Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
X - Rødkilde Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Jakob Thygesen
|
|
Hold
|
2024 sa/l (1l sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
2
|
Identitet og Samfund
Kernestof:
”Sociologi"
- identitetsdannelse og socialisering
-sociale og kulturelle forskelle
Eleverne opnår forståelse af samspillet mellem individ og samfund set fra det enkelte individ (identitets-dannelsen) og samfundet (socialisering). I forlængelse heraf har eleverne undersøgt betydningen af socialisering som integrationsskabende proces i både social og kulturel forstand. Arbejdet med Identitetsdannelse omfatter socialisering med fokus på det enkelte individ. Dvs. en undersøgelse af de elementer, der bidrager til dannelsen af individets selvopfattelse. I arbejdet med stofområdet har der været fokus på, hvilke faktorer,
der påvirker identitetsdannelsen: Familien, institutioner, venner, medier, uddannelse, arbejde, køn m.v., men også hvordan forskellige processer (fx forbrug og anerkendelse) kan påvirke identitetsdannelsen. Sociologiske begreber vil bl.a. være: Normer, roller, rollekonflikter, social kontrol og dobbeltsocialisering. Elevernes livshistorier som fx at interviewe hinandens livshistorier har også været en del af forløbet.
Identitetsdannelse og socialisering ses også i et historisk og teoretisk perspektiv, fx konsekvenserne af individualisering, aftraditionalisering, refleksivitet, opsplitning af tid og rum, ontologisk usikkerhed m.v. (Giddens, Ziehe, Goffmann, Beck)
I arbejdet med social differentiering har vi inddraget forskellige klassifikationer (eksem-
pelvis sociale klasser og uddannelse), forskellige teorier om social differentiering (fx Bourdieu og klasseteori mv.) samt social arv og social mobilitet. Eleverne har arbejdet med ulighed og mål for fattigdom (fx 50 % af medianindkomst).
Begreber som subkultur, etnicitet/nationalitet og mono-/multikulturelt samfund er blevet inddraget i forløbet, ligesom kultur og integration (pluralistisk integration, assimilation og segregation) indgår og ligeledes Hoffstedes løgmodel. samt Honneths teori om anerkendelse.
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- Åbenhed og omgængelighed
- IT
- Lectio
- Tekstbehandling
- Præsentationsgrafik
- Internet
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
3
|
Ideologi, politik og medier
Politik
Kernestof:
”politiske partier i Danmark og politiske ideologier”
”politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng”
"politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund"
Forløbet har dækket de danske politiske partier, herunder det ideologiske grundlag, væsentlige elementer i principprogrammer og politikker på udvalgte områder, således at partierne kan sammenlignes og placeres i forhold til hinanden. Eleverne
lærer hovedtrækkene i de tre klassiske politiske ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme), herunder menneskesyn og holdninger til lighed/frihed og marked/stat/civilsamfund. Desuden indgår
blandingsformer som fx socialliberalisme og socialdemokratisme samt andre relevante ideologier som fx nationalisme.
”Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng” ses i sammenhæng med målet om at undersøge aktuelle politiske beslutninger. Eleverne lærer kort om lovgivningsprocessen i Danmark, men med større fokus på magtens tredeling. Globale påvirkninger som fx kriser, konflikter og flygtningestrømme, EU-beslutninger som rammesættende for national lovgivning og betydningen af internationale konventioner indgår i området.
"politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund”
Den del der handler om ”Politiske deltagelsesmuligheder” omfatter en række forskellige muligheder for at påvirke politiske beslutninger og deres implementering. Deltagelsesmulighederne kan fx være valgdeltagelse, medlemskab
af et parti, en interesseorganisation eller en græsrodsbevægelse, kontakt til en politiker, deltagelse i debat på de sociale medier eller i andre medier, deltagelse i en demonstration eller underskriftindsamling, nærdemokratisk deltagelse som bruger eller medarbejder samt politisk forbrug. Herunder har der også været fokus på mediernes rolle samt partiadfærd og vælgeradfærd.
I forbindelse med ”rettigheder og pligter” opnår eleverne i forløbet kendskab til både de rettigheder og pligter, der følger af at leve i et demokratisk samfund. Både statsborgerskab og det bredere medborgerskab er inddraget og eleverne opnår en bevidsthed om rollen som aktiv medborger. Et grundlag vedrørende rettigheder er det brede medborgerskabsbegreb (T.H. Marshall) med civile rettigheder (ret til personlig frihed), politiske rettigheder (ret til demokratisk deltagelse) og sociale rettigheder (ret til social velfærd). Pligter så som værnepligten og undervisningspligten indgår også. Forholdet mellem ret-
tigheder og pligter kan diskuteres, fx om retten til demokratisk deltagelse også er en pligt til demokratisk deltagelse, om ret til sociale velfærdsydelser også forpligter til at være aktivt arbejdssøgende osv.
Begreber som konkurrence- og deltagelsesdemokrati, repræsentativt/indirekte og direkte demokrati, deliberativt demokrati/Habermas er også inddraget i dette forløb.
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- Åbenhed og omgængelighed
- IT
- Lectio
- Tekstbehandling
- Præsentationsgrafik
- Internet
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
4
|
Økonomi 1
Økonomi
Kernestof:
”det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomisk styringsinstrumenter”
I forløbet er der fokus på grundlæggende teori om økonomiske ressourcer, forbrug og behov, prioriteringer samt markedsmekanismen (Udbud og efterspørgsel som bestemmende for pris og produktion osv.)
Derudover fokuserer forløbet også på ”Det økonomiske kredsløb” og de økonomiske sammenhænge imellem sektorerne i kredsløbet. Eleverne lærer om en række økonomiske mål (karakteristika for en god og sund økonomi) samt om økonomiske styringsinstrumenter som bl.a. omfatter økonomisk politik (finanspolitik, pengepolitik, strukturpolitik) og styring af markedet (afgifter og tilskud mm).
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- Åbenhed og omgængelighed
- IT
- Lectio
- Tekstbehandling
- Præsentationsgrafik
- Internet
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
5
|
Økonomi 2 - velfærdsstaten
Økonomi
Kernestof:
"velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund"
Forløbet beskæftiger sig med begreber for velfærdsmodeller (universel, selektiv og residual) og de velfærdsprincipper, der gælder for staten (politisk styring, skattefinansiering, omfordeling), markedet (udbud og efterspørgsel som bestemmende for pris og produktion i relation til velfærd) og det civile samfund (frivillighed), indgår, og hvordan principperne
kommer til udtryk ved løsningen af konkrete velfærdsopgaver. Eleverne lærer begreber for ændringer i samspillet mellem staten, markedet og det civile samfund, fx brugerbetaling, udlicitering, privatisering, empowerment, stordriftsfordele, outsourcing, indkomstbestemte ydelser, forsikringsordninger, valgfrihed, flexicurity mm.
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- Åbenhed og omgængelighed
- IT
- Lectio
- Tekstbehandling
- Præsentationsgrafik
- Internet
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
{
"S": "/lectio/1205/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73309102527",
"T": "/lectio/1205/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73309102527",
"H": "/lectio/1205/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73309102527"
}