Holdet 2024 me/ek - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau Mediefag C
Lærer(e) Elsebeth Grøn
Hold 2024 me/ek (1ekme)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ungdomsfilm
Titel 2 Øveproduktion
Titel 3 TV Dokumentar og Blandingsformer
Titel 4 Eksamensproduktion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ungdomsfilm

orløbet “Ungdom i  fiktion” omhandler ungdom skildret i film og streaming-serier.

Undervejs belyses de to hovedgenrer ungdomsfilm versus opvækstfilm, og vi undersøger hvad der typisk kendetegner danske versus amerikanske ungdomsfilm.

Fokus er tematisk på undergenren “oprørsfilm”  og forgreningerne “psykologisk oprør” (indre oprør) og  “socialt oprør” (ydre oprør)
Der trænes derfor  kendskab til genremarkører  både  ift. indhold, stil og dramaturgi.

Teoretisk anvendes “passagemodellen” til at analysere en karakters  udvikling, og  teorien om  “sympatistrukturer” anvendes til en forståelse for hvordan man via virkemidler og plottet kan skabe sympati og empati for karakterer
Jonas Risvigs begreber “want” og “need” bruges til en forståelse af en karakters motivation og behov

Begreber:
Ungdomsfilm vs opvækstfilm
Passagemodellen, sympatistrukturer (aliance, allegiance)
Oprørsfilm – psykologisk og socialt
Tværmedialitet og kontekster
Målgrupper

værker set i undervisningen:
Kontra ( Risvig, dansk ungdomsfilm)
Me, Earl and the Dying Girl (amerikansk ungdomsfilm, psykologisk oprør)
Nordvest (dansk opvækstfilm, socialt oprør, )
SKAM afsnit ( Norsk Webserie)
Kort uddrag I am not okay with this, begyndelsen 1. afsnit (amerikansk ungdomsfilm, psykologisk og socialt oprør. Netflix, streaming)
Adolesense - vi ser de første 20 minutter fra 1 afsnit (amerikansk tv-serie,psykologisk og socialt oprør, Netflix streaming, psykologisk oprør, excess

Materiale:
- Grundbogen "Ungdomsfilm" . kapitel 2+3 om ungdomsfilm og oprørsfilm
- Om medieetik fra grundbogen “Levende Billeder”

Undervejs laves en øveproduktion hvor teori om genremarkører,  målgrupper og tværmedialitet kommer i spil. Benspænd i øveproduktionen er, FEMO-principperne skal anvendes,  kortfilmen skal  have 2 vendepunkter og der skal laves en filmplakat
Fokus i praktiske øvelser: redigeringsprincipper,), kontunuitetsklipning og montage
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Øveproduktion

leverne producerer i grupper en audiovisuel produktion på mellem 3-5 min. med følgende benspænd; minimum én kort dialog mellem to karakterer, en aktiv hovedkarakter,  anvendelse af FEMO-principperne, mindst én ultranær beskæring, et machcut og et set-up/ pay-off. opbygning efter 3-akter modellen

Forløbet har fokus på
• Filmiske og dramaturgiske virkemidler
• Produktionstilrettelæggelse, herunder arbejde med mediefaglige
værktøjer
• Optageprincipper og optageteknik
• Redigeringsprincipper og redigeringsteknik

Følgende faglige mål blev behandlet:
• Betjene optage- og redigeringsudstyr
• I grupper planlægge, gennemføre og distribuere en medieproduktion
• Anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler
• Arbejde med mediefaglige værktøjer i præproduktionsfasen


Kortfilm:
• Alene, 2017 inst. Ida Mørch Hansen

Teori:
Levende billeder: kapitel 2 om praktisk produktion.: https://levendebilleder.systime.dk/?id=130.
Fokus på følgende dele:
Vejen videre gennem processen: https://levendebilleder.systime.dk/?id=193
Medieret og etik: https://levendebilleder.systime.dk/?id=214#c931
Workshop med Jacob Riisvig
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 TV Dokumentar og Blandingsformer

Teori og analyse:
• Anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner
• Redegøre for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold
• Karakterisere grundlæggende træk ved fakta og fiktion
• Identificere centrale genrer og programtyper
• Foretage en perspektivering af film og tv-produktioner.

Læst stof: "Levende billeder" Mimi Olsen og Hans Oluf Schou s. 87-90 + s.132-134 + s.152-158
     DOX side 1-52; Dorte Granild & Mette Wolfhagen
+ FaktaHandout

• øvelser i at tilpasse udtryksform til indhold og målgruppe.



• Autencitetsmarkører samt Fakta og fiktionskoder
• Dokumentarens væsen (hvad er dokumentar?)
• Journalistisk tv-dokumentarisme
o Diverse uddrag af tv-dokumentarisme:
"Dømt til behandling + "På ubestemt tid"
"Mordet på Jannick"
"Hvid mands dagbog" afsnit 1
"Ekstrabladet udenfor citat"
" 9 rocks"


Værk set:

’Fanget af angst – Dittes historie’ (Hele dokumentaren)


Introduktion til:
• Dokumentartyper: Sagsorienteret, dybdeborende, sociologisk, institutions-, portræt- og jeg-dokumentar samt blandingsformer .
• Fortælleformer: autoritativ, observerende og deltagende,
• Dokumentarens dramaturgi (bølgemodel og berettermodel)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Eksamensproduktion

Forløbet har fokus på
• Filmiske og dramaturgiske virkemidler
• Produktionstilrettelæggelse, herunder arbejde med mediefaglige værktøjer
• Optageprincipper og optageteknik
• Redigeringsprincipper og redigeringsteknik
• Distributionskanaler og delingsværktøjer

Følgende faglige mål blev behandlet:
• Betjene optage- og redigeringsudstyr
• I grupper planlægge, gennemføre og distribuere en medieproduktion
• Anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler
• Arbejde med mediefaglige værktøjer i præproduktionsfasen
• Forholde sig analytiske til produktionsprocessen og egen produktion
• Tilpasse udtryksform til indhold, genre kommunikationssituation og distributionskanal

Teori:
Levende billeder, Kapitlet om distribution: https://levendebilleder.systime.dk/?id=188
Jacob Risvig Masterclass, Video om ydre og indre plot
Raskins parametermodel
Redigeringsprincipper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer