Holdet 2022 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christopher Vassaux Noe, Lil Dochedahl Sørensen
Hold 2022 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til Historie
Titel 2 Industrialiseringen - på vej mod en moderne verden
Titel 3 Mellemkrigstiden - ideologiernes kamp
Titel 4 Besættelsestiden (DHO periodeforløb)
Titel 5 Antikkens Grækenland - Demokratiets vugge
Titel 6 Renæssance og reformation
Titel 7 Kolonisering, slaver og dansk Vestindien
Titel 8 Oplysningstid, Enevælde og Den franske revolution
Titel 9 Den kolde krig og murens fald
Titel 10 Afrika, Imperialisme og  Vestensdominans

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til Historie

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet introducerer til forskellige metoder og tilgange i historiefaget. I forløbet får eleverne både en introduktion til almindelig kildekritik og til historiebrug og erindringshistorie. Forløbet tager afsæt i vikingetiden og fortid og nutid.

Forløbsmateriale (metode og teori):
Fra bogen ”fortid til historie”:
- Fra fortid til historie, s. 13-14 (afsnittet ”historiebevidsthed”)
- Fra fortid til historie, s. 17-20 (afsnittet ”kollektiv erindring”)
- Fra fortid til historie: s. 28-33 (kildebegrebet og kildekritik)

Baggrundstekster:
https://danmarkshistorien.systime.dk/?id=77 (Om Harald Blåtand)
https://danmarkshistorien.systime.dk/?id=78 (Om trosskiftet)
https://danmarkshistorien.systime.dk/?id=79 (Om vikingetogterne)

https://danmarkshistorien.systime.dk/?id=83 (Widukind om Haralds overgang til kristendommen)
https://danmarkshistorien.systime.dk/?id=84 (Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen)
https://danmarkshistorien.systime.dk/?id=86 (En arabisk handelsmand i Hedeby)
https://danmarkshistorien.systime.dk/?id=88 (Sven Tveskægs erobring af England)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Industrialiseringen - på vej mod en moderne verden

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet fokuserer på at forklare grundstenene i det, vi kalder den moderne verden og vil dermed centrere sig og grundtermer som demokrati, industrialisering og arbejderbevægelsen. Forløbet skal give eleverne en forståelse for udviklingen af det moderne Europa og særligt det moderne Danmark. Forløbet fokuserer således på Danmark i 1800-tallet. Forløbet tager afsæt i en verden, hvor industrialiseringen er i fuld gang i Storbritannien, og hvor Danmark har indført demokratiet. De slesvigske krige og den danske nationalisme omtales kun for at rammesætte den verden, forløbet tager afsæt i. Forløbet har som overordnet formål at give eleverne indsigt i, hvad den moderne verden er, og hvordan den blev til med alt fra industrimaskiner, faglige organiseringer, fabrikssystemet, mode, reklamer, urbanisering og underholdningstilbud for en stadigt større bybefolkning.

Fremstillingstekst:
Forløbet baserer sig på følgende kapitler fra i-bogen Folkersen, H. Industrialiseringen – da verden blev moderne, Systime 2020:

Kapitel 1: ”Den industrielle revolution”
Kapitel 2: ”Fra håndværk til industri”
Kapitel 3: ”Arbejderne organiserer sig”
Kapitel 4: ”Børn i industrien”
Kapitel 5: ”Byerne og boligerne”
Kapitel 6: ”Den politiske magt”
Kapitel 7: ”Fritid og forbrug”
Kapitel 8: ”Industrisamfundets mentalitet og kultur”
Kapitel 9: ”Perspektiver på den industrielle revolution”

Der er læst uddrag af kapitlerne, primært med fokus på de afsnit der handler om danske forhold, men også med perspektiver til resten af verden. Grundlæggende er dette dog et forløb om den danske industrialisering, og derfor har kildelæsningen også været fokuseret på danske kilder.

Følgende kilder er læst (alle er taget fra grundbogen):
Statistik over erhvervsfordeling, Danmark
Reglement for Rubens dampvæveri, 1869
Adam Smith: Om fabrikssystemets fordele, 1776
Charles Dickens: Strenge tider, 1854
Friedrich Engels: Den arbejdende klasses stilling i England, 1845
Lauritz Jessen: Min barndom, 1940 (uddrag)
Den danske fabrikslov, 1873 (uddrag)
Anton Steenberg: Kritik af fabriksloven, 1873 (uddrag)
Louis Pio: Socialisten, 1872
Amerikanske reklameplakater, 1870-1900
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Mellemkrigstiden - ideologiernes kamp

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet omhandler bredt Mellemkrigstiden med fokus på de ideologiske strømninger i hhv. Rusland, Tyskland og USA. Der zoomes i slutningen af forløbet ind på 1930’ernes Danmark, hvor det undersøges de globale tendensers betydning for Danmark, herunder ideologiske strømninger og den økonomiske krise i 1930’erne. Tematisk er forløbet centreret om kommunismen i Rusland, nazismen i Tyskland samt depressionen og New Deal i USA.

Forløbsmateriale:
Frederiksen, P. Ideologiernes kamp – kampen om det gode samfund. Systime, 2014.

Følgende kapitler fra bogen er brugt:
Kapitel 3: Kommunismens Rusland (uddrag – fokus på dannelsen af Sovjetunionen og målet om en verdensrevolution)
Kapitel 4: Nazismen Tyskland (uddrag – fokus på den nazistiske ideologi og Hitlers magtovertagelse)
Kapitel 5: Liberalismens USA (uddrag – fokus på perioden 1929-1939)
Kapitel 6: Danmark i ideologiernes skygge (uddrag – fokus på 1930’erne)

Kildemateriale taget fra grundbogen:
NSDAP’s partiprogram, 1920 (uddrag)
Uddrag fra DKP’s partiprogram, 1921
Hitler: Om det "nationale" og "sociale", tale 1922
Hitler: Om kampen mod kommunismen, 1925
Aksel Larsens ”bådtale”, 1931 (både lydklip og transskription)
F. Roosevelt: Tale under valgkampen, 1932
Lederen af den tyske arbejdsfront, Robert Ley, tale 2. maj 1933
Charles Eaton: Tale i Repræsentanternes Hus, 1935
Frits Clausen: Om organismetanken
Folketingsdebat om kriselovgivningen, der førte til Kanslergadeforliget, januar 1933. Debatindlæg fra Thorvald Stauning, Aksel Larsen og Christmas Møller.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Besættelsestiden (DHO periodeforløb)

FORLØBSBESKRIVELSE
Forløbet om besættelsestiden gennemføres i forbindelse med klassens DHO. Forløbet beskæftiger sig bredt med dansk besættelsestid fra 9. april til retsopgøret efter befrielsen. Fokus i forløbet har været på samarbejdspolitikken, modstandskampen, jødeaktionen samt de østfrontfrivillige. Undervejs i forløbet har eleverne stiftet bekendtskab med moderne syn på samarbejdspolitikken samt hvordan besættelsestiden kan bruges i en politisk debat. Eleverne har også prøvet selv at forholde sig til, hvordan man kan have følelser og holdninger til historiske begivenheder.

BAGGRUNDSMATERIALE:
Iversen, K. & Ulla Pedersen. Danmarks Historie mellem erindring og glemsel. Columbus, 2014. pp. 100-105 (modstandskampen)
Frederiksen, P. Danmark – besat og befriet, pp. 26-34; 38-45; 47-51; 108-09. Systime, 2002.

ØVRIG MATERIALE
Dokumentar:
”De fem aar” (klip fra årene 1942 og 1943)

Kildemateriale:
Zahle, H. Indberetning til Udenrigsministeriet, 4. april 1940.
Kjølsen, F. H. Indberetning til Marineministeriet, 5. april 1940.
Zahle, H. Indberetning til Udenrigsministeriet, 5. april 1940.
Andersen, A. Uddrag af redegørelse for aprildagene til Den Parlamentariske Kommission, 25. juni 1945.
Kongen og regeringens proklamation af besættelsen, 9. april 1940.
De Frie Danske: ”Hetære”. Nr. 8, juni 1942.
Ungdommens Røst: ”Danske piger og tyske soldater”. Maj 1943.
Information, 1. juli 1944, nr. 212, om folkestrejken (uddrag)
New York Times, 4. juli 1944: “Danes Push Strike, Defy Bomb Threat”
Fri presse: ”En skøges moral”, marts 1945.
Tekst 15 i Danmark – besat og befriet. P. Frederiksen (Breve fra Østfronten – Frikorps Danmark)
Anders Fogh Rasmussen, tale 29. august 2003.

Film:
De Forbandede År (2020), instrueret af Anders Refn.

FAGLIGE MÅL
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Antikkens Grækenland - Demokratiets vugge

Målet med forløbet er at få indsigt i det antikke samfund i Grækenland og det Athenske direkte demokrati. Afslutningsvis trækkes tråde frem til nutiden s demokrati i Danmark.

Forløbet har fokus på følgende:
- Den græske kolonitid
- Perserkrigene
- Etablering af bystater og Pnyx placering og funktion
- Den græske flåde
- Forudsætningerne for demokratiet tilblivelse
- Hvordan det græske direkte demokrati fungerede - folkeforsamlingen, 500 mandsrådet, embedsmænd, forretningsudvalget
- Lodtrækning til valg af embeder undtagen et par stykke der blev valgt
- Stemmeret kun de athenske mandelige borgere
- Befolkningsopdeling i borgere, metoiker, slaver, kvinder børn
- Slavernes store betydning for det græske samfund
- Spart - det Athenske demokratis modsatning
- Sociale forhold for mennesker udenfor borger-definitionen
- Dagligliv og kultur i det antikke Grækenland
- Bystaternes tilbagegang og spredningen af græsk kultur

Kilder:
Artikel: “Hvorfor har vi ikke direkte demokrati som i oldtidens Athen?”
Billeder:
- Rekonstruktion af det centrale Athen
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=140
- Byster af Sokrates, Platon og Aristoteles
- Statuer af Græske statuer af mænd
Model: Det athenske demokrati
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/historie/athen_demokrati.htm

Faglige mål der er i spil.
- at belyse problemstillinger vha. analyse af historisk materiale og på at formidle mundtligt og skriftligt.

Kernestof:  
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• stats- og nationsdannelser
• demokrati
• historiebrug
• historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Renæssance og reformation

Periodisering: ca. 1300-1536

FORMÅL: At for en forståelse for de nye tanker der kommer i Renæssancen, samt hvordan de er med til at skabe det samfund og menneskesyn vi har i dag. Derudover skabes en forståelse for at de var grundlag for at reformationen skete netop i 1500-tallet. Derfor zoomes der i forlængelse af renæssancen ind på reformationen i Tyskland for at skabe en forståelse for Luthers ønske om reformation og opgør med den katolske kirke samt konsekvenserne deraf.

FOKUS:
Renæssancen:
• brud og kontinuitet i forhold til middelalderen
• hvordan folk i byerne levede
• hvordan handelen udviklede sig
• menneskesyn og at mennesket kom i centrum
• troen på fornuften og humanismens gennembrud samt hvordan det foresnes med troen.

Dette danner grundlag for forløbets fordybelse i Reformationen og Luthers opgør med den katolske kirke.

• Bibelhumanisterne
• Luthers ønske om at reformere den katolske krike
• Luther og aflad
• De 95 teser
• Forskellen på den katolske kirke og Luthers forhold til nadveren, kirken, præster mm.
• den katolske kirkes kompromis
• reformationens konsekvenser
• hvorfor netop Luthers reformation lykkedes på dette tidspunkt.


KILDER OG KILDEUDDRAG:
• Pico della Mirandola, "Tale om menneskets værdighed", 1486  
• Tese 27, 28, 32, 43, 86 af Luthers 95 teser om aflad fra 1517
• Uddrag af Bøndernes 12 artikler
• Uddrag af Tridentiner-koncilet
• Luther om bondekrigen

FAGLIGE MÅL:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

KERNESTOF:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas  historie
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
• politiske og sociale revolutioner
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kolonisering, slaver og dansk Vestindien

Formål: At få en forståelse for koloniseringen af Amerika og den efterfølgende transatlantiske slavehandel samt opgøret med den. Derefter zoomes ind på de dansk vestindiske øer, sukkerplantqgerne, slaverne og livet på øerne. Derudover arbejdes dermed slaveoprøret i 1848 og Danmarks salg af øerne i 1917.

Periodisering: 1492- ca. 1850 og opfattes som et forløb om bla. Danmarkshistorie før 1900.

FOKUS:
• Opdagelserne med fokus på Columbus opdagelse af Amerika
• Koloniseringen og den hvide magtovertagelse
• Betydningen for den oprindelige befolkning
• Årsager til slavehandelen opstår
• Trekantshandel
• Slavehandelen i Afrika
• Den transatlantiske overfart
• Slavernes forhold når de kom til Amerika
• Afskaffelsen af slavehandelen
• Dansk vestindien
• Slaveriet på Vestindien
• Afskaffelse af slaveriet - oprøret
• Peter von Scholten
• General Buddhoe
• Salget af øerne


KILDER:
- Billeder af Danmark som international handelsnation i 1600-1800
https://historieportalen.systime.dk/?id=412
- Rejsen til kysten
https://historieportalen.systime.dk/?id=414&L=10
- Lasteplan for det engelske slaveskib BROOKES of Liverpool før 1788.
https://historieportalen.systime.dk/?id=420&L=10
- Den engelske slavekaptajn John Newton beretning            https://historieportalen.systime.dk/?id=422&L=10
- Uddrag af kaptajn Thomas Philips beretning om sin rejse med det engelske slaveskib Hannibal 1693-1694                                      
- Transatlantisk slavehandel Frese, Jens- Den atlantiske slavehandel og England, Gyldendal, 1981; sider: 116-118
- Mad og drikke ombord 2 https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/vestindienkildebank-2/3-doeden-ombord/
- Journal af skibsassistent Louis von Linckensdorff den 17.j anuar 1775                                             https://historieportalen.systime.dk/?id=427&L=10
- Uddrag af en beskrivelse af en slaveauktion af Johan Lorenz Carstens fra 1740. https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/vestindienkildebank-2/arbejde-og-slaveliv/
- His2rie: "Christian 7.’s Forordning om Neger-Handelen (1792)"
https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-38/
- Hele Tema 9: Salget af øerne | Kildebank
https://historielab.dk/tema-9-salget-af-oeerne/

FAGLIGE MÅL:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens histori
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske og sociale revolutione
• globalisering
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Oplysningstid, Enevælde og Den franske revolution

Formål: At give forståelse for oplysningstidens filosoffers nye tanke og deres påvirkning på det franske enevælde, samt opgøret med det franske  enevælde og ønsket om at skabe et bedre samfund for alle borgere.

Indledningsvis arbejdes oplysningsfilosoffernes tanker og deres påvirkning på samfundet. Her er der hovedvægt på John Lock, Voltere og Montesquieu tanker og indflydelse. Dette fører til et dybere arbejde med opgøret med det franske enevælde og den franske revolution med fokus på de forskellige styreformer og hvordan og hvorfor udviklingen gik fra enevælde til konstitutionelt monarki, republik herunder rædselsherredæmme og direktoriet og ender med Napoleon og militærdiktatur.

Periode: Ca. 1600-1815

Kilder:
Petersen, Rasmus Kjærgaard: Den franske revolution - triumf eller tragedie, Systime/Gyldendal, ibog, side:155, 170, 175. 183, 187, 188
- Karikatur de tre stænder
- Tekst 9: Klagebrev fra adelen i Pont-à-Mousson til Stænderforsamlingen, 1789
- Tekst 10: Klagebrev fra tredjestanden i Longne, 1789
- Tekst 12: Menneskerettighedserklæringen 26. august 1789
- Tekst 19: Francois de la Rochefoucaulds erindringer om stormen på kongeslottet, efter 1792
- Massehenrettelser i Vendée
- “Det højeste væsen”

Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Columbus, iBog, side id: 247
- Vi bønfalder Deres Majestæt

Adriansen, Inge mf. Fokus 2 - fra oplysningstid til europæisk integration,
Gyldendal, iBog, sideid 312
- Rædselsherredømmet

Kernestof:

• hovedlinjer i Europas historie
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• globalisering
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.

Fokus i undervisningen:
• Enevælden i Frankrig
• Oplysningsfilosofferne – fokus på John Lock, Voltere og Montesquieu
• Den industrielle revolution i England
• Den amerikanske revolution – årsager og konsekvenser
• Den franske revolution
- 1789-1792: Årsagerne, Revolutionen (1789) og Det konstitutionelle monarki
- 1793-1795 Republik og Rædselsherredømmet
- 1795- 1799 Direktoriet og 1799-1815 Napoleon
- Revolutionens tolkning og betydning
- Betydning og konsekvenser


Dele af disse faglige mål fra læreplanen inddrages:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den kolde krig og murens fald

FORMÅL:
At få indsigt i den koldekrig og kampen mellem de to storemagter. Derudover hvordan ideologierne opdelte verden og hvilke konsekvenser den kolde krig fik i perioden for befolkningen i specielt Tyskland. Afslutningsvis arbejdet med årsagerne tilmurens fald og selve sammenbruddet af det kommunistisk DDR og USSR.

FOKUS:
- Fra samarbejde til konfrontation 1945-47
- "Folkedemokratisering" af Østeuropa
- USAs "inddæmningspolitik" i vesteuropa
- Marshallplanen
- Deling af Tyskland og Berlin i øst og vest
- NATO 1949
- Warszawa-pagten 1955
- Våbenkapløb
- Livet i Berlin
- Berlinmuren
- Gorbatjov til magten og udviklingen i DDR  
- Murens fald og opløsningen af DDR
- Sovjetunionens sammenbrud



KILDER:
- Nikolai Novikov
- George Kennan
- Winston Churchills 'Jerntæppe-tale' 5. marts 1946
- Josef Stalins svar i interview i Pravda, 14. marts 1946
- Uddrag af Trumandoktrinen erklæres 12. marts 1947
- Potsdamaftalen august 1945
- ”Præsident Reagans tale om "Det Onde Imperium" 8. marts 1983”
-  Dom for opstand mod staten
- DDR’s skolepolitik
- Det socialistiske menneske
- En opposition er nyttesløs
- DDR er en ren stat
- Billede: Østtysk grænsesoldat, der springer over pigtråden fra Østberlin til Vestberlin.


FAGLIGEMÅL:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


KERNESTOF:
• Periodisering
• Forskellige styreformer og samfundsorganisering
• Historiesyn
• Kulturmøder
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
• Politiske ideologier
• Politiske og sociale revolutioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Afrika, Imperialisme og Vestensdominans

FORMÅL:
Det er et verdenshistorisk kronologisk forløb som anvender vestens dominans gennem tiden til at vise en verdenshistoriske udvikling. Udgangspunkt og fokus i forløbet er imperialismen i Afrik . Derudover arbejdes med Kina voksende globale rolle set i forhold til vestens dominans og afslutningvis om Ruslands rolle og den nutidige situation med Trump, Putin og Xi Jinping.

Hovedvægt er på perioden 1870 til i dag.

Fokus i undervisningen:
• Europas opdagelse af Amerika
• Koloniseringen
• USA dannelse og voksende indflydelse og dominans i Sydamerika
• Imperialisme
- Imperialismen i Afrika
- Den hvide mands byrde
- Berlin konferencen
- Congo som et slemt eksempel
- Afkolonisering af afrika
• Krig og mellemkrigstid
• Kold krig og afkolonisering
• USA som supermagt
• Tre hovedforklaringer på Vestens dominans
- Vestens unikke historie
- Biologisk forklaring
- Kinas manglende interesse i udvidelse af riget
• Vestens dominans på retur 1914-2023
• Kinas voksende indflydelse
• Den nye mulitpolærer verdensorden med Trump, Putin og Xi Jinping.

KILDER:
• Satiretegning: Berlinkonferencen, 1884
• Billede: Videnskabelige illustration, 1857
• Rudyard Kipling, The White Man's Burden, 1899 (originalsprog)
• Satirtegning: “The white man’s burden” (ukendt kunstner)
• Billede: Kort over Afrika 1914
• Sir Charles Dilke om den britiske imperialisme, 1869
• Billede: Det Britiske Imperium, 1886
• Aftalen med Lobengula, 1888
• Lobengulas klage til dronning Victoria,1889
• Dronning Victorias svar til Lobengula, 1889
• Cecil Rhodes om Storbritanniens specielle rolle i verden, ca. 1890
• The Rhodes Colossus , 1892
• Storbritannien skabte den moderne verden (2004)

FAGLIGEMÅL:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg



Kernestof:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• globalisering
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer