Holdet 2023 Fy/z - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - X

Holdet 2023 Fy/z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2024/25
Institution	X - Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau	Fysik B
Lærer(e)	Janni Ohrt
Hold	2023 Fy/z (1z Fy, 2zFy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Vild med vand - termisk energi
Titel 2	Hverdagsfænomener
Titel 3	Bølger, lys og lyd
Titel 4	Atomfysik
Titel 5	Ud i verdensrummet
Titel 6	Atomfysik 2.0
Titel 7	Instrumenter
Titel 8	Fremtidens elektronik
Titel 9	Mekanik - bevægelse og kræfter
Titel 10	Luftballoner, skibe og ubåde
Titel 11	Hvis atomkrigen kommer
Titel 12	Mekanisk energi
Titel 13	Kvante-kryptologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Vild med vand - termisk energi Vi har arbejdet med Energiformer, energiomdannelse, bæredygtig udvikling og vand. Vi har arbejdet med og opstillet formlerne for effekt, termisk energi, elektrisk energi og nyttevirkning. Vi har arbejdet med vands opvarmningskurve, faseovergange, fordampningsvarme, smeltevarme og specifik varmekapacitet Forsøg: I har bestemt nyttevirkningen ved omdannelse fra elektrisk energi til termisk energi Vi har bestemt vandsspecifikke fordampningsvarme i et forsøg Vi bestemt vands densitet i et forsøg Kernestof: - beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning - atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof - eksempler på energiformer og en kvantitativ behandling af omsætningen mellem mindst to energiformer Faglige mål Eleverne skal: - kunne beskrive og udføre enkle kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter, herunder opstille og teste enkle hypoteser - kunne præsentere eksperimentelle data hensigtsmæssigt og ved hjælp af blandt andet it-værktøjer behandle data med henblik på at afdække enkle - matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser - gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling - kunne behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Indhold	Kernestof: 1: Introduktion til fysik 1.1 Fysikkens historie 1.1.1 Hvad er fysik? 1.1.2 Videnskabens historie 1.2.6 Fysiske formler og densitet 1.2.7 Lineære sammenhænge 2.2.3 Termisk energi og specifik varmekapacitet 1.2.2 Fysiske størrelser og enheder 2.3.1 Termisk energi og temperatur 2.2.2 Elektrisk energi og effekt 2.3.2 Tilstandsformer og faseovergange 2.3.3 Latent energi, specifik smeltevarme og specifik fordampningsvarme 2.2.4 Nyttevirkning 2.1.1 Energiformer og energiomdannelse Densitet af sne og is.docx Lektie
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Hverdagsfænomener Vi har arbejdet med Jorden, solen, månen, planeterne og naturfænomener på jorden. Vi har set på dag og nat, årstiderne, månens faser, formørkelser af sol og måne. Derudover har vi set på verdensbilledets udvikling fra geocentrisk til heliocentrisk frem til vores forståelse af solsystemet i dag og Keplers love. Vi har arbejdet med densitet og afgjort hvad der gør om noget kan flyde Forsøg: I har bestemt densiteten af forskellige væsker med en lineær regression I har målt afstande i en model vha. parallaksemetoden Fællesforsøg på klassen: Bestemmelse af solens effekt vha. en lampe Kernestof: Jorden som planet i solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart observerbare naturfænomener Faglige mål Eleverne skal: kende og kunne anvende enkle modeller, som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener kunne beskrive og udføre enkle kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter, herunder opstille og teste enkle hypoteser gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling kunne formidle et emne med et elementært fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold	Kernestof: 5: Universet 5.1 Verdensbilleder Det geocentriske verdensbillede 5.1.1 Det klassiske verdensbillede 5.1.2 Den videnskabelige revolution 5.2.1 Det moderne solsystem 5.2.2 Jordens rotation: Dag og nat 5.2.3 Årstiderne 8.1 Jorden 5.2.4 Månen og dens faser 5.2.5 Sol- og måneformørkelse Supplerende stof: Glæd dig til 2024: Det kan blive et strålende år for nordlys herhjemme Lektie Fysik
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Bølger, lys og lyd Vi har arbejdet med Bølger Den generelle beskrivelse af bølger: tværbølger og længdebølger, elektromagnetisk og mekaniske bølger. Bølgen: bølgetop, bølgedal, amplitude, bølgelængde, periode, frekvens, bølgens fart, bølgelærens grundligning Bølgeegenskaber: Refleksion, brydning, diffraktion og interferens og disse egenskabers anvendelse Lyd - mekaniske længdebølger Lys - elektromagnetiske tværbølger Vi har set på det elektromagnetiske spektrum med fokus på det synlige spektrum, lysets fart, vi har bestemt en lasers bølgelængde med et optisk gitter, gitterligningen og lyset fra atomer. Forsøg Bestemmelse af laserens bølgelængde med et optisk gitter Bestemmelse af gas i en spektrallampe vha. gitteret Lyden af en Rødkildeelev Lydens fart Kernestof - grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens og udbredelsesfart det elektromagnetiske spektrum, fotoner og atomers absorption og emission af stråling fysiske - egenskaber ved lyd og lys. Faglige mål Eleverne skal: - kende og kunne anvende enkle modeller, som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener eller kan føre til løsninger af problemstillinger, hvor faglige begreber og metoder anvendes - kunne beskrive og udføre enkle kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter, herunder opstille og teste enkle hypoteser - gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling
Indhold	Kernestof: Opfrisk begreberne periode, frekvens, amplitude og bølgelængde. 3.2.1 Interferens 3.3.1 Lydbølger 3.3.2 Lydstyrke og tone Lyden af en Rødkilde-elev.docx 3.4.3 Diffraktion i optisk gitter 3.2.4 Diffraktion 3.4.4 Gitterligningen 3.4.2 Det elektromagnetiske spektrum 3.5 Gitterligningen Supplerende stof: How do noise-cancelling headphones work? Program:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Atomfysik Vi har arbejdet med Lys og atomer Vi undersøgte lyset fra forskellige kilder (fx solen, lysstofrøret i klassen og skærmen). Lys fra atomer - Bohrs atommodel. Vi har set på lys som fotoner, Bohrs atommodel, identifikation af grundstoffer ud fra fotoner gennem forsøg, hvor vi har identificeret ukendte atomer på gasform Partikel-bølgedualiteten er berørt, samt Bohrs atommodels begrænsninger. Forsøg Atomernes fingeraftryk. Identificering af grundstoffer vha. optisk gitter Demonstrationsforsøg - hvordan ser spektret for forskellige lyskilder ud Kernestof - grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens og udbredelsesfart det elektromagnetiske spektrum, fotoner og atomers absorption og emission af stråling fysiske Faglige mål Eleverne skal: - kende og kunne anvende enkle modeller, som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener eller kan føre til løsninger af problemstillinger, hvor faglige begreber og metoder anvendes - kunne beskrive og udføre enkle kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter, herunder opstille og teste enkle hypoteser - gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling
Indhold	Kernestof: 4: Atomfysik 4.1 Atommodeller 4.1.1 Atomets byggesten 4.1.2 Atomets opbygning 4.1.3 Atommodellens udvikling Fotoner 4.2.1 Lys som partikler: Fotonen 4.2.2 Atomare emissionsspektre 4.2.3 Atomare absorptionsspektre Supplerende stof: Opgave 4.8 I fysik skal se på atomernes fingeraftryk Foredrag med forsker Alexander Thrysøe, som forsker i plasmafysik og fusionsenergi.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Ud i verdensrummet Vi har arbejdet med Lys fra stjerner og galakser med fokus på lys fra stjerner og hvordan det skaber stjernes fingeraftryk kan bruges til at bestemme afstande i universet. Universet. Galakser - bl.a. citizen science medklasificering af galakser med Galaxy zoo, Afstandsmåling i univserset; Hubbles lov. Universets udvidelse og Rødforskydning. Big Bang: Fordelingen af grundstoffer i universet, den kosmologiske baggrundsstråling og det kosmologiske princip Forsøg - Hubbles lov: Elastikmodel for universet - Demonstrationsforsøg: Ballonmodel for universet Kernestof Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede - grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af Universet og dets udviklingshistorie, herunder Universets udvidelse - atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof - fotoner og atomers absorption og emission af stråling Faglige mål - kende og kunne anvende enkle modeller, som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener - kunne beskrive og udføre enkle kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter, herunder opstille og teste enkle hypoteser - kunne præsentere eksperimentelle data hensigtsmæssigt og ved hjælp af blandt andet it-værktøjer behandle data med henblik på at afdække enkle matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser - kunne formidle et emne med et elementært fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe - kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold	Kernestof: 5.3.1 Galakser og Mælkevejen 5.3.3 Big Bang teorien 5.3.2 Hubbles lov og Universets udvidelse 5.3.4 Universets udviklingshistorie 5.3.5 Rødforskydning Afsnit Supplerende stof: The Beginning of Everything -- The Big Bang
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Atomfysik 2.0 Vi har arbejdet med Lys og atomer Vi undersøgte lyset fra forskellige kilder (fx solen, lysstofrøret i klassen og skærmen). Lys fra atomer - Bohrs atommodel. Vi har set på lys som fotoner, Bohrs atommodel, identifikation af grundstoffer ud fra fotonergennem forsøg, hvor vi har identificeret ukendte atomer på gasform Partikel-bølgedualiteten er berørt, samt Bohrs atommodels begrænsninger. Forsøg Atomernes fingeraftryk. Identificering af grundstoffer vha. optisk gitter Demonstrationsforsøg - hvordan ser spektret for forskellige lyskilder ud Kernestof - grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens og udbredelsesfart det elektromagnetiske spektrum, fotoner og atomers absorption og emission af stråling fysiske Faglige mål Eleverne skal: - kende og kunne anvende enkle modeller, som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener eller kan føre til løsninger af problemstillinger, hvor faglige begreber og metoder anvendes - kunne beskrive og udføre enkle kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter, herunder opstille og teste enkle hypoteser - gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling
Indhold	Kernestof: OneNote En verden af fysik C En verden af fysik B 7.1 Bohrs atommodel Brintspektret - Øvelsesvejledning.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Instrumenter Vi har arbejdet med Lydbølger, mekaniske, logitudinale bølger Hvordan instrumenter laver lyd, forskellige toner, stående bølger, resonans, instrumenters klang. Optagelse af lyd med mirkofoner og frekvensanalyse med Fourier transformation. Innovativ proces med bygning af eget streng-instrument, som kan spille en melodi. Test af længde, tykkelse af snoren og opspændings indvirkning på toner. Forsøg: Lyden af en Rødkilde-elev Optagelse af lyd fra forskellige instrumenter og FFT-analyse Stående bølger på en streng Bygning af eget instrument, samt lad optagelse af dennes frekvenser Kernestof: Bølger ̶ grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens, udbredelsesfart og interferens ̶ lyd og lys som eksempler på bølger Faglige mål Eleverne skal: ̶ kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge ̶ ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser ̶ ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt ̶ kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ kunne undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes
Indhold	Kernestof: kv 2017 1 HH Solsystemet.pdf Om Foredraget 2.6 Toner 2.7 Strengeinstrumenter Music Note Frequency Chart - Music Frequency Chart \| MixButton 2.8 Blæseinstrumenter
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Fremtidens elektronik Vi har arbejdet med Ladning, kredsløb, strømstyrke, spændingsforskel, resistans, Ohms lov, elektrisk effekt, Kirchhoffs love, erstatningsresistanser (kobling af resistanser), karakteristik af elektriske komponenter, resistansens afhængighed af tykkelse og længde. Elektriske komponenter, sensorer: dioden, lysdioden, halvledermaterialers egenskaber, solceller, transistoren og termistoren. Vi har skilt elektronik ad og bygget vores egen sensor Forsøg: Eftervisning af Kirchhoffs love og Ohms lov Karakteristik af resistor, pære og diode Sammenhængen mellem resistans og længde for en elektrisk leder Sammnhængen mellem resistans og tværssnitareal for en elektrisk leder Forsøg på universitetet med Ohms lov ved forskelllige temperaturer Bestemmelse af den kritiske temperatur for en superleder Bygning af lyssensor på breadboard Besøg på universitetet Besøg ved Økolariet i Vejle - spillet råstofjagten i samspil med kemi Kernestof: Elektriske kredsløb ̶ simple elektriske kredsløb med stationære strømme beskrevet ved hjælp af strømstyrke, spændingsfald, resistans og energiomsætning, herunder eksempler på kredsløb med elektriske sensorer Kvantefysik ̶ atomers og atomkerners opbygning Det supplerende stof skal inddrage aktuelle faglige, teknologiske, samfundsrelevante eller globale problemstillinger, herunder en belysning af fysiske aspekter af bæredygtig udvikling. Faglige mål Eleverne skal: ̶ kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge ̶ ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser ̶ ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt ̶ kunne behandle eksperimentelle data ved hjælp af blandt andet it-værktøjer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser ̶ gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling ̶ kunne behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Indhold	Kernestof: 6: Elektriske kredsløb 6.1 Elektrisk strøm 6.1.1 Ladning 6.1.2 Strømstyrke 6.1.3 Spændingsforskel 6.2.1 Resistans og Ohms lov 6.2.2 Erstatningsresistans 6.2.3 Resistansen i en metaltråd \| En verden af fysik B 6.2.4 Resistansens temperaturafhængighed \| En verden af fysik B 3. Elektronik - Byg dine egne sensorer \| Sensorer 3.1 Resistansbaserede komponenter \| Sensorer 6.3.1 Energibånd i faste stoffer \| En verden af fysik B 6.3.3 Fotoresistorer \| En verden af fysik B 6.3.4 TEMA: Dioder \| En verden af fysik B 3.3 Transistor \| Sensorer 17.13 Transistoren \| Grundlæggende fysik A Supplerende stof: Arbejde selv
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Mekanik - bevægelse og kræfter Vi har arbejdet med Bevægelse i 1. dimension: sted, hastighed, acceleration. Vi har arbejdet med funktionerne og graferne. Vi har set på bevægelse med konstant hastighed og bevægelse med konstant acceleration Vi har arbejdet med skolens fable-robotter, som er blevet kodet til forskellige typer af bevægelse og målt med ultralydsensorer Kræfter: Kræfter som vektorer og summen af disse. Newtons love. Gravitationsloven og tyngdekraften. Frit fald og bevægelse i tyngdefeltet. Forsøg: Kodning af robotter og måling af deres bevægelse Bestemmelse af tyngdeaccelerationen med Newtonmeter Bestemmelse af tyngdeaccelerationen i frit fald med videoanalyse Kernestof: Mekanik ̶ kinematisk beskrivelse af bevægelse i én dimension ̶ kraftbegrebet, herunder tyngdekraft ̶ Newtons love anvendt på bevægelser i én dimension. Faglige mål Eleverne skal: Eleverne skal: ̶ kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge ̶ ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser ̶ ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt ̶ kunne behandle eksperimentelle data ved hjælp af blandt andet it-værktøjer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
Indhold	Kernestof: 7.1.2 Bevægelsesfunktioner \| En verden af fysik B 7.1.3 Bevægelse med konstant hastighed \| En verden af fysik B 7.1.4 Bevægelse med konstant acceleration \| En verden af fysik B 7.1.5 Grafisk bestemmelse af strækning og hastighedsændring \| En verden af fysik B 7.2 Dynamik \| En verden af fysik B 7.2.1 Kræfter \| En verden af fysik B 7.2.2 De fire naturkræfter \| En verden af fysik B Vektorregning 3 - Vektorsum 7.2.3 Newtons 1. lov \| En verden af fysik B 7.2.4 Newtons 2. lov \| En verden af fysik B 7.2.5 Newtons 3. lov \| En verden af fysik B 7.2.6 Gravitationsloven \| En verden af fysik B 7.2.7 Det frie fald \| En verden af fysik B Supplerende stof: Skærmbillede 2025-01-07 kl. 08.57.41.png
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Luftballoner, skibe og ubåde Vi har arbejdet med Tryk, idealgasser og sammenhængen mellem tryk, temperatur og volumen for gasser. Trykket i en væskesøjle og Archimedes lov. Vi har set på hydraulik og ubåde. Forsøg: Eksperimentel undersøgelse af gaslovene dvs. sammenhængen mellem p og n, p og V og p og T. Trykket i en væskesøjle er bestemt og hældningen anvendt til at bestemme densiteten. Vi undersøgte hvad der påvirker trykke ti en væskesøjle: densitet, temperaturen af væsken og overfladeareal Kernestof: Mekanik ̶ kraftbegrebet, herunder tyngdekraft, tryk og opdrift Faglige mål Eleverne skal: ̶ kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge ̶ ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser ̶ ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt ̶ kunne behandle eksperimentelle data ved hjælp af blandt andet it-værktøjer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
Indhold	Kernestof: 9: Tryk \| En verden af fysik B 9.1 Tryk i gasser \| En verden af fysik B 9.1.1 Den fysiske størrelse tryk \| En verden af fysik B 9.1.3 Stofmængde \| En verden af fysik B 9.1.4 Idealgasloven \| En verden af fysik B 9.1.2 Atmosfæren \| En verden af fysik B 9.2.4 TEMA: Hydraulik \| En verden af fysik B 9.2.1 Trykket i en væskesøjle \| En verden af fysik B Prøve i fysik Supplerende stof: Skærmbillede 2025-01-20 kl. 20.30.45.png Skærmbillede 2025-04-22 kl. 14.48.40.png Adresse: Koldkrigsmuseet REGAN Vest, Røde Møllevej 26, 9520 Skørping. Gym-Historie.pdf Skærmbillede 2025-04-28 kl. 10.21.58.png
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Hvis atomkrigen kommer Vi har arbejdet med Atomkerne, nukleoner, kvarker og kernekort. De 3 forskellige henfald: Alfa, beta og gamma. Bevarelsessætningerne for kernehenfald: Energi, Nukleontal, Ladning og leptontals bevarelse Absorption af stråling i stof med fokus på gammastråling. Formlen for absorption af gammastråling. Måling af stråling, GM-rør, tælletal, usikkerhed. Afstandskvadratloven Aktivitet, henfaldsloven, halveringstid. Kerneenergi, massedefekt, bindingsenergi, Q-værdi, forskellige typer af kernekraftværker Forsøg: Kvalitativ måling af absorption og afstandskvadratloven Absoprtion af gammastråling i bly Absorption af gammastråling i byggematerialer (SRO) Bestemmelse af halveringstiden for Ba-137 Kernestof: Energi ̶ ækvivalensen mellem masse og energi, herunder Q-værdi ved kernereaktioner Kvantefysik ̶ atomers og atomkerners opbygning ̶ fotoners energi, atomare systemers emission og absorption af stråling, spektre ̶ radioaktivitet, herunder henfaldstyper, aktivitet og henfaldsloven Faglige mål Eleverne skal: ̶ ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt ̶ kunne behandle eksperimentelle data ved hjælp af blandt andet it-værktøjer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser ̶ gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling ̶ kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe ̶ kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ kunne undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes ̶ kunne behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Indhold	Kernestof: Lektie 10.2.1 Bevarelsessætninger \| En verden af fysik B 10.2.2 Alfahenfald \| En verden af fysik B 10.2.3 Betahenfald \| En verden af fysik B 10.2.4 Gammahenfald \| En verden af fysik B kernekort.dk Galapagos.dk - Isotopkort nuclidechart.html 10.4.1 Aktivitet \| En verden af fysik B Booking af vejledning Booking afvejledning 10.4.4 Afstandskvadratloven \| En verden af fysik B Genstart \| Helt på månen \| DR LYD Lektie fysik - vigtigt Lavtemperaturvejledning_ny-2.pdf Program for dagen ses her: På tur til Aarhus (Webvisning) 10.4.2 Henfaldsloven \| En verden af fysik B 10.3.1 Massedefekt og bindingsenergi \| En verden af fysik B 10.3.2 Q-værdi \| En verden af fysik B 10.3.3 TEMA: Kernekraft \| En verden af fysik B Nye resultater kan ændre vores forståelse af Universet
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Mekanisk energi Vi har arbejdet med Konstante kræfters arbejde og kraftens effekt. Vi har set på hvor formlerne for kinetisk og potentiel energi kommer fra. Herefter har vi set på bevarelse af den mekaniske energi for et lukket system, hvor det kun er tyngdekraften der virker. Herefter har vi set på ikke-lukkede systemet, hvor gnidningskraften virker Forsøg: 3 forsøg om bevarelse af den mekaniske energi: Atwoods maskine, Pendulet og det frie fald Kernestof: Energi ̶ kinetisk og potentiel energi i tyngdefeltet nær Jorden Faglige mål Eleverne skal: ̶ kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge ̶ ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt ̶ kunne behandle eksperimentelle data ved hjælp af blandt andet it-værktøjer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
Indhold	Kernestof: 8: Mekanisk energi \| En verden af fysik B 8.1 Bevægelse og energi \| En verden af fysik B 8.1.1 Arbejde \| En verden af fysik B 8.1.2 Kinetisk energi \| En verden af fysik B 8.1.3 Potentiel energi \| En verden af fysik B 8.1.4 Den mekaniske energis bevarelse \| En verden af fysik B 8.1.5 Bevægelse med gnidning \| En verden af fysik B Supplerende stof: Skærmbillede 2025-03-24 kl. 14.16.21.png Skærmbillede 2025-03-24 kl. 14.16.50.png
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Kvante-kryptologi Vi har arbejdet med Life-forløbet "Unbreakable" Kryptering, optiske fiberforbindelser, polarisation, modulation, bølger, fotoner og elektriske kredsløb. Kernestof: • Grundlæggende bølgeegenskaber: bølgelængde, frekvens • Lys som eksempel på bølger • Simple elektriske kredsløb med stationære strømme beskrevet ved hjælp af strømstyrke, spændingsfald, resistans og energiomsætning, herunder eksempler på kredsløb med elektriske sensorer Supplerende stof: Det supplerende stof skal inddrage aktuelle faglige, teknologiske, samfundsrelevante eller globale problemstillinger Faglige mål: • Ud fra en problemstilling at kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og formidle resultaterne (htx) • Kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et globalt og teknologisk perspektiv (htx) • Ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt (stx) • Gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling (stx)
Indhold	Kernestof: 3.6 Snells lov \| i-Fysik C Life forløb ’Hvad er kvanteteknologi? Og hvad kan vi bruge den til?’ af Ulrich Hoff, DTU How Quantum Key Distribution Works (BB84 & E91) På timen arbejder vi med følgende Tekst om kvantenøgledistribution Janni medbringer følgende 3 molekyler ved 264 K i tilstandsformen fast.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb