|
Titel
2
|
1. Odysseus - helt eller skurk?
Dette forløb har haft til formål at undersøge heltebegrebet i antikken gennem en nærlæsning af udvalgte dele af Homers Odysseen. Eleverne har arbejdet med 1. sang (v. 1–95), 6. sang (v. 1–331) og 9. sang (v. 105–566) med fokus på en karakteristik af Odysseus' person, hans handlinger og de værdier, han repræsenterer. Centralt i forløbet har været spændingen mellem Odysseus som den snedige, handlekraftige helt og som en problematisk figur præget af hovmod, list og moralsk tvetydighed. Gennem analyser af mødet med Nausikaa, forholdet til guder og gæstfrihed (xenia) og episoden med kyklopen Polyfemos har eleverne diskuteret, hvordan Odysseus både opfylder og udfordrer antikkens helteideal. Forløbet er blevet perspektiveret til 26. sang af Dantes Den guddommelige komedie, hvor Odysseus fremstilles i et middelalderligt, kristent verdensbillede. Perspektiveringen har tydeliggjort, hvordan synet på helten og på menneskets stræben ændrer sig fra antikken til middelalderen, og har givet eleverne indsigt i værkernes forskellige menneske- og værdiforestillinger.
Faglige mål:
Eleverne skal have viden om:
* Eposgenrens formtræk: Epitet, patronymikon, prooimion, musepåkaldelse, daktylisk heksameter, homerisk lignelse, formelvers
* Eposgenrens indholdstræk: Det dobbelte univers med heltene (begreberne timé, kleos, areté, sofrosyne, oikos) og guderne (deres sympatier/antipatier, do ut des)
* Skæbnens (Moiras) rolle hos Homer
* Sangertraditionen (rhapsoder) og det homeriske spørgsmål (analytikerne og unitarerne)
* Forskellen på grækernes og romernes syn på Odysseus
* Dantes/middelalderens syn på Odysseus
Fokuspunkter:
* Areté, timé, kleos
* Oikos
* Det apollinske livssyn vs. det dionysiske livssyn
* Sofrosyne vs. afrosyne
* Até, hybris, nemesis
* Nostos
* Xenía
Kernestof:
* Homer: Odysseen, I.1-95 (Oldportalen, Systime)
* Homer: Odysseen, VI.1-331 (Oldportalen, Systime)
* Homer: Odysseen, IX.105-566 (Oldportalen, Systime)
Perspektiverende stof:
* Dantes Guddommelige Komedie, (oversat af Ole Meyer), Gyldendals Bogklubber, 2001, side 142-146 ("Helvedet", 26. sang, vers 13-142)
* Circe, Madeline Miller, Grønningen, 2018, s. 195-198.
Supplerende stof:
* Paideia: "Epos hos grækerne"
* Paideia: "Iliaden" (undtagen resumé af Iliaden)
* Paideia: "Odysseen"
* Paideia: "Eposets karakteristiske træk"
* Paideia: "Det homeriske spørgsmål"
* Paideia: "Eposet som totalgenre"
* Lærerproduceret materiale: PP om Homer og eposgenren
Skønnet omfang af læst antik basistekst: 27 sider
|