K. Steincke taler om Kanslergadeforligets socialreform i 1934"
Fra http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hoer-kk-steincke-taler-om-kanslergadeforligets-socialreform-i-1934/?no_cache=1&cHash=2e028484b575e7f98bf817660388ece5 (senest besøgt 3/5 2021)

Ernst Hansen: "Livet som arbejdsløs i 1930'erne"
fra Andersen, Lars m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd. Fokus 3, 2007. s. 65-66


Poul Møller: "Velfærdsstaten sløver modstandskraften" (1956)
fra Andersen, Lars m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd. Fokus 3, 2007. s. 65-66

Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat, 1966.
fra Andersen, Lars m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd. Fokus 3, 2007. s. 66-67

tabel 1 og 2
fra Andersen, Lars m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd. Fokus 3, 2007. s. 54 og 56


figur 1 og 2
fra Andersen, Lars m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd. Fokus 3, 2007. s. 57 og 58

Satiretegning af Poul Schlüter (1983)
fra Andersen, Lars m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd. Fokus 3, 2007. s. 59

Jytte Hilden m.fl.: Velfærdsydelser kan også produceres af private, 1996.
fra Andersen, Lars m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd. Fokus 3, 2007. s. 69

Anders Fogh Rasmussen: Et samfund med trykhed, dynamik og fleksibilitet, 2005.
fra Andersen, Lars m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd. Fokus 3, 2007. s. 69

Ove K. Pedersen: Konkurrencestaten (2011)
fra https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.ibog.gyldendal.dk/?id=361

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer