Holdet 2024 Ng/1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Torben Espersen
Hold 2024 Ng/1 (3gNg/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Storbyers udfordringer
Titel 2 Vand og vejr
Titel 3 Geologi, vulkaner og jordskælv
Titel 4 Fødevarer og befolkning
Titel 5 Fossile råstoffer i fremtiden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Storbyers udfordringer

I dette kapitel opnår du viden om de globale storbyers påvirkning af vejr og klima. Over halvdelen af den globale befolkning er bosat i byområder, og det kan være vanskeligt at sikre en bæredygtig udvikling i en storby. Der er en stor efterspørgsel efter ressourcer, og en stor mængde affald der skal håndteres.
Det er muligt at kortlægge byområderets temperaturforhold ved brug af en række forskellige data. Desuden kan modelleringer af fremtidens klima give et bud på storbyens udfordringer.
Både mindre storbyer og megacities med et befolkningstal over 10 mio. indbyggere påvirker det omkringliggende vejr og klima. Der er en højere temperatur i en storby, og der er en ændring af vind- og nedbørsforhold. Byens bygninger og infrastruktur giver en ændring i energibalance, og en større andel af Solens stråler bliver absorberet af byens mørkere overflader. Det kan give anledning til hedebølger i storbyer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vand og vejr

Klimaændringer påvirker vejret i form af mere intensive nedbørsmængder og tørke, og det kan give udfordringer for produktionen af fødevarer. Vi kan begrænse klimaændringer ved at udlede færre drivhusgasser. Flere steder er ferskvandsressourcen begrænset, og derfor er der behov for innovative løsninger, hvor spildevand bliver renset, så det kan indgå i vandforsyningen.
Grundvandet i Danmark er udfordret ved vores brug af pesticider og PFAS, som forurener grundvandet med svært nedbrydelige og miljøfremmede stoffer.
Flere lavbundsjorde skal i Danmark omlægges til naturlige arealer, da det kan mindske Danmarks udledning af drivhusgasser og forbedre vandmiljøet. Vi kan dog risikere at udlede endnu flere drivhusgasser, hvis vi vælger den forkerte naturgenopretning.
Det er en væsentlig pointe at adskille vejr og klimavariationer. Vejret har store årlige variationer som skybrud, storme og orkaner. En stigende hyppighed af skybrud vil dog kunne tilskrives et forandret klima. Klimaforandringer påvirker monsunnedbøren, men monsunen er også påvirket af La Niña, der giver større variationer i nedbørsmængden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Geologi, vulkaner og jordskælv

Hvilke årsager er der til, at der opstår jordskælv og vulkanudbrud, og hvordan vi kan blive bedre til at sikre os mod geologiske katastrofer. Introduktion til Jordens udvikling og dannelse. Jorden har tidligere haft superkontinenter, og dette vil ske igen på grund af den pladetektoniske aktivitet.
Desuden vil der være en introduktion til råstoffernes dannelse. Geologiske råstoffer har stor betydning for vores økonomiske vækst og produktion af varer, og nogle vigtige råstoffer er der begrænsede mængder af.
Relevante Problemstillinger:
Geologiens betydning for vores levevilkår.
Hvordan kan vi blive bedre til at forudsige geologiske ændringer?
Hvorfor er det vigtigt at kende til lithosfærepladernes bevægelse?
Hvordan kan konsekvenserne af jordskælv mindskes?
Hvorfor er det væsentligt at have kendskab til forskellige vulkantyper
Hvorfor er viden om bjergarter vigtige i en risikovurdering af vulkaner?
Vil der være tilstrækkeligt med råstoffer i fremtiden?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fødevarer og befolkning

I 2024 er der ifølge FN lidt over 8,1 milliarder mennesker i verden. Men det ser ud til, at vi bliver endnu flere. I 2050 er vi sandsynligvis mere end 9,7 milliarder – en vækst på 2 milliarder mennesker på kun 35 år, og der er ingen tvivl om, at det stigende befolkningstal vil øge efterspørgslen på vand, fødevarer, energi og andre naturressourcer. Kloden kommer under stigende pres. Jordens befolkning ventes at toppe i 2085 med 10,3 mia. mennesker.
Især i Afrika vil befolkningstallet øges. Her forventes en stigning fra 1,5 til 2,5 milliarder indbyggere inden 2050. Indiens befolkningstal (1,44 mia.) har allerede oversteget Kinas befolkningstal (1,43 mia.), og de mange mennesker ønsker forbrug på niveau med det, vi har i de rige lande.
Befolkningsvæksten lægger et massivt pres på jordens ressourcer og ikke mindst på fødevareproduktionen, hvor der fortsat er ca. 800.000 mio. eller 10 % der sulter og en endnu større del af befolkningen, de leve med fødevareusikkerhed. At håndtere disse udfordringer, er kernen i bæredygtighedsmålene, hvor det 1., 2. og 12. mål er centrale.
Årsagerne til befolkningsvæksten, udfordringen med fødevareproduktion, fattigdommens årsager og udbredelse behandles. Presset på jordens ressourcer (landbrugsjord, generelle ressourcer, gødning, vand og biodiversitet) behandles.
Dansk landbrug og EU's landbrugspolitik medtages for at anskueliggøre nogle af de problemer, der er i den globale fødevareproduktion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fossile råstoffer i fremtiden

Vores fremtidige brug af de fossile energiråstoffer afhænger af teknologiudvikling og investeringer i den grønne energiomstilling. I dag er der stor forskel på produktion og forbrug af energi i lav-, mellem- og højindkomstlande. De enkelte lande vil have forskellige udgangspunkter for at kunne skifte til mere grønne energiformer.
Der er 195 anerkendte FN-lande, hvoraf 138 lande har en målsætning om at blive klimaneutrale. De fleste lande ønsker at blive klimaneutrale inden 2050. Der er stor forskel på landenes klimaindsats og implementering af tiltag, som kan reducere udledningen af drivhusgasser. I 2022 var det blot 17 ud af 138 lande, der havde implementeret en klimalovgivning. Hovedparten af de øvrige lande har blot indskrevet klimaneutralitet som en del af landets politiske strategi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer