Holdet 2024 ol/d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Michael Brødsgaard Aarestrup Andersen
Hold 2024 ol/d (3d ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det guddommelige samfund
Titel 2 Epos - helte og guder
Titel 3 Skulptur - kropsidealer
Titel 4 Filosofi - Kærlighed til visdom
Titel 5 Drama
Titel 6 Ovid og Metamorfoserne

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det guddommelige samfund

I forløbet introduceres eleverne til faget og den græske mytologi. Endvidere vil eleverne i forløbet arbejde med forskellen på mythos og logos, samt hvilken betydning den guddommelige verden har for den græske historieskrivning under Herodot.

Af antikke basistekster arbejdes der med følgende uddrag:
Herodot (1. bog, kap.  26-45, 71, 75 og 84-91). Fra Herodot i udvalg af Thure Hastrup og Leo Hjortsø.

Særlige faglige fokuspunkter:
-Indblik i den græske mytologi
- Indblik i Herodot som forfatter
- Indblik i gudernes rolle ift. hybris/nemisis.

Faglige mål:
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
-nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
-analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.


Kernestof:
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
-antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Epos - helte og guder

Forløbet tager sit afsæt i læsning af uddrag fra Homers Iliaden (Oversættelse: Otto Steen Due). Det overordnet fokus for forløbet vil være helteidealer i antikken. Særlig fokus vil være på Agamemnon, Achilleus, Hektor og Paris. Her vil eleverne skulle diskutere hvordan deres heltekarakter kommer til udtryk, og hvordan deres syn er på hhv. Timé, Kléos, Areté, Oikos og Polis. Endvidere skal eleverne få en forståelse for, hvordan helteidealerne er i dag samt få en forståelse for, hvilken betydning Iliaden har haft i senere litterære traditioner.

Faglige mål:
- Identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekste
Kernestof:
- Oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå.
- Antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.

Antikke basistekster::
Homer, Iliaden 1. sang. Oversat af Otto Steen Due.
Homer, Iliaden 6. sang (v.  369-529). Oversat af Otto Steen Due.
Homer, Iliaden 22. sang. Oversat af Otto Steen Due.

Sekundærlitteratur:
Andreasen, Brian og Poulsen, Jens Refslund "Paideia - Grundbog til oldtidskundskab". Systime e-bogn (2024)
Kapitel: https://paideia.systime.dk/?id=133
Kapitel: https://paideia.systime.dk/?id=136


Kernebegreber:
Kléos
Timé
Oikos
Polis
Antropomorf
Teofani
Hybris
Nemesis
Hiketeia
Patronymikon
Epitet
Menis
Areté
Do-ut-des
Moira
Homerisk lignelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Skulptur - kropsidealer

Gennem analyse af skulpturere fra arkaisk, tidligklassisk, højklassisk, senklassisk, hellenistisk og tidlig romersk kejsertid opnås en forståelse for udviklingen i den antikke skulpturkunst. Det tilsigtes at eleverne kan se klare udviklingstræk, og de får en forståelse for kernebegreberne i skulpturanalyse. Eleverne vil på baggrund af en ekskursion til Vejle Kunstmuseum få en dybere forståelse for, hvordan antikken har sat sig spor i efterantik kunst.

Følgende skulptur er gennemgået i undervisningen enten via elevoplæg eller lærerstyret øvelser:
Arkaisk tid: Kleobis og Biton, Rayet hovedet, Peplos kore, Auxerre kore, New York kouros, Aristodikos.   

Klassisk tid: Tyrandræber gruppen, Vognstyreren fra Delfi, Bronzestatuen fra Artemision, Diskoskasteren, Riace-bronzerne, Doryforos, Diadoumenos, Såret Amazone (Fra NCG), Paionios' Nike i Olympia, Apollon fra Kassel, Kephisodotos' Eirene med Ploutos, Ynglingen fra Antikythera, Afrodite fra Knidos, Hermes med Dionysosbarnet, Marathondrengen, Karyatide fra Erechtheion,

Hellenistisk tid: Den døende Galler, Galler, der dræber sig selv og sin hustru, Laokoongruppen, Apollon fra Belvedere, Nike fra Samothrake, Den sovende Satyr, Demosthenes (NCG), Afrodite, Eros og Pan,

Romersk kunst: Togatus Barberini, Primaporta, Augustus som Pontifex Maximus, Augustus fra Velletri.  


Andet:
Ekskursion til Vejle Kunstmuseum med henblik på at forstå perspektivkunst. Klassen skal se udstillingen KROP­UMULIG KROP­UTROLIG.

Faglige mål:
-beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
-identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter

Kernestof:
- arkitektur eller kunst fra den græsk-romerske oldtid
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Filosofi - Kærlighed til visdom

Forløbsbeskrivelse: Gennem læsningen af Platon: Hulelignelsen, Platon: Apologien og Cicero: Scipios drøm og Seneca: Breve til Lucilius (brev 44)  opnår eleverne en viden om dele af antik filosofi. Forløbet vil både have fokus på græsk filosofi og romersk filosofi. I forbindelse med læsning af den græske filosofi vil fokus være på kernebegreberne doxa, aporia, episteme. I forbindelse med læsning af romerske filosofi vil der være fokus på kernebegreberne stoisk ro/apati og virtus.

Basistekster:
Cicero: De re publica. Bog 6. "Scipios drøm". Oversat af Per Krarup. Fra Romersk antologi. (2006) Af Christian Gorm Tortzen og Bent Christensen.
Platon: Staten bog 7. "Hulelignelsen". Oversat af M. Harbsmeier, S. Lund Jørgensen, R. Sevelsted og C.G. Tortzen. Fundet her: https://oldportalen.systime.dk/?id=548
Platon: Sokrates forsvarstale (Apologien). Oversat af Jørgen Mejer og Christian Gorm Tortzen. Fra Kend dig selv - Et Platon udvalg. (2002) Af Jørgen Mejer og Christian Gorm Tortzen.
Lucius Annaeus Senecas ‘Moralske breve’ til Lucilius, 5. bog. Brev 44. Oversat af Kell Commerau Madsen og Hans Gregersen. Fundet her: https://aigis.igl.ku.dk/aigis/2012,1/SenEpist5.pdf

Sekundærlitteratur:
"Stoicisme". www.denstoredanske.dk. https://denstoredanske.lex.dk/stoicisme  
Romersk antologi. (2006) Af Christian Gorm Tortzen og Bent Christensen. S.58-59.
Kend dig selv - Et Platon udvalg. (2002) Af Jørgen Mejer og Christian Gorm Tortzen. S. 207-210.

Perspektiv- og parallel litteratur og andre medier:
“Hvorfor alt fra erhvervsbosser til topatleter er begyndt at læse en 2.000 år gammel filosofi? “Det er et våben mod magtesløshed”: https://www.zetland.dk/historie/s8qDdMQ1-a8dQKjjz-b2c7d
"The Matrix" (1999) de første 40 min) af Lana Wachowski, Lilly Wachowski.


Særlige faglige fokuspunkter:
- Indblik i lykke som filosofisk begreb.
- Kendskab til filosofi hos grækerne og romerne.

Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.

Kernebegreber:
Doxa
Aporia
Episteme
Idéernes verden
Fænomenernes verden
Elenchos
Maieutik
Manuduktion
Paideia
Kosmopolitisme
Lystilstand
Ekpyrosis
Euroia
Stoisk ro/Apati
Virtus(Latin) /Arete (Græsk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Drama

I følgende forløb arbejder klassen med Sofokles' Kong Ødipus. Værket læses i sin helhed. Fokus på forløbet vil være moiras betydning samt hybris og nemesis.

Anvendt basistekst:
Sofokles. Kong Ødipus. Oversættelse af Otto Foss. 1990. Print.

Anvendt sekundærlitteratur:
Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen. Paideia- grundbog til oldtidskundskab. S. 106-111. Systime. Print.

Anvendt perspektiv materiale:
Ødipuskomplekset. Fra https://www.netpsych.dk/Articles.aspx?id=90.

Af faglige mål arbejder klassen med:
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Af kernestof arbejder klassen med:
-væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
-antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.

Kernebegreber:
- anagnorisis
- peripeti
- tragisk ironi
- katharsis
- eleos
- ate
- agon
- stichomyti
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ovid og Metamorfoserne

Forløbet har haft fokus på græsk-romerske forvandlingsmyter og deres udlægning af dem i Ovids epos Metamorfoser. Specifikt er der arbejdet med forvandlingsmyter, der tematiser den ofte håbløse og destruktive kærlighed. I analysen undersøges myternes metamorfose, deres evt. ætiologiske formål og synet på kærligheden. Herunder er værkets fremstilling af lidenskaben som en utæmmelig drivkraft i både mennesker og guder sat i relation til den augustæiske kønsmoral. I analysen er der arbejdet med begreber som eros, supérbia / supérbus, nemesis. Den antikke myte om Ekko og Narcissus er perspektiveret til Villy Sørensens efterantikke gendigtning.  

Kernestof:
* Ovid: Metamorfoser, v/ Otto Steen Due, Gyldendal, 2005
     - "Apollo og Daphne" (I.452-567)
     - "Pyramus og Thisbe" (IV.55-166)
     - "Ekko og Narcissus" (III.341-510)

Perspektiverende stof:
* Bernini: Apollo og Daphne (skulptur)
* Villy Sørensen: "Historien om Narcissos"

Supplerende stof:
* Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen: Paideia, Systime, 2012, side 31 + 37-38
* Lærerproduceret materiale:
     - ppt. om Ovid og Metamorfoserne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer