Holdet 2024 ke/e - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - X

Holdet 2024 ke/e - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	X - Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau	Kemi C
Lærer(e)	Randi Fuglsang Thise
Hold	2024 ke/e (2e ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	F1 Når kemiske stoffer blandes
Titel 2	F2 Molekyler - når elektroner er fælles
Titel 3	F3 Organiske forbindelser og stofmængdeberegninger
Titel 4	F4 Ionforbindelser og koncentrationer
Titel 5	F5 Når det er surt eller basisk
Titel 6	F6 Redoxreaktioner - når elektroner flyttes

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	F1 Når kemiske stoffer blandes Kernestof: Grundstoffer og kemiske forbindelser Homogene og heterogene blandinger Tilstandsformer og overgange mellem tilstande opbygningen af et atom, de enkelte elementarpartikler og deres placering, ladning og masse Begreberne atomnummer (Z), massetal (A) og neutrontal (N) Isotoper Grundstoffer og grundstoffernes periodesystem Forskellen på metaller, ikke-metaller og halvmetaller Grupper og perioder i periodesystemet Informationerne der findes i periodesystemet Elektronfordelingen i skaller og ædelgasreglen Opførsel i laboratoriet Elevforsøg: Blandbarhed (IBSE) Reaktion mellem H2 og O2 Overskrifter er fra "I gang med kemi" af Lone Als til kernestof Supplerende stof: podcast om et grundstof fra "Periodisk" (https://open.spotify.com/show/2IKdigykYhbEZ6Dr5qn4LJ)
Indhold	Kernestof: 1. I gang med kemi Inddeling af stoffer Stoffers fysiske egenskaber Opløsningsmidler og opløselighed Atomets opbygning Elektronernes organisering i et atom Grundstoffer Grundstoffernes periodesystem Grundstoffernes fordeling af elektroner i skallerne Kemiske bindinger og ædelgasreglen Tema: oxygen
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	F2 Molekyler - når elektroner er fælles Kernestof: Reaktionsskemaer og hvordan en kemisk reaktion afstemmes Molekyler og deres elektronparbindinger Hvilke grundstoffer der indgår i molekyler Begreberne molekylformel, elektronprikformel, og strukturformel Anvende et molekylbyggesæt til at vise molekylstrukturer Vide hvad atomer i molekyler opnår ved at danne elektronparbindinger Navngive uorganiske molekyler Begreberne elektronegativitet EN, elektronegativitetsforskel ∆EN og delladninger og dipol Forskellen på en polær og en upolær elektronparbinding Intramolekylære- og intermolekylære kræfter Forhold der har indflydelse på molekylforbindelsers smelte- og kogepunkter samt deres opløselighed i et givent opløsningsmiddel Overskrifter til kernestof fra "I gang med kemi" af Lone Als: Intra- og intermolekylære kræfter Drivhusgasser og global opvarmning Supplerende stof: Balancing Chemical Equations på phet-colorado (https://phet.colorado.edu/en/simulations/balancing-chemical-equations) Drivhuseffekten (https://www.youtube.com/watch?v=YBvFlc_2W6Y)
Indhold	Kernestof: 2. Molekyler - når elektroner er fælles Stoffers kemiske egenskaber Reaktionsskemaer og afstemning Elektronparbindinger Modeller af molekyler og deres elektronparbindinger Tegninger af molekyler Molekylers rumlige struktur Molekylers formler og navne Polaritet og elektronegativitet Elektronegativitet Polaritet af molekyler Supplerende stof: Reaktionsskemaer og tilstandsformer \| Kemi C - 4 Molekylforbindelser \| Kemi C - 8
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	F3 Organiske forbindelser og stofmængdeberegninger Kernestof: Hvordan organiske forbindelser generelt er opbygget, Carbonatomets og hydrogenatomets bindingsstruktur Hvilke andre grundstoffer end C og H, der kan indgå i organiske forbindelser Begreberne stofklasser og funktionelle grupper, Alkaner, alkener, alkyner, Mættede og umættede Molekylformel, strukturformel, sammentrukket strukturformel og stregformel Ligekædet og forgrenet, Strukturisomeri Navngive udvalgte organiske forbindelser, begreberne hovedkæde og sidekæde samt præfiks og suffiks, princippet i nummerering af carbonatomer. Betydning af polære funktionelle grupper for smelte- og kogepunktet samt opløseligheden i vand Betydning af intermolekylære kræfter (hydrogenbindinger og London-kræfter) for smelte- og kogepunktet samt opløseligheden i vand Redegøre for sikkerhedsmæssige overvejelser i forbindelse med at arbejde med stoffer i hjemmet og i laboratorier, herunder kendskab til farepiktogrammers samt H- og P-sætningers betydning stofmængdeberegninger, molekylmasse (Mu) og stofmængde (n), Avogadros konstant, molarmasse (M), sammenhængen mellem masse, stofmængde og molarmasse og anvende sammenhængen i beregninger Elevforsøg: Alkaner i lightergas Overskrifter til kernestof fra "I gang med kemi" af Lone Als "Mere om navngivning"
Indhold	Kernestof: 3. Organiske forbindelser og stofmængdeberegninger \| I gang med kemi Kendetegn for organiske forbindelser \| I gang med kemi Carbonhydrider \| I gang med kemi Modeller af organiske molekyler \| I gang med kemi Strukturisomeri \| I gang med kemi Navngivning af organiske forbindelser \| I gang med kemi Kemiske mængdeberegninger \| I gang med kemi Molekylmasse \| I gang med kemi Stofmængde og enheden mol \| I gang med kemi Avogadros konstant og molarmasse \| I gang med kemi Mængdeberegning for produktion af bioethanol \| I gang med kemi Teoretisk og praktisk udbytte \| I gang med kemi Måling, mol og masse \| Kemi C - 7 Organisk kemi og alkaner \| Kemi C - 11 Supplerende stof: Måling, mol og masse \| Kemi C - 7
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	F4 Ionforbindelser og koncentrationer Kernestof: Definitioner for en ion og en ionforbindelse Forskellen på en enatomig ion og en fleratomig ion Hvordan en ionforbindelse dannes Begreberne ionbinding, iongitter og krystalstruktur Hvad der er karakteristisk for ionforbindelsers smelte- og kogepunkter Navngivning Begreberne formelenhed og krystalvand Hvordan vand kan opløse en ionforbindelse Ionforbindelsers opløselighed Forskellen på et letopløseligt, et tungtopløseligt og et uopløseligt salt Forskellen på en umættet, en mættet og en overmættet opløsning Hvad der kendetegner en fældningsreaktion Hvordan en fældningsreaktion kan opskrives med formelenheder og som et ionreaktionsskema Begrebet tilskuer-ioner Elevforsøg: Krystalvand i Kobber(2+)sulfat (Opvarmning af Kobber(2+)sulfat og mængdeberegninger af krystalvandet) Titrering af fjordvand
Indhold	Kernestof: 4. Ionforbindelser og koncentrationer \| I gang med kemi Ioner og ionforbindelser \| I gang med kemi 4.1.2 Ionbinding og iongitter \| I gang med kemi 4.1.5 Ioners navne \| I gang med kemi Ionforbindelsers formler og navne \| I gang med kemi Opløselighed og udfældning \| I gang med kemi Mættet eller umættet? \| I gang med kemi 4.5.2 Fældningsreaktioner \| I gang med kemi 4.5.3 Ionreaktionsskema \| I gang med kemi 4.6 Titrering \| I gang med kemi 4.2 Koncentrationer af ioner i vand \| I gang med kemi 4.3 Koncentrationer baseret på stofmængder \| I gang med kemi 4.3.1 Formel stofmængdekoncentration \| I gang med kemi 4.3.2 Aktuel stofmængdekoncentration \| I gang med kemi Supplerende stof: Ionforbindelser \| Kemi C - 5 Fældningsreaktioner \| Kemi C - 6 Koncentration og massefylde \| Kemi C - 10
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	F5 Når det er surt eller basisk Kernestof: syrer, baser, og syre-base-reaktioner, uorganiske syrer og baser og deres molekylformel/formelenhed, carboxylsyre, amfolyt Forskellen på en stærk syre/base og en ikke-stærk syre/base, Korresponderende syre-base-par Begrebet formel stofmængdekoncentration c og aktuel stofmængdekoncentration samt deres enheder Sammenhængen mellem formel stofmængdekoncentration, stofmængde og volumen Funktionen af en indikator, og hvad der kendetegner et ækvivalenspunkt Beregninger efter titrering pH-begrebet Elevforsøg: "Titrering af saltsyre"
Indhold	Kernestof: 5. Når det er surt eller basisk 5.1 Syre-base-reaktioner \| I gang med kemi 5.1.1 Reaktion mellem syre og vand \| I gang med kemi 5.1.2 Reaktion mellem base og vand \| I gang med kemi 5.2 Syrers og basers styrke \| I gang med kemi 5.6 Reaktion mellem stærk syre og stærk base \| I gang med kemi 5.6.1 Titrering af stærk base med stærk syre \| I gang med kemi 5.6.2 Beregninger efter titrering \| I gang med kemi 5.4 pH-begrebet \| I gang med kemi 5.4.1 Beregning af pH \| I gang med kemi 5.5 Måling af pH \| I gang med kemi Supplerende stof: ACIDS AND BASES SONG \| Science Music Video Syrer, baser og amfolytter \| Kemi C - 17 Neutralisering og titrering \| Kemi C - 19 pH-skalaen \| Kemi C - 18
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	F6 Redoxreaktioner - når elektroner flyttes Kernestof: Redoxreaktioner, oxidation og reduktion, delreaktioner spændingsrækken og korrosion af metaller, ædle og uædle metaller, hydrogens placering i spændingsrækken oxidationstal, hhv. grundstoffer, en- og fleratomige ioner samt simple molekyler og organiske molekyler Elevforsøg: "Spændingsrækken" - Undersøgelse af metalioner og metaller
Indhold	Kernestof: 6. Redoxreaktioner – når elektroner flyttes \| I gang med kemi 6.1 Oxidation og reduktion \| I gang med kemi 6.2 Tema: Hvor ædle er metallerne \| I gang med kemi Supplerende stof: Redoxreaktioner \| Kemi C - 20 Spændingsrækken \| Kemi C - 21
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb