Holdet 2025 Ng/2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Torben Espersen
Hold 2025 Ng/2 (3gNg/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Storbyens udfordringer
Titel 2 Vand og Vejr
Titel 3 Fødevarer og befolkning
Titel 4 Bæredygtig udvikling
Titel 5 Fremtidens energiproduktion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Storbyens udfordringer

I dette kapitel opnår du viden om de globale storbyers påvirkning af vejr og klima. Over halvdelen af den globale befolkning er bosat i byområder, og det kan være vanskeligt at sikre en bæredygtig udvikling i en storby. Der er en stor efterspørgsel efter ressourcer, og en stor mængde affald der skal håndteres.
Det er muligt at kortlægge byområderets temperaturforhold ved brug af en række forskellige data. Desuden kan modelleringer af fremtidens klima give et bud på storbyens udfordringer.
Både mindre storbyer og megacities med et befolkningstal over 10 mio. indbyggere påvirker det omkringliggende vejr og klima. Der er en højere temperatur i en storby, og der er en ændring af vind- og nedbørsforhold. Byens bygninger og infrastruktur giver en ændring i energibalance, og en større andel af Solens stråler bliver absorberet af byens mørkere overflader. Det kan give anledning til hedebølger i storbyer.

Anvendte film, opgaver, øvelser og forsøg:
Øvelse: Google Earth med de 10 største megacities
Øvelse: Bæredygtige byer
Øvelse: Vegetationsindex (NDVI) fra konkrete storbyer (Copernicus-browser)
Øvelse: Undersøgelse af den globale varmeø (Earth Engine App)
Øvelse: Forklar strålingsbalancen for din makker
Øvelse: Måling af solvinklen og måling af forskellige farvers albedo
Øvelse: Energibalancen for område i Vejle. Opmåling og bestemmelse af gns. albedo i Vejle østby
Øvelse: Forskelle af luftudskiftning i Vejle og Fredericia midtby
Øvelse lav illustrationer af luftstrømninger og varierende lufttryk i en storby
Øvelse: Brug dugpunktskurven til at beregne absolut- og relativ luftfugtighed samt temperatur ved konvektion
Øvelse: Opmåling af befæstelsesgraden i Vejle midtby
Øvelse: Vandbalancen i byerne
Øvelse: Undersøgelse af luftforureningen i storbyer (IQAir)
Øvelse: Måling af vandføringen i Vejle Å ved Dæmningen
Skriftlig opgave: Storbyens udfordring
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vand og Vejr

Klimaændringer påvirker vejret i form af mere intensive nedbørsmængder og tørke, og det kan give udfordringer for produktionen af fødevarer. Vi kan begrænse klimaændringer ved at udlede færre drivhusgasser. Flere steder er ferskvandsressourcen begrænset, og derfor er der behov for innovative løsninger, hvor spildevand bliver renset, så det kan indgå i vandforsyningen.
Grundvandet i Danmark er udfordret ved vores brug af pesticider og PFAS, som forurener grundvandet med svært nedbrydelige og miljøfremmede stoffer.
Flere lavbundsjorde skal i Danmark omlægges til naturlige arealer, da det kan mindske Danmarks udledning af drivhusgasser og forbedre vandmiljøet. Vi kan dog risikere at udlede endnu flere drivhusgasser, hvis vi vælger den forkerte naturgenopretning.
Det er en væsentlig pointe at adskille vejr og klimavariationer. Vejret har store årlige variationer som skybrud, storme og orkaner. En stigende hyppighed af skybrud vil dog kunne tilskrives et forandret klima. Klimaforandringer påvirker monsunnedbøren, men monsunen er også påvirket af La Niña, der giver større variationer i nedbørsmængden.

Anvendte film, opgaver, øvelser og forsøg:
Øvelse: Sammenhæng mellem nedbør og vegetation - og sammenhæng mellem topografi og nedbør (kort med sliderfunktion)
Øvelse: Undersøgelse af nedbørsforhold i Europa i 2024 (Copernicus -ECMWF)
Øvelse: Illustration af vejrudvikling  i højtryksvejr, henholdsvis lavtryksvejr
Øvelse: Klimabælternes påvirkning af temperatur- og nedbørsændringer (IPCC's interaktive atlas)
Øvelse: Forsøg med ideellse gassers lov
Øvelse: Vandets kredsløb forklares til makker
Øvelse: Befolkningsudviklingen på jorden de næste 75 år
Øvelse: Vandforbrug i 3 sektorer fordelt på verdensdele (Aquastat, FAO)
Øvelse: Delmål og indikatorer, der relaterer til bæredygtighedsmål 6.
Øvelse: Undersøg fund af pesticider og PFAS i dit lokalområde (Interaktive kort fra GEUS)
Øvelse: Temperaturanormali i september 2025 (Copernicus -ECMWF)
Øvelse: Find nedbørsdata fra subtropiske områder, evt. hydrotermfigurer.
Øvelse: Sammenhold befolkningsudvikling med den forventede udvikling af tørre områder
Øvelse: Undersøgelse af El Niño og La Niña (NOAA Global data)
Øvelse: Bestemmelse af infiltrationsrate i forskellige jordtyper
Øvelse: Forsøg med vands og lands opvarmning
Skriftlig opgave: Danske byer- hvad sker der når havet stiger. Opgave med GIS-data (arcgis)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fødevarer og befolkning

I 2024 er der ifølge FN lidt over 8,1 milliarder mennesker i verden. Men det ser ud til, at vi bliver endnu flere. I 2050 er vi sandsynligvis mere end 9,7 milliarder – en vækst på 2 milliarder mennesker på kun 35 år, og der er ingen tvivl om, at det stigende befolkningstal vil øge efterspørgslen på vand, fødevarer, energi og andre naturressourcer. Kloden kommer under stigende pres. Jordens befolkning ventes at toppe i 2085 med 10,3 mia. mennesker.
Især i Afrika vil befolkningstallet øges. Her forventes en stigning fra 1,5 til 2,5 milliarder indbyggere inden 2050. Indiens befolkningstal (1,44 mia.) har allerede oversteget Kinas befolkningstal (1,43 mia.), og de mange mennesker ønsker forbrug på niveau med det, vi har i de rige lande.
Befolkningsvæksten lægger et massivt pres på jordens ressourcer og ikke mindst på fødevareproduktionen, hvor der fortsat er ca. 800.000 mio. eller 10 % der sulter og en endnu større del af befolkningen, de leve med fødevareusikkerhed. At håndtere disse udfordringer, er kernen i bæredygtighedsmålene, hvor det 1., 2. og 12. mål er centrale.
Årsagerne til befolkningsvæksten, udfordringen med fødevareproduktion, fattigdommens årsager og udbredelse behandles. Presset på jordens ressourcer (landbrugsjord, generelle ressourcer, gødning, vand og biodiversitet) behandles.
Dansk landbrug og EU's landbrugspolitik medtages for at anskueliggøre nogle af de problemer, der er i den globale fødevareproduktion.

Anvendte film, opgaver, øvelser og forsøg:
Øvelse: Find figurer, grafer og tabeller til 10 key-findings (World Population Prospects 2024 - 10 key findings)
Øvelse: 6 landes vigtigste naturressourcer (https://oec.world/en)
Øvelse: 6 landes kornproduktion (FAOstat)
Øvelse: Demografiske forhold for 5 lande
Øvelse: Undersøgelse af demografi og overskudsforbrug
Øvelse: Sammenligning af satellitbilleder. Brug "Crop monitor tools" til at bestemme forhold der har betydning for dyrkning
Øvelse: Undersøg opdyrkningen af regnskoven (satellitdata fra "Global Forest Watch")
Øvelse: Lav en oversigt over svineproduktion i DK (DK's statestik; ANI5)
Øvelse: Brug copilot til at blive klogere på dansk svineproduktion
Øvelse: CO2-udledning ved dyrkning af en række fødevarer. Find det tilsvarende vandforbrug
Øvelse: Jordtypernes udbredelse i Danmark. GIS-øvelse med data i arcgis
Øvelse: Sedimentationsundersøgelse af jorden hvor du bor
Film: Jimmy og den globale fødekæde - Kenya (CFU)
Skriftlig opgave: Befolkning og fødevarer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Bæredygtig udvikling

Menneskeheden står over for en stor udfordring. Vi skal sikre en bæredygtig udvikling, men samtidig bliver der en større middelklasse og en stigende befolkning, som samlet medfører et større forbrug.
FN's 17 verdensmål er en udviklingsstrategi, der skal sikre en mere bæredygtig verden. De danske kommuner indarbejder bæredygtighed og FN's verdensmål i deres klimaindsats og byudvikling.
Danmark arbejder aktivt med FN's 17 Verdensmål gennem den danske udviklingsstrategi, som er et samarbejde mellem Danmark og udvalgte lavindkomstlande. Herunder indgår udviklingsbistand og humanitær bistand. FN's organisationer udfører konkrete projekter, som fx kan bidrage til at reducere madspild eller sikre områder mod tsunamier.
Nogle lande indgår mere i den globaliserede verdenshandel end andre. Nogle stater vinder mere på globaliseringen end andre. Der foregår en global arbejdsdeling og specialisering, og det giver en anonymisering af de enkelte produktionsled. Der sker både en outsourcing og insourcing af arbejdsopgaver i Danmark.
Skrøbelige stater har svært ved at tiltrække udenlandske investeringer, og kapital kan være vejen til at bryde fattigdomscirklen. Det er ikke alle lande, der oplever en forbedring af lokalbefolkningens levevilkår. Flere lande er ramt af ressourceforbandelsen, hvor ressourcer bliver eksporteret, og det er kun nogle få, der får økonomisk gevinst ved eksporten af råstoffer.

Anvendte film, opgaver, øvelser og forsøg:
Øvelse: Øvelse: Globale udfordringer (World Economic Forums app)
Øvelse: Undersøg udviklingen for bæredygtighedsmålene
Øvelse: Undersøg Danmarks udviklingshjælp
Øvelse: FN's udviklingsprogram for klimatilpasning
Øvelse: FN's struktur - lav et mindmap
Øvelse: Interaktivt kort om BNP-vækst
Eskursion: Heldagstur i Vejle og omegn. (klimtilpasning, lavbundsjorde, å-udretning og istidsdannelser)
Skriftlig opgave: Madspild i Danmark og i Verden
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Madspild i Danmark og i Verden 13-03-2026
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fremtidens energiproduktion

Der skal arbejdes med fremtidens energikilder. Valget af energikilder afhænger af de muligheder, der er til stede for at kunne producere vedvarende energi. I Danmark kan vi ikke producere store mængder af energi fra vandkraft, men vi har gode muligheder for at udnytte energi fra sol og vind. Desuden benytter vi os i høj grad af biomasse i den danske el- og varmesektor. Fordele og ulemper belyses og hvilke muligheder, vi har i fremtiden i Danmark og globalt bearbejdes.
Teknologiudviklingen har øget energiproduktionen fra sol- og vindenergi, der begge er blevet billigere at producere end energi fra gas, olie eller kul. Det er dyrt at opføre et fossilt energianlæg, udover problemer med begrænsede ressourcer og klimapåvirkning.
Fremtidens energi bygger på at udnytte naturens energikilder, og det skal helst ske, uden at det får miljøkonsekvenser. De bagvedliggende årsager til naturens energikilder vil blive belyst under de enkelte energikilder. Endelig skal vi arbejde med løsninger på de vedvarende energikilders største udfordring, nemlig lagring af den producerede energi. Power-to-X og energiøer behandles.
FN's bæredygtighedsmål for energi og klima medtages.

Anvendte film, opgaver, øvelser og forsøg:
Øvelse: Oversigt over delmål i bæredygtighedsmål 7 - brug SDG tracker i Our world in data
Øvelse: Beregn energiforbrug og pris på at koge 1,7 l. vand
Øvelse: Analyse af Danmarks energistrømme (2010) - Sankey-diagram fra Energistyrelsen
Øvelse: Hvor står Danmarks vindmøller? - GIS-øvelse med arcgis
Øvelse: Sådan fungerer en solcelle
Film: Varmen fra jordens indre (geotermi på Island) (CFU)
Øvelse: Lav en kmz-fil i Google Earth med historik og kapacitet for 4 af verdens største vandkraftværker
Øvelse: Øvelse: Lagring af energi i undergrunden (brug Geotermi WebGIS-portal)
Filmklip: "Atomkraft - ja tak!: Som en zombiefilm" (DR.dk - fra 30. min.)
Øvelse: Lagring af vedvarende energi
Øvelse: Byg en lille vindmølle og bestem dens effekt
Skriftlig opgave: Danmarks energiproduktion og -forbrug
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer