X - Rødkilde Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
X - Rødkilde Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2022 SA/j - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2022/23 - 2024/25
Institution
X - Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau
Samfundsfag A
Lærer(e)
Sara Nørgård Lind
Hold
2022 SA/j (
1j SA
,
2j SA
,
3j SA
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
GF 2022 - Køn og ligestilling
Titel 2
Politik, partier, valg og ideologier i DK
Titel 3
Har DK den bedste velfærd?
Titel 4
Citizen Science
Titel 5
Demokrati, magt og medier
Titel 6
Statistisk usikkerhed og kvantitativ undersøgelse
Titel 7
USA - politik, polarisering, samfund og ulighed
Titel 8
Valg i EU
Titel 9
Økonomi: status, udvikling & udfordringer
Titel 10
Sociologi - identitet, samfund, ligestilling
Titel 11
Int.politik: Er PAX Americana forbi?
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
GF 2022 - Køn og ligestilling
Grundforløbet 2022 havde fokus på køn og ligestilling belyst fra et politisk, økonomisk og sociologisk perspektiv.
Den anvendte i-bog er:
"Samfundsfag på tværs" af Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge
Heri blev følgende afsnit læst:
- Frit valg af seksuel identitet :
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=138
- Det senmoderne samfund:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p139
- Formbarhed og frisættelse:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p140
- Kvalitativ metode:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=c954
- Er kønnet frisat i det senmoderne samfund?
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=137
- Biologisk determinisme:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p142
- Kønnet som socialt skabt:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p144
- Politikernes holdninger til køn og ligestilling:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=153
- Hvad er politik?
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p157
- Hvad er et parti?
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p158
- Befolkningens holdninger til ligestilling:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p161
- Hvad mener de politiske partier?
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p160
- Hvorfor det voksende fokus på seksuelle krænkelser?
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=146
- #Metoo:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=147
- Identitetspolitikken på fremmarch:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=148
- Identitetspolitik og demokrati:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=149
- #MeToo og demokratisk deltagelse:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=150
- Hvorfor er der ikke ligeløn i Danmark?:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=154
- Hvad er ligestilling?
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=163
- Ligeløn i DK
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=164
- Hvorfor er der et løngab mellem mænd og kvinder?
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=165
(undtagen afsnit 3 om Barselsorlovens betydning)
- Hvorfor er det kønsopdelte arbejdsmarked et problem for samfundsøkonomien?
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=155
- Velfærd, marked og stat:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p167
- Gender crossover:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p168
- En kvalitativ undersøgelse:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=c454
Følgende supplerende materiale indgik:
Artikel: "Debat: Du kan godt vænne dig til den ammende mand. Det bliver måske mig", Politiken 11.juni 2022
Dokumentar: "Et helt menneske", DR, 06.06.2022, 29 min.:
https://www.dr.dk/drtv/se/et-helt-menneske_-nu-er-jeg-en-pige_317739
Sofie Lindes tale ved "Zulu Comedy Galla" 2020:
https://nyheder.tv2.dk/video/SGhpODJEUUxLZzkzeHNZV0N3b2NkYVJGVGZ1VkhYdlE
Følgende faglige mål blev berørt:
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
Indhold
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Politik, partier, valg og ideologier i DK
I forløbet samler vi op på Folketingsvalget 2022 og ser på valgresultatet, regeringsdannelsen m.m.
Derudover arbejder eleverne med de klassiske ideologier samt disse forgreninger - samt de nuværende danske partier. Og eleverne danner til slut egne partier, udvikler partiernes politik og vi afholder en partilederrunde.
Nedenstående afsnit er fra i-bøger fra Systimes I-bogssystemer:
"PolitikNU", af Jørgen Goul Andersen m.fl.
"Luk samfundet op!", blå udgave, Peter Brøndum m.fl
"Demokrati, magt og politik i Danmark", af Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard
Følgende faglige mål indgik i forløbet:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Indhold
Kernestof:
Det politiske system - fra "PolitikNU"
Issue voting: Stemme ud fra holdninger - fra "PolitikNU"
5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik fra Luk samfundet op!
Fordelingspolitik fra Luk samfundet op!
Værdipolitik fra Luk samfundet op!
5.9: Hvordan forklarer man de politiske partiers adfærd?
Kapitel 5: Politiske ideologier
5.1: De tre klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme
5.2: Liberalisme
5.3: Konservatisme
5.4: Socialisme
Socialliberalisme og neoliberalisme
Socialkonservatisme og nationalkonservatisme
Socialdemokratisme og revolutionær socialisme
Grønne ideologier
Nationalisme
5.6: Populisme
5.7: Identitetspolitik
4.5 Politiske ideologier: klassifikation og ideologianalyse
4.6 Tema 1: Nye politiske værdier – den nye og den gamle venstre-højre-dimension
4.7 Tema 2: Teorier om ideologiernes død
4.8 Tema 3: Moral, psykologi og ideologi
Supplerende stof:
DRTV - Explainer: Hvad er en dronningerunde? (3 min.), 01.11.22
Valgresultater 2022 - Mandatfordeling & Personlige stemmer | DR
DRTV - Explainer: Hvad er en dronningerunde?, 01.11.22, 3 min.
DRTV - TV AVISEN: Midtvejsvalg i USA, 08.11.22, de første 4 min.
DRTV - Explainer: Er USA's demokrati truet?
Genstart: "Hvis der var valg i morgen", DR LYD, 28.10.22, 23 min.
Tabel: "Syn på hvilke politiske emner, der er de vigtigste ved valget", Meningsmåling foretaget af Epinion d.17-23.oktober 2022
Figur: "Valgresultat ved folketingsvalget 2019 og 2022", Danmarks Statistik
Undersøgelse af valgresultatet: KMDvalg.dk
Altingets Regerings-dannelses-simulator: https://www.altinget.dk/regering
DR's partiportrætter - folketingsvalget 2022
DRTV - Borgen: sæson 1, afsnit 2 (Regeringsforhandlinger)
FILM: Hvad siger politikerne om deres egen politiske ideologi? SF om folkesocialisme.
FILM: Hvad siger politikerne om deres egen politiske ideologi? Enhedslisten om socialisme.
Dronningens Nytårstale 31.12.2022
Statsministerens Nytårstale 01.01.2023
2023 tegner til at blive et kompliceret år for landets folketingspolitikere_Avisen Danmark_31.12.22.pdf
Dokumentar: "Skal de mest vellønnede betale mere eller mindre i skat?", DR1, 2019, 25 min.
Dokumentar: "Er ulighed et problem i Danmark?", Langt fra Borgen, DR1, 2019, 26 min.
1jSA jan.23 - Det Politiske Værksted med partilderrunde.docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 16
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Har DK den bedste velfærd?
Forløbet har fokus på de grundlæggende velfærdsmodeller, velfærdstrekanten og derefter især den danske velfærdsmodels indretning, særlige karakteristika samt udvikling og udfordringer.
Undervejs i forløbet indgik et lille mini-økonomiforløb, idet klassen skulle på studieretningsekskursion til International Business Academy (IBA) i Kolding. Her var fokus på privatøkonomi, budgetlægning samt låntagning og -typer.
Følgende i-bøger er anvendt i forløbet:
"Velfærdsstaten under pres", Oliver Boserup Skov m.fl.
"Luk samfundet op!", blå udgave
"Basal økonomi", Bo Isaksen & Dennis Lunding Nielsen
Følgende faglige mål blev berørt:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
Indhold
Kernestof:
Artikel: "Danmark er verdens næstlykkeligste land", Finans.dk, 18.03.22
Artikel: “Canadisk filmhold søgte lykken i dansk skovbørnehave”, Frederiksborg Amtsavis, 30.11.21
1.1 Hvad er velfærd?
1.2 Velfærdsstaten – og dens definitioner
1.3 Ideologier – hvem gør hvad?
1.4 Velfærdsmodeller
Den liberale velfærdsmodel (den residuale model)
Den konservative velfærdsmodel (den selektive model)
Den universelle model (den socialdemokratiske model)
Kapitel 2: Markedsøkonomi
2.1: Det økonomiske menneske
2.2: Markeds- og blandingsøkonomi
2.3: Udbud og efterspørgsel
2.4: Markedsfejl
2.5: Det økonomiske kredsløb
2.6: Nye politisk-økonomiske tendenser
Kapitel 1: Privatøkonomi - undgå Luksusfælden!
1.1: Budget
1.2: Lån
1.3: Skat
1.4: Årsopgørelse
1.7 Den danske velfærdsstat
Hvad karakteriserer den danske velfærdsstat i dag?
1.8 Velfærdsstaten – til kamp mod ulighed
1.9 Universelle vs. selektive velfærdsydelser
Kapitel 2: Konkurrencestaten som velfærdsstatens arvtager?
2.1 Ove Kaj Pedersen – konkurrencestatens fader!
2.2 Hvad gør konkurrencestaten ved arbejdsmarkedet?
2.3 Acceleration og fremmedgørelse – konsekvensen af konkurrencestaten?
Supplerende stof:
TV-klip: "Børn, der bor i biler", DR1, Horisont (12 min), 19.05.20
Artikel: "Sif udskyder tandlægebesøg med smertestillende: Hver femte ung ligger søvnløs over økonomien", DR.dk 13.03.23
Artikel: "Regeringspartier afviser inflationshjælp til økonomisk pressede unge", DR.dk 13.03.23
TV-udsendelsen: "Luksusfælden", TV3, 28.08.2011, 40 min.)
Artikel: "Hver ottende ung på Lolland er registreret som dårlig betaler", Finans Danmark, 13.03.23
Video-klip fra Luk Samfundet op!: Hvad mener politikerne om velfærdsstaten i forhold til konkurrencestaten?
Dokumentar: "Fremtidens jobusikkerhed og midlertidighed", NRK 2019 - de første ca.25 minutter.
Hver sjette dansker har ondt i psyken_Politiken 10.03.22.pdf
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
HUSK AT INDBETALE 100 KR TIL EKSKURSION
28-02-2023
Samf.aflevering 1 - udled og hypoteser
20-03-2023
Samf.aflevering 2 - udled og undersøg
15-05-2023
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Citizen Science
Klassen deltager i projektet "Et sunder Syddanmark" og som handler om Citizen Science.
Præsentationen af projektet er som følger:
"Sundhedsforskningen skal være til gavn for den enkelte borger og folkesundheden generelt.
Inddragelse af borgerne omkring sundhed er derfor kernen i "Et Sundere Syddanmark".
Gymnasiepanelet er tilknyttet dette projekt og deltager som ’unge medforskere’. Det betyder at forskerne fra "Et Sundere Syddanmark", får lidt ekstra hjælp fra gymnasieleverne, som giver deres bud på en formidling af forskningsprojekterne, og dermed bliver aktive medborgere.
Eleverne laver dataindsamling, og inddrager borgerne, eller fortæller hvordan de kunne have inddraget borgerne. Derudover interviewer eleverne de fem forskere.
Formidlingen er i form af en konference-poster og et forberedt pitch.
For at kvalificere sig til posterkonkurrencen, skal de gennemføre en række moduler som findes på denne læringsplatform og undervejs skal de udarbejde et produkt, som indgår i posterkonkurrencen."
Derudover handlede forløbet også mere bredt om ulighed - både i sundhed, økonomi og socialt.
Noget af materialet i forløbet er del af et SR-forløb, hvor holdet arbejdede tværfagligt i samfundsfag og idræt om ulighed i sundhed (med inddragelse af FNs Verdensmål).
Til slut deltog eleverne med deres projekter fra SR-forløbet i årets SamfCup-konkurrence.
Følgende kernefaglige mål blev berørt i forløbet:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
Følgende faglige mål blev berørt:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:
Samfundsfaglige metoder til borgerinddragelse.pdf
Det danske sundhedsvæsen - artikel fra Faktalink.docx
5.1: Pres på sundhedsvæsenet - fra i-bogen "Sygt sund"
5.2: Samfundsmæssige omkostninger
Kapitel 8: Medier og politik - Politikkens Kernestof
8.1: Mediernes rolle i vores samfund
8.2: Politisk meningsdannelse og medier
Kapitel 1: Introduktion til ulighed og social ulighed
1.1: Ulighed og social ulighed
1.2: Lighedsbegreber
1.3: Årsager til social ulighed
1.4: Den gamle og den nye ulighed
1.5: Andre økonomiske ulighedsmål
Kapitel 2: Absolut og relativ fattigdom - fra Ulighedens mange ansigter
2.1: Absolut fattigdom
2.2: Relativ fattigdom
Indkomstmetoden
Budgetmetoden
Afsavnsmetoden
2.4: De tre indikatorer for fattigdom i Danmark - en fastlagt grænse eller ej?
2.5: Årsager til fattigdom i Danmark
3.1: Forskellen på økonomisk ulighed og fattigdom
3.2: Den økonomiske uligheds udvikling i Danmark
3.3: Hvad påvirker gini-koefficienten?
Pierre Bourdieu - fra: Samfundsfag på Tværs
Kapitel 3: Hvem er de sunde? - fra: Sygt sund
3.2: Sociale markører - fra: Sygt sund
3.3: Danskernes motionsvaner - fra: Sygt sund
3.4: Polarisering af sundhed - fra: Sygt sund
2.2 Kvantitativ metode - fra: MetodeNu
2.3 Kvalitativ metode - fra: MetodeNU
Supplerende stof:
Video: "Hvad er Citizen Science. Hvorfor borgerinddragelse? Eksempler på Citizen Science projekter og typer."Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor og ph.d. Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet. (9:30). Produktion: Nis Boye Rasmussen og Kars
TV-klip: Gymnasieelever bliver klogere på forskning. Åben Forskerdag. TV Syd, 26.04.2019 (5:58 min): https://www.tvsyd.dk/nyheder/26-04-2019/1930/1930-26-apr-2019?clip=218ec487-fbf1-4575-99a8-90bfcf8abd96
Artikel: "Debat: Gør citizen science virkelig forskning mere demokratisk?", Videnskab.dk, 26.11.20
Artikel: Debat: Regionsrådsformænd: Besparelser på sundhed bliver uundgåelige_Jyllands-Posten 23.08.23.docx
Guides: Et Sundere Syddanmark - Gymnasiepanelet - Elever: Sundhedssektoren
Artikel- Debat- Vi må tage et opgør med møgsagernes dramaturgi _Politiken 23.08.23.pdf
Artikel: "Sådan har kræftsagen fra Aarhus udviklet sig", DR.dk
Forskerdag 2023.docx
Lektie: Se videoen på ca.10 minutter om kildekritik. I finder videoen på ESS-hjemmesiden - se under "Medier og kildekritik", og find videoen i højre spalte under "Kildekritik".
Dokumentar: "Den lukkede boligfest", TV2, 15.06.23 - 40 min.
Tabel: "Lavindkomstgrænse. Månedlige disponible beløb efter indkomstniveau, voksne 15 og derover, børn under 15 år og tid", DST 2018-2021
Nyt fra Danmarks Statistik: "Kvinder er oftere økonomisk sårbare end mænd", 19.12.22
Figur: "Udvikling i relativ fattigdom", procent, DST, 2015-2021
Tabel: "Personer i lavindkomst familier efter indkomstniveau, kommune og tid", DST, 2018-2021
Figur: "Relativ fattigdom fordelt på alder, 2021", DST
Tabel: "Relativ fattigdom (andel af befolkningen) efter alder, kommunegruppe og tid", DST2018-2021
Lyd-klip - P1 Morgen - torsdag den 5.oktober 2023 - indslag om “23 organisationer i opråb: Bekæmp børnefattigdom”
DRTV - Ultra Ægte: Ik' så mange penge - Filmen (2023)
Artikel: "Når børn er ofre for ”Ik’ så mange penge”, POV International, 22.05.23
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
2jSA - opstartsopgave
07-09-2023
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 24
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Demokrati, magt og medier
Forløbet handler om hvad demokrati er, hvilke udfordringer de moderne demokratier står overfor samt viden om magt og mediernes indflydelse.
Følgende kernefaglige mål blev berørt:
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Følgende faglige mål blev berørt:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Indhold
Kernestof:
Kapitel 8: Magt
8.1 Hvad er magt, hvilke forskellige magtbegreber eksisterer der, og hvilke metoder kan vi bruge til at undersøge magtfordelingen?
Magt som ressource og den institutionelle magt
Relationelle magtbegreber
8.2 Hvilke magtopfattelser eksisterer der?
Kapitel 9: Demokrati, rettigheder, pligter og medborgerskab
9.1 Hvad er demokrati?
9.2 Hvori består forskellen mellem konkurrence- og deltagelsesdemokrati?
9.3 Hvad er det deliberative demokrati?
9.4 Hvilke rettigheder og pligter har medborgerne i demokratiet?
Den ansvarlige medborger
Den demokratiske medborger
Den værdiorienterede medborger
Den økologiske medborger - en ny identitet?
9.6 Hvorfor et kritisk medborgerskabsperspektiv?
Hvad er digitalisering? Introduktion til det digitale samfund - fra Teknologi og samfund
2.1: Det digitale demokrati - fra Teknologi og samfund
Sociale medier og den politiske debat på nettet
Digitale rettigheder - fra Teknologi og samfund
Strukturel magt 2: diskursiv magt - fra PolitikNU
Massemedier og samfund - fra PolitikNU
Medieteorier - fra PolitikNU
Mediernes betydning - fra PolitikNU
8.3: Politik og sociale medier - fra: Politikkens Kernestof
Kapitel 7: Giv mig et like - om sociale mediers betydning for det senmoderne individ - fra Sociologiens Kernestof
7.1: Danskernes forbrug af sociale medier
7.2: Jeg er speciel og enestående - om individets singularisering
7.3: Det singulære individ i digitaliseringens tidsalder - fra Sociologiens kernestof
7.4: Giv mig et like - om nye fællesskaber
7.5: Shakespeare eller selfie - om følelsernes betydning
7.6: Fra det almene til det særegne - om datasporing
Supplerende stof:
Video: "Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina", P3 Essensen, 2021, 10 min.
DRTV - Explainer: Hvem er Hamas? DR TV 2023, 10 min.
Artikel: “Nyt studie: det er ikke de superrige, der sidder på magten. Det gør middelklassen” (Kristeligt Dagblad 27.06.22)
Podcast: "Den danske magtelite består af 423 mennesker - primært mænd", Videnskab.dk, 25.05.21
Dokumentar: "Våbenlobbyens magt i USA", DR2 2015, 53 min.
Statsminister Mette Frederiksens nytårstale den 1. januar 2024
Artikel: “Drop de udemokratiske valg og lad os trække lod”, Politiken 13/6-2015.
Ghettolister blev en mærkesag i 2010erne_Kristeligt Dagblad_29.11.19.pdf
Jeg skiftede navn fra Utku til Jakob for at passe ind_Information_13.06.22.pdf
Artikel: "Hvad er misinformation, desinformation og malinformation?", tjekdet, 24.10.21
https://www.tjekdet.dk/badnews
TV-klip: "Angrebet på Kongressen", DR1, 12.01.21 (10 min.)
TV-klip: "5 ting du skal vide om: Overvågning", ForskerZonen
Artikel: "Twitter har betydet mere for valget end man skulle tro”, Politiken 02.11.22
It-anvendelse i befolkningen 2023 brug af sociale medier_DST august 2023.pdf
Dokumentar: "TikTok-familien fra Hollywood", DR1 2023, 25 min.
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
2jSA - opgave 3 - hypoteser og sammenligning
29-01-2024
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 18
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Statistisk usikkerhed og kvantitativ undersøgelse
Tværfagligt studieretningsforløb.
Samarbejde mellem matematik og samfundsfag om statistisk usikkerhed.
Eleverne udfærdigede en spørgeskemaundersøgelse om aktuelle politiske emner, som eleverne selv valgte.
Spørgeskemaundersøgelsen blev delt via sociale medier og eleverne skulle så efterfølgende bearbejde dataene - opstille hypoteser - teste disse via krydstabeller og beregninger - samt beregne statistisk usikkerhed på de fundne resultater.
Det endelige produkt var en videoaflevering, hvor gruppernes arbejde skulle præsenteres.
Følgende kernefaglige mål blev berørt:
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed
Følgende faglige mål blev berørt:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Indhold
Kernestof:
2.2 Kvantitativ metode - fra MetodeNU
2.2.1 Spørgeskema
1.6 Hypoteser og kausalitet
2.2: Hvor sikre er stikprøvebaserede undersøgelser og meningsmålinger? - fra MetodeNU
Fejlkilder ved meningsmålinger - fra MetodeNU
4.3 Krydstabeller
Supplerende stof:
Artikel: "Detektor: Så godt (eller dårligt) klarede målingerne sig i USA", DR, 17.11.2020
Artikel: "Ny meningsmåling viser, at jorden slår revner under Joe Biden – til gengæld er tilliden til Trump vakt",TV2 05.11.23
Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger_Politica_47-årgang nr.1_2015_dahlgaard_et_al.pdf
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 6
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
USA - politik, polarisering, samfund og ulighed
Forløbet arbejder med det amerikanske samfund, det politiske system i USA samt polarisering og ulighed i USA.
Som en del af forløbet sammenlignes der med det danske politiske system, valgmåder i DK m.m.
Forløbet var delvist optakt til SRO, hvor eleverne skulle skrive i matematik og samfundsfag om det overordnede emne: ULIGHED.
Følgende kernefaglige mål blev berørt:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed
Følgende faglige mål blev berørt:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:
2.1: Det politiske USA - en række centrale kendetegn - fra "USA's udfordringer"
2.1.1: USA er en føderation
2.1.2: USA er et præsidentielt system med et liberalt demokrati
2.1.3: Demokratiopfattelser i amerikansk politik
2.2.1: Præsidenten er statsoverhoved og regeringsleder
2.2.2: Kongressen er lovgivende magt i det amerikanske politiske system
2.2.3: Højesteret - den dømmende og magtfulde statsmagt
2.4: Partisystemet i USA
2.4.2: Demokraterne og Republikanerne - de to store partier i amerikansk politik
2.4.3: Hvilke politiske holdninger og værdier repræsenterer de to partier?
2.6: Polariseringen i amerikansk politik og vælgerne
2.6.1: Polarisering i amerikansk politik
2.6.2: Betydningen af negative campaigning og voting i amerikansk politik
2.7.1: Parti(kandidat)- og vælgeradfærd i amerikansk politik
Kapitel 3: Den amerikanske drøm og ulighed
3.1: Den amerikanske drøm
3.1.1: Økonomisk stabilitet er blevet afgørende i den amerikanske drøm
2.7: Sociodemografiske faktorer og parti- og vælgeradfærd
3.2: Ulighed i USA
3.2.1: Uligheden i indkomster og formuer i USA bliver ved med at stige
3.2.2: Hvorfor er den økonomiske ulighed steget så voldsomt? Lønudviklingen og uligheden
3.3: Uligheden i USA er omfattende og ikke kun økonomisk
3.3.1: Ulighed, social ulighed og klasser i det amerikanske samfund
3.3.2: Fattigdommen er dyb og omfattende i USA
3.4: Konsekvenser af ulighed og social ulighed i USA
3.3.3: Ulighed i sundhed i USA
3.3.4: Ulighed i uddannelse i USA
3.3.5: Ulighed i politisk deltagelse i USA
3.4.1: Velfærdsstaten USA
3.4.2: Tre velfærdsstatsmodeller
3.5: Den sociale ulighed truer sammenhængskraften i USA
3.5.1: Den omfattende sociale ulighed er et økonomisk problem for USA
11. Metoder - fra SamfNU B
11.1 Hvordan laver vi en undersøgelse? - fra: SamfNU B
11.1.1 Informationssøgning og kildekritik - fra SamfNU B
11.5 Hvordan læser du en samfundsfaglig tekst?
11.6 Hvordan læser du en tabel?
11.7 De taksonomiske niveauer
11.4 Komparativ metode
11.4.1 Most similar-design
11.4.2 Most different-design
2.5: Valg og valgmetoder i amerikansk politik?
2.5.3: Præsidentvalget - fra nominering til Det Hvide Hus
2.3: Lovgivningsprocessen i det amerikanske politiske system
2.3.1: Magten på arbejde i den politiske beslutningsproces
2.3.2: "Pork barrel" og filibuster - studehandler, obstruktion og lokale hensyn
2.3.3: Lobbyisme
13.2: Lovgivningsprocessen i Folketinget - fra Politikkens Kernestof
10.1 Hvad er den parlamentariske styringskæde? - fra Politikbogen
10.2 Hvad er vælgernes rolle i styringskæden?
Eastons politikdefinition - fra: PolitikNU
Det politiske system - fra: PolitikNU
Valgdagen - fra Politikbogen
Hvad er en valgmetode?
Flertalsvalg i enkeltmandskredse i Storbritannien
Forholdstalsvalg i Danmark - fra: Politikbogen
Fordele og ulemper ved flertalsvalg og forholdstalsvalg
Supplerende stof:
Video: "Primary Elections Explained"
Artikel_Hvad er der egentlig galt med USA_Børsen 06.11.23.pdf
Artikel_Vil du arbejde sammen med en, der har andre politiske holdninger_Avisen Danmark_27.11.23.pdf
Dokumentar: DR Horisont: "Scarlett vil vælte USAs konspirationskonge (fandt skyderiet ved Sandra Hook virkelig sted?)" (24 min).
Artikel_Optimism about next generation's success falls - The Washington Post_28.10.22.pdf
TV-klip: "Børn der bor i biler", DR Horisont, DR1 2020, 25 min.
Dokumentar: "De ekstremt rige - og os andre" ( 1 ), DR2 2015, 50 min.
Efter Haleys farvel skal Trump lefle for moderate konservative_Berlingske 07.03.24.pdf
DR Deadline: Amerikansk styrkeprøve (05.03.24) - 27 min.
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
2jSA - opgave 4 - hypoteser & undersøg
04-03-2024
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 16
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Valg i EU
Forløbet er en blanding af et klassisk EU-forløb, hvor EU som institution, EU's udvikling og fremtid behandles - samtidig arbejder forløbet med det forestående valg til Europa Parlamentet herunder: kandidaterne og de centrale temaer.
Som en del af forløbet var eleverne deltagere ved en paneldebat.
Eleverne besøgte også Vejle Amts Folkeblad og fik et oplæg om nyhedsmedier osv.
Følgende kernefaglige mål blev berørt:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
Følgende faglige mål blev berørt:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
Indhold
Kernestof:
"EU på kryds og tværs", EU-Oplysningen 2024; sider: 7-34, 40-88, 90-96, 101-104, 116-129, 140-147, 155-163, 171-176
1.4: Bestemmer EU for meget? - fra i-bogen "EU's udfordringer", Systime
Hvad skal EU-samarbejdet have fokus på?
1.5: Hvor demokratisk skal EU være?
Kapitel 2: Teorier om europæisk integration
2.1: Føderalismen
2.2: Neofunktionalismen
2.3: Liberal intergovernmentalisme
2.4: Multi-level-governance
Artikel: Europas folkevalgte angriber EU’s chefer for at give efter for Orbáns afpresning", Altinget 17.01.24
Opgave:
2.5: Differentieret integration
2.6: Scenarier for EU"s integrationsproces
Supplerende stof:
Artikel: "Ny måling: Klimaet er igen det vigtigste emne for danskerne til næste sommers Europa-Parlamentsvalg", Think Europe, 02.11.23
Dokumentar: "Kampen om kemikalierne" (2008) (40 min.)
Video: "De vigtigste forskelle på lovgivningsproces i EU og Danmark" (0:58 min)
Video: "Dit Demokrati | Hvordan lovgiver EU?", (5:23 min.)
Infograf - den almindelige beslutningsprocedure i EU
DRTV - TVA: Iran angriber Israel - 14.04.24 kl.18:30 (vi så de første ca.12 minutter)
TV-Klip: "EU receives Nobel peace prize", The Guardian 10.12.12 - 3 min.
TV-klip: Dit Demokrati | EU’s historie
Artikel: “EU vil tøjle kunstig intelligens med den skrappeste styring” , Berlingske 26.03.24
Artikel: “Migranter får sværere ved at komme ind i EU, men en udfordring udestår”, Jyllands-Posten 11.04.24
Artikel: EU flertal vil gøre abort til en menneskeret”, Kristeligt Dagblad 12.04.24
Artikel: “Stempeluret er genindført men med modsat formål”, Avisen Danmark, 25.01.24
https://www.europarl.europa.eu/about-parliament/da/organisation-and-rules/organisation/political-groups
De 7 grupper i Europa-Parlamentet
Hjemmeside: Politiske grupper i Europa-parlamentet
TV-klip: Et EU-forslags vej gennem Folketinget (2 min.)
Folketingets Europaudvalg - Folketinget - EU Oplysningen
Sådan får regeringen et mandat i Europaudvalget (360 graders optagelse af møde i Europaudvalget)
Rollespil om lovgivningsprocessen i EU.
https://virtual-role-play-game.digital-journey.europarl.europa.eu/#/
Udvalgte tabeller og figurer fra: “Valgdeltagelsen ved Europaparlamentsvalget 2019”, Kasper Møller Hansen, Centre for Voting and Parties, Faculty of Social Science, University of Copenhagen: Valgdeltagelse opdelt på køn, alder, uddannelse, indkomst o
Radioprogram: P1 Debat: "Splittelse i EU?", 09.02.23DR LYD
Artikel: "Ny europæisk måling: Ukraine som EU-medlem møder blandet opbakning", Tænketanken Europa, 18.12.23
Artikel: "Fagbevægelsen bekymret over EU-optagelse af Ukraine", Mediet Solidaritet, 09.12.23
Artikel: "Debat: En forhastet EU-optagelse af Ukraine kan destabilisere Balkan og svække EU’s troværdighed", Information 30.03.23
Referat fra møde i Det Eurpæiske Råd den 9.2.23 - Godkendelse af Ukraines status som kandidatland.pdf
Artikel: "Von der Leyen trækker tempo ud af Ukraines optagelsesforhandlinger", Nordjydske 22.02.24
Tidslinje: Ukraine vil med i EU - men hvordan ser vejen egentlig ud? DR Nyheder 2024
Artikel: "Skal Ukraine, Serbien og Tyrkiet med i EU-klubben? Langt størstedelen af de danske spidskandidater er for en udvidelse", DR.dk 23.03.24
TV-klip: "Migrants continue to die trying to reach Europe. Here’s why experts say it’ll only get worse", PBS New Hour 2023 (6 min.)
Artikel: "Enhedslisten: EU"s nye flygtningepagt er en alvorlig indskrænkning af retten til asyl", Altinget 16.01.24
Infografik - Migration flows: Eastern, Central and Western routes - Det Europæiske Råd
EU vil styrke grænser og sende flere hjem_Avisen Danmark_21.12.23.pdf
Dokumentar: "EU i en krisetid", 2023, 43 min.
Kort video om danskernes holdning til atomkraft - fra: Elevopgaver til temaet: 50 år sammen i EU - hvor skal vi hen nu?
Tv-klip: DR Nyheder: NIMBY-effekten
Hvorfor er det vigtigt at stemme til Europaparlamentsvalget?
Kandidater til Europa-parlamentsvalget 2024 - Se dem her | DR
Artikel: "Ny måling sender Moderaterne ud af EU, men spidskandidat tager det ikke så tungt: ’Solen skinner. Det er forår’", DR Nyheder 03.05.24
DRTV - Deadline: Hvem vil gøre Europa mere liberalt? - 08.05.24 - (de første 14 minutter)
Artikel: "Europas folkevalgte angriber EU’s chefer for at give efter for Orbáns afpresning", Altinget 17.01.24
Den Lille Hjælper til Samfundsfag - god til fx eksamen
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
2jSA - opgave 5 - stat.usikkerhed og undersøg om N
10-04-2024
2jSA - opgave 6 - individuel opg.: udled/undersøg
20-05-2024
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 22
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Økonomi: status, udvikling & udfordringer
Forløbet vil beskæftige sig med den aktuelle økonomiske situation i Danmark samt globalt, med henblik på at kunne karakterisere denne samt forstå de bagvedliggende faktorer, der påvirker udviklingen.
Følgende kernefaglige mål berøres i forløbet:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Følgende faglige mål berøres:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Kapitel 1: Introduktion - fra i-bogen "Økonomiens kernestof"
1.1: Ubegrænsede behov, men knappe ressourcer - fra "Økonomiens kernestof"
1. Den globale økonomi - fra I-bogen "ØkonomiNU"
1.1 Den globale økonomi svinger - fra "ØkonomiNU"
1.2 Verdensøkonomien de seneste årtier - fra "ØkonomiNU"
Finanskrisen
Eurokrisen
Kapitel 2: Økonomiske mål - fra i-bogen "Økonomiens kernestof"
2.1: De syv økonomiske målsætninger
2.2: Økonomisk vækst
7.1: Er økonomisk vækst vigtigst?
7.2: Vækstfaktorer
Der bliver mangel på alt_ 400.000 danskere har sat_Berlingske 06.05.24.pdf
2.3: Høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed - fra "Økonomiens kernestof"
8.2: Grundbegreber og nøgletal på arbejdsmarkedet
8.3: Arbejdsløshed
1.3 Coronakrisen 2020 - fra I-bogen "ØkonomiNU"
Først en udbudskrise – siden en efterspørgselskrise
Den globale økonomi i lockdown
1.4 Årene efter corona - i Ukraine-krigens skygge
2.4: Ligevægt på betalingsbalancen
2.5: Lav inflation
2.6: Balance på statsbudgettet (budgetbalancen)
2.7: Rimelig fordeling af goderne
2.8: Bæredygtig vækst
Kapitel 5: Markedsmekanismen - fra Økonomiens kernestof
5.1: Hvad er et marked?
5.2: Efterspørgsel
5.3: Udbud
5.4: Markedsmekanismen - fra "Økonomiens kernestof"
5.6: Pristeori og markedssvigt - fra "Økonomiens kernestof"
4.1 Hvad er markedsfejl? - fra "Økonomibogen"
4.2 På hvilken måde er en eksternalitet en markedsfejl? - fra "Økonomibogen"
4.3 Hvordan kan staten gribe ind for at korrigere negative produktionseksternaliteter? - Økonomibogen
4.5 Hvordan kan staten gribe ind for at korrigere negative forbrugseksternaliteter? - Økonomibogen
Kapitel 3: Hvordan hænger et samfunds økonomi egentlig sammen? - fra Økonomiens Kernestof
3.1: Det økonomiske kredsløb
3.2: Forskellige økonomiske systemer
7. Finanspolitik - fra "ØkonomiNU"
7.1 Hvad er finanspolitik?
Lempelig og stram finanspolitik
7.2 Finanspolitiske instrumenter og multiplikatorer - fra ØkonomiNU
Finanspolitiske multiplikatorer
7.3 Keynes og finanspolitikken
Finanspolitikkens gennembrud
7.4 Finanspolitikken i Danmark
7.5 Finanspolitikken og EU
Stabilitetspagt, Sixpack og Finanspagt
Fælles finanspolitik i EU?
7.3 Hvad er pengepolitik, og hvordan virker den? - fra "Økonomibogen"
Høje eller lave renter?
7.4 Hvad er valutapolitik, og hvordan virker den?
Valutakurser - faste eller flydende?
18. Økonomiske skoler - fra ØkonomiNU
18.3 Keynes og den keynesianske skole
Keynes og efterspørgslens rolle
Usikkerhed og forventninger
Keynes og den økonomiske politik
Keynes i dag
Neoliberalismens fødsel - ØkonomiNU
Reagan og Thatcher
Monetarisme og pengemængde
Monetarisme - og økonomisk politik
Udbudssiden som økonomiens omdrejningspunkt | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Neoliberalismen i dag | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
18.5 Keynesianisme kontra neoliberalisme - pendulet svinger
Finanskrisen – gensyn med Keynes
Coronakrisen – Keynes endnu engang…
Appendiks 18.1 Post-keynesianere og nykeynesianere
7.5 Hvad er indkomstpolitik, og hvordan virker den? - fra Økonomibogen
7.6 Hvad er strukturpolitik?
8.4: Årsager til arbejdsløshed | ØKONOMIENS KERNESTOF
8.5: Arbejdsmarkedspolitik | ØKONOMIENS KERNESTOF
7.7 Hvilke økonomiske politikker kan Danmark reelt bruge? | ØKONOMIBOGEN
Øget fokus på strukturpolitikken? | ØKONOMIBOGEN
Konkurrenceevnebegrebet og den økonomiske politik i Danmark | ØKONOMIBOGEN
13. Teorier om handel | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
13.1 De klassiske, liberale handelsteorier | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
15.1: Globaliseringen og forskellige syn på den | ØKONOMIENS KERNESTOF
15.2: Mønstre i verdenshandelen | ØKONOMIENS KERNESTOF
Adam Smiths teori om de absolutte fordele | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
David Ricardos teori om de relative fordele | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Faktorudrustningsteorien | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Konklusion og kritik | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
13.2 Linders efterspørgselsteori | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
13.3 Krugman og New Trade Theory | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Intraindustry trade | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Stordriftsfordele | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Forbrugerpræferencer | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Supplerende stof:
Tabel: bruttonationalprodukt (BNP 2010-2021) DK i løbende og faste priser - kilde: https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/saveselections.asp
Podcast: Sorte tal | En flænge i panden på LinkedIn, is i maven på aktiemarkedet, Mærsk vs. Novo og Novo vs. Bernie Sanders | DR LYD (12.08.24) - om aktiemarkedet. Fra minuttal ca.11:00 og 10 minutter frem.
Figur B. Bruttoledighed. Sæsonkorrigerede og faktisk opregnede tal 2007-2020. 1000 personer - fra Økonomiens kernestof: https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=247#c920
Figur C. Fuldtidsledige i % af arbejdsstyrken fordelt på kommuner 2019. Kilde: Samfundsstatistik, Forlaget Columbus - fra i-bogen "Økonomiens Kernestof": https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=247#c920
Figur 8.7: Mangel på arbejdskraft i 2025 for uddannelsesgrupper. Prognose. Antal i 1000
Figur 8.6: Arbejdsløsheden i Danmark 1950-2018 i procent af arbejdsstyrken
Der bliver mangel på alt_ 400.000 danskere har sat_Berlingske 04.05.24.pdf
TV-klip: Key takeaways from Harris-Trump ABC News debate - ABC 11.09.24 - 5 min.
Taylor Swift-opslag på Instragram 11.09.24: Taylor Swift endorses Harris.
Danmarks Statistik: Et overblik over dansk økonomi - diverse figurer
Video: "Economic Systems and Macroeconomics: Crash Course Economics #3" (YouTube - 10 min).
Video: "A climate solution where all sides can win", TED-Talk, 13 min.
https://borsen.dk/aktiespil/pulje/66e13d8f4114710016c90b67?mtm_campaign=as-aktiespil&mtm_kwd=peytz_league_invite_copy_share&mtm_medium=social&mtm_source=social&source_game_app=2024&source_tag=league-invite-copy
Podcast: Sorte tal | Følg pengene: De unge og privatøkonomien - et reality tjek | DR LYD - 25.03.24 (vi hørte de første 20 min.)
Læs denne artikel: Regeringen vil genoplive håndværkerfradraget | Politik | DR
Multiplikatormodel m.opgaver.xlsx
Nationalbanken: Intervention og renteændringer - simulator
Video: "Qvortrups Cab: Keynes - The return of the Master", (5 min), Jyske Bank TV
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
3jSA opg.1 - udled og undersøg - økonomi - indiv.
15-09-2024
3jSA - opg.2 - økonomi - udled, hypoteser, notat
28-10-2024
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 26
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Sociologi - identitet, samfund, ligestilling
Forløbet arbejder med de klassiske sociologer og ser på udviklingen fra traditionelt til moderne til senmoderne samfund, samt de patologier, der ledsager det senmoderne samfund.
I forløbet arbejdes der med forskellige aktuelle problemstilling samt tematisk med køn og ligestilling.
Følgende kernefaglige mål berøres i forløbet:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Følgende faglige mål berøres:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Strukturer, aktører eller begge dele | SOCIOLOGIBOGEN
2.1 Hvad er ungdom, og hvad karakteriserer ungdomslivet? | SOCIOLOGIBOGEN
Ungdommen i den moderne forandringskultur | SOCIOLOGIBOGEN
1.3 Sociologien som barn af det moderne | SociologiNU
3.1 Socialisation – fundamentet for vor personlighed | Sociologisk set
2.1 Familien i sociologien | Sociologisk set
2.2 Hvad er en familie? | Sociologisk set
7.5 Hvad handler tesen om systemets kolonisering af livsverdenen om? | SOCIOLOGIBOGEN
2.3 Det senmoderne samfund | Sociologisk set
3.3 Identitetsdannelsen i det senmoderne samfund | Sociologisk set
4.2 Hvorfor retter kritiske sociologer deres opmærksomhed mod anerkendelsesbetingelserne i samfundet? (Taylor og Honneth) | SOCIOLOGIBOGEN
4.3 Hvad belaster individerne i individsamfundet? | SOCIOLOGIBOGEN
Individualisering og gør det selv-biografier (Ulrich Beck) | SOCIOLOGIBOGEN
Stolelege og knagefællesskaber (Zygmunt Bauman) | SOCIOLOGIBOGEN
Fleksibilitet og omstillingsparathed (Richard Sennett) | SOCIOLOGIBOGEN
Forandringstempo og meningsløshed i accelerationssamfundet (Hartmut Rosa) | SOCIOLOGIBOGEN
2.2 Pierre Bourdieu: Kapitalformer | KulturNU
3.6 Identitet som habitus og diskurs | SociologiNU
9.1 Kulturbegrebet | Sociologisk set
9.2 Indvandrere, flygtninge... | Sociologisk set
2. Teorier om kulturelle forskelle | KulturNU
2.1 Geert Hofstede: Nationale kulturer | KulturNU
9.4 Kriminalitet – kulturforskelle eller sociale og økonomiske årsager? | Sociologisk set
9.5 Normer, værdier og social kontrol | Sociologisk set
Supplerende stof:
Dokumentar: "Byen, hvor børn forsvinder", DR2 2019, minuttal 0-17 & 37-59.
Tabel: Eurostat - Living conditions in Europe - childcare arrangements: Børn under 3 år i daginstitution over 30 timer om ugen - 2017-2023
Tabel: Eurostat - Childcare arrangements - børn fra 3 år og op til skolealder i daginstitution over 30 timer om ugen - 2017-2023
Bilagssæt synopsistræning vinter 2024 - Sociologi.docx
4 tabeller fra kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet, Medborgerskab 2017, Notat nr. 4: Efterkommeres holdninger adskiller sig fra indvandreres og personer med dansk oprindelses holdninger, november 2017 (https://sociologiskset.systime.dk/?id=
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
3jSA - opg.3 - Undersøg og diskutér - valg i USA
05-12-2024
3jSA - opg.4 - synopsistræning
18-12-2024
Samf.terminsprøve - opg.5
07-01-2025
3j SA skr. prøve
07-01-2025
3jSA - opg.6 - sociologi - udled, unders., diskus.
23-02-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 20
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Int.politik: Er PAX Americana forbi?
Forløbet dækker international politik, hvor fokus både er på teoretiske syn på staters handlen, samarbejde, krig, konflikt og udvikling både regionalt og globalt - samt aktuelle problemstillinger og konflikter. Ligeledes arbejdes der med Danmarks rolle, mål og muligheder udenrigspolitisk.
Følgende kernefaglige mål blev berørt:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Følgende faglige mål blev berørt:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
1. Velkommen til international politik | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
1.1 Vi lever i en globaliseret verden | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
1.2 International politik i en globaliseret verden | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
1.3 En verden i opbrud? | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
Kapitel 2: Hvad kendetegner realismen? | IP-BOGEN
2.1: Hvordan anskuer realister verden? | IP-BOGEN
2.2: Hvad er realismens tre grundlæggende principper? | IP-BOGEN
2.4: Hvad kendetegner neorealismen? | IP-BOGEN
2.5: Hvordan bestemmer polariteten dynamikken i det internationale system? | IP-BOGEN
Kapitel 3: Hvad kendetegner liberalismen? | IP-BOGEN
3.1: Hvordan anskuer liberalister verden? | IP-BOGEN
3.2: Hvad er sammenhængen mellem interdependens og samarbejde? | IP-BOGEN
2.3: Hvad kendetegner klassisk realisme? | IP-BOGEN
2.6: Diskussion: Vil Kinas opstigning føre til konflikt med USA? | IP-BOGEN
3.3: Hvorfor går demokratier ikke i krig med hinanden? | IP-BOGEN
3.4: Hvordan fremmer internationale institutioner samarbejde? | IP-BOGEN
3.5: Hvad er den liberalistiske vej til samarbejde og fred? | IP-BOGEN
3.3 Realisme: Magtbalance, krig og fred | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
3.4 Liberalisme: Samarbejde gennem institutioner og netværk | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
3.6: Diskussion: Er demokrati en garanti for fred? | IP-BOGEN
4.1: Hegemoniteorien | USA"S UDFORDRINGER
4.2: Faser i det amerikanske hegemoni | USA"S UDFORDRINGER
4.3: USA"s udenrigspolitik | USA"S UDFORDRINGER
4.4: Hvilke forhold øver indflydelse på amerikansk udenrigspolitik? | USA"S UDFORDRINGER
4.5: De udenrigspolitiske skolers påvirkning på amerikansk udenrigspolitik | USA"S UDFORDRINGER
4.5.1: Neoisolationismen | USA"S UDFORDRINGER
4.5.2: Realisterne - USA"s magt og sikkerhed er målene for udenrigspolitikken | USA"S UDFORDRINGER
4.5.3: De offensive neorealisters indflydelse på den realistiske udenrigspolitiske skole | USA"S UDFORDRINGER
4.5.4: Den amerikanske udenrigspolitiske skole - liberal internationalisme | USA"S UDFORDRINGER
4.5.5: Den amerikanske neokonservative udenrigspolitiske skole | USA"S UDFORDRINGER
2.4 Konstruktivisme | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
2.5 Global Politisk Økonomi (GPØ) | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
2.6 Et overblik over teorierne | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
7.1 Hvilket EU? | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
7.2 EU"s sammensatte identitet | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
3.7 En postliberal verdensorden? | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
7.6: Hvad er globaliseringens konsekvenser for samfundsudviklingen i lande på forskellige udviklingstrin? | IP-BOGEN
14. Danmark i verden | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.1 Danmark i det internationale system | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.2 Målsætninger for dansk udenrigspolitik | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.3 Hvordan træffer Danmark udenrigspolitiske beslutninger? | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.4 Hvordan fører man udenrigspolitik? | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.5 Institutionelle arenaer i dansk udenrigspolitik | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.6 Tilpasning og aktivisme i dansk udenrigspolitik | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.7 Dansk udenrigspolitisk aktivisme | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.8 Faser i den danske aktivisme | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.9 Eksterne udfordringer for dansk udenrigspolitik | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.10 Indenrigspolitiske udfordringer | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.11 Teoretiske syn på Danmarks muligheder | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.12 Fremtiden for aktivismen | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
Supplerende stof:
DRTV - TVA: "USA og Rusland har mødtes om Ukraine", TVAvisen 18.02.25 (de første 12 minutter)
TV-klip: Trump blames Ukraine over war with Russia, saying it could have made a deal - The Guardian 19.02.25 1m25s.
Rusland kan være klar til krig i Europa om fem år_Avisen Danmark_12.02.25.pdf
TV-klip: "Trump og Zelenskyj skændes for åbne kameraer: "Du gambler med tredje verdenskrig", dr.dk 28.02.25
Lyd-klip: P1 Morgen | Onsdag 5. mar. 2025 | DR LYD - interview med Peter Viggo Jakobsen, ca.5 min.: "Analyse: Europa skal droppe skåltaler og levere tropper til Ukraine"
Artikel: "Trump: “Fantastisk TV-indslag" - sammenbrud for åben skærm", POV, 01.03.25
Hjemmeside: Conflict Tracker
CIA World Factbook: Russia
CIA World Factbook: China
CIA World Factbook: USA
Har vi levet i en lykkelig parentes_Information_05.04.25.pdf
TV-klip: "Trump Is Trashing America’s Reputation", Wall Street Journal Opinion 07.04.25 (7 min.)
Artikel: "På et historisk topmøde fik EU-landene en ”stor økonomisk muskel” til at booste deres forsvar", DR.dk, 07.03.25
Video: Theory in Action: Constructivism (5.19 min)
Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi 2023
Artikel: "Forskere: Lad os udnytte den katastrofe, Trump udgør for vores sikkerhedspolitik" - Altinget 04.02.25
TV-klip: "Hvordan fungerer FN?" - verdensmålene.dk (3 min)
DRTV - Explainer: Hvorfor har nogle lande mere magt end andre? (om FN og vetoretten - 8 min)
Bilagssæt til "Ved det grønne bord".pdf
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
3jSA skr.prøve på skolen - opg.7
02-04-2025
3jSA - opg.8 - fuld stud.ex. - IP
27-04-2025
3jSA - opg.9 - synopsis videoafl - IP
11-05-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 19
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/1205/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73309101724", "T": "/lectio/1205/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73309101724", "H": "/lectio/1205/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73309101724" }