|
Titel
6
|
De andre - imperialisme og socialdarwinisme
I dette forløb har vi arbejdet med imperialismen som historisk periode med særligt fokus på dens udvikling, drivkræfter og konsekvenser – især i Afrika. Formålet har været at give eleverne indsigt i samspillet mellem ideologi, økonomi og politik i perioden.
Vi har indledningsvist arbejdet med begrebet socialdarwinisme og undersøgt, hvordan denne ideologi byggede på en forestilling om de stærkes ret og blev anvendt til at legitimere europæisk dominans. I forlængelse heraf har vi analyseret sammenhængen mellem socialdarwinismen og imperialismen.
Forløbet har også inddraget industrialiseringen som historisk periode. Vi har arbejdet med, hvordan industrialiseringen skabte behov for råvarer, markeder og investeringer, og dermed bidrog til de europæiske stormagters imperialistiske politik.
Eleverne har opnået en forståelse af imperialismen som begreb og periode, herunder hvordan og hvorfor europæiske stormagter ekspanderede uden for Europa. Der er i den forbindelse arbejdet med motiver som økonomiske interesser, politisk magt, national prestige og ideologiske begrundelser.
Et centralt fokus har været på imperialismen i Afrika, hvor vi har undersøgt, hvordan kontinentet blev opdelt mellem europæiske magter, samt hvilke konsekvenser dette havde for de lokale befolkninger. Vi har også arbejdet med, hvordan europæerne retfærdiggjorde deres handlinger gennem forestillinger om civilisation og fremskridt.
Afslutningsvis har vi diskuteret samtidens syn på imperialismen og sammenholdt dette med nutidige vurderinger, herunder en kritisk refleksion over imperialismens langsigtede konsekvenser.
I forløbet har vi berørt følgende problemstillinger:
- Hvad er socialdarwinismen?
- Hvilken sammenhæng er der mellem socialdarwinismen og imperialismen?
- Hvad er industrialiseringen som historisk periode og hvorfor begynder den i England ca. 1750?
- Hvilken sammenhæng er der mellem industrialiseringen og den imperialistiske politik?
- Hvad var imperialismen? (definition og periodisering af den historiske periode.
- Hvorfor førte de europæiske stormagter en imperialistisk politik?
- Hvordan foregik imperialismen i Afrika?
- Hvordan retfærdiggjorde europæerne deres imperialistiske politik?
- Hvilket syn var der på den imperialistiske politik i samtiden og hvordan vurderes den imperialistiske politik i dag?
Læste kilder:
Arnold Toynbee: Lectures on the Industrial Revolution in England (1884)
https://industrialiseringen.systime.dk/?id=183
Carl Peters: Die Gründung von Deutsch-Ostafrika, 1906, s. 43-45,
Oversat og udgivet af Carl-Johan Bryld i ”Verden efter 1914”, Systime 2010 (iBog)
Jules Ferry forsvarer imperialismen, 1879
Oversat og udgivet af Carl-Johan Bryld i ”Verden efter 1914”, Systime 2010 (iBog)
Traktat med kongen af Benin 26. marts, 1892
Grundbog
An A B C for Baby Patriots (1899)
Fra: The University of Florida Digital Collections (UFDC)
https://ufdc.ufl.edu/UF00086056/00001/thumbs
China: The cake of Kings and Emperors (1898)
Fra: Wikipedia.org
John A. Hobson: Imperialismen, et studie, 1902
I Louis L. Snyder, The Imperialism Reader1962 (1973) s. 148-150
Niall Ferguson om imperialismen, 2004
Josiah Nott og George Gliddon: Types of Mankind (1856), USA
Francis Galton: Lad kineserne få Afrika, 1879
Rudyard Kipling: Den hvide mands byrde (1899)
Fra: Verden efter 1914 af Carl-Johan Bryld (Systime, ibog)
Dansk skolebog (1907)
Fra: “Danske skolebøger var fyldt med racisme” af Frederikke Engberg Larsen (kristeligt-dagblad.dk, 2020)
Kort på side 179 i Fra oplysningstid til imperialisme
Fra oplysningstid til imperialisme s. 179
Kort på side 175 i Fra oplysningstid til imperialisme
Andet materiale:
FILM: Det andet riges folkemord i Namibia (2012)
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie 2
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
|