Holdet 2024 ol/j - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Lene Stokholm Oppelstrup
Hold 2024 ol/j (3j ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Den evige barbar - Herodots Historier
Titel 2 2. En kvindes hævn - Euripides' Medea
Titel 3 3. Helene, en uforskammet tæve? - Homers Iliade
Titel 4 4. Det gode liv - Seneca og stoicismen
Titel 5 5. Den antikke skulpturkunst og dens efterliv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Den evige barbar - Herodots Historier

I dette forløb har vi - med udgangspunkt i Herodots Historier - forsøgt at indkredse det specifikt græske for at få en større forståelse af græske værdier, græsk livssyn og græsk selvopfattelse. Det, der kendetegner en given kultur, bliver særligt tydeligt i mødet med det fremmede, og derfor har grækerens kulturmøde med ikke-grækeren / barbaren været et centralt fokuspunkt i tekstlæsningen. Vi har bl.a. undersøgt forholdet mellem etnicitet og livssyn hos de personer, Herodot skildrer: Kan en hellener have en indre barbar, og kan en barbar have en indre hellener? De læste antikke tekster har alle peget frem mod det spændingsfyldte udbrud af konflikten mellem Hellas og Persien i Perserkrigene. Til sidst har vi perspektiveret Slaget ved Thermopylæ til uddrag af Frank Millers grafiske roman |i]300[/i] og Zack Snyders film 300.

Faglige mål:
Eleverne skal have viden om:
* Den historiske baggrund for Perserkrigene og deres forløb til og med 480 fvt.
* Herodot, formålet med hans værk og hans karakteristika som den første historiker, herunder begreberne autopsi og historia
* Herodot som en overgangsfigur mellem mythos og logos
* Begreberne até, hybris og nemesis som forklaringsmodel over historiske begivenheder i Herodots værk

Fokuspunkter:
* Historia, autopsi
* Herodot som "Historiens Fader" og "Løgnens Fader"
* Mythos vs. logos
* Hellas vs. Persien, hellener vs. barbar
* Do ut des
* Det apollinske livssyn vs. det dionysiske livssyn
* Sofrosyne vs. afrosyne
* Até, hybris, nemesis
* Kaos, vs. kosmos
* Moira, tyché

Kernestof:
* ”Kroisos-historien”
     - Hellenere og barbarer, v/ Thure Hastrup, Leo Hjortsø & Finn Jorsal,
       Gyldendal, 2010, side 15-32 + 37-42 (I.1-14, I.26-46, I.53-54, I.84-91)
* "Polykrates-historien"
     - Hellenere og barbarer, v/ Thure Hastrup, Leo Hjortsø & Finn Jorsal,
       Gyldendal, 2010, side 45-48 + 52-55 (III.39-43, III.120-125)
* ”Xerxes-historien”
     - Hellenere og barbarer, v/ Thure Hastrup, Leo Hjortsø & Finn Jorsal,
       Gyldendal, 2010, side120-136 + 144-154 (VII.8-19, VII.32-37, VII.55-56,
       VII.60, VII.101-104, VII.201-228)

Perspektiverende stof:
* Frank Miller: Uddrag af 300 (kap. 3), oversat af Steffen P. Maarup, G. Floy Studio, grafisk roman fra 2007
* Zack Snyder: Klip fra 300 (00:35:10 - 01:05:52), film fra 2006

Supplerende stof:
* Erik Lund, Mogens Pihl & Johannes Sløk: De europæiske ideers historie, Gyldendals Bogklubber, 1994, side 29-35
* Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen: Paideia. Grundbog til oldtidskundskab, Systime, 2012, side 59-71
* Lærerproduceret materiale:
     - PP, som introducerer generelt til det antikke Grækenland og specifikt til
       græsk religion/mytologi
     - PP, som introducerer til Herodot
     - Tekstdokument om barbarkongerne
     - Tekstdokument om Oraklet i Delfi
     - Tekstdokument om Perserkrigene
* Aksel Damsgaard-Madsen: Grækenlands historie, Aarhus Universitetsforlag, 1997, side 70-71

Skønnet omfang af læst antik basistekst: 58 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 2. En kvindes hævn - Euripides' Medea

I dette forløb har vi arbejdet med den græske tragedie Medea af Euripides med særligt fokus på personkarakteristikker af Medea og Jason. Gennem analyse og fortolkning af dette værk har vi undersøgt, hvordan Euripides problematiserer græske livsidealer og græsk selvforståelse - herunder det apollinske livssyn, kvindesynet og grækerens kulturoverlegenhed. Vi har også set nærmere på den antikke tragedies form og funktion samt på Euripides' særlige stil og egenart. Forløbet har inkluderet projektarbejde og perspektiveringer til hhv. Aristoteles' teori om tragediegenren og den svenske dramatiker Sara Stridsbergs efterantikke gendigtning: Medealand.

Faglige mål:
Eleverne skal have viden om:
* Den mytiske baggrund for og handlingsforløbet i Euripides’ Medea
* De praktiske rammer for tragedieopførelser i Athen (den store Dionysosfest og teatrets arkitektoniske opbygning)
* Den græske tragedies opbygning (prologos, parodos, stasimon, epeisodion, exodos) samt plotstrukturen (desis, peripeti, anagnorisis, lysis)
• Dialogformen 'stichomythi'
• Den tragiske helt, herunder hamartia og hybris/nemesis

Fokuspunkter:
* Hellener vs. barbar
* Oikos vs. polis
* Det apollinske livssyn vs. det dionysiske livssyn
* Sofrosyne vs. afrosyne
* Até, hybris, nemesis
* Thymós
* Filía

Kernestof:
* Euripides: Medea, v/ Otto Foss, Gyldendal, 2006

Perspektiverende stof:
* Sara Stridsberg: Medealand & andre stykker, Kronstork, 2023, side 9-16 (scene 1)

Supplerende materiale:
* Euripides: Medea, v/ Otto Foss, Gyldendal, 2006, side 73-75 (kapitlet "sagnet")
* Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen: Paideia. Grundbog til oldtidskundskab, Systime, 2012, side 101-108
* Lærerproduceret materiale:
     - PP om det græske teater og den græske tragedie
     - PP om den mytologiske forhistorie til Euripides' Medea
     - Tekstdokument om kvindens vilkår i det antikke Athen
     - Tekstdokumenter om Aristoteles' tragedieteori
     - Tekstdokument med opsamling på Medea-forløbet

Skønnet omfang af læst antik basistekst: 65 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 3 3. Helene, en uforskammet tæve? - Homers Iliade

I dette forløb har vi arbejdet med uddrag af 3. og 6. sang i Iliaden med særligt fokus på den skønne Helene, hvis bortførelse blev årsagen  til Den Trojanske Krig. Vi har undersøgt, hvordan Helene fremstilles, både gennem egne ord og gennem andres blikke. Centralt har stået spørgsmålet om hendes skyld og ansvar i krigen, og hvordan hendes skønhed både ophøjer og stigmatiserer hende. Gennem nærlæsning har vi analyseret hendes selvopfattelse som præget af skyld, skam, og vi har diskuteret, hvordan hun opfattes af trojanerne generelt, og af Paris, Hektor og Priamos. Forløbet har også inddraget overvejelser om kvinders rolle i den homeriske verden og spændingsfeltet mellem personlig agens (at være et subjekt) og skæbnens magt (at være et objekt). Eleverne har ligeledes tilegnet sig viden om eposgenrens træk, værkets komposition, homeriske stiltræk, forholdet mellem guder og mennesker, og hvad der karakteriserer den homeriske helt. Som afslutning har vi - gennem læsning af et uddrag af romanen Skandale i Troja - undersøgt,  hvordan Helene fremstilles i et feministisk perspektiv.

Faglige mål:
Eleverne skal have viden om:
* Eposgenrens formtræk: Epitet, patronymikon, prooimion, musepåkaldelse, daktylisk heksameter, homerisk lignelse, formelvers
* Eposgenrens indholdstræk: Det dobbelte univers med heltene (begreberne timé, kleos, areté, sofrosyne, aídos, oikos) og guderne (deres sympatier/antipatier, do ut des)
* Skæbnens (Moiras) rolle hos Homer
* Sangertraditionen (rhapsoder) og det homeriske spørgsmål (analytikerne og unitarerne)

Fokuspunkter:
* Areté, timé, kleos, aídos
* Oikos
* Det apollinske livssyn vs. det dionysiske livssyn
* Sofrosyne vs. afrosyne
* Até, hybris, nemesis
* Éleos
* Xenía

Kernestof:
* Homers Iliade, v/ Otto Steen Due, Gyldendal, 1999
     - 3. sang, vers 1-180 + 314-461
     - 6. sang, vers 312-529

Perspektiverende stof:
* Eva Hemmer Hansen: Skandale i Troja (1954)

Supplerende stof:
* Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen: Paideia, Systime, 2012, side 11-19 + 23-30
* Legends Summarized: The Trojan War (video på YouTube)
* Hvad er ... den homeriske helt (video på YouTube)
* Hvad er areté (video på YouTube)
* Oplæsning og forklaring af 3. sang, vers 1-95 (podcast)
* Why Paris is such a plonker in the Iliad (video på YouTube)
* Lærerproduceret materiale:
     - PP om den homeriske digtning
     - tekstmateriale, der introducerer til handlingen i Iliaden

Skønnet omfang af læst antik basistekst: 16 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 4 4. Det gode liv - Seneca og stoicismen

Forløbet er læst med udgangspunkt i en moderne problemstilling (nutidens accelerationssamfund, hvor udvikling er blevet et mål i sig selv) og har undersøgt, om den stoiske livsfilosofi kan komme det moderne menneske til hjælp i forsøget på at mestre livet anno 2025, hvor mistrivsel er blevet et eksistentielt grundvilkår. Forløbets kernetekster er Senecas brev 31, 41, 47 og 107, som danner grundlag for en undersøgelse af den stoiske etik. I analysen søges begreber såsom logos / ratio, affectus, fatum / fortuna, ánimus, apathía, ataraxía, autárkeia, voluntas og vir bonus inddraget. Forløbet afrundes med en perspektivering til uddrag af Niels Overgaards Det hele handler ikke om dig som udgangspunkt for en diskussion om, hvorvidt stoicismen stadig kan siges at have relevans i nutidens vestlige samfund.

Faglige mål:
Eleverne skal have viden om:
* Den historiske og intellektuelle udvikling i Grækenland i hellenistisk tid som forudsætning for stoicismens opståen
* Stoicismens verdensbillede, herunder begreberne logos/ratio, moira/fatum, týche/fortuna
* Begreberne ataraxía (stoisk ro) og autárkeia (selvberoenhed) samt stoikernes forhold til pathos/affectus
* Senecas breve og relationen til Lucilius, herunder begrebet psychagogi

Fokuspunkter:
* Vita beata, vita activa
* Vir bonus, sapiens, virtus
* Ataraxía, apathía, autárkeia
* Ratio > < affectus
* Fatum, fortuna
* Fysis, animus, commune ius animántium
* Psychagogi, voluntas
* Kardinaldyderne: fortitudo, justitia, prudentia, temperantia

Kernestof:
* Seneca: Moralske breve til Lucilius, v/ Kell Commerau Madsen &. Hans Gregersen
     - Brev 31
     - Brev 41
     - Brev 47
     - Brev 107

Perspektiverende stof:
* Niels Overgaard: Det hele handler ikke om dig, People's Press, 2020, side 15-29

Supplerende stof:
* Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen: Paideia, Systime, 2012, side 159-163
* Lærerproduceret materiale:
     - PP om Seneca og stoicismen

Skønnet omfang af læst antik basistekst: 13 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 5 5. Den antikke skulpturkunst og dens efterliv

I denne kunstsøjle har klassen arbejdet med skulpturens udvikling, såvel i antikken som i væsentlige efterantikke perioder (renæssancen, barokken og nyklassicismen), der har været påvirket af det antikke skulpturelle formsprog. Som en del af forløbet er indgået et kort projektarbejde.

Faglige mål:
Eleverne skal have viden om:
* Stiltræk ved skulpturkunsten i arkaisk tid, tidlig klassisk tid, højklassisk tid, hellenistisk tid og tidlig romersk kejsertid
* Stiltræk ved skulpturkunsten i renæssancen, barokken og nyklassicismen

Kernestof:
* Kleobis og Biton / Dioskurerne, Det Arkæologiske Museum i Delfi
* Peploskoren, Akropolismuseet i Athen
* Kouros fra Anavyssos, Nationalmuseet i Athen
* Kritiosdrengen, Akropolismuseet i Athen
* Zeus fra Artemision, Nationalmuseet i Athen
* Spydbæreren / Doryforos, Museo Nazionale i Napoli
* Relief med Nike, der løsner sin sandal, fra Nike-templet på Athens Akropolis, Akropolismuseet i Athen
* Afrodite fra Knidos, Musei Vaticani i Vatikanstaten
* Skraberen / Apoxyomenos, Musei Vaticani i Vatikanstaten
* Galler, der dræber sig selv og sin hustru, Palazzo Altemps i Rom
* Augustus fra Prima Porta, Musei Vaticani i Vatikanstaten

Perspektiverende stof:
* Michelangelo: David, Galleria dell´Accademia i Firenze
* Bernini: David, Galleria Borghese i Rom
* Bertel Thorvaldsen: Jason med det gyldne skind, Thorvaldsens Museum i København

Supplerende stof:
* Susan Woodford: Introduktion til græsk og romersk kunst, Systime, 1990, side 4-22 + 53-65 + 83-94
* Lærerproduceret materiale:
     - PP om den antikke skulpturs udvikling
     - PP om antik og efterantik skulpturkunst
     - analysemodeller
     - eksempel på analyse af skulpturen Diadoumenos
     - opsamlingsark over de gennemgåede kunsthistoriske perioder (antikke + efterantikke)

NB: 3j eksamineres i ukendt, antik skulptur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde