|
Titel
4
|
Tema 4. Politiske partier og ideologier
Projekt politiske partier, hvor alle elever hold oplæg om et parti.
Molins Model: Partiernes valg af standpunkt
Modellen forklares her i denne video:
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=205
Seekings: Hvilke seekings er partierne domineret af?
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=292
Molins Model: Se denne video: https://www.youtube.com/watch?v=wW6eS_ZvaLk
Molins model
https://samfnub.systime.dk/?id=292
Relevante begreber om vælgeradfærd:
Vælgertyper:
Marginalvælgere, kernevælgere, prospektive, retrospektive. sociotropiske, egotropiske.
Teorier
Rational choice
Nærheds og retningsmodellen
Issuevoting
Class voting
Politisk bevidste vælgere og personfikseret vælgere
https://www.altinget.dk/etik/artikel/personkulter-er-ikke-udtryk-for-en-overfladisk-politisk-kultur
3.1.1 De klassiske ideologiers grundantagelser. Vi har haft om rendyrkede ideologier og blandingsideologier.
Molins model:
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=897
Se denne video for at forstå Molins model: https://www.youtube.com/watch?v=wW6eS_ZvaLk
TEMAER: Hvad mener partiet om følgende emner:
Flygtninge og indvandrere.
Høj eller lav skat. Topskat? Velfærdsstaten er den for stor eller lille?
Miljø og natur. https://kendditfolketing.dk/
EU er de for eller imod?
Hvad diskuterer man for tiden i partiet lige nu? Hvad er højest på deres politiske dagsorden? Herunder skandaler i partiet, der kan påvirke deres parlamentariske muligheder.
https://samfnub.systime.dk/?id=242
Liberalismen er en ideologi, der bygger på individet. I mange samfund bliver mennesket begrænset af regler – både økonomiske og kulturelle. Individet skal begrænses så lidt som muligt. Den begrænsning, der skal være, skal være ens for alle og være gennemsigtig. Alle får på den måde mulighed for at udfolde deres potentiale bedst. Dermed opnår flest muligt et godt liv.
Konservatismen bygger på, at mennesket er svagt og sårbart. Vi fristes let til at følge vores drifter på bekostning af samfundet. Derfor lever vi bedst inden for faste rammer af fællesskaber og normer. Individet skal have plads, men det er nødvendigt at guide den enkelte til at tage ansvar for sin egen tilværelse.
Socialismen bygger på en tanke om, at mennesker udnyttes til de rigestes fordel. Kun de rigeste er i stand til at udfolde deres potentiale. Ved at dele rigdomme og ressourcer kan samfundet give flest mulig del i velstand, muligheder og lykke. Det skal ske ved kollektive løsninger og solidaritet med medmennesker.
Populisme er udpeget som forklaring på, at mange af de partier, der har været regerende i de vestlige lande, pludselig har oplevet stor tilbagegang. Populisme hænger sammen med flere ting fx økonomisk krise, migration og falske nyheder.
Mange vælgere har oplevet, at deres samfund er blevet mere usikre. Velstanden er faldet flere steder. Samtidig har de ikke været i stand til at se, at politikerne har taget problemerne alvorligt. Derfor leder vælgerne efter nye løsninger.
Populismen har fire kendetegn:
en karismatisk frontfigur
simple løsninger på uløste problemer
den henvender sig til "folket"
den udpeger en fjende, der skader folket
Populistiske bevægelser har en karismatisk leder. Lederen er troværdig og står for bevægelsens ansigt udadtil. Han eller hun kan sætte ord på, hvilke problemer de andre politikere ikke kan løse. Det er ofte problemer som ledighed, indvandring eller stigende kriminalitet. Det er problemer, som kan løses simpelt, ifølge populisterne. Det giver lederen troværdighed og opbakning. Tilhængerne kan se, at lederen har forstået deres situation.
Populisme er kendetegnet ved, at den henvender sig til "folket". Populisterne udpeger skel mellem folket og dets fjender. Ofte er disse fjender enten en befolkningsgruppe fx indvandrere, akademikere, "de rige", bankerne, bistandsklienter eller EU.
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.
Særlige fokuspunkter:
- Ideologier og partier
- Fordelingspolitik og værdipolitik. Få styr på forskellen.
- Valg, partiadfærd, vælgeradfærd (begreber og teorier)
- Minervamodellen
- Demokrati, demokratiformer, menneskerettigheder og magtdeling
- Politiske beslutningsprocesser
- Det politiske system i Danmark
- Vælgeradfærd (Teorier + Minerva-modellen - 1g stof, læs her: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=213
- Politik i Danmark og kort om ulighed i USA pga. den residuale model.
Eleverne lærer hovedtrækkene i de tre klassiske politiske ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme), herunder menneskesyn og holdninger til lighed/frihed og marked/stat/civilsamfund. Desuden indgår blandingsformer som fx socialliberalisme og socialdemokratisme samt andre relevante ideologier som fx nationalisme. Ideologiernes betydning for partiers politik undersøges, og højre-venstre skalaen inddrages.
Udviklingen af nye politiske skillelinjer kan
med fordel ses i sammenhæng med de samfundsmæssige ændringer de udspringer af (globalisering, ændringer i erhvervsstruktur, indvandring, senmodernitet, center-periferi).
Partiadfærd omhandler, hvordan partiernes stillingtagen afhænger ikke blot af ideologi,
men også af opinionen og af forhold til andre partier (Molins model). Eleverne lærer desuden Kaare Strøms teori om partiernes valg mellem tre typer strategier og Downs teori ud
fra rational choice.
Eleverne anvender centrale begreber og teorier om vælgeradfærd som fx teori om den rationelle vælger fx issue voting-teori (nærheds- og retningsmodel) versus teori om den socialiserede vælger som fx klasseanalyse eller socialisering til værdier. Eleverne lærer om betydningen af socio-demografiske faktorer som køn, uddannelse mm. og begreber som classvoting, værdi- og fordelingspolitik, den politiske dagorden og kerne- og marginalvælger. Der indgår empirisk materiale i form af tabeller fx vælgervandringstabeller og databaser som
fx surveybanken med danske vælgerundersøgelser. Vælgeradfærd er særdeles velegnet til
at opfylde faglige mål vedr. metode, herunder empirisk undersøgelse, og til samspil med
matematik.
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund,
Gruppeoplæg om de politiske partier. Hvordan agerer de på de sociale medier?
Vi har arbejdet med:
Rationelle teorier om vælgeradfærd
(rational choice)
Egotropiske eller sociotropiske vælgere.
Downs stemmemaksimeringsmodel - medianvælgerteorien.
En anden berømt teori om partiernes adfærd kommer fra den norske professor og politolog Kaare Strøm. I en artikel fra 1990, som har navnet „A behavioral Theory of Competitive Political Parties“, retter Kaare Strøm sit fokus mod tre centrale mål, som kan være afgørende for partiernes adfærd:
At vinde stemmer (vote seeking)
At få gennemført sin politik (policy seeking)
At få del i regeringsmagten (office seeking).
Som vi her kan se, så trækker Kaare Strøm på elementer i Bjørn Molins model, da vote seeking meget ligner opinionsfaktoren, og policy seeking meget ligner interessefaktoren i Molins model, da denne faktor også omhandler at få sin ideologiske politik igennem NOTE. Kun office seeking-faktoren synes at adskille sig lidt fra Bjørn Molins parlamentariske faktor, som jo gik på at kunne samarbejde med de andre partier i Folketinget. Strøm bemærker, at det vigtige med hensyn til at få regeringsmagten (office seeking) er, at partiet gerne vil have fat i de private goder, som følger med regeringsmagten, for eksempel ministerlønninger, ministerbiler, gode pensioner eller den prestige, som ligger i at være minister. Hermed bringer Kaare Strøm en faktor ind, som kan virke stødende for nogle, nemlig at gå efter de private gevinster forbundet med en regeringspost.
Bog: Luk samfundet op kap 6 og 7. Eleverne blev inddelt i partier og alle har holdt oplæg om et parti. Eleverne har brugt forskellige hjemmesider fx www.ft.dk og
Eleverne har analyseret politikernes ageren på de sociale medier. Instagram, TIKTOK, Facebook og Twitter.
|