Holdet 2024 Bi/3 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau Biologi B
Lærer(e) Maria Dahm
Hold 2024 Bi/3 (3gBi/3)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Linemuslinger - eutrofiering og bæredygtighed
Titel 2 Hormoner
Titel 3 Nervesystemet
Titel 4 Livet inde i cellen
Titel 5 Evolution
Titel 6 Den fantastiske krop

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Linemuslinger - eutrofiering og bæredygtighed

Formål
Formålet med dette projekt er at finde en bæredygtig måde, hvorpå man kan minimere konsekvenserne af næringsstofudledningen fra landbruget til de danske farvande, kombineret med at skabe en mere bæredygtig fødevareproduktion.

Det stigende ressourceforbrug stiller verden over for nye udfordringer, der har potentiale til at ændre vores verden og dens økosystemer drastisk og irreversibelt. Derfor bliver vi nødt til at gøre noget anderledes og smartere, hvis vi skal opretholde vores levestandard, uden at det sker på bekostning af fremtidige generationer. Dette skal ske inden for alle tænkelige sektorer: Energi, fødevarer, transport, produktion, forbrug, uddannelse med flere. Biologisk og bioteknologisk viden kan bidrage til løsningen af de udfordringer, vi står overfor.

Særligt inden for fødevaresektoren skal de nye tilgange og ændringer i produktion og forbrug være funderet i biologisk/bioteknologisk viden. Denne skal danne grobund for de nye vaner og rutiner, der er nødvendige, hvis vi skal passe på Jordens økosystemer og begrænse sektorens klimaaftryk.

Som eksempel på en af de mange mulige biologiske/bioteknologiske løsninger, der kan bidrage til at drive udviklingen i den rigtige retning for produktion introducerer dette projekt jer for produktion af linemuslinger. Denne produktion både bidrager til at beskytte vores indre danske farvand som økosystem, samtidig med at de kan bidrage til at mindske CO2-udledning og derved et mindre klimaaftryk.

NB: Hvis du som underviser ønsker at inddrage en af forskerne fra videoen i undervisningsmaterialet i din undervisning, vil det, til og med udgangen af 2022, være muligt at booke en online-session til eksempelvis at gå i uddybende dialog med klassen om den forskning, der omtales i materialet. For at høre mere om mulighederne skriv til projektkoordinator Christian Riisager-Simonsen på chrii@aqua.dtu.dk

Relation til FN's Verdensmål for bæredygtighed

Verdensmål 2: Stop sult
Delmål 12.2: Bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer.
Muslingeproduktion producerer animalsk protein til konsum med et minimalt CO2-aftryk og har kun meget begrænsede effekter på det omkringliggende havmiljø.

Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
Delmål 12.2: Bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer.
Muslingeproduktion producerer animalsk protein til konsum med et minimalt CO2-aftryk og har kun meget begrænsede effekter på det omkringliggende havmiljø.

Verdensmål 13: Klimaindsats
Delmål 13.2: Tiltag mod klimaforandringer skal integreres i nationale politikker, strategier og planlægning.
Muslingeproduktion har et relativt lille CO2-aftryk sammenlignet med animalsk protein, og kan derved medvirke til at reducere CO2-aftrykket yderligere, hvilket er med til at mindske klimaforandringerne. Udviklingen sker på en måde, der ikke truer fødevareproduktionen.

Verdensmål 14: Livet i havet
Delmål 14.1: Havforurening forhindres og væsentligt reduceres, især forurening forårsaget af landbaserede aktiviteter, herunder havaffald og forurening med næringsstoffer.
Muslingeproduktionen mindsker de miljømæssige konsekvenser ved næringsudvaskning fra landbruget og bidrager på den måde til et renere og sundere havmiljø
Delmål 14.2: Hav- og kystnære økosystemer beskyttes og forvaltes bæredygtigt for at undgå væsentlige negative indvirkninger.
Muslingeproduktion filtrerer vandet og hæmmer derved overproduktion af alger som følge af næringsudvaskning fra landbruget, og beskytter derved de hav- og kystnære økosystemer mod eksempelvis iltsvind.

Faglige mål biologi B
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af enkle biologiske problemstillinger
- tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikofaktorer ved arbejde med biologisk materiale
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
- anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til enkle beregninger, beskrivelse og analyse
- analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
- formulere sig såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger

Kernestof:
- økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og P-kredsløb og biodiversitet
- makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner og nucleinsyrer

Supplerende stof:
- bæredygtighed
- miljøbeskyttelse
Projektet er planlagt, så der indgår aktuelle eksempler med relation til elevernes hverdag, den aktuelle debat og med lokale og globale perspektiver.

Øvelser:
Snorkelundersøgelse af ålegræs, stenrev, og muslingebanke
Filtrationsforsøg med muslinger
Planlægning/ansøgning/modellering ift. anlæggelse af linemuslinge opdræt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hormoner

Kernestof:
Fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, hormonel regulering og
forplantning
Cellebiologi: membranprocesser

Emner:
Hormonproducerende organer, hormon regulering, receptorer, agonister- og antagonister.
Kernetekst: Biologibogen: Hormoner, Hormoner hos kvinden og menstruationscyklus
Fysiologibogen: Hormonel signallering

Økotoksikologi, hormonforstyrrende stoffer, PFOS og PFAS, karsespirer og alkohol.
Kernetekst:
Fysiologibogen: Hormonforstyrrende stoffer
Artikler: Aktuel naturvidenskab; Kønsforvirring hos fisk, Mellemkødet sladrer.

Forsøg: Kønsforvirring hos fisk
Forsøg: Karsespirer og alkohol
Forsøg: Blodsukkerregulering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Nervesystemet

Kernestof:
Fysiologi: nervesystem,

Emner:
Opbygning af CNS, PNS
Neuronets opbygning, aktionspotentiale, synapse, nerveledning, myelinisering, neurotransmittere.
Rusmidlers virkning på hjernen.

Foredrag ved retsmediciner om anvendelsen af rusmidler og kriminalsager.

Gruppearbejde med udvikling af poster samt posterpræsentation om et selvvalgt rusmiddel.

biologibogen:
https://biologibogen.systime.dk/?id=576
https://biologibogen.systime.dk/?id=629
https://biologibogen.systime.dk/?id=630
https://biologibogen.systime.dk/?id=631

fysiologibogen:
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=153
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=154
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=174

link:
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/grundskole-hjernen-og-sanserne/sanserne/

videoer:
https://www.youtube.com/watch?v=NrKRtOO9azg
https://www.youtube.com/watch?v=yEDQh6Ms0lM
https://www.youtube.com/watch?v=Je6gOlps0ow
https://www.youtube.com/watch?v=Qc-TBxep818&t=31s

Øvelser:
Små Øvelser: balance øvelse, gå-øvelse, huskeøvelse, højre-venstre øvelse, spejløvele, nerveledningshastighed.
Nervegas - et forsøg med acetylkolinesterase
Pulsmåling hjerte-lunge- hjerneaksen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Livet inde i cellen



Emner:
Kromosomer (opbygning, søsterkromatider, di-/haploid, autosomer/kønskromosomer, karyotype), DNA (opbygning, baseparringsprincippet), repetition af cellens livscyklus, replikation, mitose, gener, det centrale dogme, proteinsyntesen (transskription og translation, den genetiske kode), genetiske egenskaber, nedarvningsprincipper (allel, geno-/fænotype, homo-/heterozygot, dominant/recessiv), Mendels 1. lov, krydsningsskemaer, stamtavler, blodtyper, 2-gensnedarvning (intro ift øjenfarve), meiose og mutationer (kromosomtals-, kromosom- og genmutationer).
Kønsbundet nedarvning.

Øvelser:
Blodtypebestemmelse
Elektroforese
Sekventering

Emner:
Kromosomer (opbygning, søsterkromatider, di-/haploid, autosomer/kønskromosomer, karyotype), DNA (opbygning, baseparringsprincippet), cellens livscyklus, replikation, mitose, gener, det centrale dogme, proteinsyntesen (transskription og translation, den genetiske kode), genetiske egenskaber, meiose og mutationer (kromosomtals-, kromosom- og genmutationer).

Biologibogen:
https://biologibogen.systime.dk/?id=557
https://biologibogen.systime.dk/?id=534
https://biologibogen.systime.dk/?id=539
https://biologibogen.systime.dk/?id=540
https://biologibogen.systime.dk/?id=541
https://biologibogen.systime.dk/?id=537
https://biologibogen.systime.dk/?id=551
https://biologibogen.systime.dk/?id=538


genetik a+ B
https://genetikbogen-ba.ibog.nucleus.dk/?id=199
https://genetikbogen-ba.ibog.nucleus.dk/?id=202
https://genetikbogen-ba.ibog.nucleus.dk/?id=198


biologi i udvikling
https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=172

videoer:
https://www.youtube.com/watch?v=Qqe4thU-os8
https://www.youtube.com/watch?v=vx7plwC2FyE

Forsøg:


Baggrund - Kernestof:
Cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser
Makromolekyler: overordnet opbygning og biologisk funktion af DNA.
Genetik og molekylærbiologi: det centrale dogme og mutationer.
Mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer
Makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner og nucleinsyrer
Enzymer: opbygning, funktion og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten
Biokemiske processer: fotosyntese, respiration og gæring
Kernestof:
Makromolekyler: overordnet opbygning og biologisk funktion af DNA.
Genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, det centrale dogme og mutationer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Evolution

Kernestof:
Evolutionsbiologi: biologisk og genetisk variation og naturlig selektion
Biologi i udvikling:
https://biologiiudvikling-c2.ibog.nucleus.dk/?id=260 Naturlig selektion
https://biologiiudvikling-c2.ibog.nucleus.dk/?id=259 biologisk variation
https://biologiiudvikling-c2.ibog.nucleus.dk/?id=163 jordens arter er alle beslægtede


Biologibogen:
https://biologibogen.systime.dk/?id=554 Evolution
https://biologibogen.systime.dk/?id=539 Genetisk variation
https://biologibogen.systime.dk/?id=543
https://biologibogen.systime.dk/?id=544
https://biologibogen.systime.dk/?id=545
https://biologibogen.systime.dk/?id=539
https://biologibogen.systime.dk/?id=557

artikler:
https://videnskab.dk/krop-sundhed/epigenetik-kan-miljoeet-styre-dine-gener/

https://videnskab.dk/krop-sundhed/epigenetik-kan-miljoeet-styre-dine-gener/

https://videnskab.dk/krop-sundhed/fra-genetik-til-epigenetik/

Emner:
Naturlig selektion, mutation, sex, artsdannelse, stamtræer.

Opgave om hvordan nye gener kan opstå og hvordan genfrekvenser kan ændre sig ved mutation og selektion
stamtræer

Forsøg/øvelser:
- Ekskursion til Givskud med fordybelse Evolutionspsykologi: Øvelser : Fjer (intra og inter) Løve, Gorilla,  menneske.
- klassifikation af organismer og forståelse af klassifikation og stamtræer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den fantastiske krop

Kernestof: udvalgte organsystemer
Kredsløb og fordøjelse

Kredsløbet
- Respirationssystemet
- Hjertet
- blodkredsløbet


- Fordøjelsessytemets opbygning og funktion
- regulering i fordøjelsessytemet og omsætning af næringsstoffer

immunsystemet:
immunforsvarets opbygning og funktion

Forsøg:
-- måling af respirations frekvens
- øvelse med puls
-måling af puls og blodtryk
- mormor hånden
- hæmatokrit

- lille øvelse til muskelforståelse Del A
- lille øvelse til muskelforståelse Del B
- dissektion af kyllingelår
- Armkrog

- fordøjelses enzymer, nedbrydning af protein https://www.detergodtatvide.dk/ovelse-nedbrydning-af-protein-fedt-og-stivelse/
- Emulgering af fedt https://www.detergodtatvide.dk/ovelse-nedbrydning-af-protein-fedt-og-stivelse/
- mikroorganismer og produktion af enzymer (virtuelle).

Immunforsvaret:
- Coronatest

Kernestof:
Makromolekyler: overordnet opbygning og biologisk funktion af DNA.
Genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, det centrale dogme og mutationer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer