Holdet 2024 ol/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Christopher Vassaux Noe
Hold 2024 ol/x (3x ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mytologi og samfund
Titel 2 Odysseen
Titel 3 Skulptur
Titel 4 Elektra
Titel 5 Platon
Titel 6 Ovid - kærlighedens mange ansigter

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mytologi og samfund

Introduktionsforløb Oldtidskundskab – Mytologi og Samfund

Introduktionsforløbet fokuserer på henholdsvis den græske mytologi, det græske verdensbillede, og den græske historie i overblik.

Vi læser myten om Prometheus og Pandora fra Hesiods Theogonien og Værker og Dage. Desuden introduceres eleverne til det apollinske og dionysiske verdensbillede via Power Point, og de kommer til at læse om græsk historie og samfund via Hansen s. 14-21.

Forløbsmateriale:

Hansen, M. H. (2007). Kilder til Demokratiet i Athen. 2. Udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. pp. 14-21.

Hesiod, Theogonien, v. 507-616
Hesiod, Værker og Dage, v. 42-105
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Odysseen

Forløbsbeskrivelse

Forløbet om Odysseen fokuserer på en karakteristik af Odysseus som en homerisk helt. Her er begreber som arete og kléos centrale. Desuden har Odysseus’ rolle som konge på Ithaka og som ægtemand til Penelope fået en del opmærksomhed, og det har været disse tematikker, der har fyldt i perspektiveringen til Ovids heltindebrev samt Rifbjergs Penelope på Ithaka. Dette har givet anledning til en diskussion af kønsroller i antikken og i dag. Eleverne har fået kendskab til de mest gennemgående genretræk i det homeriske epos med særlig fokus på den homeriske lignelse, epiteter og patronymika. Det homeriske univers med antropomorfe guder har været i fokus gennem forløbet, og dette har givet eleverne en forståelse af grækernes forestilling om den kosmiske orden (hierarkiet mellem moira, de olympiske guder, helte og mennesker) såvel som af den betydning, guddommelige kræfter spiller i den homeriske dramaturgi.


Baggrundsmateriale
Paideia, i-bog:
https://paideia.systime.dk/index.php?id=136 (eposgenren)
https://paideia.systime.dk/index.php?id=137&L=0  (Homer og det homeriske spørgsmål)

Paideia, s. 11-22 (om Homers univers, eposet og heltebegrebet)
Den Store Danske (red.). ”Romerrigets Litteratur”. www.denstoredanske.dk.

Basistekst
Odysseen 1. sang, v. 1-124 (prooimion og situationen på Ithaka)
Odysseen 5. sang (Kalypso) (493 vers)
Odysseen 6. sang (Faiakernes Ø) (331 vers)
Odysseen 9. sang (Kyklopen) (566 vers)
Odysseen 23. Sang, v. 1-240

Perspektivtekst
Ovid, heltindebrevet Penelope til Odysseus
Klaus Rifbjerg: ”Penelope på Ithaca” (1970)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Skulptur

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet introducerer eleverne til den kronologiske udvikling i antikkens skulpturer opdelt i arkaisk, tidlig klassisk, højklassisk, senklassisk, hellenistisk og romersk skulptur. I perspektivdelen er der fokus på renæssancen og nyklassicismen.

Forløbet sluttes med et projektarbejde, hvor eleverne arbejder med at forene temaer som motiv, form og æstetik.

Forløbsmateriale:
Thiedecke, J. Antikkens skulptur og dens efterliv, s. 4-15; 20-22; 29; 53; 68; 86

Basisskulpturer:
1. Sounion-kouros
2. Anavysos-kouros
3. Peplos-koren
4. Chiotissa-koren
5. Artemision-bronzen
6. Vestgavlen Zeus-templet
7. Doryphoros (spydbæreren)
8. Kvindefigurer fra Parthenons østgavl
9. Praxiteles: Drengen fra Marathon
10. Hermes med Dionysosbarnet
11. Praxiteles: Afrodite
12. Venus fra Milos
13. Afrodite og Pan
14. Laokoon-gruppen
15. Augustus som pontifex maximus
16. Augustus ”Prima Porta”
17. Portræt af Vespasian

Perspektivskulpturer:
1. Michelangelo: David (1504)
2. Bernini: Bortførelsen af Persephone (1622)
3. Bernini: David (1624)
4. Christophe Veyrier: The Dying Achilles (1683)
5. Antonio Canova: Napoleon som Mars (1806)
6. Hofman: Hercules besejrer hydraen (1893)
7. Thorvaldsen: Venus med æblet (1828)
8. Edgard Degas: ”Danserinde med balletskørt” (1881)
9. Edmund von Hofmann: Hercules besejrer hydraen (1893)
10. Henry Moore: Falling Warrior (1957)
11. Michele Rizzi: Andromeda (2023)

Generelle formanalytiske begreber:
• Skala (størrelse)
• Materiale og overflade (sten, metal, gips, ru, poleret osv.)
• Komposition (statisk vs. dynamisk og åben vs. lukket)
• Rundskulptur vs. relief

Generelle indholdsanalytiske begreber
• Udtryk: Dramatisk vs. lyrisk
• Temaer og fortælling

Baseret på:
https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=160

Andre nøglebegreber:
• Stiliseret, naturalistisk, idealiseret, realistisk
• Heroisk nøgenhed
• Det arkaiske smil
• Mandeløjne
• Perlelokhår
• Kontrapost
• Frontalitet
• Datering
• Det prægnante øjeblik
• Wet look
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Elektra

I forløbet om Sofokles’ Elektra stifter eleverne bekendtskab med et græsk drama i sin helhed. Efter en introduktion til det græske drama, teatret og Aristoteles’ dramateori læses først en kort introduktion om myterne om Elektra og hendes familie, hvorefter læses dramaet med fokus på en række forskellige temaer, som alle kobles til relevante oldfaglige begreber.

Eleverne har arbejdet med antikkens kønsroller, herunder med fokus på deres rolle i hjemmet og familien (oikos) og på idealkvinden, der lever mådeholdent og besindigt (sofrosyne). Forløbet har fokuseret på Elektras sorg og hendes insisteren på at handle respektfuldt over for faderen (eusebeia) foruden hendes hamartia, der forlænger sorgen og isolerer hende.

Desuden behandles det grundlæggende moralske spørgsmål om blodhævnens retfærdighed, udtrykt ved begrebet dike. I denne forbindelse berøres begrebsparret hybris og nemesis i en diskussion om, hvem der egentlig straffes – og for hvad. Karakteren Orestes har en rolle at indtage i hjembyen Mykene (polis), og han har en skæbnebestemt opgave (moira) om at hævne drabet på faderen.

Forløbet har desuden arbejdet med dramaet på et kompositorisk og dramaturgisk niveau ved overordnet at se på forskellene mellem episoder og stasima, og mere detaljeret på strukturen i episoderne ved forholdet mellem monologer og stichomyti. Derudover har eleverne arbejdet med begreber som peripeti og anagnorisis samt med begreberne tragisk og dramatisk ironi. Slutteligt har eleverne arbejdet med værkets virkningsæstetik ud fra begreberne eleos, fobos og katharsis.

Forløbet er blevet perspektiveret til Elektrakomplekset og en anmeldelse af teaterforestillingen ”Elektra” på Husets Teater. Anmeldelsen hedder ”Man forlader forestillingen med liden tiltro til at menneskeheden er villig til at forbedre sig” og er skrevet af speciallæge i psykiatri Karin Garde og er udgivet i Ugeskrift for Læger, 10. februar 2023.

Baggrundsstof:
https://oldportalen.systime.dk/?id=320 (Dramagenren)
https://oldportalen.systime.dk/?id=364 (Tragediens karakteristika)
https://oldportalen.systime.dk/?id=374 (Tragediens opbygning)
https://oldportalen.systime.dk/?id=375 (Temaer i tragedien)
https://oldportalen.systime.dk/?id=366 (Sofokles)
https://oldportalen.systime.dk/?id=380 (Sofokles og tragediegenren)
Aristoteles’ dramateori, fra Paideia.

Baggrund om mytologien:
Sagnet om Atreus’ slægt, Agamemnon og Elektra efter Eva Sprogøe, Elektra, Klassikerforeningen, 1988, s. 108-110.

Relevante begreber gennemgået via power point.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Platon

Forløbsbeskrivelse:
Eleverne får i dette forløb en indføring i Platons idélære. Eleverne får et elementært kendskab til den filosofiske verden i Athen i klassisk tid. De møder sofisterne, og de får en forståelse for, hvordan Sokrates’ og Platons filosofi principielt stod i modsætning til sofisternes relativisme.

Forløbets fokus er primært på Platons idélære og sekundært på Platons filosofi i et politisk perspektiv. Hulebilledet fra Platons værk Staten læses som udgangspunkt for indføringen i Platons idélære, men denne tekst læses også som en kritik af dele af det samfund, Platon var en del af.

Dialogen Kriton læses både som en kritik af det politiske system, men også med et formål om at forstå Platons argumentationsform og formen i den sokratiske dialog. Desuden trækkes tråde til idélæren, hvor det er relevant.

Forløbets perspektiveringsdel består af elevproduceret materiale og fokuserer på en diskussion af den sokratiske dialogs og idélærens anvendelighed i en moderne kontekst.

Baggrundsmateriale:

Oldportalen, naturfilosoffer og sofister (læs kun delen om sofisterne):
https://oldportalen.systime.dk/?id=388

Oldportalen, om Platon:
https://oldportalen.systime.dk/?id=389

Oldportalen, om Platons værker:
https://oldportalen.systime.dk/?id=394

Oldportalen, om Sokrates:
https://oldportalen.systime.dk/?id=464

Oldportalen, om værdikampen på Sokrates’ og Platons tid:
https://oldportalen.systime.dk/?id=395

Oldportalen, om dialogerne:
https://oldportalen.systime.dk/?id=398
Skal kun gennemgås i PP om den sokratiske metode

Oldportalen, om Platons dualisme:
https://oldportalen.systime.dk/?id=397

Basistekst:
Uddrag fra følgende Platon-dialoger:
Platon, Staten, 7. bog, "Hulebilledet". Oversat af Jørgen Mejer og Christian Gorm Tortzen, 2000.
Platon, Kriton, i Udvalg af Platons skrifter ved Otto Foss og Per Krarup. Oversat af Per Krarup. Munksgaard, 1978. (hele dialogen)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ovid - kærlighedens mange ansigter

Forløbsbeskrivelse Ovid
I dette forløb dykker eleverne ned i den græsk-romerske mytologi, som den formidles i Ovids Metamorfoserne. Udvalgte myter fra værket læses tematisk med fokus på Ovids brug af og portrættering kærligheden som stærk drivkraft. Desuden analyseres teksterne genremæssigt som epos, og de analyseres indholdsmæssigt ved inddragelse af relevante fagbegreber, som eleverne har mødt i løbet af året.

Den sidste del af forløbet er projektorienteret, og heri analyserer eleverne myten om Narcissus og Ekko, hvorefter de undersøger, hvordan man i moderne tid har ladet sig inspirere af denne myte i senere europæisk malerkunst.


Forløbsmateriale:

Baggrundsstof:
https://oldportalen.systime.dk/?id=332 (om Ovid)
https://oldportalen.systime.dk/?id=345#c952 (om Metamorfoserne)

https://www.yesmagazine.org/health-happiness/2013/12/28/the-ancient-greeks-6-words-for-love-and-why-knowing-them-can-change-your-life/  

Basistekst fra Ovids Metamorfoserne:
Daedalos og Icarus
Apollo og Daphne
Narcissus og Ekko


Perspektivering:
Billede 1: Caravaggio, Narcissus (ca. 1597-99)
Billede 2: John Waterhouse, Narcissus og Ekko (1903)
Billede 3: Salvador Dali, Narcissus’ Forvandling (1937)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer