Holdet 2023 Ke/x - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - X

Holdet 2023 Ke/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2024/25
Institution	X - Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau	Kemi B
Lærer(e)	Signe Kjempenes
Hold	2023 Ke/x (1x Ke, 2x Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	F1 Indledende kemi
Titel 2	F2 Lakrids
Titel 3	F3 Kroppens kemi
Titel 4	F4 Hvorfor er havet surt?
Titel 5	F5 Alkohol
Titel 6	F6 Hovedpinepiller
Titel 7	F7 Mad og drikke
Titel 8	F7 Syrer og baser
Titel 9	F9 Aminer og proteiner
Titel 10	Opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	F1 Indledende kemi Eleverne introduceres til kemi med udgangspunkt i noget de kender, nemlig at olie og vand ikke kan blandes. Der er også introduktion til at arbejde sikkert og hensigtsmæssigt i laboratoriet. Kernestof * Fysiske og kemiskee egenskaber * Afstemning af reaktionsskemaer * Det periodiske system * Atomets opbygning * Blandbarhed (hydrofil/hydrofob) * Emulgatorer * Sikkerhed og faremærkning. Forsøg: * Mayo * Reaktion mellem dihydrogen og dioxygen
Indhold	Kernestof: Læs om opløsningsmidler og emulgatorer: Læs om reaktionsskemaer Reaktion mellem H2 og O2.pdf Supplerende stof: Skærmbillede 2023-10-29 kl. 20.38.11.png
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	F2 Lakrids Eleverne starter forløbet med at lave lave lakridser og bliver i den forbindelse introduceret til ioner med fokus på ammoniumklorid. De "opretter" en lakridsfabik og udsættes for sabotage i form af mistroiske forbrugere undervejs. Af kernestoffer dækkes: * Ioner (enatomige og fleratomige) inklusiv navngivning * Fældningsreaktioner * Mængdeberegning herunder ækvivalente mængder. * Formel stofmængdekoncentration * Aktuel koncentration * Fældningstitrering Forsøg: * Fremstilling af lakrids i food science * Påvisning af salmiak i lakrids * Hvor meget salmiak er der i lakrids? (Eleverne har selv udarbejdet øvelsesvejledningen.
Indhold	Kernestof: https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=211 (Kig på figurerne. I behøver ikke nødvendigvis at læse) Fældningsreaktioner Ionreaktionsskema Kemiske mængdeberegninger Molekylmasse - skimmelæs hop over beregninger Stofmængde og enheden mol. Spørgsmål: Hvad er et mol? Læs fra tabellen med stofmængden af glucose Læs om mængdeberegning og forsøg at løse 3.23. Læg din løsning af 3.23 ind i elevfeedback Meet Koncentrationer baseret på stofmængder Læs indtil formlen, som er vist herunder. Du skal kunne forklare formlen. Hvilke symboler indeholder den? Aktuel stofmængdekoncentration I skal kigge på jeres noter fra forløbet. Skriv ned, hvis der er nogle ting, som I gerne vil have forklaret igen. Vi afrunder forløbet i dag og holder en lille test i morgen. Husk noget at skrive med Supplerende stof: Skærmbillede 2024-01-03 kl. 08.51.30.png Sørg for at alle har øvelsesvejledningen til forsøget, til at påvise salmiak, som I lavede sidste gang.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	F3 Kroppens kemi Molekyler introduceres. Det forsøget i vidt muligt omfang at koble alle nye begreber til noget, som de kender fra biologiundervisningen og deres egen krop. Hydrofile og hydrofobegrupper introduceres gennem eksempel med membraner i kroppen. Kernestof: * Molekyler * Intermolekylære kræfter herunder påvirkning af smelte- og kogepunkt * Blandbarhed * Hydrofile og hydrofobe grupper * Transport af polære og upolære molekyler i kroppen Forsøg: * Blandbarhed - eleverne har selv opstillet hypoteser, som de undersøgte i foodscience. Fokus: Variabelkontrol * Ekstraktion af DNA fra hindbær.
Indhold	Kernestof: I skal kigge på jeres noter fra forløbet. Skriv ned, hvis der er nogle ting, som I gerne vil have forklaret igen. Vi afrunder forløbet i dag og holder en lille test i morgen. Husk noget at skrive med Vi mødes i F33. Jeg har SRP-vejledning. Jeg regner med at være der til tiden, men måske kommer jeg et par minutter for sent, men jeg lover at komme :-) Elektronparbindinger Modeller af molekyler og deres elektronparbindinger Tegninger af molekyler Molekylers rumlige struktur Lav noteskabelonen færdig fra sidste gang https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=152 Smelte- og kogepunkter for molekylforbindelser Opløselighed Se min løsning til del to i lakridstesten Intra- og intermolekylære kræfter Læs jeres feedback til videoafleveringen. Tema: hydrofile og hydrofobe miljøer i kroppen Kroppens hydrofile miljøer Hydrofile makromolekyler Alberte Damgård Brockenhuss Noe -Anne Katrine HeegaardCamilla RimmerDitte GrønkjærEmma SokEsther Hannibal KragborgIda HolmJosefineLauin MikailMatildeMie IngerslevNaya LeonhardtSarah Marie Madelung Laursen -Sarah VossSarah WestYana Darin AtaJohanne Mø Supplerende stof: Sørg for at alle har øvelsesvejledningen til forsøget, til at påvise salmiak, som I lavede sidste gang. Løs opgaven fra sidste lektion
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	F4 Hvorfor er havet surt? Elevere har arbejdet induktivt med at tilegne sig viden omkring syrer og baser. Forløbet er forsøgt vinklet biologisk for at snakke bl.a. om, hvilken betydning forsuring af havet har. Kernestof: Definition af syrer og baser Definition af en syre og basereaktion Korresponderende syre-basepar Forskel på svage og stærke syrer og baser pH-værdi Vands selvionisering pH-indikatorer pH-titrering Forsøg: Eleverne har selv designet sine forsøg i dette forløb med nedenstående udganspunker: 1) Find en måde at undersøge indikatorer på. 2) Vi har en flaske med saltsyre uden påskrevet koncentration. Hvordan kan I finde koncentrationen?
Indhold	Kernestof: Syrers og basers styrke Tema: når CO2 gør vandet surt Supplerende stof: ACIDS AND BASES SONG \| Science Music Video Reaktionsskemaer
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	F5 Alkohol Som optakt til studietur til Bruxelles har eleverne arbejdet med alkohol. På studieturen besøgte vi et bryggeri, hvor eleverne så, hvordan ølbrygningen traditionelt har fundet sted. Redoxreaktioner introduceres som eksempel på forbrænding af alkohol. Kernestof: Alkaner, alkener og alkyner. Herunder kemiske og fysiske egenskaber Cykliske alkaner aromater Navngivning Alkoholer herunder type (primær, sekundær og tertiær) Navngivning Redoxreaktioner Spændingsrækken Oxidationstal Forbrænding af alkohol som eksempel på redoxreaktion Isomeri: kæde-, stillings og funktionsisomeri. Geometrisk isomeri og spejlbilledisomeri. Forsøg: Alkoholgæring Spændingsrækken Mangans oxidationstal Primære, sekundære og tertiære alkoholer (Lavet som demoforsøg) Eleverne har arbejdet med rapportskrivning med fokus på de formalier, som en god rapport kræver.
Indhold	Kernestof: 4. Udvalgte organiske forbindelser Alkaner Fysiske egenskaber for alkanerne Alkener og alkyner Kemiske egenskaber for alkener og alkyner 6. Redoxreaktioner - når elektroner flyttes Oxidationstal Alkoholer Navngivning af alkoholer Typer af alkoholer Afstemning af redoxreaktioner i vandige miljøer Mangans oxidationstal.docx https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=264 Primære, sekundære og tertiære alkoholer.docx Carbonylforbindelser Aldehyder og ketoner Læs om isomeri - Hvad er det for noget? Prøv at beskrive med egne ord i elevfeedback. Supplerende stof: Lav nogle af navngivningsøvelserne fra sidst. Brug ca. 25 min på lektierne i alt. Opgaver (Webvisning)
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	F6 Hovedpinepiller Eleverne har arbejdet med hovedpinepiller som overskrift med fokus på, hvordan vi kunne tjene flest muligt penge på at producere vores egne hovedpinepiller, altså optimering af syntesen. Kernestof: Estere Homogene ligevægte Le Chateliers princip Reaktionshastighed Tyndtlagschromatografi Forsøg: Indgreb i en ligevægt Reaktionshastighed - reaktion mellem thiosulfat og syre Syntese af acetylsalicylsyre
Indhold	Kernestof: 6. Carboxylsyrer og estere \| Videre med kemi Carboxylsyrer \| Videre med kemi Fysiske egenskaber for estere \| Videre med kemi Kemiske egenskaber for estere \| Videre med kemi Polyestere \| Videre med kemi 2. Kemiske ligevægte \| Videre med kemi Irreversible og reversible reaktioner \| Videre med kemi Dynamiske ligevægte \| Videre med kemi Ligevægtsloven \| Videre med kemi Reaktionsbrøk Ligevægtskonstanten \| Videre med kemi Læs øvelsesvejledningen grundigt. Den består af mange små delforsøg. Forskydning af en kemisk ligevægt.docx 8. Reaktionshastighed \| Videre med kemi Reaktionshastighed \| Videre med kemi Energi og kemiske bindinger \| Videre med kemi Energiprofiler \| Videre med kemi Faktorer der kan påvirke reaktionshastigheden \| Videre med kemi Den aktuelle stofmængdekoncentration af reaktanterne \| Videre med kemi Reaktanternes overfladeareal \| Videre med kemi Temperaturen \| Videre med kemi Katalysatorer \| Videre med kemi TLC acetylsalicylsyre Supplerende stof: SkemavReaktion mellem thiosulfat og syre.docx Vi læser øvelsesvejledningen i fællesskab i klassen. I skal dog kigge på nedenstående skema og udfylde det inden lektionen. I den kolonne, hvor I skal notere, hvordan forsøget afviger fra standardforsøget
Omfang	Estimeret: 20,00 moduler Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	F7 Mad og drikke Det tematiske forløb har haft fokus på farvestoffer og carbohydrater. Kernestof: * Spektrofotometri * makromolekyler Eleverne har arbejdet med: * Konjugerede dobbeltbindinger * Chromofore og auxochrome grupper * Azofarvestoffer * Spektrofotometri og Lambert Beers Lov * Carbohydrater (mono- di- og polysakkarider) * Sukker og sødestoffer. Forsøg: * Ponceau 4R i rød væske * Carbohydrater * Frugtflæsk
Indhold	Kernestof: 1. Farvede forbindelser \| Videre med kemi Stråling, lys og farver \| Videre med kemi Farver og komplementærfarver \| Videre med kemi Lys kan excitere elektroner \| Videre med kemi Tema: farvede organiske forbindelser \| Videre med kemi Azofarvestoffer \| Videre med kemi Kropsvæskernes farver \| Videre med kemi Plan for arbejd selv carbohydrater.docx Tema: sukker og geleringsmidler \| Videre med kemi Monosaccharider \| Videre med kemi Disaccharider \| Videre med kemi Polysaccharider og geleringsmidler \| Videre med kemi Sukker og sødestoffer \| Videre med kemi Supplerende stof: Tag et billede af en madvarer, som har en farve og find ud af, navnet på mindst et af de farvestoffer, som er med til at give farven. Læg billedet i samarbejdsområdet.
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	F7 Syrer og baser Forløbet er startet i et samarbejde med matematik. I kemi var fokus på forskellen på stærke og svage syrer samt koncentrerede og ikke koncentrerede syrer. Kernestof: * pH-beregninger af sure og basiske opløsninger * Syre-basetitreringer * Faremærkning og sikkerhed Supplerende: * Puffersystemer * Bjerrumdiagrammer Forsøg: * Fortyndinger * Demo: pH-værdier af forskellige syrer med samme koncentration * Ethansyreindhold i eddikesyre * Forsuring af vandets betydning for muslinger
Indhold	Kernestof: Øvelsesvejledning i OneNoteLæs øvelsesvejledningen, så I ved præcis, hvad vi skal lave i laboratoriet. Vi har lidt travlt, så det er vigtigt at I har læst! Husk at sende/dele videoer fra i fredags Syre-basetitreringer \| Videre med kemi Titrering af en stærk syre med en stærk base \| Videre med kemi Titrering af en ikke-stærk syre med en stærk base \| Videre med kemi Vi skal gå en lille tur, så husk en jakke :-) Medbring svarene på de spørgsmål I lavede, da vi lavede vingummier/hindbærfrugtflæsk. Pufferopløsninger - modvirker pH-ændringer \| Kend Kemien 2 Bjerrumdiagrammer \| Videre med kemi I må medbringe 1 sides håndskrevne noter. Tag et billede af disse og læg det ind under opgaver. Testen bliver kun på papir og kommer til at omhandle:
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	F9 Aminer og proteiner Forløbet bygger op til en forståelse af proteiners struktur og egenskaber. Kernestof: * Aminer (primære, sekundære og tertiære) * Fysiske og kemiske egenskaber for aminer * Aminosyrer * Strukturniveauer for proteiner * Strukturproteiner Forsøg: * Fremstilling af mozarella (Fokus på pH-ændringer og opløselighed)
Indhold	Kernestof: Grundstoffet nitrogen \| Videre med kemi Nitrogenatomets kemiske egenskaber \| Videre med kemi Aminer \| Videre med kemi Heterocykliske aminer \| Videre med kemi Navngivning af aminer \| Videre med kemi Aminernes fysiske egenskaber \| Videre med kemi Aminer er baser \| Videre med kemi Tema: aminosyrer og proteiner \| Videre med kemi Aminosyrernes syre-baseegenskaber \| Videre med kemi Sammensætning af aminosyrer i et protein \| Videre med kemi Proteiners strukturniveauer \| Videre med kemi Strukturproteiner \| Videre med kemi
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Opsamling Eleverne arbejder med at lave deres egen øvelsesvejledning til at finde massen af natriumhydrogencarbonat, samt stofmængde og volumen af kuldioxid. Forsøg: * Bestemmelse af massen af natriumhydrogencarbonat i C-vitamin. (Egen øvelsesvejledning)
Indhold	Kernestof: Hav jeres øvelsesvejledning klar. Sørg for at den er delt med alle i gruppen, så alle har den, hvis I bliver forhindret i at komme. Kig eksamensspørgsmålene 1-5 igennem og vær sikker på at du har data til efterbehandlingen. Det er dit eget ansvar at have styr på resultaterne. Find resultater fra de sidste fem spørgsmål. Vi kigger på disse.
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb