|
Titel
11
|
Tema 2. Politik og ideologier
I dette forløb repeterede vi de poliske partier og alle fik et parti, de skulle fremlægge om.
Da vi også gjorde det i 1g, var der her særligt fokus på Molins model og vælgeradfærd samt hvad der er sket af nye "ting" i politik.
HUSK:
De politiske partier i Danmark er oftest socialliberalistiske og de er nemlig fortsat blandt andet uenige om:
hvordan velfærdsstaten skal indrettes, og hvor stor den offentlige sektor skal være
hvor meget økonomien skal reguleres, herunder også de globale markedskræfter
hvordan hensyn til miljø og økonomi skal vægtes
hvor stor indvandring der skal være, og hvem det nationale fællesskab skal omfatte.
Følgende begreber centrale: partiadfærd og vælgeradfærd, herunder hvilken rolle de store traditionelle ideologier spiller for de politiske partiers holdninger til spørgsmålene. Helt uden betydning er de ikke. Liberale partier står fortsat for mere valgfrihed og individualisme end socialistiske og socialdemokratiske partier. Og socialdemokratiske partier ønsker i reglen både en større offentlig sektor og mere omfordeling end borgerlige partier. Selv om de ideologiske uenigheder kan forekomme mindre markante end tidligere, findes de fortsat.
Politik
- ”politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd”
Eleverne lærer hovedtrækkene i de tre klassiske politiske ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme), herunder menneskesyn og holdninger til lighed/frihed og marked/stat/civilsamfund. Desuden
indgår blandingsformer som fx socialliberalisme og socialdemokratisme samt andre relevante ideologier som fx nationalisme. Ideologiernes betydning for partiers politik undersøges, og højre-venstre skalaen inddrages.
Eleverne lærer om de politiske skillelinjer ud fra værdipolitik og fordelingspolitik, og hvordan partierne
placerer sig og bevæger sig i forhold til de to dimensioner, samt hvor nye partier opstår. Det vises,
hvordan ideologier og skillelinjer kommer til udtryk i konkret politik om værdipolitiske og fordelingspolitiske emner.
Partiadfærd omhandler, hvordan partiernes stillingtagen afhænger ikke blot af ideologi, men også af
opinionen og af forhold til andre partier (Molins model). Desuden inddrages Kaare Strøms teori om
partiernes valg mellem tre typer strategier og Downs teori ud fra rational choice.
- ”magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene”
De politiske partier i Danmark er oftest socialliberalistiske og de er nemlig fortsat blandt andet uenige om:
hvordan velfærdsstaten skal indrettes, og hvor stor den offentlige sektor skal være
hvor meget økonomien skal reguleres, herunder også de globale markedskræfter
hvordan hensyn til miljø og økonomi skal vægtes
hvor stor indvandring der skal være, og hvem det nationale fællesskab skal omfatte.
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.
Særlige fokuspunkter:
- Ideologier og partier
- Fordelingspolitik og værdipolitik. Få nu styr på forskellen.
- Valg, partiadfærd, vælgeradfærd (begreber og teorier)
- Minervamodellen
- Demokrati, demokratiformer, menneskerettigheder og magtdeling
- Politiske beslutningsprocesser
- Det politiske system i Danmark
- Vælgeradfærd (Teorier + Minerva-modellen)
- Partiadfærd (Teorier + Molins model)
- Politik i Danmark og kort om ulighed i USA pga. den residuale model.
Eleverne lærer hovedtrækkene i de tre klassiske politiske ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme), herunder menneskesyn og holdninger til lighed/frihed og marked/stat/civilsamfund. Desuden indgår blandingsformer som fx socialliberalisme og socialdemokratisme samt andre relevante ideologier som fx nationalisme. Ideologiernes betydning for partiers politik undersøges, og højre-venstre skalaen inddrages.
Eleverne lærer om de politiske skillelinjer ud fra teori om skillelinjer som fx Lipset og Rokkan og ud fra begreber som værdipolitisk og fordelingspolitisk skillelinje, og hvordan partierne placerer sig og bevæger sig i forhold til de to dimensioner, samt hvor nye partier opstår. Det vises, hvordan ideologier og skillelinjer kommer til udtryk i konkret politik om
værdipolitiske og fordelingspolitiske emner. Udviklingen af nye politiske skillelinjer kan
med fordel ses i sammenhæng med de samfundsmæssige ændringer de udspringer af (globalisering, ændringer i erhvervsstruktur, indvandring, senmodernitet, center-periferi).
Partiadfærd omhandler, hvordan partiernes stillingtagen afhænger ikke blot af ideologi,
men også af opinionen og af forhold til andre partier (Molins model). Eleverne lærer desuden Kaare Strøms teori om partiernes valg mellem tre typer strategier og Downs teori ud
fra rational choice. Der kan samarbejdes med historie om de ændringer, der sker i det danske partisystem (fx Jordskredsvalget i 1973) som konsekvens af ændrede samfundsmæssige
ændringer.
Eleverne anvender centrale begreber og teorier om vælgeradfærd som fx teori om den rationelle vælger fx issue voting-teori (nærheds- og retningsmodel) versus teori om den socialiserede vælger som fx klasseanalyse eller socialisering til værdier. Eleverne lærer om betydningen af socio-demografiske faktorer som køn, uddannelse mm. og begreber som classvoting, værdi- og fordelingspolitik, den politiske dagorden og kerne- og marginalvælger. Der
indgår empirisk materiale i form af tabeller fx vælgervandringstabeller og databaser som
fx surveybanken med danske vælgerundersøgelser. Vælgeradfærd er særdeles velegnet til
at opfylde faglige mål vedr. metode, herunder empirisk undersøgelse, og til samspil med
matematik.
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund,
Gruppeoplæg om de politiske partier. Hvordan agerer de på de sociale medier?
Vi har arbejdet med:
Rationelle teorier om vælgeradfærd
(rational choice)
Egotropiske eller sociotropiske vælgere.
Downs stemmemaksimeringsmodel - medianvælgerteorien.
En kendt teori og model til at forklare politiske partiers adfærd er den såkaldte Molins model. Molins model henviser til den svenske samfundsforsker Bjørn Molin, som i 1965 fremlagde sin doktordisputats. I denne forbindelse lavede han en model, som kunne forklare et partis standpunkt i forskellige sager. Modellen er i redigeret form vist nedenfor i figur 5.1.
En anden berømt teori om partiernes adfærd kommer fra den norske professor og politolog Kaare Strøm. I en artikel fra 1990, som har navnet „A behavioral Theory of Competitive Political Parties“, retter Kaare Strøm sit fokus mod tre centrale mål, som kan være afgørende for partiernes adfærd:
At vinde stemmer (vote seeking)
At få gennemført sin politik (policy seeking)
At få del i regeringsmagten (office seeking).
Som vi her kan se, så trækker Kaare Strøm på elementer i Bjørn Molins model, da vote seeking meget ligner opinionsfaktoren, og policy seeking meget ligner interessefaktoren i Molins model, da denne faktor også omhandler at få sin ideologiske politik igennem NOTE. Kun office seeking-faktoren synes at adskille sig lidt fra Bjørn Molins parlamentariske faktor, som jo gik på at kunne samarbejde med de andre partier i Folketinget. Strøm bemærker, at det vigtige med hensyn til at få regeringsmagten (office seeking) er, at partiet gerne vil have fat i de private goder, som følger med regeringsmagten, for eksempel ministerlønninger, ministerbiler, gode pensioner eller den prestige, som ligger i at være minister NOTE. Hermed bringer Kaare Strøm en faktor ind, som kan virke stødende for nogle, nemlig at gå efter de private gevinster forbundet med en regeringspost.
Bog: Luk samfundet op kap 6 og 7. Eleverne blev inddelt i partier og alle har holdt oplæg om et parti. Eleverne har brugt forskellige hjemmesider fx www.ft.dk og www.kendditfolketing.dk
Eleverne har analyseret politikernes ageren på de sociale medier. Instagram, Facebook og Twitter.
Aktiv arbejdsmarkedspolitik
I Danmark er det i mange brancher rimelig let at fyre folk. I industri og håndværk kan man i mange tilfælde fyre folk uden varsel, hvis virksomhedens ordrebog er tom. Det betyder, at danske virksomheder hurtigt kan justere arbejdskraften – dvs. fyre folk – hvis der kommer en økonomisk krise. Under et opsving vil man omvendt ikke være nervøs for at ansætte nye medarbejdere – man kan jo altid fyre dem igen, hvis opsvinget var en midlertidig boble i økonomien. I Danmark er jobbeskyttelsen altså lav.
I mange central- og sydeuropæiske lande har folk lange opsigelsesvarsler, og det er generelt vanskeligt at fyre folk. Desuden har folk krav på fratrædelsesgodtgørelse. Man har altså en høj jobbeskyttelse i disse lande. Det betyder, at virksomhederne er meget forsigtige med at ansætte folk i tilfælde af et økonomisk opsving. Man kan jo ikke rigtigt slippe af med dem igen, hvis det viser sig, at opsvinget er en fuser. Så hellere lade de fastansatte arbejde over i en periode.
Molins model
https://samfnub.systime.dk/?id=292
EU kobles tl demokratiforløbet.
Herunder kort om EU
Her findet et godt overblik over EUs institutioner.
https://europapaavej.systime.dk/?id=103
betydningen af EU og globale forhold, samt at sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande.
Du undersøger fx også konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskuterer løsninger.
Forløbet betoner vigtigheden af danske såvel som internationale forhold, et empirisk og teoretisk grundlag og vigtigheden af, at bl.a. elevernes standpunkter, handlemuligheder og almendannelse kvalificeres.
Mere konkret er målet forløbet:
Styrker elevernes generelle samfundsmæssige kompetencer ved at blive bevidst om betydningen af demokratiet og deres plads i det.
|