Holdet 2024 sa/x - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - X

Holdet 2024 sa/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	X - Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Sara Nørgård Lind
Hold	2024 sa/x (1x sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	GF-forløb 2024: Køn og ligestilling
Titel 2	Demokrati i DK: ideologi, valg, vælgere & pol.syst
Titel 3	Sociologi: ulighed, levekår og identitetsdannelse
Titel 4	Økonomi og velfærd

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	GF-forløb 2024: Køn og ligestilling Grundforløbet 2024 havde fokus på køn og ligestilling belyst fra et politisk, økonomisk og sociologisk perspektiv. Følgende kernestof blev berørt i forløbet: - identitetsdannelse og socialisering - politiske partier i Danmark og politiske ideologier - politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene - velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund - det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter. Følgende faglige mål blev der arbejdet med: - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet - formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler - argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Den anvendte i-bog er: "Samfundsfag på tværs" af Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge Heri blev følgende afsnit læst: - Frit valg af seksuel identitet : https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=138 - Det senmoderne samfund: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p139 - Formbarhed og frisættelse: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p140 - Kvalitativ metode: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=c954 - Er kønnet frisat i det senmoderne samfund? https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=137 - Biologisk determinisme: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p142 - Kønnet som socialt skabt: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p144 - Politikernes holdninger til køn og ligestilling: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=153 - Hvad er politik? https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p157 - Hvad er et parti? https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p158 - Befolkningens holdninger til ligestilling: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p161 - Hvad mener de politiske partier? https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p160 - Hvorfor det voksende fokus på seksuelle krænkelser? https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=146 - #Metoo: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=147 - Identitetspolitikken på fremmarch: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=148 - Identitetspolitik og demokrati: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=149 - #MeToo og demokratisk deltagelse: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=150 - Hvorfor er der ikke ligeløn i Danmark?: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=154 - Hvad er ligestilling? https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=163 - Ligeløn i DK https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=164 - Hvorfor er der et løngab mellem mænd og kvinder? https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=165 (undtagen afsnit 3 om Barselsorlovens betydning) - Hvorfor er det kønsopdelte arbejdsmarked et problem for samfundsøkonomien? https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=155 - Velfærd, marked og stat: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p167 - Gender crossover: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p168 - En kvalitativ undersøgelse: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=c454 Følgende supplerende materiale indgik: Artikel: “Bekymring om kønsidentitet og seksualitet fylder hos børn og unge”, Avisen Danmark 14.08.23 Dokumentar: "Et helt menneske", DR, 06.06.2022, 29 min.: https://www.dr.dk/drtv/se/et-helt-menneske_-nu-er-jeg-en-pige_317739 Udklip fra dokumentaren: “Sexisme i musikbranchen”, afsnit 1, DR1 2024 Tabeller: Befolkningens højest fuldførte uddannelse (15-69 år) efter højest fuldførte uddannelse, alder, herkomst, bopælsområde, tid og køn (2022) & Befolkningens højest fuldførte uddannelse (15-69 år) efter højest fuldførte uddannelse, tid og køn 2012-2022 & Ligestillingsindikator for løngab efter indikator og tid - DST Artikel: “Tænketanken Dea: Jo, Tesfaye. Vores kønsopdelte uddannelsessystem er et problem”, Altinget, 24.05.24.
Indhold
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Diskutere Sociale Samarbejdsevne IT Regneark
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 2	Demokrati i DK: ideologi, valg, vælgere & pol.syst Forløbet handler om de klassiske ideologier og deres forgreninger og moderne udvikling. Derudover arbejdede eleverne med deres egne holdninger til forskellige værdi- og fordelingspolitiske spørgsmål og på baggrund heraf blev de inddelt i partier, de skulle vælge en partileder og formulere partiets holdninger. Afslutningsvist blev der afholdt en partilederdebat. Ud over dette politiske værksted indeholdt forløbet viden om demokrati, det danske politiske system, herunder beslutningsprocessen i DK og parti- og vælgeradfærd samt mediernes udvikling og rolle i det senmoderne samfund. Følgende kernestof blev berørt: - politiske partier i Danmark og politiske ideologier - politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng - politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene. Følgende faglige mål blev berørt: - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber - argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Indhold	Kernestof: 5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik \| LUK SAMFUNDET OP! Fordelingspolitik \| LUK SAMFUNDET OP! Værdipolitik \| LUK SAMFUNDET OP! 5.9: Hvordan forklarer man de politiske partiers adfærd? \| LUK SAMFUNDET OP! Kapitel 6: Demokrati og medborgerskab \| LUK SAMFUNDET OP! 6.1: Politik og politiske styreformer \| LUK SAMFUNDET OP! 6.2: Hvad er et demokrati? \| LUK SAMFUNDET OP! Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati \| LUK SAMFUNDET OP! Kapitel 5: Politiske ideologier \| LUK SAMFUNDET OP! 5.1: De tre klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme \| LUK SAMFUNDET OP! 5.2: Liberalisme \| LUK SAMFUNDET OP! 5.3: Konservatisme \| LUK SAMFUNDET OP! 5.4: Socialisme \| LUK SAMFUNDET OP! Socialliberalisme og neoliberalisme \| LUK SAMFUNDET OP! Socialkonservatisme og nationalkonservatisme \| LUK SAMFUNDET OP! Socialdemokratisme og revolutionær socialisme \| LUK SAMFUNDET OP! Grønne ideologier \| LUK SAMFUNDET OP! Nationalisme \| LUK SAMFUNDET OP! 5.6: Populisme \| LUK SAMFUNDET OP! 5.7: Identitetspolitik \| LUK SAMFUNDET OP! 6.3: Demokrati i praksis: Det danske politiske system og magt \| LUK SAMFUNDET OP! Magtens tredeling \| LUK SAMFUNDET OP! 6.4: Den parlamentariske styringskæde og magtdeling i det danske system \| LUK SAMFUNDET OP! Borgerne i den parlamentariske styringskæde \| LUK SAMFUNDET OP! Folketingets og regerings rolle i den parlamentariske styringskæde \| LUK SAMFUNDET OP! 6.5: Udlandets indflydelse på de politiske beslutningsprocesser i Danmark \| LUK SAMFUNDET OP! Forvaltningens rolle i den parlamentariske styringskæde \| LUK SAMFUNDET OP! 6.6: Politisk deltagelse og medborgerskab \| LUK SAMFUNDET OP! Statsborger, medborger og modborger \| LUK SAMFUNDET OP! (Med)borgerne... \| LUK SAMFUNDET OP! Kapitel 7: Mediernes rolle og den demokratiske samtale \| LUK SAMFUNDET OP! 7.1: Medierne - den fjerde statsmagt? \| LUK SAMFUNDET OP! 7.2: Medieret kommunikation og medialisering \| LUK SAMFUNDET OP! 7.4: Kampen om den politiske dagsorden \| LUK SAMFUNDET OP! 7.5: Politisk deltagelse og debat på sociale medier \| LUK SAMFUNDET OP! 7.3: Danskernes brug af forskellige medier \| LUK SAMFUNDET OP! Bobler, shitstorme og ekkokamre \| LUK SAMFUNDET OP! 7.6: Er medierne nødvendige for demokratiet? \| LUK SAMFUNDET OP! Mediernes rolle i det danske demokrati \| LUK SAMFUNDET OP! Supplerende stof: Freedom House - Countries and Territories TV-klip: Hella Joof går i nytårstale til kamp mod håbløsheden; Det er de voksnes pligt at gøde og vande håbet", DR2 Deadline, nytårstale 2024/25 Kong Frederiks Nytårstale 31.12.2024 Statsminister Mette Frederiksens nytårstale 01.01.2025 Podcast: Genstart \| Trumps julehilsen til Grønland \| DR LYD - 06.01.25 - 24 min. FILM fra V og LA: Hvad siger politikerne om ulighed og fattigdom? \| LUK SAMFUNDET OP! TV-klip: "DRTV - Trumps indsættelse: Trump holder tale ved indsættelse", 20.01.25 (de første 6 min.) Video: Fedfront fortæller om kropsidealer (2m30s) - Luk Samfundet op! TV-klip: Dit Demokrati \| Fra idé til lov - Folketinget - ca.3 min. Folketinget - oversigt over beslutningsforslag
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Søge information Skrive Diskutere Projektarbejde Formidling Selvrefleksion Almene (tværfaglige) Kommunikative færdigheder Overskue og strukturere Personlige Selvstændighed Selvtillid Initiativ Ansvarlighed Kreativitet Sociale Samarbejdsevne Åbenhed og omgængelighed IT Regneark Præsentationsgrafik Internet
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde Projektarbejde

Titel 3	Sociologi: ulighed, levekår og identitetsdannelse Dette forløb indeholdt optakt til og afvikling af studieretningsforløb, hvor omdrejningspunktet var "Ulighed i sundhed i Danmark" - forløbet blev afviklet i samarbejde med idræt og eleverne skulle opstille problemstillinger, indsamle empiri selv, arbejde med fagets metode og lave fremlæggelser, hvor de videreformidlede deres arbejde. I forløbet indgik viden om social klasser, social/økonomisk og kulturel ulighed, Bourdieus teori og begreber samt viden om samfundsudvikling, integration/kulturelle forskelle og identitetsdannelse i det senmoderne samfund (denne del byggede videre på sociologien fra Grundforløbet). Følgende kernestof blev berørt: - identitetsdannelse og socialisering - sociale og kulturelle forskelle. - kvantitativ og kvalitativ metode Følgende faglige mål blev berørt: - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre ̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge ̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler ̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber ̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Indhold	Kernestof: 4.2: Livsstile \| LUK SAMFUNDET OP! 4.3: Pierre Bourdieu \| LUK SAMFUNDET OP! 4.5: Levevilkår \| LUK SAMFUNDET OP! 4.6: Social mobilitet, social arv og ulighed \| LUK SAMFUNDET OP! Former for ulighed \| LUK SAMFUNDET OP! "At ændre sin adfærd" - fra 3.1: Vanens magt \| SYGT SUND 4.7: Ulighed ja, men er der også fattigdom i Danmark? \| LUK SAMFUNDET OP! Absolut og relativ fattigdom \| LUK SAMFUNDET OP! 1.1: Stigende fokus i medierne \| SYGT SUND 3.2: Sociale markører \| SYGT SUND 4.1: Når sundheden tager overhånd \| SYGT SUND 8.6 De taksonomiske niveauer \| SamfNU C 8.2 Kvantitativ metode \| SamfNU C 8.3 Kvalitativ metode \| SamfNU C 2.5: Kulturelle forskelle og identitet \| LUK SAMFUNDET OP! National identitet \| LUK SAMFUNDET OP! "Os" og "dem" - Thomas Hylland Eriksen \| LUK SAMFUNDET OP! Anerkendelse - Axel Honneth \| LUK SAMFUNDET OP! Kapitel 3: Samfund og individ \| LUK SAMFUNDET OP! 3.1: Det traditionelle samfund \| LUK SAMFUNDET OP! 3.2: Det moderne samfund \| LUK SAMFUNDET OP! Det senmoderne samfund - Anthony Giddens og socialisering\| Samfundsfag på tværs Formbarhed og frisættelse - Thomas Ziehe \| Samfundsfag på tværs Supplerende stof: Gallup Kompas: testdigselv.htm Tekstboks 3.1: Case: Peter og Kate - fra: 3.1: Vanens magt \| SYGT SUND Tabel 4.1: Karaktergennemsnit og socialklasse, folkeskolens afgangsprøver, 2018 - fra: Afsnit 4.3 Pierre Bourdieu i "Luk Samfundet op!", https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=373 Dokumentar: "En syg forskel ( 1 )", DR1 2016, 43 min. TV-klip: DRTV - P3 Essensen: "Her dør du 10 år tidligere", 15.04.24 - 7 min. Dokumentar: "Farvel til bandelivet", DR1, marts 2020, (de første 20 min.) Figur: Vive (2022). Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2022. Vive.dk: figur 8.5.2: 11-19-åriges livstilfredshed fordelt på baggrundsforhold. 2021. Procent. Figur: Børns Vilkår og Trygfonden (2020). Krop, køn og digital adfærd. Hvordan mindsker vi presset på børn og unge? Figur 9: Andelen af skoleelever i 6. og 9.klasse, som er tilfredse/utilfredse med deres krop fordelt på køn. Artikel-uddrag: Hansen, Søren Schultz (16.03.2022). Unge får stress, fordi de er slaver af tiden. Information.dk.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Søge information Skrive Diskutere Projektarbejde Formidling Almene (tværfaglige) Analytiske evner Kommunikative færdigheder Overskue og strukturere Personlige Selvstændighed Selvtillid Ansvarlighed Sociale Samarbejdsevne Åbenhed og omgængelighed IT Tekstbehandling Præsentationsgrafik Internet
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde Projektarbejde

Titel 4	Økonomi og velfærd Forløbet arbejder med økonomi og velfærd ud fra de centrale kernefaglige mål: -velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund -det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter. Eleverne har arbejdet med, at - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet - formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge - formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber ̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: Kapitel 8: Økonomiske ressourcer, forbrug og behov \| LUK SAMFUNDET OP! 8.1: Behov, prioriteringer og privatøkonomi \| LUK SAMFUNDET OP! 8.2: Hvordan fungerer markedet? \| LUK SAMFUNDET OP! Afsnit AI-interaktivitet: Det økonomiske kredsløb 8.3: Samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb \| LUK SAMFUNDET OP! Husholdninger, virksomheder og den offentlige sektor \| LUK SAMFUNDET OP! Skatter, afgifter og tilskud \| LUK SAMFUNDET OP! DST - diverse statistik: Et overblik over dansk økonomi 8.4: Hvad er god økonomi? \| LUK SAMFUNDET OP! Tre første økonomiske mål \| LUK SAMFUNDET OP! Tre sidste økonomiske mål \| LUK SAMFUNDET OP! 8.5: Udsving i økonomien - Luk Samfundet OP! Finanskrise og en pandemi 8.6: Økonomisk politik Finanspolitik Kapitel 9: Velfærdsstat eller konkurrencestat - Luk Samfundet OP! 9.1: Velstand og velfærd Tre velfærdsmodeller Pengepolitik \| LUK SAMFUNDET OP! Strukturpolitik \| LUK SAMFUNDET OP! 8.7: Skal politikere blande sig i markedet? \| LUK SAMFUNDET OP! 9.3: Velfærdsstatens udfordringer \| LUK SAMFUNDET OP! 9.4: Velfærdsstatens interne udfordringer \| LUK SAMFUNDET OP! Den demografiske udfordring og nye familiemønstre \| LUK SAMFUNDET OP! Udfordringerne med borgernes forventninger og stigende ulighed \| LUK SAMFUNDET OP! Forandringer på det danske arbejdsmarked udfordrer den universelle velfærdsstatsmodel \| LUK SAMFUNDET OP! 9.5: Velfærdsstatens eksterne udfordringer \| LUK SAMFUNDET OP! 9.2: Velfærdstrekanten - borgernes forskellige veje til velfærd \| LUK SAMFUNDET OP! Markedet \| LUK SAMFUNDET OP! Staten \| LUK SAMFUNDET OP! Civilsamfundet \| LUK SAMFUNDET OP! 9.7: Fra velfærdsstat til konkurrencestat? \| LUK SAMFUNDET OP! 9.6: Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien \| LUK SAMFUNDET OP! Supplerende stof: Radio-klip fra P1 Morgen \| Tirsdag 22. apr. 2025 \| DR LYD: "Hvad er de nyeste forbrugertillidstal?" (10 min.) Artikeluddrag: ”Debat: LANDBRUG: Danmark bliver aldrig et foregangsland ved at kvæle landbruget idrakoniske CO2-afgifter.” Politiken. 23.02.2024. Artikeluddrag: ”Debat: Råderummet i dansk økonomi er stort nok til den grønne omstilling.” Information.5.01.2024. Figur fra Danmarks Statistik: ”Økonomisk vækst og udledning af drivhusgas”. Lokaliseret 13.4.2024. Ulighed_og_velfaerd._Eksamensspoergsma__NY.pdf Artikel: ”Moderaterne: Civilsamfundet skal spille en større rolle i ældreplejen”. Altinget.14.11.2023. Figur fra Pårørendeundersøgelsen foretaget af Danmarks Statistik for Ældre Sagen, 2023.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Diskutere Formidling Almene (tværfaglige) Kommunikative færdigheder Overskue og strukturere Personlige Selvtillid
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb